Vis kilden til Kjeldearkiv:Børre Christophersen Narmoe (1778-1859) minnetale

Minnetale over '''Børre Christophersen Narmoe, [[Nedre Narmo (Vang gnr. 33/1)|Narmo vestre]]''' i Vang kirke, [[Vang på Hedmarken]] 
== '''Børre Christophersen Narmoe''' ==
F. 1778       D.1859

Jesu Christ du led og døde

og med Kraft igjen opstoed.

Thi gaaer  jeg min Død imøde

med et uforfærdet Mod.

Naar jeg troer og lyder dig,

kan ei Døden skade mig.

Mig, som evig dig tilhører,

Mig til bedre Liv du fører.

Vor afdøde Vens Levnetsløb er saalydende:

Føderaadsmand Børre Christophersen Narmoe, hvis Støv vi idag ere

forsamlede for at ledsage til Graven, fødtes til Verden paa Gaarden

Bjørge i Furnæss i Aaret 1778 den 16de December. Hans Forældre

vare de for lang Tid siden hedengangne Ægtefolk Christopher og

Hustru Elie Børresdatter, der med Glæde og Tak til den Algodes

Giver modtoge denne Søn og derfor som christeligsindede Forældre

stræbte de at danne ham til et godt og nyttigt Manneske her i

Verden og ved at forskaffe ham Kundskab om Gud og hans Villie

lagde de Grunden til hans Skjæbne for Evigheden.  I omtrent 20

Aar var han hjemme hos sine Forældre og søgte at gjengjælde deres

Bestræbelser saa godt, han kunde, idet han altid viste sig som en

lydig og kjær Søn, og i Aaret 1798 flyttede han som Tjener hen til

Gaarden nedre Narmoe og i hvilken Stilling han med Troskab forblev

i 3 Aar.  At han maatte have været en tro og duelig Tjener bekræfte

tydelig deri, at han efter disse 3 Aars Tjeneste blev ved Handel

overdraget Gaarden i 1802 der da eiedes og brugtes af Ægtefolkene

Niels Larsen og den Afdødes Faster Marthe Andersdr.  Efter Forsy-

nets Styrelse indgik nævnte Aar 1802 i Ægteskab med Pigen Anne

Andersdr. væstre Aas, med hvem han siden har levet et kjærligt

og lykkeligt Ægteskab til sin Død, altsaa i 57 Aar, og hvis Lod de

idag er at byde en kjær og trofast Mage og Ven det sidste Farvel.

I deres Ægteskab bleve de velsignede med 5 Børn nemlig 2 Sønner

                                                     -2-

og 3 Døtre, hvoraf den yngste Søn i Aaret 1840 den 20de Januar blev

dem berøvet og saaledes gik forud til Evigheden.  De igjenlevende

4 Børn ere idag tilstede og i Forening med sin Moder byder en føl-

geværdig  Fader det sidste kjærlige Farvel. Med Forstand og Duelig-

hed  brugte han denne Gaard i 41 Aar, da han paa Grund af Alderdom

i Aaret 1843 overlod den til sin Svigersøn.  Siden den Tid og altsaa

omtrent 16 Aar har han levet som Føderaadsmand her paa Stedet.  Han

har som alle Mennesker maattet prøve Livets forskjellige Omvexlin-

ger, Sorg og Glæde, men da han af Forsynet var skjænket god Helbred

og som et oplyst christeligt Menneske bar han sin Skjæbne med Taalmo-

dighed og Tak til Gud for hvad han tilskikkede ham, vidende, at

Alt hvad han gjør tjener dem til Gode som elsker ham. Efter omtrent

6 Dages sengeliggende Sygdom maatte han bukke under for Dødsbudska-

bet og byde denne Verden, sin kjære Mage, med hvem han i skjelden

Række af Aar havde levet som en trofast Mage og Ven, sine Børn og

Slægtninge det sidste Farvel, sidstleden 3de October, da Herren

kaldte ham til sig ved en rolig Død og endte hans Strid og Virksom

hed her i Verden, og blev hans Alder 80 Aar 9 Maaneder og 17 Dage.

Fred med hans Støv!

Jeg takker dig Herre at du haver været vred paa mig, og din Vrede

er bortvendt og du trøster mig.  See Gud er min Salighed, jeg er

tryg og frygter ikke; thi Gud, som er Herren, er min Styrke min

Psalme og min Salighed.  Saaledes taler Propheten Esaias, om Guds

Folks Taksigelse over Evangeliets Trøst og Huussvalelse i det 12te

Capitels 1ste og 2det Vers, og mon ikke disse Ord skulde fortjene

vor Opmærksomhed?  Ja ganske vist.

Naar vi idag ere forsamlede og omringe en Vens Sovekammer, der

snart med ham skal gjemmes i Gravens stille Bolig, da mindes vi

igjen vor egen Forgjængelighed og Død, og hos enhver tænkende

Christen  opstaaer da det Spørgsmaal, hvorledes staaer det til

med dig dersom den Alvidende kalder dig bort herfra og kræver dig                                              

                                                 -3-

til Regnskab for din Huusholdning herneden.  Ja Herre vi vide Alle

som Christne at vore Bryst ere mange og vor Overtrædelse imod Gud

er stor, hans retfærdige Vrede hviler derfor over os men vi ville

sige med Propheten, takket være du Herre, der har været vred paa

mig; thi vi erkjende med ham, at ihvorvel vi ere Overtrædere af

hans Bud, er det dog godt at han er med os; thi var han ikke med

os, saa blev heller ikke Naaden og Saligheden os til Deel.  Det  er

sandt, at den Herren revser den elsker han, mangen Straf  paadrage

vi os selv, men det er just godt at han i sin retfærige Vrede

straffer; thi derved kalder han Synderen til Omvendelse og Tro.

Ja det er godt at komme til at søge Herren medens han findes, at

kalde paa ham den Tid han er nær, at hans Vrede kan forvandles til

Naade saa at Saligheden kan blive os til Deel; thi vel er han

vred paa vore Overtrædelser, men i sin Vrede er han naadig, og saa

naadig at han sendte sin Søn den enebaarne paa det at hver den som

tro paa ham ikke skal fortabes men have det evige Liv. Derfor naar

vi som Propheten ville erkjende og sige, Gud er min Salighed, jeg

er tryg og jeg frygter ikke; thi Herren er min Styrke min Psalme

og min Salighed, da kunne vi trygge overgive os i hans retfærdige

Faderhaand, idet vi vide, at han er retfærdig vred men ogsaa over-

flødig fuld af Naade og Barmhjertighed.  At du vor afdøde Ven ogsaa

erkjendte denne Sandhed, det er jeg forvisset om; thi i de mange

Aar du levede, følte Du vistnok Herrens Haand mangen Gang straffen-

de hvile over Dig, men i denne Følelse bad Du til Gud, og fandt deri

Trøst og Vederqvægelse.  Ved Herrens Styrke og Kraft som Du i din

Sjæl ene have, og som vi haabe derved følte Du dig salig.  Ja Herren

give, at ligesom Du altid  stræbte at være den duelige Mand, den

trofaste Mage, den kjærlige Fader og oprigtige Ven ja kort det gode

og retskafne Menneske, saaledes haabe vi Du var den ydmyge og tro-

ende Christen; der erkjendte Jesus som din eneste Frelser, Gud, som

din Styrke og Salighed. O!  ja!  Det er godt naar Alderdommens Dage

                                                                     -4-

kommer, naar Legemets Kræfter tabe sig og Alt mere og mere gaaer

sin Tilintetgjørelse imøde at vide, hvor Hjelp, Kraft og Trøst er

at finde, og hvorhen man trygt kan overgive sig.  Ja vi haabe og ere

forvissede om, at Du i Dødens Stund søgte og fandt denne ene Sand-

hedens Kilde, og at Du derfor frimodig kunde lukke dit Øie og byde

denne Verden det sidste Farvel, takkende Gud for Alt, hvad han

havde gjort for Dig.  I gamle efterladte Mage, En igjennem en lang

Række af Aar trofast Ven forlader Eder idag.  Han kan da nu ikke

mere hvad han før i mange Aar var.  Skilsmissens Øieblik er vistnok

tungt; thi naar Venner skal skilles fra Venner, da saares det føl-

somme Hjerte.  Men Eders Trøst være da nu, at i have tilbage kjærlig

sindede Børn, der vil staa eder bi i de Alderdommens Dage, som Gud

vil forunde eder.  Den her paa Stedet værende Datter og Svigersøn

vil visselig især række eder en hjelpsom Haand.  I gjorde hvad I

formaaede for denne Afdøde saavel som Mage, Huusmoder, Moder og

Ven.  Selv staa I allerede Graven nær.  I kan derfor glæde eder ved

Giensynet hisset som vi haabe i de gode Boliger.  I skulde der glædes

og Ingen skal tage eders Glæde fra eder.  I Børn af denne Afdøde!

I ere alle erfarne skjønsomme Mennesker.  Med taknemmelige Hjerter

Byder I derfor en retskaffen god Fader det sidste Farvel.  I forstaar

hvad han havde været og var for eder derfor ville I bevare Mindet

om ham i kjærlig Erindring.  Ja med disse Tanker og Følelser byder

jeg Dig hensovede Ven det sidste kjærlige Farvel. Ja Farvel fra din

Mage, der i mange Aar trofast elskede dig og delede Livets Glæder

og Sorger med Dig.  Farvel fra Børn, der erkjende dit Værd og takke

Dig for din Virken for og mod Dem.  Farvel fra Slægt og Venner.  Far-

vel fra dette Sted, hvor Du længe har virket. Farvel fra os Alle.

Ja lær os Himmelske Fader at betænke din Retfærdighed at vi i op-

rigtige Hjerter synge om den Storhed og allene ved Troen paa Jesum

finde Kraft og Styrke og fast Haab om Salighed ved din hellige Aand.

Ja lær os stride den gode Strid at vi alle kunde ende vore Dage

                                                                    -5-

saaledes  at vi kunde samles med forudgangne Kjære i de gode

Boliger Hisset.  Hjælp os hertil ved din Aand for Jesu skyld Amen.-

== Kilde ==
Originaltekst finnes på garden.

{{Bygdebok for Vang}}{{Bm}}

[[Kategori:Hamar kommune]]
[[Kategori:Vang på Hedmarken]]
[[Kategori:Gravferder]]
[[Kategori:Taler]]
[[Kategori:Digital bygdebok for Vang i Hedmark]]