Fimbul nr 9 - 1985

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til: navigasjon, søk

Fimbul er et småskrift fra Evenes bygdeboknemnd.

Forsidebilde: Tegning


Fra nemnda

av Kjellaug Kulbotten
Det er sikkert kjent for mange av "Fimbul"s lesere at Magnus Pettersen, Ballangen, er tilsatt som forfatter av bygdeboka for Ofoten og skal til med arbeidet på nyåret '86.

Bygdeboka skal omfatte gamle Ankenes kommune, Ballangen og Evenes (Narvik by har sin skrevne historie).

Vi i bygdeboknemnda håper likevel at Fimbul kan bestå som et småskrift for vår del av Ofoten, for i ei bygdebok blir det ikke plass til alt "småstoffet" som er samla inn.

Vi oppfordrer derfor fremdeles Evenesværinger til å levere inn stoff og bilder.

Minner fra barneårene i Bergvik

Min barneheim under grøne lia,
der glad eg levde den første tida,
du var den flekken eg mest fekk kjær,
om ut eg vanka du var meg nær.

Der barnegråten så lindt vart stogga,
og ljost eg drøymde i vesle vogga.
Der mor sitt kvede fyrst song seg inn,
og tok med sela mitt barnesinn.

A. Vassbotn


av Gudrun Olaussen Gulljord, (Gudrun Marie Elise Olaussen 1908-2001)
Ja, det er nå mangt en kan minnes fra en var barn. Når en er kommet opp i årene, går tankene tilbake til tida som er gått. Framtida har en lite tanker om, lite framtidsplaner. Så mine tanker går ofte tilbake til mine barneår og min barndomsheim i Bergvika.

Deriblant minnes jeg julehelga. Det var ikke så mye styr som det er nå for tida. Men vi hadde det koselig. Vi var jo mange søsken, så det skulle jo noe til både av mat og klær. Noe sånt som julegaver, var det ikke. Kan huske at vi fikk nye strømper, men med kvart var de pålesta. Så hendte det at det blei nytt forkle på oss jenter. Men vi var glad og fornøyd om det var lite. Så bakte mor gammeldagslefsa, eller gnikkalefsa som den også var kalt, og hvetekaker med rosiner i.

Bror min, Hans, hadde gebursdag på første juledag, så det var jo noe ekstra bare det at vi hadde sjokolade den dagen.

Juletre hadde vi ikke. Det var ikke så mye brukt da som nå. V fikk ikke lov å gå ut på første juledag. Men andre juledag på ettermiddagen fikk vi lov å gå utover til onkel Emil. Da var det å springe nerveien, som vi sa, nedføre fjøsen og over Grindeelvdalen, utover marka til onkel Emil. Som oftest var det skaresnø, så det var fint å gå.

Der hos onkel var det mange søskenbarn, så der hadde vi mange koselige sammenkomster. Og der var farfar. Det var så koselig når han fortalte ifra gamle dager, fortalte eventyr og sang julesanger. Kan huske han sang en så mange ganger. Det var ikke julesang, men den var fra Bibelen. Den begynte sånn: "Da Moses førte Israel av Egyptens mørke ut, Det røde hav lå foran dem og bak dem Farao stod. Gud skilte vannets masser og førte frem sin sak. Den Gud som var på Moses tid er likedan i dag, er likedan i dag".

Ja, jeg synes i mange ting, i den tida vi lever i nå, er mye egyptisk mørke. Men "den Gud som var på Moses tid er likedan i dag, er likedan i dag".

To slekter frå Ofoten

av Konrad Naustvik

Kjelder: Kjerkebøkene for Ofoten og Lødingen
Skiftebøkene for Salten
Thomasætta frå Lenvik i Ofoten

Den eldste vi kjenner av denne slekta er Jens Nilsen, også kalla Jens Dal/Dall som var leiglending i Austervik 1638-1660 - åran. I 1665 er han død og enka Anna Svendsdatter sit igjen på gården med sønnene Svend f ca 1645 og Thomas f ca 1648.

I 1666/67 har sønnen Svend overtatt halvparten av bruket og Thomas er flytta til Lenvik.

Eg har ikkje funne etterslekt etter Svend Jensen f ca 1645.

Etter namnebruk og oppkallings-sedvane ser det ut til at Anna Svendsdatter var frå Skårnes, og søster til Lars Svendsen og Marith Svendsdatter. Dei var barn av Svend Eriksen som er nemnt der frå 1614.

Thomas Jensen, Lenvik står oppført i manntallet 1701 med 68 år. Han har tre sønner: Jens 9 år, Svend 6 år og Nils 2 år. Mor til desse tre sønnene var Maren Nilsdatter. Men Thomas hadde vore gift før, og hadde ei datter Anne Margrethe Thomasdatter f ca 1667, d 1757. Vi veit ikkje namnet på første kona til Thomas. Thomas Jensen døydde 1714 og vart gravlagt 19. søndag etter Trefold. Skifte vart halden i Lenvik 19.10.1715. Der er utanom barna nemnt ei fosterdatter Kirsten Pedersdatter. Anne Margrethe Thomasdatter er ved skifte anført som gift, men eg har ikkje funne kem ho var gift med eller om ho hadde barn. Ho døydde i Lenvik hausten 1757 og vart gravlagt 4. søndag i advent. Alderen er oppgitt til 97 år, men det må være feil. Det skulle trulig være 91 år. Kanskje var ho gift med Johan(nes) Christophersen? Det kan være grunnen til at hans datter Maren og Jens Andersen kalla eldste sønnen for Thomas.

Maren Nilsdatter vart oppattgift 1. søndag i advent 1716 med Jacob Nilsen av Haldorætta frå Arnes/Saltvik. I dette ekteskapet vart det ingen barn. Maren døydde i 1719 og skifte vart halden 17.10 samme år. Sønnen Jens var då gift i Bervik, men Sven og Nils var heime i Lenvik.

Jens Thomassen f ca 1691 vart gift 1. gong 26. søndag etter Trefold 1717 med Berit Larsdatter, Bervik. Ho døydde året etter uten å ha fått barn. Jens vart så gift 2. gong 10. søndag etter Trefold 1721 med Synnøve Olsdatter også frå Bervik. Ho var datter av Ole Hansen og Malena Axelsdatter (Ole var sønn av Hans Jensen Brun, og Malena var datter av Axel Abrahamsen Ytre Seines). Med Synnøve fikk han sønnen Thomas f 30.2.1722. Synnøve døydde 1725 og seinare samme år gifta Jens seg for tredje gong, med Karen Paulsdatter f ca 1684? d 1759. Med henne fikk han datra Berit f 13.9.1730, og trulig ei datter til, nemlig Synnøve Jensdatter gravlagt 23.11.1748. Begge oppkalla etter dei første konene hans.

Thomas Jensen f 1722, d 1767, vart gift ca 1744 med Marith Amundsdatter, f i Lenvik 1717 (datter av Amund Olsen og Trine Olsdatter). Thomas var gbr i Lenvik. Etter at Thomas var død gifta Marith seg oppatt 1769 med drengen Johan Olsen som var 23 år yngre enn ho. Marith døydde 1793. Ho og Thomas hadde 7 barn:

1 - Ole Thomassen, f ca 1745, d 1788. Gift 1770 med Berit Larsdatter frå Leiros, f 1745, d 1819 barnlaus.
2 - Jens Thomassen, f 1747, d 18... Gift 1776 med Gjertrud Olsdatter frå Balsnes. Gbr på Emmenes.
3 - Nils Thomassen, f 1750, d før 1796. Gift og bodde på Horn i Vesterålen (Øksnes), hadde 2 barn: Thomas f 1788 og Marith.
4 - Amund Thomassen, f 1752, d 1811. Gift 3 gonger. 1. g i 1779 med enka Mette Pedersdatter Bakjord. Gift 2. g i 1783 med enka Berit Paulsdatter Tortenås/-nes og 3. g i 1785 med enka Maren Jonsdatter.
5 - Axel Thomassen, f 1755, d samme år 11 veker gammel.
6 - Axel Thomassen, f 1756, d 1816. Gift 1781 i Lødingen med enka Ingeborg Mikkelsdatter, Øksnes i Lødingen. Har stor etterslekt, ma underskrevne.
7 - Peder Thomassen, f 1759, død barnlaus før 1796.


Berit Jensdatter f 13.9.1730, d 27.5.1784. Gift 14.7.1751 med Ole Axelsen f på Vold 1715, d i Bervik 30.11.1777 av flekkfeber. Han var sønn av Axel Larsen og Karen Olsdatter som var datter av Ole Gabrielsen og Anna Christensdatter Liland/Lengenes. Ole Axelsen var gbr i Bervik og hadde med Berit 7 barn:

1 - Anne Malena Olsdatter, f 1754. Gift 5.10.1778 med Lars Thomassen Balsnes.
2 - Dorthe Olsdatter, f 1.1.1757, d på Våge på Tjeldøy 14.11.1843. Gift 7.8.1784 med Lars Paulsen, Balsnes (av Pålslekta frå Skogøy). Dei flytta 1784/85 til gården Våge/Voje på Tjeldøy. Dei hadde 8 barn. Stor etterslekt, ma underskrevne.
3 - Axel Olsen, f 1759, visstnok død ung.
4 - Synnøve Olsdatter, f 21.10.1762, d i mars 1794. Gift 16.10.1786 med Ernst Monsen, Våge. Dei hadde 4 barn, ma sønnen Ole som kom til Balsnes.
5 - Elen Olsdatter, f 24.8.1765. Gift 1790 med Lars Hansen, Dragvik, f i Beisfjord 1772, død i desember 1818.
6 - Berit Olsdatter, f 22.9.1769, død 1.4.1773 av barnekoppene.
7 - Berit Maria Olsdatter, f 19.9.1776. I 1801 tjente ho hos søstra Elen i Dragvik.


Svend Thomassen, f ca 1695, d 13.9.1762 (68 år 9 mnd 3 uger) skifte 28.10 s å. Gift 1. gang Hol i Tjeldsund 23. søndag e Trefold 1720 med Anne Monsdatter frå Breivik på Tjeldøy. Hadde 4 barn med henne. Anne døydde i 1727 og vart gravlagt Alle Helgensdag s å. Svend gifta seg oppatt 1728 med Susanne Jørgensdatter frå Forra. Med henne hadde han 6 barn. Svend var gbr i Austervik.

Barna var:

1 - Maren Svendsdatter, f 20.7.1721, d 6.1.1788. Gift 1753 med Jørgen Einarsen Strand.
2 - Siri Svendsdatter, f 8.7.1723, d i desember 1755. Gift 1755 med Amund Christensen.
3 - Mons Svendsen, f 11.4.1725, d 5.5.1760.
4 - Thomas Svendsen, f 1727, d 1784. Gbr Strand. Gift 13.10.1763 med Maren Eriksdatter fra Balsnes.
5 - Anne Svendsdatter, f 18.4.1729, d 18... Gift med enkemann Johan Jensen, Skogøy, f i Lenvik. (S av Jens Andersen og k Maren Johan(nes)datter) Johan hadde først vore gift med Lucia Jacobsdatter.
6 - Jacob Svendsen f 13.10.1730, død 1807. Gift 1754 med Karen Amundsdatter frå Lenvik f 7.2.1726. Gbr i Forra.
7 - Ole Svendsen, f 1.2.1732, død 1807. Gift 1758 med Maren Andersdatter, f ca 1734. Gbr i Lenvik.
8 - Aron Svendsen, f 6.2.1736, død 1803. Gift 1. gong 1764 med Anna Larsdatter f i Leiros 1738, d 23.4.1773. Gift 2. gong 1774 med Berit Christophersdatter Lenvik f på Andervåg i Lødingen 1748 (Hennes foreldre Christopher Larsen og Anna Amundsdatter frå Lenvik flytta til Vestbygda i 1774). Aron vart gift 3. gong 1779 med Marith Caspersdatter f på Ramnes 1747.
9 - Barbro Svendsdatter, f 1743, d 18... Gift 9.7.1770 med Axel Jensen f i Bervik 1742, konfirmert 1760, død 1812. Gårdbruker på Elvegård i Skjomen. Axel var sønn av Jens Guttormsen og kone Anna Axelsdatter - søster til Ole Axelsen som tidligere er nemnt.
10 - Peder Svendsen, f 17... d 1749


Nils Thomassen f ca 1699, d 13.3.1779. Gift med Ingeborg Christensdatter, Strømsnes. Fikk 21.10.1732 bygselbrev på ½ pd fiskes leie i Strømsnes som svigermora Karen Larsdatter oppga for han. I oktober 1736 fikk han bygsel på 6 mk i tillegg. Karen Larsdatter var opprinnelig frå Ytterbø, og var gift med Christen Jensen Strømsnes. Nils og Ingeborg hadde i alle fall 5 barn:

1 - Maren Nilsdatter, f ca 1731, konf 1750 - 18 år. Gift 19. s e Tref 1756 med Hans Pedersen Trældal f ca 1728. Gift 2. gong 1784 med Christen Jonsen senior, Lillevik, f på Framnes 8.4.1730. Maren hadde 9 barn med Hans Pedersen, men fleire døydde små.
2 - Christen Nilsen, f ca 1734, konf 1752, død 1760.
3 - Karen Nilsdatter, f ca 1738, konf 1755, død 1760.
4 - Anne Nilsdatter, f 17...
5 - Else Nilsdatter, f ca 1745, konf 1762, død 18... Gift 8.11.1767 med Jens Henriksen frå Dragvik, f ca 1742. Jens tjente i 1762/63 hos Jens Ingebrigtsen Lille Håkvik, og vart konfirmert derifra 1762. Dei busette seg på Strømsnes og hadde 11 barn. I 1801 bodde familien i Lillevik.


Ei Mikkel-slekt

Det har vore antatt og almindelig godtatt at Mikkel Mikkelsen senior i Dragvik (f ca 1712 - d 1777) var sønn av Mikkel Larsen Bjelgam/Lilandskar, men eg kan ikkje riktig få det til å stemme:

Eg trur heller det må være denne karen:
1711, 5. søndag etter påske, Ankenes, døpt Mikkel Svenske Narvik sitt barn Mikkel. Faddere: Nils Sørensen Narvik (f Balsnes 1665), Mikkel Pedersen Taraldsvik, Einar Nilsen Emmenes, Peder Jonsens qvinde Framnes, Margrethe Pedersdatter Narvik.

Mikkel Svenske heitte egentlig Andersen og var født ca 1778, døydde 1719 og vart gravlagt 1. pinsedag. Han var gift med Ingeborg Peders- eller Larsdatter og var i 1701 dreng hos Mikkel Pedersen Taraldsvik. Han er då kalla Østfinn.

Mikkel Andersen og Ingeborg hadde i alle fall 2 sønner: Anders Mikkelsen f ca 1707 og Mikkel Mikkelsen f 1711.


I - Anders Mikkelsen f ca 1707, d 1754 - gravlagt 2. søndag etter påske. Skifte 4.10 samme år. Gift ca 1733 med Maria Jørgensdatter Hergot f ca 1708, d 14.12.1777 (av alderdom - 69 år!) Ho vart gift 2. g i 1755 med Henrik Pedersen. Skifte etter Maria 8.10.1777. Hennes bror Johan Jørgensen Hergot f ca 1704, døydde 23.5.1784.

Anders og Maria hadde 7 barn:

1 - Mikkel Andersen, f ca 1734. Gift 1. g 1761 med Barbro Hansdatter Østervik som d 1762. Gift 2. g 1762 med Helena Mortensdatter frå Kleiva.
2 - Jørgen Andersen, f ca 1738, d 18... gårdbr på Skårnes. Gift 28.7.1765 m Agnes Jacobsdatter.
3 - Erik Andersen, f 6.2.1742. Gift 13.10.1776 med Kirsten Jonsdatter f på Bakjord 9.5.1742. Ho gift 2. g med Ole Pedersen Tortenås.
4 - Maria Andersdatter, f 1742? d 1810 i Gjeisvik. Gift Dom Qvasimod 1778 med Didrik Hansen Tyttebærvik.
5 - Henrik Andersen, f 19.4.1750, d 18... Gift 20.11.1784 med enka Kirsten Philipsdatter i Veggen. Ho var f i Sverige og tidligere gift med Mikkel Mikkelsen frå Sverige. Kirsten døydde i 1792 og Henrik gifta seg oppatt 14.1.1793 med Ane Carlsdatter Vulff f 21.9.1749.
6 - Johan Andersen f 1753, døpt Dom Mikaelis (Mikeli), død før 4.10.1754.
7 - Ingeborg Andersdatter f ? Død før 4.10.1754.


II - Mikkel Mikkelsen, f 1711, døpt 5. søndag etter påske. Død 1777 av flekkfeber. Gårdbruker i Dragvik. Gift før 1739 med Elen Larsdatter f ca 1712. Dei hadde 7 barn, mento av desse må være død før 1748 for eg finn namnet berre på fem;
1 - Mikkel Mikkelsen, f 18.4.1739, konfirmert 1759, d 1792. Han vart gift 19.11.1769 med Marit Pedersdatter f i Dragvik 1742. Ved skiftet etter Mikkel 27.9.1792 var der 4 barn
2 - og
3 - må være d som barn
4 - Lars Mikkelsen, f 1747, konfirmert 1761. Død 27.5.1801. Gift 1774 med Marith Olsdatter Skårnes f 1750.
5 - Jon Mikkelsen, f 1748 d i Dragvik 1786. Gift 1778 med Synnøve Andersdatter Liland f 1749, d 1786. Sønn Anders f ca 1779.
6 - Henrik Mikkelsen, f 1752, d 1763.
7 - Anders Mikkelsen, f 12.2.1756, heimedøpt av Gjertrud Andersdatter Lenvik. Gift 1785 med enka Marit Pedersdatter på Strand. Ho hadde før vore gift med Nils Pedersen Strand.

Mikkel Mikkelsen seniors kone Elen Larsdatter var f i Østervik ca 1712. Hennes foreldre var Lars Andersen f i Bergen ca 1682, d 1719 og kone Anna Christophersdatter frå Strand. Ved skiftet etter Lars 16.10.1719 er nemnt 4 barn:

1 - Elen Larsdatter, f ca 1712 (g m Mikkel Mikkelsen).
2 - Nils Larsen, f 1717, d 21.3.1777. Gift med Gjertrud Andersdatter frå Lendvik, Gårdbruker i Dragvik.
3 - Christopher Larsen, f ca 171?, d 1782 på Åndervåg i Lødingen Vestbygd. Gift med Anne Amundsdatter frå Lendvik, Flytta til Vestbygda i 1744 der han bygsla Åndervåg.
4 - Anders Larsen, trulig død som barn.


Til Herr Overlæge Löberg

bygdeboknemnda

Til
Herr Overlæge Löberg

30te Juli 1867 afholdtes Sundhedscomission paa Handelsstedet Liland. Tællingslistene bleve gjennomgaaede og befundne rigtige. Ingen Afgang og ingen Tilgang af Spedalske indeværende Aar.
I Mödet behandledes Departementets Udkast til en ny Qvaksalverlovgivning. Af de 8 Tilstedeværende erklærede 6 sig derhen at Lægevirksomheden bör være fri. To holdt paa Departementets Udkast. Dernest omtaltes Vaccinationsvæsenet.

27de Juli 1867 var Sundhedscomission beramet paa Lödingen. Mödet ikke fremmet, da foruden Ordförerin kun indfandt sig Ordförer Stoltenberg samt Formand E. Johannesen .........

10de August atter Möde i Sundhedscommissionen på Lödingen.
Af spedalske ere 2 döde i indeværende Aar nemlig Jacob Parelis Erstad og Johanne Marie Kjöbsnæshaugen.
Ingen nye Tilfælder anmeldtes, hvorimod Undertegnede gjorde opmærksom paa at Jens Andreas Hansen Kjöbsnæs af Tysfjorden i Juni dette Aar var funden at være spedalsk.
Forövrigt behandledes Departementets Udkast til en ny Qvaksalverlov. Samtlige Tilstedeværende 9 Medlemmer erklærede sig for, at Lægevirksomheden bör gives fri.

Ordföreren bragte dernæst Vaccinationsvæsenet paa Bane. Man enedes om, at Lönningen var forliden og at denne gennem Amtet bör söges foröget.

Torrestad 23de August 1867.

Ærbödigst

F. Brinchmann



De fjerne årene

av Arne Hegglund


De fjerne årene blir atter nære
jeg minnes barndoms-tid på "Lilleness"
med sol og sommer og med flo og fjære
med is og frost og med snø til knes

I kalde netter når nordlys-flamme
jaget lysende på himmel-buen
da lå jeg trygt i et lite kammer
på kjøkken-loftet i den gamle stuen

Og i det kjære gamle skjeve hus
med øret tett inn til sprukkne stokken
jeg hørte ofte små pip fra mus
og tikk-tikk-tikk i fra veggdyr-klokken

Ja, vinter-stormene de peip og ula
og raste hvit over land og hav
og folk med snøen helt opp til sula
slet seg fremover med strev og kav

Når vinter-dagene var mørk og dyster
og frosten knaket i gammelt tre
da drømte jeg om de varme kyster
langt, langt borte og vel så det

Men når stundene ble tung og lange
og alt var vondt og felt og trist og grått
da ble jeg tatt opp på bestmor-fanget
og alt ble plutselig helt lyse-blått

Når dønning tungt gjennom hav-is rulla
og isen lyste så blank utpå
da for jeg der med min spark og tulla
ja, helt til frosten beit meg hardt i tå

Og så kom kvelden med frossne lugga
var trøtt og sliten - ja, som en tyrk
ble tina opp innved komfyr-glugga
mens natta utenfor stod svart og myrk

Jeg husker to som med glide-fly
for susende nedover åsen
vingene var gjort av lerrets-ty
- de ville fly som måsen

Så krasjet de nedpå frossen is
men siden hørte jeg det sies:
Den ene dro til USA
- den andre fikk det også bra


Av glideflyets lerrets-vinger
ble det forklær - veldig mange
de syddes sammen på en Singer
mens syersken sang gamle sange

Og så kom mai - med grunnlovsdagen
den fine stasen hadde jeg fått på
men datt i fjøset og sklei på magen
just akkurat der møkka lå

På sykkel for jeg - og det var vår
det rant og surklet i søle-dammen
sykkelen vingler mens jeg trår og trår
med høyre-foten inn i rammen

Han hadde sveive-grammofon i handa
da onkel kom hjem fra byens jag
han spilte lørdag, søndag og mandag
jeg tror han sluttet først ved høylys dag

Min andre onkel var veldig sterk
han for på lofothav i åpen båt
han rodde - det var jo stor manns verk
ved hjemkomst var han både blakk og våt

Ofte sang tante om Axel så ømt
og ventet tro på sin sjømannsvenn
Med årene ble det som noe hun drømt
- for Axel kom aldri tilbake igjen-

Postkontorets gamle postmann Nilsen
han gav meg av og til ett spark i rev
slik gav Nilsen meg en vennlig hilsen
når jeg var inne for å hente brev

Når malmskip stevnet mot sør og nord
lå jeg i fjære og holdt pusten
og hørte stempelslagene ombord
til jeg var både blå og gusten

Ja, dette var jo for meg mystikk
jeg lå og hørte på det titt og ofte
i timene det var fysikk
hos skolelæreren - han Tofte

Som unge var jeg som unger flest
jeg krysset tømmene på hesten
for meg det ble jo en veldig fest
men dere kan nok ane resten----


Og hun som syklet seg rett på elva
og plasket voldsomt i den strie strøm
hun ropte og hun skrek og belja:
"dokker såg vel at eg kunne svøm?"

Jeg husker stunder jeg lå å juksa
der ut i mea, ja dokker veit-
jeg satt på tofta og slet ull i buksa
og dro opp kokfesk som var stor og feit

Med bambus-trøa i Rongdalsbotten
stod jeg til knes i det kalde vann
mens myggen stakk - ble jeg bitt av knotten
men fisken slengte jeg inn på land

Med kobber-spanna jeg gikk på bua
og hentet sirup som var tykk og blank
tett inn for døra jeg rev av lua
og holdt fram spanna med messing-hank

Og så tilbake til bestemor-huset
med sirupen som var god og søt
da fikk jeg melk i det største kruset
og deilig sirup på grynmelsgrøt

Og skrømt det hørte jeg titt og ofte
og grufull fæle ting om hav og draug
og mange rare ting om folk med kofte
- hvem kunne ane at de voksne laug

Og Dunder Heikas nifse jakt i fjell
han krøp innover selve bjørne-hiet
med talgelys inn mot bamsen selv
og skjøt den midt i bringa - så den tiet

Jeg husker stundene inn i butikken
hvor gubban satt og tygde skrå
så spøtta de - for det var skikken
mot spytte-bakken bort i krå

Og tobakksrøyken stod stinn i rommet
og den var sannelig sur og grå
og de som nylig og som sist var kommet
de hosta voldsomt - og ble mørke-blå

Men sommer-nettene med båt på vannet
med bjørkeløv og med mandolin
fortrollet stemningen i drømme-landet
når midnattsola lyste rød og fin


Laxaa Kobberværk i Ofoten (1882 - 1905)

Noen dataer v/Ragnvald Vold. (Ragnvald Jarl Vold 1908-1998)

Alle voksne i vår kommune vet at der har vært grubedrift i Bogen, men det er sikkert mange som ikke vet at det også har vært grubedrift på Lakså. Den foregikk i tiden omkring 1880 til omkring 1905. Driften foregikk periodevis og stod lange perioder stille.

Malmforekomstene ble oppdaget omkring 1800, men det gikk ca 80 år før det ble gjort forsøk på å få i gang drift av feltet. Forekomstene bestod av kobberkis, svovelkis og magnetkis, "ledsagede" av gråstein og til dels kvarts, i hh til daværende Bergmester.

Feltet ligger på gnr 21, bnr 1 Lakså Øvre, på den østre del Øysundet og den gamle riksvei 19. Brukeren av eiendommen var Peder Haldorsen. Han var ikke selveier, men bøksler (Leilending) under Evenes kirke, så den juridiske grunneier var Kirkedepartementet.

Det var en tungvint kommunikasjon mellom departementet og dem som søkte om tillatelse for skjerping og eventuell grubedrift. Søknader og skriv måtte først passere sognepresten i Evenes, så til prosten i Nordre Salten, så til Tromsø Stiftsdireksjon - så endelig derfra til Kirkedepartementet. Svar fra departementet gikk den motsatte veg tilbake til søkerne. Det kunne ta lang tid før svar forelå.

Den første tid ble malmforekomstene kalt "Liland - Ofotens Kobberværk". Men i 1883/84 ble der dannet et aksjeselskap. Der ble utarbeidet lover for selskapet, som ble vedtatt på generalforsamlingen avholdt på Liland, den 24. juli 1883. Navnet ble da: Laxaa Kobberværk i Ofoten. Daværende styreformann var: John A. Giæver, Tromsø. Det var flere ganger skifte av personer i ledelsen av verket.

I året 1882 ble der tatt 80 tonn rågods og i 1883 77 tonn, i alt 157 tonn - som ble sendt ut som prøve. I den analysen som foreligger heter det at malmen bestod av 2-5% kobber, men de øvrige sorter er ikke nevnt. (Kilde Kr. H. Lenvik). Fra en annen sikker kilde er opplyst følgende: Generalbergmesteren og Norges Geologiske Undersøkelser lot i 1904 250 sekker malm bli sendt til Drammen for "Milling Prøve" som det heter. Herav ble sendt 100 sekker og de øvrige 150 ble liggende i naustet til Hermann Winnem på Liland. Denne malmen ligger vel fremdeles i fjæra på Liland. Det heter at da forskuddsfrakt ikke var betalt ble ikke alt sendt.

Peder Haldorsens enke - Marie Andersdatter fikk Kongelig skjøte på bnr 1 i begynnelsen av 1898. I slutten av samme året selger hun til L. A. Dønnessen, Skogøy, den østre del av eiendommen (der grubeanlegget lå). Så i løpet av disse omkring 20 år var der 3 grunneiere inne i bildet, samt bøksleren Peder Haldorsen. Alle disse skrev da i tur og orden kontrakt med de som til en hver tid var aktuelle drivere av anlegget.

I arkivet til "Norges Bergverksdrift" finnes der 2 korte notiser om malmforekomstene på Lakså, i årsrapportene fra 1884 og 1896.

Fra 1884 Laxaa Kobberværk i Ofoten har ved 3 a 4 mand underkastet nogle paa gaarden Laxaa i Eivindnæs beliggende kobberanvisninger undersøkelse. De føre, efter hvad der sees af de indsendte Prøvestuffer, Kobberkis, Svovel og Magnetkis, Zinkblende med Tremolit, Almindelig Hornblende osv. I indeværende aar er styrken forøget. Udgifterne ca 6 a 7000 Kroner.
Fra 1896 Det har atter været skjærpet ved Laxaa Forekomster - om hvilke henvises til min beretning af 5te november 1884, da intet nytt vides at tilføie. De er befarende af Geschworneren i indeværende aar.

Den første korrespondanse som er registrert i departementets arkiv om denne driften er fra begynnelsen av året 1882. Den 15. februar 1882 gir departementet i skriv til Tromsø Stiftsdireksjon tillatelse til skjerping, i hh til søknad fra herr John H. Aasberg og Willatz Ravn. På forhånd har de fått tillatelse av bøksleren Peder Haldorsen. I skriv fra departementet av 18. mars 1882 får også Peder Haldorsen tillatelse til å skjerpe i gårdens innmark. Senere ble det flere.

De synlige merker etter denne driften på Lakså er:
En ca 80 meter lang tunnel som går fra sjøen (Øysundet) i retning nord. Det var påbegynt utsprengning av flere synker - den ene skulle munne ut i enden av tunnelen. Malmen skulle transporteres ut gjennom tunnelen, og skipes fra planlagt kai i Øysundet. Men så langt kom arbeidet ikke.

Grushaugene som lå rundt synkene ble brukt som grus på riksvegen mellom Dragvik - Leiros i 1920 - 30 årene.

Når driften av dette kobberfeltet definitivt ble nedlagt, har det ikke vært mulig å finne ut.

Her skal ref en del skriv - kontrakter vedrørende denne driften - slik de var skrevet for omlag 100 år siden.

1.

Kontrakt:
Jeg undertegnede giver hr. John H. Aasberg og Willatz Ravn ret til at fortage skjærpning efter metaller og ertsen paa min grund, gaarden Laxaas indmark, i overenstemmelse med de af hr. Aasberg og Ravn anmeldte anvisninger paa min indmark - i september og oktober dette aar.

Laxaa den 15. oktober 1880

Peder Haldorsen

2.

Kontrakt:
Underskrevne John H. Aasberg og W. Ravn Bjeldgam tilstaar herved og vitterliggjør at have med hindannen indgaaet følgende kontrakt angaaende den af os i fællesskap anmeldte malmanvisning paa Laxaa i Evenes sogn. Skjærpet, der af os eies i fællesskap, bliver at søge muttet inden udløbet af den bestemte tid og bæres udgifterne ved muttingsbrevene af os med ligestor andel. Derimot bliver ingen anden drift at sætte igang end hvad der er nødvendigt til at holde skjærpet fra at falde i det fri - for - inden bestemmelse er tagen om, hvorvidt vi skal søge dannet et actieselskab eller underhandle med kapitalister om skjærpets drift. En saadan bestemmelse bliver at tage saa hurtig som omstendigheterne maatte tillade og udfordres vores begges samtykke til den endelige afgjørelse, dog kan den ene af os ikke uden gyldig grund nægte samtykke til ordning av Skjærpets affærer, som maa ansees fordelaktig. De med skjærpningen til dato forbundne udgifter, udgjør 200 kroner paahviler os med lige stor andel og da jeg Aasberg har gjort udlæg for det hele beløp, har W. Ravn inden 12. denne maaned at erlægge de ham paahvilede 100 - et hundre kroner.

Pt Skogø, den 10. sept 1881
Willatz Ravn / John H. Aasberg

Paa de foranstaaende 100 - et hundre kroner er mig idag betalt 80,00 - otteti kroner, hvorfor kvitteres

Evenes den 12. sept. 1881
John H. Aasberg

Til Den Kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisningsvæsenet.


Fra Tromsø Stiftsdireksjon.

Efterat Stiftsdireksjonen havde mottaget De to hoslagte med paategninger fra Nordre Saltens Provst af 18. novemmber og 19. desember fa med fornyede forespørsler om adgang til at Skjærpe paa den Ofotens Sognepræsts benifiserede Gaardspart Laxaas Grund, tilskrev Stiftsdireksjonen under 27. desember fa nævnte Provst saaledes som hoslagte avskrift udviser. I anledning heraf har man nu modtaget De hoslagte med paategning fra samme Provst av 19. januar da insendte Dokumenter, hvori Willatz Ravn og John H. Aasberg anholdte om tillatelse til at skjærpe paa nævnte Gaards Grund. Da Sognepræst Andersen i sin paategning af 7. januar da oplyser at De paagjældende Ertsanvisninger samtlige ere beliggende indenfor Indmarkens Grænser, utfordres formentlig Eierens Samtykke til Skjærpningen, og Stiftsdireksjonen skal defor tillate sig at forespørre om det Kongelige Departement har noget at erindre med at saadan tillatelse meddeles.

Tromsø, den 26. januar 1882

Chr. Kjerschow / P. Megrund

Til Tromsø Stiftsdireksjon


Fra Kirkedepartementet ............. 15. februar 1882.

Ved at tilbakesende det med Deres skrivelse af 26. fm modtagne andragne med bilage fr W. Ravn og J. H. Aasberg, om tillatelse til at Skjærpe paa den beneficerede Gaard Laxaa indmark, skal Dpt. meddele, at man paa det Offentliges Vegne som grundeier samtykker heri. Under forbehold af de Grundeieren efter Bergverksloven tilkommende Retigheder.

Vedr. Leilendings lovlige Ret, for nuværende Bruger af Gaarden, vil selvfølgelig ligeledes være ham forbeholdt.

275 B. 82.
M. Hertsberg

Til Den Kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisningsvæsenet.


Fra Tromsø Stiftsdireksjon - Tromsø.

I forbindelse med Stiftsdireksjonens skrivelse af 26. fm indsendes herved ærbødigst to med Paategninger fra Ofotens Sognepræst og Nordre Saltens Provst indkomne sager, den ene er en klage fra Leilending paa Gaarden Laxaa Peder Haldorsen over at W. Ravn og Aasberg have Skjærpet paa Gaardens Grund, den anden en ansøkning fra samme Leilending om at få tillatelse til Skjærping og Grubedrift paa samme Gaard.

Overenstemmende med Sognepræstens Erklæring skal Stiftsdireksjonen Ærbødigst udtale den Mening, at der ikke er tilstrekkelig Grund til at foretage noget i Anledning af Klagen og at der forresten ikke vides noget til Hinder for at Leilendingen faar tillatelse til at Skjærpe i Gaardens Indmark.

Tromsø den 25. februar 1882.

Chr. Kjerschow / P. Megrund

Til Tromsø Stiftsdireksjon.


Fra Den Kongelige Norske Regjerings-Departement for Kirke og Undervisnings Væsenet.

I anledning af det med Stiftsdireksjonens skrivelse af 25. forrige maaned mottagne andragende fra Leilending paa den benefiserede gaard Laxaa i Ofoten, Peder Haldorsen, om tillatelse til at skjærpe i gaardens indmark, skal Departementet meddele, at man paa det offentliges, som grunneier samtykker heri, under forbehold av de grunneieren efter Bergverksloven tilkommende rettigheter.

Christiania, den 18. mars 1882.
M. Hertsberg

Liland-Ofoten, den 12. okt 1883.

K. Gercke

Liland-Ofoten Kobberværk.

Til Ofoten Sognepræst.

Herr Sognepræsten underrettes herved om at en forsøksdrift for tiden er igang af W. Ravn og J. Aasberg samt L. C. Ambli og P. Haldorsen anmelte paa den Ofotens Sognepræstembete benefiserede Gaardspart Laxaa beliggende - Ertsanvisninger, samt en Prøvelast paa ca 80 tonn Kobberkis antakelig vil blive at udskibe i indeværende aars Høst.

Ærbødigst

Wilh. Wersin
Forretningsfører

Oversendes Nordre Saltens Provst.

Ofoten 29. okt 1883.

Jac. J. Anderssen

Oversendes Tromsø Stiftsdireksjon.

Lødingen 1. november 1883.

Ærbødigst

B. Kokk
bm

Indsendes ærbødigst til Den Kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisningsvæsen.

Ludv. Nilssen
bm

Tromsø, den 18. februar 1884.


John A. Giæver,

Tromsø

Til Kirke og Undervisningsdepartementet,

Christiania.

I det jeg vedlagt tillader mig at oversende et Exemplar af lovene for Laxaa Kobberværk, vedtagen paa Generalforsamling, afholdt paa Liland i Ofoten 24. juli fa, undlader jeg ikke at oplyse om, at Laxaa Kobberværk er bortforpaktet til herr Dr K. Gercke for 25 Aar. Jeg tillader mig derfor at opfordre Grundeieren om at varetage sin interesse.

Ærbødigst

John A. Giæver
Ft Formann

Til Amtmanden i Nordland Amt


Tromsø, den 18. februar 1884.

Indlagt tillader jeg mig at framsende en Skrivelse til Kirke og Undervisningsdepartementet med 1 Bilage, der bedes videresendt.

Ærbødigst

John A. Giæver

Tilbagesendes Hr John A. Giæver med Bemerkning, at det påberåbte Eksemplar af Lovene for Laxå Kåbberverk ikke medfulgte.


Nordlands Amt, den 26. februar 1884

G. Gram

Afglemte Eksemplar af Lovene for Laxaa Kobberværk framsendes herved med Undskyldning for Forglemmelsen.


Ærbødigst

John A. Giæver

Sendes med Bilage til det Kongelige Kirke-Departement


Nordland Amt, 12. mars 1884

G. Gram
kst

Love

§ 1.
Laxaa Kobberværk er et uansvarlig Selskab, hvis Formaal er at sælge eller etablere Drift paa de samme tilhørende Ertsanvisninger paa Laxaa.

§ 2.
Bolagets Eiendele ere inddelte i 100 - et Hundrede - Aktier. Til at fatte Bestemmelse om Udstedelse af nye Aktiebreve, Salg af Gruberne, Forandring af Lovene eller Aktieselskabets Opløsning udfordres 2/3 - to Trediedele - af de mødende Stemmer; forøvrigt afgjøres Sagerne ved simpel Pluralitet.

§ 3.
Aktiebrevene udstedes og noteres paa Eiernes Navne, og naar Overdragelse skeer af nogen Aktie, maa saadant anmeldes for Direktionen og Transporten paategnes Aktiebrevet.

§ 4.
Generalforsamling afholdes en Gang aarlig. Extraordinær Generalforsamling kan afholdes naar Direktionen finder det fornødent. Disse bekjendtgjøres ved skriftlig Indkaldelse til enhver som har i Henhold til § 3 godtgjort sig at være Aktieeier.
I disse stemmes efter følgende Regler:
Eierne af 1 til og med 3 Aktier faar enhver 1 stemme, saaledes at f ex en der har 9 Aktier faar 3 Stemmer osv. Ingen kan møde som befuldmægtiget for Andre, medmindre han selv er Aktieeier, samt fremlægger uindskrænket skriftlig Fuldmagt.

§ 5.
I Generalforsamlingen vælges blandt Aktieeierne en Direktion bestaaende af 3 Medlemmer som har Myndighed til at varetage Selskabets Interesser. Direktionen vælges paa 3 Aar. Den vælger selv sin Formand, hvis Stemme i Tilfælde Stemmelighed gjør Udslaget. Samtidig med Valg af Direktører vælges to Suppleanter, der i Tilfælde har at tiltræde Direktionen i den Orden, hvori de ere valgte.

§ 6.
Direktionen har at iværksætte Generalforsamlingens Beslutninger samt at besørge Regnskab til den aarlige Generalforsamling, ledsaget af Beretning om Aktieselskabets Virksomhed i Aarets Løb, og at fremsætte Forslag for Virksomheden i det kommende Aar med Overslag over de dermed følgende Udgifter.

§ 7.
Generalforsamlingen har da at bestemme Udbytte, eller i fornødent Fald de paa hver Aktieeier faldende Tilskud. Disse skulle være indbetalte senest inden 3 - tre - Maaneder efter Udligningen, hvis ikke Generalforsamlingen for Tilfældet andet bestemmer. Skulde nogen Aktieeier undlade at indskyde i rette Tid, er Direktionen berettiget til at lade disse Aktier realisere paa bedste Maade, dog saaledes at ikke flere Aktier tilhørende samme Aktieeier kan sælges end nødvendig til Dækkelse af det udlignede Beløp.

§ 8.
Ingen Aktieeier er ansvarlig udover Aktiernes Værdi.

§ 9.
Den aarlige Generalforsamling vælger en Revisor & 2 Deciorer, der har at gjennomgaa Direktionens Aarsregnskab før det forelægges.

§ 10.
Den Grundeierne ifølge Bergværksloven tilkommende 1/10 (en Tiendedel) af de nu eiende Gruber hviler som Hæftelse paa Selskabet uden at dog derved Grundeierne fritages for Ansvar efter samme lov.

25. april 1884

24/4. K. N. J.

Til kst Bergmester Backke,

adr Ringve ved Trondhjem.

I skrivelse til Tromsø Stiftsdireksjon af 15. febr 1882 gav Deptet paa derom indkommet andragende W. Ravn og J. H. Aasberg tillatelse til at skjærpe i den Ofotens Sognepræstembede benefiserede Gaards Laxaas indmark under forbehold af de Grunneieren efter Bergverksloven tilkommende rettigheter, og i skriv av 18. mars næst efter gav man under samme forbehold Leilendingen paa Gaarden Laxaa Peder Haldorsen en lignende tillatelse til Skjærpning i nogle af hans anmeldte Ertsanvisninger i Gaardens indmark.

Som følge heraf er der nu gjennom Tromsø Stiftsdireksjon indkommet til Deptet en skrivelse fra Wilh. Wersin af 12. okt hvori det anføres, at der er igang en forsøksdrift i de af Ravn og Aasberg samt Haldorsen og en L. C. Ambli anmeldte Ertsanvisninger paa Gaarden Laxaa, ligesom det senere er indkommet en skrivelse fra John A. Gjæver i Tromsø som Formann i Aktieselskabet Laxaa Kobberværk - Hvormed han oversender Love for Selskabet og opplyser at Værket er bortforpaktet til K. Gercke paa 25 aar, samt oppfordrer Grunneieren til at varetage sin Tarv.

Ved hoslagt at oversende Hr Bergmesteren disse skrivelser med bilage skulde man anmode Dem om at meddele nærmere oplysninger om det nævnte Kobberværk, og at udtale Deres formening om, hvilke forføininger der bør treffes til varetagelse af det Offentliges interesser med hensyn til de omhandlede anvisninger, ledsaget i tilfælde, af forslag til de fornødne Kontrakter.

Kirkedepartementet

K: D. J. N. 407 og 530 B. 84.

Rapport

Til den Kongl norske Regjerings Departement for Kirke og undervisnings Væsenet.

I anledning af det høie Departements Skrivelse af 25. d md skal jeg tillate mig at bemærke, at en forstyrrelse i Dampskibsruten paa Ofoten under siste Aars Befaringsreiser i Tromsø Stift hindrede mig fra dengang at befare Kobbermalmanvisningene paa gaarden Laxaa i Ofoten, som rygtet hadde meldt skulde være tagne under Drift. Det er mig saaledes ikke muligt at afgive den forlangte betænkning, førend jeg kommer tilbake fra mine reiser i Stiftet denne sommer, under hvilke disse Forekomster skulle blive besigtigede. Nogen Risiko ved at udsætte med at tage nogen bestemmelse indtil da medfører dette ikke for Staten. Kobberforekomsterne sees nemlig af skrivelsen at være beliggende paa Indmarken hvor Jordeieren har det i sin magt at ordne forholdet til Skjærperen efter eget forgodtbefindene.

Af Embedsprotokollerne her erfares imidlertid, at der paa Gaarden Laxaas Grund maa findes Kobbermalmforekomster beliggende i Udmarken, siden de ere blevne indmuttede, hvilket ikke er nødvendigt med Ertsforekomster i Indmarken. Willatz Ravn har saaledes under 27. januar 1882 erholdt Muthing paa 4 Kobbermalmanvisninger, beliggende i Kalvvikshaugen paa Gaarden Laxaas Grund, for hvilke W. Ravn - formodentlig den samme - og J. Aasberg i skrivelse af 11. november og 12. desember 1882 ansøkte om Frist, der bevilgedes dem under 21. des sa, endelig erhvervede L. C. Ambli under 12. juni 1883 Muthing paa 4 ertsanvisninger, beliggende paa Aspenæsset i samme Gaards Indmark. Ligeoverfor disse forekomster kommer Bergværkslovens 3. kapittel til anvendelse og i nærværende Tilfælde sammens med § 16, ifølge hvilken Grunneieren under Tab af den ham som saadan tilkommende Ret til Deltagelse i Driften, inden sex Maaneder, efterat Muthingsbrevet er ham forkyndt, skal erklære, om han er villig til at deltage i Driften osv. Det kommer ny an paa, om denne Forkyndelse har funnet sted. Da skrivelsen intet indeholder derom, tør det forutsettes, at dette ikke har været Tilfælde, og at vedkommende Aktieselskap har anseet det tilstrekkeligt at varsle gjennom den oversendte skrivelse af 18. februar 1884 fra formannen i Direksjonen John A. Gjæver. Hvorvidt dette varsel tilfredsstiller Lovens Fordring, vet jeg ikke, nu under alle Omstendigheter er det ogsaa for disse Skjærp at oppebie Resultatet af Befaringen denne sommer, inden der fattes Bestemmelse om Grunneierretten, hvis ingen tidligere Forkyndelse af Muthingsbrevene har funnet sted.

Ringve pr Trondhjem - 30. april 1884.

Ærbødigst
A. Backke

Bergmester

Rapport

Til Den Kongl Norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisning.

Idet jeg tilbagesender de mig med det høie Departement skrivelse af 25. april da oversendte 4 bilage, skal jeg, efter at have tilendebrakt den i mit ærbødige af 30 fm omhandlede Befaringsreise, tillade mig bemerke følgende angaaende Bergverksdriften paa Gaarden Laxaa i Ofoten.

I den paa gaarden optrædende Kalk eller Kalksandsten iaktage i et belte strækkende sig over Gaardens indmark og utmark fra NO i til SV i ringe avstand fra Fjorden, i kileformige forekomster af Kobberkis med Svovelkis og magnetkis ledsagede af Graasten og tildels Kvarts. Disse forekomster, der have et temmelig sterkt fald mot SV og O og i hvilke fants Svovelkis, Magnetkis er fremherskende ere undersøkte ved jordgravninger og større eller mindre forsynkninger, af hvilke de viktigste ere Guldringskjerpene, og -- vikskjerpet. I det største har man fulgt et par Malmkiler, den ene stikkende ned i østlig og den andre i sydøstlig retning, til et dyp af ca 70 m efter faldet.

Ved dette arbeide er udvunnet en del ringe kobbermalm og noget Magnetkis, hvilken siste Erts var bleven utsorteret, fordi man haabede, at den kunne være nikkelholdig. Produktet var utskibet til England, men jeg frygter for, at resultatet ikke vil blive opmuntrede, da Malmen er fattig og arbeidet har vært planløst og forbundet med unødige store omkostninger.

Arbeidet har siden afskibning hvilet, og skulde først gjenoptages, hvis vedkommende Eier Dr Gercke ved befaringen denne høst fandt det lovende. Skjærpene vare derfor under min nærværelse tildels fulde av Vann, hvilke man af hensyn til denne befaring nettop havde begyndt at opfordre.

Udsikterne for denne Drift ere efter min Formening ikke lovende, og Statens Interesse af den, som Grundeier, liten. Vedkommende, som ofrer sine Penge paa undersøkelse af forekomsterne bør naturligvis efter Skjønn, han vil have at betale, yde fuld Erstatning for den skade på Eng og Mark som driften forvolder.

Naar da Staten forbeholder sig Adgang til, hvis driften bliver lønnende, at opkræve Avgift pr ton Malm, der udvinnes, hvis Størrelse vil blive at fastsette af Distriktets Bergembetsmann efter dens gjennomsnitlige Inhold af salgbare Metaller, bør man ikke fordre mere. Forslag til nogen Kontrakt anser jeg for tiden unødvendig at fremkomme med.

Ringve pr Throndhjem den 22. aug 1884.

Ærbødigst

A. Backke
Bergmester

Kopi til N. Saltens provst.

4. september 1884.

Tromsø Stiftsdireksjon.

Efterat Deptet i skrivelser til Stiftsdireksjonen af 15. februar og 18. mars 1882 havde givet W. Ravn og J. H. Aasberg samt leilending Peder Haldorsen, Tillatelse til at Skjærpe i den Ofotens Sognepræstembede benefiserede Gaard Laxaas Indmark under forbehold af de Grunneieren efter Bergverksloven tilkommende rettigheter, er der som følge heraf med paategning af Stiftsdireksj af 18. februar da, indkommet hertil en Skrivelse fra Wilh. Wersin af 12. okt få indeholdende meddelelse om, at der er igang en Forsøgsdrift i de af ovennævnte Skjærpere samt af en L. C. Ambli anmeldte Ertsanvisninger paa Gaarden Laxaa, hvorhos der med paategning af Amtmannen i Nordland Amt af 12. marts da ligeledes er indkommet hertil fra John A. Gjæver i Tromsø, som angivelig Formann i Aktieselskapet "Laxaa Kobberværk" en skrivelse hvor med han oversender Love for Selskapet og oplyser, at Værket er bortforpaktet til K. Gercke paa 25 aar, samt opfordrer Grunneierne til at varetage sit tarv.

I denne anledning skal man ved hoslagt at sende afskrift af en hertil indkommen skrivelse af 22. fm fra Bergmester Backke hvori han efter anmodning af Deptet har meddelt nærmere oplysning om det nævnte Kobberverk og afgivet udtalelse om hvilke forføininger der blir at træffes til Varetagelse af det Offentliges Interesse med hensyn til de anførte Anvisninger, bede vedkommende tilkjendegivet, at Deptet forbeholder sig adgang til, hvis Driften i de anførte Ertsanvisninger bliver gjenoptaget, at opkræve en passende Afgift af den Malm, der maatte udvindes, efter nærmere Forslag af Distriktets Bergembedsmand.

Derhos skal man bede paaseet at den Skade der er eller bliver paaført Eiendommen ved de her omhandlede Arbeider, bliver erstattet efter Skjøn.

Hvis og naar Driften bliver gjenoptagen bedes Deptet underrettet.

K. D. J. N. 1275 B. 84.

Kirke dept

Kontrakt

Jeg undertegnede gaardbruker Peder Haldorsen Laxaa, Eivindnæs sogn Ofoten, fastholder at have meddelt, likesom jeg paany meddeler John H. Aasberg og W. Ravn Bjeldgam, eller den de maatte overdrage sin rett, Dem alene og ingen anden, giver jeg rett til at foretage Skjærpning etter metaller og ertser paa min grund Laxaa indmark. I anledning heraf kan ingen andre enn Aasberg og Ravn, eller den til hvem de maatte overdrage sin rett, have rett til at optage og fortsette prøve eller grubedrift paa de af Aasberg og Ravn foranmeldte muttede 4 - fire - ertsanvisninger paa min indmark Laxaa grund, hvilket jeg herved ifølge overnevnte bestemmelse med velberå hu samtykker i. Foruten den del som tilkommer mig efter loven, skal jeg have 10 aktier, sammen med Aasberg og Ravn i de før omtalte af dem muttet ertsanvisninger paa min grund.

Laxaa 18. mai 1888

Peder Haldorsen Laxaa

Som vitterlighetsvidner: Konrad Hansen Laxaa, Ole Olsen Laxaa

Kontrakt

Jeg underskrevne enke Marie Andersdatter Laxaa erkjenner herved og vitterliggjør at jeg som bruger og nu som grunneier idag have meddelt hr L. C. Ambli tillatelse til paa min gaardsparts indmark paa Laxaa, at foretage skjærpning og anlegge grubedrift paa indmark, saaledes at hr Lars Ambli eller den til hvem han maatte overdrage sin ret, er eneberettiget til paa min eiendom at foretage skjærping og grubedrift. Overnevnte meddelelse bekræftes med min underskrift.

Laxaa 26. august 1897

Marie Andersdatter Laxaa

Til vitterlighet: L. A. Dønnessen, Albert Jenssen

Ærklæring

Undertegnede L. A. Dønnessen som ejer af gaards- nr 21, Bnr 1 Laxaa i Ofoten Thinglag meddeler herved Laxaa Grubers Interesentskap bestaaende af herr handelsmann H. Winnem, redaktør O. Thue, John Aasberg, Lars Ambli samt mig selv enerett til at foretage skjærpning efter malme og drive grubedrift paa min overnevnte ejendoms indmark.

Laxaa den 1.10 - 1898
L. A. Dønnessen

Til vitterlighet: H. Winnem, Oscar Thue

Fremlagt ved udmaalsforretningen den 6. des 1898.

Gottfr. Puntervold, i Trondhjemske og Tromsø bergdistrikter.

Dd mottaget af L. C. Ambli kr 100,- hundre kroner, som erstatning for den ifl kontrakt mellom os givne ret til skjærping og grubedrift paa min eiendom gaarden Laxaa.

Laxaa 6.12 - 1898

Marie Andersdatter

Til vitterlighet: J. Johansen

Vor rett efter nærværende dokument overdrager herr H. C. Bache - Wiig og

direktør Hielm til fuld eiendom. Valutta modtaget.

Bodø den 2. juni 1899

Laxaa Interesentskap

Oscar Thue, H. Winnem

Div Avlæsninger mm

Avholdt hos ingeniør Hans A. Hjelm for gjæld til Oscar Thue Bodø. Beregningssummen kr 5.956,20. Udlæg i endel løsøre samt i Laxaa Kobbergruber, beliggende paa Gaarden Laxaa, Gnr 21, Bnr 1 i Evenes herred. Tils kr 54.156,00. Dat 14. sept 1899. Thinglæst den 20. okt 1899. Aflest ifølge saadan paategning: Eksekutionen kvitteres herved til aflæsning forsaavidt angaar Laxaa Kobbergruber.

Bodø 8. okt 1904

Oscar Thue

Skjøde

Undertegnede H. C. Bache - Wiigs Administrasjonsbo erkjender herved at have solgt ligesom vi sælger, skjøder og avhender til Nordland Privatbank i Bodø vor eiende Halvpart (4/8) i Laxaa Gruber Gnr 21, Bnr 1 i Evenes Herred, Ofoten Thinglag med tilhørende rettigheter iflg kontrakt af 24.3 - 1898 og tillægskontrakt af 7.9 sa mellom Laxaa Interesentskap bestaaende af: Redaktør Thue, Handelsmann Winnem, Gaardbruker Dønnessen, Johan H. Aasberg og form Ambli paa den ene side og Ingeniør Hielm og Bache - Wiig paa den andre side, og alt til Grubene hørende og os tilhørende inventar og beholdning af udbrudt Erts - for en kjøbesum af kr 505,00 - femhundreogfem kroner - som er betalt kontant. Overnævnte Grubepart med tilhørende Rettigheter etc skal derfor følge og tilhøre Nordland Privatbank som en lovlig kjøpt og betalt Eiendom, og forbliver vi derhos dens Hjemmelsmann efter loven.

Kristiania den 4. febr 1905

H. C. Bache - Wiigs Administrasjonsbo, E. C. Samborg


Navnet Nord-Norge

Av J. A. Johnsen, (John Andreas Johnsen 1891-1980)

Det var i Oslo vinteren 1914.

Den gang var der adskillig ungdom fra Nordland, Troms og Finnmark - de fleste gikk på skole, men en del arbeidet der. Det var jo et jubileumsår med en stor jubileumsutstilling i anledning av Norges frigjøring fra Danmark for 100 år siden, derfor var det populært å være i Oslo da.

Ungdom fra mange andre landsdeler eller bygdesamfunn hadde sine foreninger å søke til, men vi nordfra hadde ingen - bortsett fra en gammel velrennomert forening som Nord-lændingenes forening, men denne lå på et noe høyere plan som vi småborgere ikke hadde utkomme til å delta i.

Følgen ble at vi nordfra dels gikk på Norges Bygdeungdomslags dansefester, eller etter en kveldstur på byen, gikk på Bondeheimens Kaffestova for å treffe kjente.

Her blev ofte mann og mann i mellom snakket om å stifte et landsdelslag eller et ungdomslag - samlet for de tre nordligste fylker, da vi var for få til å danne tre foreninger. Så vidt jeg erindrer var der en klikk fra Tromsø by som tok initiativ til å kalle sammen til en sammenkomst - der blev etter måten et godt fremmøte av ungdom fra alle tre fylker. Møtelederen la da fram forslag om å stifte et ungdomslag. Det syntes alle fremmøtte å være enige om. Resultatet blev at der blev valgt en komité som skulle arbeide videre med saken. En god venn av mig (John Bakkebø fra Laksa) blev med i komiteen. Men undertonen fra de som uttalte sig - var at det mulige navn på laget måtte virke dekkende for alle tre fylker og på ingen måte virke anstøtende på den igangværende forening. Men ingen syntes å ha noe brukbart forslag å komme med. Resultatet blev at den valgte komité fikk i oppdrag å komme med forslag til neste allmannamøte som burde holdes så snart som mulig.

En lørdagskveld noe etterpå satt vi noen stykker på min hybel, blant annet diskuterte vi stiftelsen av ungdomslaget og et brukbart navn for samme. Blant de tilstedeværende var også Bakkebø samt Anton Bergvik - Helge Øye og et par fra Narvik (som jeg ikke husker navnet på). Men å finne et brukbart navn syntes meget vanskelig, vi hadde nær gitt opp, men så kom jeg plutselig på et (etter min mening) brukbart navn som syntes dekkende for alle krav - og navnet var "Ungdomslaget Nord-Norge", som spontant ble bifalt av de andre. Navnet Nord-Norge var jo en nyskapning som dekket hele landsdelen - og til da ikke brukt. Det gjengse var jo - Det nordlige Norge eller det nordenfjeldske Norge - når en snakket om hele landsdelen som helhet, talte en om et bestemt sted nordpå - var det enten Nordland, Troms eller Finnmark det lå i.

Kan huske fra min skoletid at da var Norgeskartet i geografien alltid delt i to - med skille i Trøndelag - den nordlige delen i halv målestokk. Dette hadde jo til følge at den nordlige del virket som en liten klatt av Norge og lite påaktet av skolebarn sydpå og ellers også, det hadde jeg i allefall følelse av når jeg gikk på skole i Oslo i 1911-12. Vi var med andre ord "Det mørke fastland", med en dialekt det de hadde vanskelig for å forstå. Nok om det - den tidligere benevnelse på landsdelen passet ikke inn i bildet i motsetning til navnet Nord-Norge, som etter måten var helt dekkende.

Når den midlertidige komité kom sammen til møte - foreslo Bakkebø som navn på den påtenkte forening "Ungdomslaget Nord-Norge" som uten diskusjon fikk full tilslutning. På det etterfølgende allmannamøte blev det enstemmig vedtatt å stifte et ungdomslag med navn "Ungdomslaget Nord-Norge". Det blev valgt styre og laget var en realitet.

Jeg forlot Oslo nokså snart etterpå - fikk derfor ikke glæden av å være med i det nystartede ungdomslag.

Etter en tid fikk de startet en kafe - tror det var i et bygg i Kr. August gt, men etter det jeg har hørt gikk det ikke så bra, da kundekretsen var liten og utgiftene for store - slik at de måtte gi opp. Om ungdomslaget fremdeles eksisterer, har jeg ikke tatt bryet med å undersøke.

Det som i denne forbindelse ergrer mig (for så vidt min egen skyld) er at jeg skulle være så dum ikke å be Bakkebø nevne mig som forslagsstiller til navnet. Jeg har jo etter så mange år ingen muligheter at legitimere min påstand, men med sikkerhet kan jeg si at jeg aldri har hørt navnet Nord-Norge nevnt i noen forbindelse før 1914, hva andre har å si vet jeg naturligvis ikke.

Derfor hadde jeg tenkt (og derfor dette brev) at Evenes bygdeboknemnd muligens kunne ha interesse av å kikke litt på denne sak - eventuelt ta en rundspørring i avisene der nord (uten å nevne mitt navn) om der var noen som kunne gi en forklaring på hvorfra og når navnet Nord-Norge kom i bruk som et gjengs navn for landsdelen.

Gravskrift fra Bergen (1904)

bygdeboknemnda

Herunder hviler min eneste mann,
skomaker var han.
Elsket og æret av mange.
Nu til Gud Fader han gikk,
der han et bedre verksted fikk.
Nu syr han sko til Guds engler små,
mens jeg her nede som enke må gå.

Fred med ditt minne.


Råd mot forskeligt!

Dette er et utdrag fra en dagbok nedtegnet på Strand den 30.10.1896 av Jens K. Larsen.

Om hønsemad - Giv hønserne en blanding af hampefrø og klid at æte, da lægger de hvær dag hele vinteren æg.
Hemmeligt ælskovsbrev - Skriv paa tynt papir med citronsaft og lad det blive tørt føren det lægges sammen. Da ser det du som et stykke vit papir, men lægger du det paa en hed kakkelovn eller jernplade kan det tydeligt læses.
At blive ælsket af fruentimmer - Bær gildenrod (Calendula oficinales) hos dig i et violet silketørklæde.
Mod smitte og annet ondt - Spyt tre gange mod vinden.
At blive meget stærk - Gjem en flaske god rødvin i en myretue og lad den ligge der et aar, - tag den derefter du og drik jævnlig en slurk.
Saar - For at stille smertene og hele saaret skal man medens man trykker saaret sammen med tre fingre sige: saar forsvind og sæt dig paa en ræv, en ravn, en slange, en skade eller hvor som helst, men kun aldrig paa mig eller noget menneske mere.
Ondartede hevelser - Fyld en flaske med den syges urin, bind et papir over den og lad et nøktern menneske grave den ned i jorden.
Krampe i læggene 1 - Indgnid rom eller konjak paa de lidende dele.
2 - Forlad sængen og sæt foden fast imod et stykke kolt jærn.
3 - Bær en staaltraad som strøpebaand om det blaatede ben.
Næseblod 1 - Lad en draabe falde ned paa en stor ederkop, kom den i et kræmmerhus og hold dette i veiret med den arm der er modsat det blødende næsebor, saa vil blødningen kort efter ophøre, lad saa ederkopen vinde sin frihed.
2 - Bind en snor fast om din lillefinger paa den haand der er modsat det blødende næsebor.
3 - Læg en stor jærnnagle i nakken paa den blødende.
4 - Bliv ved at betragte spidsen af et kirketårn eller vindfløiet af et høyt hus, medenst du står saa tæt under det som muligt.
5 - Lad et par dråber af blodet fordampe over et lys eller glødende kul.
Tandpine 1 - Smærte i hule tænder: hveranden time saa meget som en ært af puveriseret merkusalub 3, som faaes paa homøpatisk apothek i Kjøbenhavn. Mere end tre-fire tre-fire gange behøves ikke, saa er tandpinen borte.
2 - Langvarig tandpine, berør med en brødskorpe den daarlige tand, tyg skorpen med de sunde tænder og kast den i en myretue.
Almindelig tandpine 1 - Rids den syges navn paa tre forskjellige maader paa et stykke bly eller tin og opslaa det over døren til sovekammeret.
2 - Hæng patienten om halsen en pose hvori uden hans vidende er kommen en udbrudt tand, en ormstukken bønne, et rustent søm; når tandpinen er forsvunden maa han kaste den lille pose med dens indhold bort. Dersom han ser de tre ting som er i posen, kommer tandpinen igjen.
3 - Gaa fastende til et rindende vand og sig, medenst du af og til tager en slurk vand; Alt det onde som måtte findes i min dårlige tand eller alle de øvrige tænder, al smærte, al pine, al ve og al usundhed forsvinde efter haanden som dette vand forsvinder i mig, og dersom det endelig skal sidde et sted, saa lav ræven, ulven eller bjørnen faa denne plage at de ikke skulde sønderrive de uskyldige får.
At børn læt faa tænder - Hæng en tand af et årsføl om barnets hals eller lad barnets virkelige fader flere gange gnide dets tandkjød med den høire tommelfinger.
Naar fløden ikke vil gi smør 1 - Skal du om efteråret samle kløverfrø og give koerne det tre dage i en uge, tirsdag, torsdag og lørdag; hver ko fastende tre frø i brød. Saa længe du bruger dette middel kan melken ikke tage skade.
2 - Lad koerne ikke staa i fugtede stalder; udluft jævnlig hos dem; giv dem ikke muggen eller fordærven føde.
Om en kone føder en dræng eller pige - Brænd nogle snæglehuse, stød dem derefter fint som pulver og held dette i den svangres urin; synker det til bunds, gaar hun med en pige.
Godt rugbrød - Ælt melet med rægnvand, det giver en ottendedels mere brød enn ellers.
At vænne en hund til sig - Spyt den nogle gange i gabet.
En hustrus troskab - Giv hende paa bryllupsdagen hemmelig hjerte af en turteldue at spise.
Prøve paa en kones troskap - Hæng en magnetsten over hendes hoved naar hun sover, eller læg en diamant ved hendes side; ifald hun er utro, vil hun sprine af sengen.
Hvorledes et gevær bringes til at skyde dobbelt saa langt som ellers - Kom lidt stødt kamfer ovenpaa krudtladningen og halvt saa meget stødt pebber der paa forladningen.
Krudt som ikke knalder - Bland krudt med hundeknokler.
Det tafse krudt - Man kåger to ladninger krudt, men hvær ladning for sig. Siden tager man saa meget brænt allun som omtrent en ladning krudt. Allundet bliver fint stødt, men krudtet kun grovstødt. Derpaa blandes bægge dele og bøssen lades paa sædvanlig maade, dog maa der komme ublandet krudt til fængkrudtet. Da krudtet er af forskjellig godhed, kan prøven i begyndelsen mislykkes, saaledes at skuddet enten kan blive høidt eller ikke vil gaa af, hvorfor man i saa tilfælde maa prøve sig fram til man har fundet det rætte forhold.
Hvilken kornart der næste aar vil blive den bæste - Læg den ottende juli nogle korn af hvær sædart i jorden; den tyvende i samme måned sees de efter, og de som ere bæst fremme ville trives bæst næste aar.
Store kyllinger - Får du ved at lægge din høne paa æg Sant-Pettersdag.
Mod smitte hos kvæget - Læg julenat en favn hø udenpaa marken uden at nogen ser det; giv kvæget fastende at æde af dette hø, saa vil de være bevaret i mod smittestof.
At gjøre en ko drægtig - Om foraaret skal du tørre mielleknopper, giv koen dem i nybagt brød og lad den kort efter komme til en tyr.
Vil du avle drænge - Da stil din ægtesæng med hovedjærdet syd og nord.
Middel til at blive frugtsommerlig - Drik hvær morgen før du står op og hvær aften før du går til sængs en æggeblomme og vedbliv dermed i tre ugger.
Skæg hos fruentimmer - Fordrives ved at smøre stedet med saften af acacia. (Fimbuls anm Tropisk planteslekt bl a rik på garvesyre)
At blive livlig og kraftig - Drik vin der er kågt tillige med en guldring.
Den tapte mandom at 1 - Spis østers, drik vin, tag kolde sæbebade og ophold dig i fri luft.
jænvinde 2 - Sæt en egepæl i jorden, tag den op en lørdag før solopgang; lad dit vand i hullet og sæt pælen omvændt ned.
3 - Lad dit vand i gabet paa en gjedde og kast den bagvænt i vandet.

Skolebilder fra Liland


Fimbul bilde.JPG På dette bildet ser vi:

Øverste rekke: John, Erling, Steinar, Roald, Tor, Sverre, Rudolf, Toril, Helge, Ranveig, Bjørn
Nederste rekke: Rakel, Ingebjørg, Solfrid, Rigmor og Marit.
Læreren (tv): Roald Aas.
7. klasse 1962?


Fimbul bilde.JPG På dette bildet finner vi:

Øverste rekke: Ivar, Eirik, Kåre, Kjell, Birger
Nederste rekke: Unni, Turid og Liv
Læreren: Marcus Balteskard


Vi ønsker gjerne flere bilder av skoleklasser i Evenes - både av ny og gammel dato!

Lensmenn

Kristian Emil Hansen Lenvik (1889-1976) Navn paa en del av dem som har vert ansatt som lensmenn i Ofoten og Evenes herred utigjennom tiden.

1. Nils paa Kjelle
Nils paa Kjelle. Lensmann i Ofoten i 1645.

2. Hans Arentsen
Hans Arentsen, Kjelle. Ses aa ha vert lensmann i Ofoten 1664. Drev ogsaa jäktbruk.

3. Carl Eidiässen
Carl Eidiässen, født 1632, døde etter 1704. Lensmann i tiden 1664-1690. Drev jäktbruk og var eier av jäkt. Bodde på Tjelle, men forpaktet en tid ½ wog av Liland gaard (1667-1706), Bjelgam (1678-1697), Skar (1673-1697). Etter aa ha sluttet som lensmann flyttet han til Bjelgam og drev som gaardbruker og jägteskipper til sin død.

4. Ingebrigt Olsen
Ingebrigt Olsen, født i 1643 i Salten, døde paa Taarstad 1711. Lensmann i Ofoten i tiden 1690-1711. Var med aa opføre Evenes kirke nr 2 i 1775-1776. var gift med Kirsten Aas.

5. Lars Ingebrigtsen
Lars Ingebrigtsen født paa Taarstad 30. januar 1681, døde samme sted 9. februar 1753. Var søn til foran nemnte. Ble lensmann etter sin far og var dette til sin død. Han var gift med Birgitte Pedersdatter, født paa Vidrek i 1686, døde paa Taarstad 1. desember 1748. Datter av snekker og gbr Peder Pedersen Bräd, født i Salten i 1644, døde paa Vidrek en tid etter 1701.

6. Peder Larssen Aas
Peder Larssen Aas født paa Taarstad 6. juni 1718, døde samme sted 9. november 1782. Ble suspendert paa grunn av tjennesteforsømmelse, og satt som saadan bare 2 aar i stillingen. Han var gift med Karen Christensdatter Qvist i Evenes kirke 14. oktober 1750. Hun var født i 1717, døde paa Taarstad 30. mars 1786. De hadde en søn Christen som døde 1 aar gammel.

7. Jon Larssen Turman
Jon Larssen Turman født i 1739, døde 25. desember 1785 paa Vold i Ofoten. Han var utdannet skredder og var eneste søker paa lensmannsstillingen etter Peder Larssen Aas. Han fungerte som saadan bare i 2 aar, da han ansaaes lidet skikket til hvervet - men aarsaken var vell den, at andre tilflyttede personligheter ønsket aa overta den. Han var gift med Berthe Marlene Jonsdatter inflyttet fra Bergen. De bodde som inderster paa forskjellige steder i Evenes.

8. Christen Hartvigsen Hveding
Christen Hartvigsen Hveding født i 1728 paa Rambø, døde paa Liland 27. desember 1785. Lensmann i Ofoten i aarene 1777-1785. Gift med sin tremenning Mette Nysted Olsdatter Har.

9. Peter Dass Agersborg
Peter Dass Agersborg født paa Rynes i Vefsn, døde paa Liland 5. november 1822. Gjestgiver og skipper paa Liland. Konstitueret som lensmann i Ofoten, mens boet etter Hveding ble oppgjort. Hadde vært betjent hos Hveding. Var gift med Hvedings datter Anne Bendigte, født i 1763, døde 31. juli 1836 paa Nedre-Liland.

10. Ole Olsen Har
Ole Olsen Har født paa Liland i 1741, døde her i 1798. Han var selveier og gaardbruker paa den nåværende saakaldte lensmannsplass. Han var noen aar konstitueret som lensmann i Ofoten. Var gift med Marie Elisabeth Arctander, født i Hammerfest i 1741, døde paa Liland 6. januar 1798. De hadde flere barn, samt 2 døtre dær døde i ung alder.

11. Fredrik Holst
Fredrik Holst født i 1744, døde 6. august 1834 paa Framnes gaard, Ankenes. Var lærer i Evenes med bopell paa Lien gaard samt kirkesanger i Ofoten. Var konstituert som lensmann i Ofoten i aarene 1800-1804. Var driver av ½ Lien gaard til han flyttet til Ankenes aa bosatte seg der, da han var ansatt som lærer og kirkesanger i Ankenes. Var 2 ganger gift: 1)Lise Kristine Høisaker Normann, født i 1757 i Gildeskaal, døde 11. januar 1806 - 48 aar gammel. 2) Inger Marie Natanielsdatter, født i 1778 paa Framnes, datter av Nataniel Hansen, Framnes, født 1739 og hustru Ane Axelsdatter, født i 1746.

12. Jonas Erlandsen
Jonas Erlandsen, født i 1733 i Vaagen, Lofoten, døde 15. april 1821 paa Evenes prestegaard. Lensmann i Ofoten i tiden 1799-1804. Gift 3 gange og hadde flere barn en ikke har navn paa.

13. Johan Heitmann
Johan Heitmann født i 1772, døde 17.desember 1850, paa Bjelgam. Lensmann i Ofoten i tiden 1804-1845. Var ogsaa gbr paa Bjelgam 1819 til sin død.

14. Lorents Hilmar Gjedeboe
Lorents Hilmar Gjedeboe født 28. juli 1812 i Trondheim. Var lensmann i Ofoten i aarene 1845-1860, da han maatte slutte paa grun av sykdom - sindsyk. Var ugift.

15. Andreas Gjedeboe
Andreas Gjedeboe, forannemntes bror, født i Trondheim i 1819. Døde paa Sortland, Vesteraalen etter 1880. Var lensmann i Ofoten i tiden 1860-1879, da han tok avsked. Han var gift med Henriette som var fra Loppa i Finmarken.

16. Hans Jørgen Winnem
Hans Jørgen Winnem født 29. oktober 1851 i Vanse. Konstituert som lensmann i Ofoten i 1879, ansatt 4. juni 1881 og fungerte som saadan til sin død 6. juli 1932. Han hadde bopell paa Liland, hvor han ogsaa var eier og drev gaardsbruk - Lnr 36.

17. Ejnar Winnem
Ejnar Winnem, søn av forgaaende, født i 1886, døde paa Liland 17. desember 1951. Var lensmann i Ofoten i aarene fra 1921 til sin død. Han overtok farsgaarden og drev denne som gaardbruker paa Liland. Var gift med Borghild Anderssen født 22. april 1885, datter av skipper og fyrvokter paa Lødingen fyr. En gut i ekteskapet.

En liten historie fra Lofothavet

av Johan Sundbakk, (Johan Ludvig Sundbakk 1900-1992)

Ebenhard Nilsen Leiros var en dyktig fisker og selvskreven høvedsmann. Ebenhard og hans bror Haldor hadde hver sin småskøyte kalt listringer. Jeg vet ikke hvor navnet kommer fra, men antakelig var det en båttype fra Lister.

Disse to båtene lå fortøyd på Leirosen fra om våren når isen var gått av Øysundet og til om høsten før isen la seg igjen. Da ble båtene flyttet lengre utover, og satt opp på stranda nedenfor mitt hjemsted Sundbakk.

Utenfor var det alltid isfritt, så når det led mot den tid de skulle dra til Lofoten satte de ut båtene og tok om bord redskap og proviant, og så var det bare å vente på bør, det vil si østavind som sjelden lot vente på seg. Så bar det avgårde for fulle seil til det fiskevær de hadde bestemt seg for. Disse to båtene holdt som regel lag når de var på fiske, og de drev med linebruk på Lofoten.

Et år hadde Ebenhard blant sitt mannskap avdøde Thoralv Susæg Liland. Han hadde ikke vært på Lofoten før og var såkalt skårunge.

En dag de lå og drog lina kom de i felt med ei anna line som var satt tvers over deres. Man brukte da å skjære av den øverste og få den under sin egen og så knyte den sammen.

Thoralv fikk ordre om å gjøre dette, men da han skulle forsøke å få ta i den, ropte Ebenhard som nettopp hadde tatt seg ei diger skrå: "Porval - Porval, bett - bett, skit i vått'ni".

Peder Edvard Pedersen Dypingpoll - En Slitets Adelsmann

av Peder E. Leiros, Leiros pr Liland 26. mars 1937 (Peder Johan Martines (Ebenhardsen) Leiros 1881-1958)

Peder Edvard Pedersen Dypingpoll pr Dyping i Steigen er født den 16. april 1873 på gården Lilleseter, hvor han var til han var 16 år gammel. Flyttet derfra til gården Røtnes og opholdt sig der i 22 år, hvorefter han fulgte sin bror til plassen Dypingpoll, og har senere bodd der, i de siste 8-9 år i et lite hus, som han kjøpte efter avdøde lærer Johnsen i Steigen. Fra han var i 15 års alderen har han drevet fiske i Lofoten i ca 30 år. Senere har han vært i Lofoten som landarbeider, hvorav i 10-11 vintrer hos Emil Henriksen Henningsvær. I den tid han drev fiske var han linmann og rodde i Henningsvær, Stamsund, Hopen m fl.

I begynnelsen av Ofotbaneanlegget reiste Peder P. Dyping til Narvik og fikk sig jobb. Om sommeren reiste han inn til Beisfjord og tok slåttearbeide, og fortsatte ut over eftersommer og høst med jordopleggning hos Kristian Gabrielsen henholdsvis i 12 år og hos Peder Hansen m fl i 6 år, så han i alt drev med onne- samt jordarbeid i Beisfjord i 18 år.

Da jeg våren 1918 forhørte mig em en eldre og flink arbeider, fikk jeg hans adresse med de beste anbefalinger, hvorefter jeg skrev til ham, som også kom til Leiros omkring midten av juni måned. Hos mig blev han til slutten av oktober, en plass han har hatt senere i 18 år.

Dette er den ytre ramme om Peder P. Dyping. Inne i disse tørre tall og ord ligger meget av det som hører til "Kun dagligdags er all din dont, det gjør en stolt og nærsynt ondt som eget liv ei fatter".

Peder P. Dyping er av de mennesker som ingen forteller noe om eller legger noe større merke til. Den rolige og slitsomme arbeidsmann går stille gjennom livet. År går og år kommer, og alle som ser ham, synes det er hans lagnad å stå der på sin arbeidsplass. Selv liker han best å utnytte tiden og utrette og utrette noget godt arbeide.

Han har vært hos mig fra han var 45 år til han nu er 63 år. Jeg har høsten 1916 tilflyttet Leiros og fikk ved utskiftningen et markestykke i Stordalen samt endel av Storåsen.

Den som tar landeveien fra Liland i Ofoten til Bogen eller Osmarkdalen, vil nord for Bjelgams eiendom se en lav og fager ås med sakte hellning mot sydøst og med adskillig flatt murland mellom åsen og bekken i dalbunnen. Av dette markestykke hadde min far lagt op 6-7 mål for ca 35 år siden, men var det senere ikke blitt vedlikeholdt, så det var gått meget tilbake. Resten av dette markestykke på nær 30 mål iberegnet bakkeskråningen bestod av skogland, sumpmyr og steinland, som enten er et tidligere fjærmål eller enden ev en morene fra istiden.

På forsommeren i juni måned gikk han igang med jordleggning i Stordalen. Hans redskaper var spade, spett, øks og trebakser samt en jordpikka. Man så straks at han var faget voksen. Noen mer fullgod jordarbeider får man lete lenge efter. Som de mange andre der rundt om i vårt land kultiverer mor Norges steinfulle jord med spaden, graver han sig ned gjennom jordsmonnet i 5 dm dybde. Hver småstein blir lagt op, og han arbeider frem de store eller graver om dem for senere å bli behandlet med dynamitten.

Jorden blir pulverisert, alle ujevnheter ifyllt, og akeren blir slett og enestående godt gjennomarbeidet. Ja, så pulverisert er jorden eften hans arbeide at den ikke vil sitte sammen i furer, om jeg kommer 6-8 år efterpå og pløier landet.

I disse 18 somrer har han hatt forskjellige teiger under spaden, og mange av dem har just ikke sett innbydende ut. Et stykke - Kråland - på ca 1 mål var særlig fullpakket med stein, hvorav snart et utall store som høisåter, så var der tett med krattskog og lang kvitmosse, endelig stod markestykket under vann, avløpet fra en i havnegangen liggende myr. En forsommer gikk han og fortsatte ut over eftersommeren til senhøst. Det var tunge kvdratmetrer å vinne sig igjennom, da den rette vinkelformede åskrå syntes å ha vært en høvelig lagerplass for steinen fra en morenes sidekant.

Under Stotr-åsens sydhellning, men mest der ute kunde man finne de fleste av landets steinarter. Da markestykket var ferdig, kunde man ikke se jord, kun stein og røtter og vatn. Vår herreds- og vår fylkesagronom kom og så på Kråland. De ristet på hodet og skubbet med akslene og skyndte sig derfra. Det tok 2 somrer, før jeg fikk landet reint, utgrøftet og disse igjenmuret. Vi arbeidet med optil 7 mann.

Et annet år gikk han an på Kjørrlauk-bakkan, vestenfor Stordalsvingen. I den bratte moll- og sandbakke hadde veien tidligere gått. Århundredes slitt og vatnets arbeide efter hjul og meier hadde gravet en 2 meter bred og 1½ meter renne i bakken. Om høsten var også dette markestykke ferdig.

Opleggningsarbeidet i Stordalen og Stotr-åsen har så å si alle somrer vært et slit med stein, de millioner små og tusener store, vandringsmenner av granitt, kalk, gabro, kvarts mv fra fjelle langveis fra. Jeg samlet på rare og forskjelligartede steiner, der til dels så ut som fossiler, og utgjorde de en ganske pen liten geologisk samling. Derhos har han rotthugget bjerk, older mv - på et mål mark kjørte jeg bort 30 vinterlass, og tatt titusener tak med trege røtter, og endelig har han gravet grøfter gjennom myren, under åsen og alle steder hvor vann kom frem.

Peder P. Dyping representerer den mest flittige og arbeidssomme mann, der som folk sa "dreves av en indre automatisk arbeidsmaskine, der hadde sin glede og tilfredshet i å arbeide". Den tynde kar med den noget slepende gange syntes aldri å bli trett på arbeidsplassen. Ufrent vanlig hvile og spisetid stod han med sine redskaper og arbeidet uten å la sig forstyrre av snakk eller annet.

I disse 18 somrer har han utrettet meget arbeide hos mig. Han har som sommerkar hatt nesten all slåtten på min eiendom, hvis foravling er steget i 1918 fra 35 lass til 90 lass i 1935. I Stordalen og Stotr-åsen har han spadelagt nær 30 mål og i Nesset og på Parten ca 6 mål. Han har gravet ca 2000 meter grøfter, som alle er igjenlagt.

Under Stotr-åsen - den store ås, et navn så rent oldnorsk som sin mindre nabo Liltr-åsen - den lille ås - samt bekken Kjørr-lauken - den rolige bekk, - har tidligere ført ferdselsveien mellom Lavangseidet og Liland. Den gamle transportvei for varer og post landsveis fra Sandtorg, der hadde anløp og mottok disse lenge før de første hjuldampere trafikkerte Nordlandsleden, førte også over Lavangseidet efter samme slep til Liland for videre å distribuere post og varer til handlende i Ofoten. At også reinlaen i gamle dager har gått samme vei under Stotr-åsen kan bevises av følgende:

På bunnen av en grøft i skille mellom myr og sand fant Peder P. Dyping en sommer en metallgjenstand. Den var cirkelrund med 5 cm diameter og 1 cm tykk. Den hadde mange rare inskripsjoner samt flere huller, men med forskjellig form. Jeg lot gjenstanden undersøke av flere heromkring uten at nogen kunde erindre å ha sett en lignende eller vite hvad den benyttedes til. Den blev så sendt Tromsø museum, der ved sin bestyrer rektor J. K. Qvigstad kunde oplyse at gjenstanden på lappisk kaltes "Guøddatak", samt at den tidligere benyttedes av reinlapperne på sine vandringer mellom Sverige og Norge. I de forskjellige huller, men i hver sin hengte de syring, ima, saks, kniv mv og at inskripsjonerne var lappiske bumerker samt at gjenstanden bestod av en blanding av messing og tinn. Museet tok med takk mot den og oppbevarer den i den lappiske avdeling av oldsaksamlingerne. Den finnes beskreven i museets årbok av -såvidt erindres- 1926.

At Peder P. Dyping ikke ofte skiftet arbeidssted hadde nok mest sin grunn i hans karakter til å ville være der hvor han engang var blitt kjent. Han har gått den gamle livets skole og tar til takke med forholdene og bliver der. Også en søster av ham må ha vært godt likt av sine husbondsfolk. Hun kom som ung pike til Trondheim, hvor hun i samme hus blev i 3 generasjoner, og fikk etter 50 års sammenhengende tjeneste medalje mv for lang og tro tjeneste. Peder P. Dyping har alltid som sin søster vært en nøktern og sparsom mann, der hvert år har gjort op sine skatteforhold og sin premieandel til Trygdekassen og ellers gjort rett og skjell mot alle han kom i forbindelse med. Dess mere avsky har han for det norske bankvesen, idet hans minne først cirkler om hjembygdens sparebank i Grøttøy, senere og ennu mere bitter om Ofotens bank, hvor hans svedmettede spareskillinger fra Narvik og Beisfjordtiden blev ham til tristere erindring enn støtte i utslitne år.

Foruten som hovedresultat for eier som arbeider finnes og minnes den fagre lille eiendom erobret fra sin urtidstilstand i morenestein, sumpland og skog- og kratt og kvitmosse, - har det Nordlandske veikontor reist Peder P. Dyping en bauta, der taler sitt alvorsprog til den som ferdes gjennom Stordalen:

Den henimot 8 m høie og brede og 30 m lange nye vei over Kjørrlaukdalen er den vesentligste del opbygd av de steinkrysser, han i disse 18 somrer har arbeidet op av jorden.

Det er mig en meget stor glede om jeg med denne biografi mv kunne gi denne true og flittige slitets mann en anbefaling til Evenes jordstyre, der som styre for den arbeidsgren han i nær 40 år har virket, videre vil gi sin anerkjennelse, så det tilslutt kunde bli en medalje mv som en Honoris Causa for en verdig mottager.

Gårds- og slektshistorie, denne gang Lien, Lilandskar, Volden

Dataene er samlet av Kristian H. Lenvik.

Lien

av Kristian H. Lenvik, sannsynligvis i 1964.

Lien er ft Gnr 14 i Evenes herred og tinglag, Ofoten sorenskriveri. Navnet utales Li'a. I 1610 skreves navnet Lij, 1614 Liedet, 1661 Lienn, 1721 Lien som naa.

De som har ryddet, bygget og drevet gaarden som bøxlere, leielendinger eller brukseiere utigjennom tiden kan nemnes nedennemnte personer i anførte aar:

1610
Ifuer af Lij. Det var Tronhjems bisp som disponerte gaarden og var utleier.

1664
Olea Støtte, født 1604, døde 1674. Var klokker og lærer i Ofoten en tid, men hvor lenge vites ikke noe om.

Johannes Amundsøn, født i 1620.

Hver av disse var bruker av en ½ wog jord hver.

1667

Johannes Aasmundsøn bruker av ½ wog
Edies Eijolsøn bruker av ½ wog

Det var matrikeltaksering over gaarden dette aaret med slikt resultat:

Saar 3 td korn
Kjør 6 st
Ungnød 4 st
Søfder 12 st
Gjeder 12 st
Hester 1 st

Er ei til forhøyelse.

Takst: Leeding 1 pd
Korntiende 1
Osttiende 1 pd

Takstene gjaldt begge bruk til sammen.

1673

Johannes Aasmundsøn, bruker av 1 wog
Hans Olsøn, husmann
Christen Hanssøn, dreng

1676

Johannes Aasmundsøn, bruker av 2 pd
Ole Larssøn bruker av 1 pd
Bernt Johannissøn, husmann
= 1 wog

1678

Herr Matz Homble, kapelan, bruker av 1 wog
Anders Johannissøn, husmann

1684

Jens Olsøn, bruker av ½ wog
Anders Johannissøn, bruker av ½ wog

1688-91

Bordhalsjord til kapelan bruker av 1 wog

1697

Hans Olsøn bruker av ½ wog
Daniel Olsøn bruker av ½ wog

Var klokker og lærer i Ofoten bl a i aarene 1701-07.

1701

Asmund Ifuersøn, født 1661, bruker av ½ wog
Daniel Ollsøn, klokker bruker av ½ wog
Rasmus Gabrielsøn, født i 1690, fosterglunt

Ifg manntallet 1701 over mannspersoner over 1 aar.

1711

Tosten Olsøn bruker av ½ wog
Daniel Olsøn bruker av ½ wog
Sum 1 wog

1718

Arnt Hanssøn bruker av ½ wog
Knud Tostensøn bruker av ½ wog
Sum 1 wog

1762-64

1. husst Christen Nielsøn bruker av 1 pd
Hans Quinde, uten navn
Niels Christensøn, hans far Stor fattigdom
Hans Quinde, uten navn
2. husst Axel Michaelsøn bruker av 1 pd
Hans Quinde, uten navn
Michael Axelsøn, søn over 12 aar
Torstein Axelsøn, søn over 16 aar
3. husst Ingebregt Oelsøn bruker av 1 pd
Hans Quinde, uten navn
Christen Ingebrigtsøn, søn over 16 aar
Olav Ingebrigtsøn, søn over 16 aar
Karen Ingebrigtdatter, datter over 16 aar

Dette var skattemanntallet overnemnte aar vedk ekstraskatt.

1801
Folketellinga for dette aaret:

1. fam Hans Hansen, husfar, gbr 32 aar g 1. g
Ana Michaelsdatter, hans kone 30 aar g 1. g
Gurø Hansdatter, deres datter 2 aar ug
Barbro Michaelsdatter, hennes søster 34 aar ug Tj pike
2. fam Fredrik Holst, husfar, gbr 57 aar g 1. g
Elisa Nordmand, hans kone 44 aar g 1. g
Peder Harstad Holst, deres søn 5 aar ug
Hans Christian Holst, deres søn 2 aar ug
Ingeborg Hansdatter 24 aar ug Tj pige
3. fam Christen Oelsøn, husfar, gbr 45 aar g 1. g
Elen Hansdatter, hans kone 40 aar g 1. g
Ana Christensdatter, deres datter 9 aar ug
Johanna Christensdatter, deres datter 5 aar ug
Jephta Michaelsøn, fostersøn 4 aar ug
Peder Olssøn 24 aar ug Tj folk
Ana Olsdatter 26 aar ug Tj folk

I denne anledning kan nemnes, at Fredrik Holst var lærer og klokker i Ofoten med bopell Lien i aarene 1801-1804, da han flyttet til Framnes i Ankenes som ansatt lærer og klokker ved Ankenes kirke. Døde i 1834.

1819

Christen Oelsøn gbr bruker av 1 pd jord
Aron Johan Gabrielsøn, klokker bruker av 1 pd jord
Lars Thommassøn, gbr bruker av 1 pd jord
Sum = 1 wog

Aron J. Gabrielsen var født 10.1.1780, døde 24.4.1843 paa Lien gaard. Var klokker i Ofoten og lærer fra 1804 til sin død.


1827

Christen Oelsøn, gbr, bøxler bruker av 1 pd jord
Aron Johan Gabrielsøn, klokker bruker av 1 pd jord
Lars Thomassøn, gbr, bøxler bruker av 1 pd jord
Sun = 1 wog

1838

Jørgen Jacobsen, Lnr 26 = 1 Bp ny sk 2 ort 12 sk
Aron Gabrielsen, Lnr 27 = 1 Bp ny sk 2 ort 12 sk
Bernt Jensen, Lnr 28 = 1 Bp ny sk 2 ort 12 sk
Sum skyld = 1 wog ny 1 Dal, 2 ort, 12 sk

1865
Folketelling paa gaarden dette aaret var det følgende indevider bosatt her.

Lnr 26-27

1. fam Ole Pettersen, husfar, bøxler, gbr 35 aar gift
Jacobia Henriksdatter, hans kone 36 aar gift
Nikoline Pettersdatter, deres datter 7 aar ug
Olai Pettersen, deres søn 2 aar ug
Ulrikke Martinusdatter, tj pige 18 aar ug

Lnr 28

2. fam Berent Jensen, husfar, bøxler, gbr 55 aar gift
Catrine M. Pedersdatter, hans kone 52 aar gift
Markus Berentsen, deres søn 32 aar ug
Jens Berentsen, deres søn 19 aar ug
Hans Berentsen, deres søn 16 aar ug
Edvard Berentsen, deres søn 11 aar ug
Bergitte Berentdatter, deres datter 25 aar ug
3. fam Petter Berentsen, inderst, fisker 30 aar gift
Abelone Jeftasdatter, hans kone 30 aar gift
Berntine Pettersdatter, deres datter 3 aar ug
Anne Pettersdatter, deres datter 1 aar ug
Johanna Jacobsdatter, pleiedatter 9 aar ug
Besetning 1. fam: 7 kuer, 8 sauer, 1 gjed, 1 svin
Utsed: ¾ td byg, 6 td poteter
Besetning 2. fam: 5 kuer, 12 sauer, 1 svin
Utsed: 1 td byg, 5 td poteter
Besetning 3. fam: 2 kuer, 2 sauer

1891
Otto S. Holm, klokker og skolemester, bruker av Lnr 26 & 27, naa bnr 1 av skyld gammel 1 Daler ny 1,80 skyldmark.

Bernt Jensen, gbr, bruker av Lnr 28, naa bnr 2. Gammel skyld 2 ort 12 skilling, ny 0,90 skyldmark.

1964
Arthur Lian, bruker av bnr 1 Lien, av skyld 1,80 skm.
Konrad og Andreas Liavik, bruker av bnr 2 Lien, av skyld 0,90 skm.

Det bemerkes at gaarden naa er oppdelt i 7 bruk medregnet tomtebrukene. Gaardsgrendsen mellom Lien og Lilandskar ble oppgaatt og avmerket ved off utskiftning paa Lilandskar i 1889 paabegyndt 5. juni og avsluttet og tingl 1. april 1891.

Lilandskar

Lilandskar, del 1

av Kristian H. Lenvik, Lenvik i Ofoten, den 13. juli 1964.

For tiden Gnr 15, tidligere Matr nr 14 i Ofoten tinglag.

Før 1567 ble gaardsnavnet skrevet med Lydalandsskaff, etter 1567 Lilandsschar, 1610 Lilandschaar, 1614 Lilandsschar, 1661 Lillandschar, naa Lilandskar. Gaarden ses aa ha vert utlagt med 1 wog jordskyld, naa 4,59 skyldmark.

Følgende ses aa ha drevet gaarden som bøxlere, leielendinger og eier av jord paa gaarden utigjennom tidene:

1514-21
er Nidaros bisp eier eller har raadevelderetten over gaarden med Evenes kapelan som mellommann. Hvem som var brukere paa gaarden nemnte aar er en ft ikke vitende om.

1610
Anders paa Lilandschar, 1 wog

1667
Tomas Pedersøn, 1 wog
Det var matrikeltaksering dette aaret med bl a følgende anførsler:

Kuer 6 st
Ungfæ 4 st
Søffder 14 st
Gjeder 10 st
Hester 1 st
Bygg 3 td

Er lige som forlie -Volden-.

Takst: Leeding 1 pd
Korntiende 1 pd
Ostetiende 1 pd

1673-88
Den samme som er nemnt under 1667 med 1 wog.
Han ses i 1885 aa ha vert laugretsmand - lagrettsmann.

1697

Tomas Pedersøns enke ½ wog
Lars Svendsøn ½ wog

1701
Skattemandtal over personer over 1 aar. -Ekstraskatten-

1. fam Peder Larssøn, husfar, leielending 40 aar 1 pd
Thomas Pedersøn, hans søn 4 aar
2. fam Ola Baardsøns enke 1 pd
3. fam Lars Svendsøns enke 1 pd
Løding Larssøn 6 aar

1711

Tommas Pedersøns enke selv 3die ½ wog
Hans Eriksøn selv 2den ½ wog

Ifg forordning av 21.2.1711, vart det utskrevet en extraskatt paa henholdsvis 18 og 12 skilling dette aaret.

1712-13

Tommas Tommassøn ½ wog
Hans Eriksøn ½ wog

Extraskatt - krigsstyrskatt - henholdsvis a 1 Daler 1 ort.

1714

Michael Larssøn ½ wog
Ligger øde ½ wog

Michael Larssøn overtok etter Tommas Tommassøn der var reist til Tronghjem. Herfor i bøxelavgift - treaarstagen - 2 Rd 2 ort.

1715-18

Michael Larssøn ½ wog
Hans Eriksøn ½ wog

Ifg forordning 25.4.1718 var det aa betale 18 pd Leedingskat + dagsskatt 3 ort 12 skilling.

1762-64
Skattemanntall for ekstraskatt.

1. fam Niels Pedersøn, husfar, leielending av 1 pd
Hans Qvinde - uten navn
Maren Olsdatter, tj pige
Peder Pedersøn, hans far
Hans Qvinde - uten navn, hans mor
2. fam Lars Hanssøn, husfar, leielending av 1 pd
Hans Qvinde - uten navn
Hans Erikssøn, hans far. Meget syk
Hans Larssøn, hans søn over 16 aar
Karen Maria Larsdatter, over 16 aar
3. fam Niels Larssøn, husfar, leielending av 1 pd
Hans Qvinde - uten navn
Dordi Nielsdatter, deres datter over 16 aar
Gunil Jonnsdatter, tj pige
Marith Eriksdatter over 12 aar

1801
Folketellinga dette aaret utviser følgende som bodde paa gaarden nemmelig:

1. fam Lars Nielssøn, husbonde, gbr 46 aar g 1 g
Maren Madsdatter, hans kone 35 aar g 1 g
Lars Larssøn, deres børn 14 aar ug
Niels Larssøn, deres børn 10 aar ug
Mads Larssøn, deres børn 7 aar ug
Hans Larssøn, deres børn 5 aar ug
Ola Larssøn, deres børn 3 aar ug
Barbrod Larsdatter, deres børn 1 aar ug
2. fam Hans Larssøn, husbonde, gbr 58 aar g 2 g
(Prestemedhjelper)
Marit Madsdatter, hans kone 50 aar g 1 g
Elgot Hansdatter, deres børn 23 aar ug
Lars Hanssøn, deres børn 22 aar ug
Mads Hanssøn, deres børn 15 aar ug
Hans Hanssøn, deres børn 14 aar ug
Maren Hansdatter, deres børn 11 aar ug
Erik Hanssøn, deres børn 4 aar ug

1819

Peder Amundsøn, bruker ⅓ av gaarde, Mat nr 1 Lnr 15
Ole Andersøn, bruker ⅓ av gaarde, Mat nr 1 Lnr 15
Peder Eriksøn, bruker ⅓ av gaarde, Mat nr 1 Lnr 15

Gaarden ses aa være ansatt i 1 wog fisk.

1838

Hans Olsen, Lnr 29 av sk gam 1 Bp ny 1 Dal
Ole Anderssen, Lnr 30 av sk gam 1 Bp ny 1 Dal
Erik Pedersen, Lnr 31 av sk gam 1 Bp ny 1 Dal
Sum gam sk 1 wog ny 3 Dal

I denne forbindelse kan nemnes, at Peder Eriksøn har faatt byxelbrev paa parsellen tingl 2. september 1817, og sønnen Erik Pedersøn byxelbrev tingl 30. april 1836 som brukere paa Lnr 31.

1865
Det var almindelig folketelling dette aaret:

Lnr 30 1 bolighus

1. fam Eilert Dedriksen, selveier, gbr 37 aar gift
Sofie Agersborg, hans kone 34 aar gift
Petter A. Eilertsøn, deres søn 12 aar ugift
Hans Eilertsøn, deres søn 10 aar ugift
Johan Eilertsøn, deres søn 7 aar ugift
Hendrik Eilertsøn, deres søn 5 aar ugift
Conrad Eilertsøn, deres søn 3 aar ugift
Elias Eilertsøn, deres søn 2 aar ugift
Ovedia Andersdatter, tj pige 14 aar ugift
Elen Olsdatter, tj pige 20 aar ugift
Johan Gabrielsen, tj dreng 29 aar ugift
Brukets besetning: 1 hest, 6 storfe, 14 sauer, 4 gjeder, 2 svin
Utsæd: 1½ td byg, 10 td poteter

Lnr 29 1 bolighus

1. fam Carl Pedersen, bygselmand, gbr 48 aar gift
Alette Hansdatter, hans kone 44 aar gift
Petter Carlsen, deres søn 16 aar ugift
Hans Carlsen, deres søn 13 aar ugift
Christian Carlsen, deres søn 8 aar ugift
Andreas Carlsen, deres søn 6 aar ugift
Olaus Carlsen, deres søn 4 aar ugift
Petrine Carlsdatter, deres datter 18 aar ugift
Anne Carlsdatter, deres datter 11 aar ugift
Elen Carlsdatter, deres datter 5 aar ugift
Hans Jeftasen, logerende, fisker 35 aar ugift
Brukets besetning: 1 hest, 5 storfe, 12 sauer, 2 svin
Utsæd: 2 td byg, 6 td poteter

Lnr 31 2 bolighus

1. fam Hans Jacobsen, selveier, gbr 48 aar gift
Anne B. Agersborg, hans kone 48 aar gift
Jacob P. Hanssen, deres søn 21 aar ugift
Peternille Hansdatter, deres datter 13 aar ugift
2. fam Fredrik Nilssen, husmand uten jord 33 aar gift
Pernille Johansdatter, hans kone 35 aar gift
Nikoline Fredriksdatter, deres datter 5 aar ugift
Brukets besetning: 1 hest, 5 storfe, 14 sauer, 2 svin
Utsæd: 2 td byg, 2 td poteter

1882
Ses Anne Bendikte Agersborg aa ha skjødt eiendommen Lnr 31 til sin eldste søn Hans Jacobsen, samt Lnr 30b = m ½-parten av ft bnr 5 og 4 en del av Sommervik og en del av Lilandskar.

1889
Dette aaret var det Off utskiftning paa gaarden, paabegyndt 5. juni og avsluttet og tingl 1. april 1891.
Følgende optraadte som loddeiere da:

1) Jacob Hanssen, Peder Rasmussen, Petter Carlsen og Hans Carlsen som eiere av Matr nr 14 Lnr 29a, 29b av skyld 1 Bp = gamm 1 Daler, ny 1 mark 53 øre med ¼ hver.
2) Jacob Hanssen eier og bruger av Matr nr 14 Lnr 31a, 31b av skyld under et 1 Daler, ny 1 mark 53 øre.

Ved samme høve ble grensen mot nabogaarden Lien oppgaatt og beskrevet slik: "Ved enighet mellem vedkommende bestemtes og betegnedes grændselinjen mellem gaardene Lien og Lilandskar med Sommervik saaledes: Fra Søen i retning nord dannes grændsen av "Gunnildelven" til nedsat sten ved elven og vestre ende af "Græsmyren", hvor linien forlader elven og gaar i omtrent ret linie og retning Nord over krydset i Berg paa Holtan, Nedsatt Sten ved en Bergnak nederst paa Holtan og nedsat Sten i "Andfindskardalen" til linien støder til grændsen mod Præstegaarden.

1891
Nymatrikuleringen dette aaret var disse eiere og brukere av jord paa gaarden:

Bnr 1 skm 0,77 Andreas Karlsen
Bnr 2 skm 0,38 Petter Karlsen
Bnr 3 skm 0,38 Hans Karlsen
Bnr 4 skm 0,53 Karl Pedersen
Bnr 5 skm 0,53 Jacob Hanssen

1962

Bnr 1 skm 0,77 Karl Olsen, Lilandskar
Bnr 2 skm 0,38 Ottar Østnes, Viken-Vestre
Bnr 3 skm 0,38 Kristian Hanssen, Viken-Østre
Bnr 4 skm 0,76 Jentoft Blomlid, Sommervik
Bnr 5 skm 1,33 Einar Johansen, Lilandskar

Hertil kommer saa en del tomtebruk som er utgaatt fra hovedbrukene 1-5, som ikke er tatt med her i opstillingen.

Lilandskar, del 2

av Kristian H. Lenvik, Lenvik i Ofoten, den 4. januar 1965.

Matr nr Gammel 1 / Ny 14 gammelt L nr 29, 30, 31, nyt m nr 1, 2 og 4 av gammel skyld 1 wog, ny skyld 3 Daler.

L nr 29 Kgl skj til Jeftar Peder Aronsen paa 1 Bp for kjøpessum 19 Rd underskr 9. sept 1795, tingl 23. mai 1796
Auksjonsskjøte til Peter Dass Agersborg paa 1 Bp for 57 Rd datt 18. tingl 19. mai 1802.
L nr 30 Kgl skj til Lars Hanssen paa 1 Bp for kjøpesum 92 Rd 3 skill datt og tingl 10. sept 1805.
Skjøte fra Lars Hanssen til Peter Dass Agersborg, Liland paa 1 Bp for kjøpesum 120 Rd datt 2. og tingl 4. sept 1807.
Byxelbrev fra Peter Dass Agersborg til Lars Hanssen paa 1 Bp datt og tingl 17.juni 1814.
L nr 31 Kgl skj til Peder Johnsen paa 2 Bp for kjøpesum 160 Rd datt 27. mars, tingl 10.sept 1805.
Skjøte fra Peder Johnssen til Peter Dass Agersborg paa 1 Bp for kjøpesum 120 Rd datt og tingl 4. sept 1810.
Byxelbrev fra Peter Dass Agersborg til Peder Eriksen paa 1 Bp datt 21. mai, tingl 2. sept 1817.

Skifte etter Peter Dass Agersborg, Liland, sluttet 16. desember 1824, tingl. 13. juni 1825.

Arvtakere: a) Enken Anne Bendikte Agersborg
b) Sønnen Christen H. Agersborg
c) Sønnen Peter Jørgen Agersborg
d) Datteren Karen Petersdatter Agersborg
e) Datteren Mette Petersdatter Agersborg m/mann Aron Jensen, Ramnes

Hertil følgende merknader: Ad L nr 30. Lars Hanssen, født 1779, døde ?, var søn av Hans Larsøn, født 1743, døde ? og hustru Marit Madsdatter, født i 1751, døde ? var bruker av eiendommen i 1801 under folketellinga da, som visstnok var søn av Lars Hanssøn som var bruker av denne eiendom i 1762-64.

Ved Peter Dass Agersborgs død i 1822, var denne i besiddelse og eier av følgende eiendommer:

Liland med ¼ av gaarden som bøxler med en byxelavgift av 300 Rd pr aar. Her drev han som skipper, handelsmann, gjestgiver og gaardbruker. Var en tid ogsaa lensmann i Ofoten.
Hans kone var datter av skipper, gjestgiver, handelsmann og gaardbruker Christen Hveding, Liland. Ved dennes død overtok Peter Dass Agersborg dennes bruk med forretning mv.
Lilandskar de forannemnte bruk, likesaa paa gaarden Stunes Lnr 12 paa 2 Bp 6 Mæk.
Lars Hanssen var visstnok gift med Gjertrud Tommasdatter, født ? døde ? som etter Lars Hanssens død i 1818 ble gift med Ole Andersen, Stunes, som ses aa ha vert bruker av nemnte eiendom i aarene 1818-38. Ole Andersen var født i 1790, døde ?

Av barnene vil en nemne følgende:

b) Christen H. Agersborg ble gift og flyttet til Ballangen hvor han kjøpte sig gaardsbruk og bosatte seg der.
c) Peter Jørgen Agersborg flyttet til Taarstad og erhvervet seg gaardsbruk der omkring 1816-18. Han var født i 1793, døde i 1862 paa Taarstad, var gift med Johanne Margrethe Nordmann, Harstad, født i 1792, døde paa Taarstad i 1859. Disse var besteforeldre til Sverre Agersborg, Taarstad m fl.
d) Datteren Karen M. Petersdatter Agersborg, om hende vites ikke noe mere om.
e) Mette Petersdatter Agersborg var som foran nemnt gift med Aron Jenssen, der var gbr, fisker og handelsmann paa Ramnes, og var søn av Jens Jenssen, Liland og hustru Ingeborg Harr.
Jens Jenssen var innflyttet til Liland fra Rensaa gaard, Ibestad naa Skaanland kommune. Var eier av den gamle lensmannsgaarden paa Liland, naa bnr 4.


Vollen

av Kristian H. Lenvik, Lenvik i Ofoten, den 1. juni 1964.

For tiden Gnr 16, tidligere i 1762 Matr nr 32, 1819 var det Lnr 32 & 33. Tidligere skreves gaardsnavnet slik: 1610 Wold, 1723 Wold med ½ Bulia, 1762 Wold, 1801 Wold, 1819 Vold, 1838 Vold, 1865 Volden, 1891 Volden, naa Vollen.

Følgende ses aa ha ryddet, bygget og bod paa gaarden i etternemnte tider som byxelmæn, leielendinger og selveiere:

1610
Per paa Wold.

1667
Henrik Eriksøn 1 wog skyld
Det var matrikeltaksering dette aaret med følgende anførsler:

Saar 1½ td bygg
Kjør 5 st
Ungnød 3 st
Søfder 10 st

Er lige Utsura -Nedre Liland- og ei til forhøyelse.

Takst: Leeding 1 pd
Korntiende 5
Osttiende 10 s

1671
Christen Jensøn, Trondheimsborger, 1 wog Odels og pantegods
Hans arvinger.

1673
Ole Hansen eier med Hendrich Erichsøn som driver med 1 wog og 2½ ort Ledingskat.

1676-78
Som foran anført, med samme eier og driver.

1682
Anders Joesøn som eier, og betalte Odelskatt for aar 1682-85 med 1 wog og for Liland 2 woger, da han var jordeier der ogsaa. Som driver var Christen Hanssøn av 1 wog og Leding 1 pd.

1684
Eier Anders Joesøn, med drivere

Christen Hanssøn med ½ wog Ledingskatt 1 pd
Jacob Joesøn med ½ wog Ledingskatt 1 pd

1688-96
Anders Joesøn som eier og driver av 1 wog.

1697
Johan Pedersøn som eier naa, med drivere

Johan Pedersøn ½ wog Ledingskatt 18 pd
Christopher Larssøn ½ wog Ledingskatt 18 pd

1711-13
Johan Pedersøn eier med etternemnte som drivere
Christopher Christophersøn av ½ wog med skoe og krigsstyreskatt og dagskatt som 3 ort 20 skilling.
Axel Larssøn av en ½ wog + skoe, krigsstyr og dagskatt sum 3 ort 24 skilling. Extraskatten i hh til forordning av 21.2.1711, gjeldende for aarene 1711-13, samt forordning 26.4.1718, gjeldende for dette aaret.

1718
Hans Pedersøn naa som odelseier, med drivere

Lars Pofuelsøn, naa Guldbrand med ½ wog + ekstraskat 2 ort
Christopher Christophersøn med ½ wog + ekstraskat 2 ort

1701
Skattemanntall 1. familie

Christen Rasmussen 51 aar
Henrik Christensøn 1½ aar

Skattemanntall 2. familie

John Pedersøn 31 aar
Lars Johnsøn 3 aar

1762
Skattemanntallet for dette aaret.
Eier propritær Peder Har.

1. fam Gabriel Jørgensen, husfar
Hans Qvinde -uten navn-
Gabriel Gabrielsen, leiel
Hans Qvinde -uten navn-
Karen Andersdatter, over 12 aar

Eier propritær Ole Har.

2. fam Anders Olsen, husfar
Hans Qvinde -uten navn-
Elen Hansdatter, over 16 aar

1801
Folketellinga for dette aaret med følgende invaanere:

1. fam Ola Andersøn, husbonde g 1 g 44 aar Gaardbruker
Kirsten Andersdatter, hans kone g 1 g 33 aar
Marit Olsdatter, deres datter ug 15 aar
Anders Olsøn, deres søn ug 10 aar
Johanna Olsdatter, deres datter ug 7 aar
Knud Olsøn, deres søn ug 3 aar
Henrik Olsøn, fostersøn ug 15 aar
Thomas Olsøn, tj folk ug 30 aar
Gertrud Andersdatter, tj folk ug 30 aar
2. fam Torkild Gabrielsen, husbonde g 1 g 31 aar Gaardbruker
Elen Aronsdatter, hans kone g 1 g 30 aar
Amund Christensøn, fostersøn ug 9 aar
3. fam Gabriel Gabrielsen, husbonde g 1 g 60 aar Inderst, ka taker
Maren Jonsdatter, hans kone g 1 g 61 aar
Agnis Gabrielsdatter, hans datter ug 25 aar
Elen Gabrielsdatter, hans datter ug 23 aar
Niels Anderssøn, fostersøn ug 1 aar

1819
Matr fortegnelsen

Torkild Gabrielsen, driver av ½ Volden
Ole Andersen, driver av ½ Volden

1827
?

1838

Gabriel Thorkildsen driver Lnr 32 G sk 1 Bp 12 Mrk Ny sk 3 Ort 18 Skill
Gabriel Olsen driver Lnr 33 G sk 1 Bp 12 Mrk Ny sk 3 Ort 18 Skill

1865
Folketellinga dette aaret viser følgende innvaanere:

Lnr 32 1 bolighus

1. fam Hans Persen, husfar, selveier g 42 aar Gbr Skipper
Malene Persen, hans kone g 34 aar
Marianne Persen, deres datter ug 5 aar
Oluf Persen, deres søn ug 3 aar
Peder Persen, deres søn ug 1 aar
Jensine Berentsdatter, tj pike ug 22 aar
Amalie Nilsdatter, tj pige enke 68 aar

Lnr 33 1 bolighus

1. fam Olaus Gabrielsen, husfar, selveier g 34 aar Gbr ½ av br 33
Andrea Pedersdatter, hans kone g 31 aar
Berntine Olausdatter, deres datter ug 5 aar
Mette Olausdatter, deres datter ug 3 aar
Aronia Aronsdatter, tj pige ug 25 aar f Lødingen
2. fam Mads Gabrielsen, husfar, selveier g 36 aar Gbr ½ av br 33, f Trondenes
Rebekka Børresdatter, hans kone g 23 aar
Gerharda Madsdatter, deres datter ug 1 aar f Ofoten
Helene Madsdatter, hans mor enke 70 aar f Trondenes
Markus Gabrielsen, logerende, fisker ug 26 aar f Lødingen
Besetning Lnr 32 1 hest, 5 kuer, 9 sauer, 2 griser
Utsæd: 3 td bygg, 6 td poteter
Besetning Lnr 33a ½ hest, 3 kuer, 5 sauer, 2 griser
Utsæd: 1 td bygg, 3 td poteter
Besetning Lnr 33b ½ hest, 3 kuer, 5 sauer, 1 gris
Utsæd: 1 td bygg, 3 td poteter

1891

Hans Pedersen bnr 1 gamm sk 3 Ort 18 skil, ny 1,16
Olaus Gabrielsen bnr 2 gamm sk 3 Ort 18 skil, ny 1,16

1964

Bnr 1 skyld 1,15 Emma Øye, Vollen
Bnr 2 skyld 0,56 Olaus Johansen, Vollen Østre
Bnr 3 skyld 0,58 Odd Sørensen, Fagerbakken
Bnr 4 skyld 0,02 Olaus Johansen, Heimestad
Bnr 5 skyld 0,01 Edevard Hoem, Bekkestua

Dette var noen av dem som har bygget, bodd og dyrket gaarden utigjennom tidene, men her er endel lakuner, til dømme tiden 1865 - 1891 paa 26 aar, likesaa tiden 1891 - 1964 paa 73 aar.

Den senere tid i nittenhundrede aarene har eiendoms- og bruksforholdene vært niksaa stabile uten nevnværdige skiftninger av brukere og eierne, derimot i 16-17 hundrede aarene var skifte paa brukere mere gjevnt, da 3-aarstagen var i praksis, og herav kan en tenkes at alle ikke er blitt med det materiell en har hatt til raadighet. Til dømme, utskiftningsforretningen naartid den ble holdt paa gaarden og hvem som var bruker og eier da.

En er merksam paa at utskiftningen paa Lilandskar var avholdt i 1889 og nest etter, men da var grensen mot nabogaarden Volden allerede oppgaatt ved utskiftningen paa Volden noen aar før.

Rettelse

Til "Ord til de unge" i nr 8: Marie Jensen var jordmor i Evenes i 40 år. Hun døde 24. oktober 1944, 82 år gammel.


Bilder uten tilknytning til artiklene


Fimbul's redaksjon

Harald Lambertsen (Bogen)
Eva Svendsen (Tårstad)
Ida Johnsen (Skar)
Kjell A. Pedersen (Bogen)
Bjørg Melbøe (Liland)
Odd Mortensen (Liland)
Asmund Tverfjell (Evenesmark)
Kjellaug Kulbotten (Liland)