Listerbaaden : til Oplysning om det norske Arbeide

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Utdrag fra Listerbaaden : til Oplysning om det norske Arbeide : efter et Foredrag i Møllergadens Skolehus

av Eilert Sundt

Trykket: Christiania, 1865

s. 18:

Før i Tiden, da Lister-Lodserne maatte kjøbe «Østlandsbaade,» tog de dem helst fra Baadebyggerne ved Havnen Snig, strax østenfor Lindesnæs og ved Udløbet af Undals-Elven. Her var jeg i Sommer, og her traf jeg til at besøge en Baadebygger i hans Skur. En stor, skjøn Baad laa færdig tæt udenfor, nytjæret og skinnende blank; den havde ikke været paa Vandet endda; en anden holdt han paa at borde op, og det saa du til, at de skulde blive saa lige som to Søstre. De vare bestilte af Søbønder i Egnen; til at fare paa Vaarsild-Fiske med – og efter deres Begjæring var der gjort to Afvigelser fra Egnens gamle Baadform og til Efterligning af Listerbaaden: der var Vaterbord, og Baadens Længde var større end sædvanlig i Forhold til Bredden.

Netop paa samme Maade hørte jeg siden i Stavanger-Egnen, hvor Hardanger-Baaden bruges, at man ogsaa der til dels har begyndt at læmpe den gamle Baadform efter Listerbaadens Mønster. Her skal nok Forandringen bestaa i, at Baaden er bleven noget bredere og dybere i Forhold til Længden.

Man kunde sige, at Listerbaaden er en ny Race, fremkommen ved Krydsning af de to ældre Racer, Østlands- og Hardanger-Baaden, og at den nye Race, formedelst et heldigt Udvalg af de andres gode Egenskaber, overgaar sine Forgjængere og altsaa med Fordel kan bruges til Model for visse og igjen bidrage til deres Forædling.

Fortsættes med saadanne Krydsninger, saa der opstaar nye og atter nye Afdelinger og Underafdelinger af Baadformer, saa vil det falde vanskeligere end nu at have Rede paa den Norske Baadbygning; det vil gaa her ligesom jeg ved en anden Leilighed har forklaret at det gaar med Husbygnings-Skikken, at man nemlig mere og mere gaar gammel Skik og Vedtægt forbi og bygger og forandrer efter sit Skjøn og sin Smag, saa det bliver vanskeligere for Tilskueren at fastholde Samenhængen med det Gamle og øine Enheden i Mangfoldigheden. Men under en saadan tiltagende Selvstændighed i Bestræbelserne er det jo at vente, at Sømændene mere og mere ville faa sig Baade, som passe for deres ulige Behov, og det vil navnlig være et skjønt og glædeligt Mærke, om det viser sig, at det tager af med den gamle Bygde-Iver, som blindt hen holdt paa Sit, om end maaske en Nabobygd havde noget bedre at fremvise. Reiser man langs Kysten, kan man finde Levninger af denne gamle Art hos Folket netop med Hensyn til Baade: hver Egn havde sin Baadform og holdt paa den som uovertræffelig og spottede Nabobygdernes; men imod dette gammeldags Væsen var det som en ny Dag, hvad jeg saa og hørte hist i Baad-Skuret ved Snig.


Kilde

http://www.nb.no/nbsok/nb/b73c86c5061ee87de56b950babf67128?index=1#25