«Kommandør Svend Foyn» - Sideversjonshistorikk

Cnyborg på 15. mar. 2024 kl. 09:35

2024-03-15T09:35:30Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 15. mar. 2024 kl. 09:35
Linje 67:		Linje 67:
	* https://skipshistorie.net/Sandefjord/SFJ002ThorDahl/Tekster/SFJ00218880100000%20KOMMANDOR%20SVEND%20FOYN.htm		* https://skipshistorie.net/Sandefjord/SFJ002ThorDahl/Tekster/SFJ00218880100000%20KOMMANDOR%20SVEND%20FOYN.htm

	~~#OMDIRIGERING[[Kommandør Svend Foyn]]~~
	[[Kategori:Canada]]		[[Kategori:Canada]]
	[[Kategori:Sandefjord kommune]]		[[Kategori:Sandefjord kommune]]

Olve Utne: {{bm}}

2023-10-23T21:18:43Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 23. okt. 2023 kl. 21:18
Linje 76:		Linje 76:
	[[Kategori:1890]]		[[Kategori:1890]]
	{{F1}}		{{F1}}
			{{bm}}

Cnyborg på 27. jan. 2021 kl. 10:36

2021-01-27T10:36:52Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 27. jan. 2021 kl. 10:36
Linje 1:		Linje 1:
	{{thumb\|«Kommandør Svend Foyn» i Norges Sjøfartstidende 01.01. 1890.jpg\|«Kommandør Svend Foyn» i [[Norges Sjøfartstidende]] 01. januar 1890.}}		<onlyinclude>{{thumb\|«Kommandør Svend Foyn» i Norges Sjøfartstidende 01.01. 1890.jpg\|«Kommandør Svend Foyn» i [[Norges Sjøfartstidende]] 01. januar 1890.}}
	'''[[«Kommandør Svend Foyn»]]''' ble Norges største skip da hun i april [[1883]] ble kjøpt inn fra Nova Scotia, [[Canada]] av selskapet [[Union]] i [[Sandefjord]] for £ 6500.		'''[[«Kommandør Svend Foyn»]]''' ble Norges største skip da hun i april [[1883]] ble kjøpt inn fra Nova Scotia, [[Canada]] av selskapet [[Union]] i [[Sandefjord]] for £ 6500.</onlyinclude>

	Nedenstående tekst er direkte avskrift fra avisa [[Norges Sjøfartstidende]] som hadde denne reportasjen i sin første-utgave, 1. januar [[1890]].		Nedenstående tekst er direkte avskrift fra avisa [[Norges Sjøfartstidende]] som hadde denne reportasjen i sin første-utgave, 1. januar [[1890]].

	== Norges største Seilskib. ==		== Norges største Seilskib. ==
	===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====		<onlyinclude>===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====
	Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.		Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.

	Mr. Lawrences Renonement ligeoverfor Vennerne hjalp intet, og han blev saaledes Eneeier med Undtagelse af 1/16-Part, der tilligemed Førerposten overtoges af Svigersønnen. Følgen var ogsaa, at han maatte sette hele sin Formue i dette ene Skib, hvilket blev staaende paa Stabelen i 1½ aar før det kom paa Vandet, og det fik da Navnet efter sin Bygmester og Eier.		Mr. Lawrences Renonement ligeoverfor Vennerne hjalp intet, og han blev saaledes Eneeier med Undtagelse af 1/16-Part, der tilligemed Førerposten overtoges af Svigersønnen. Følgen var ogsaa, at han maatte sette hele sin Formue i dette ene Skib, hvilket blev staaende paa Stabelen i 1½ aar før det kom paa Vandet, og det fik da Navnet efter sin Bygmester og Eier.
			</onlyinclude>
	Det er bygget af Gran, Pichpine og Birk, har en Drægtighed af 2458 Registertons, er 261 Fod langt, 48 Fod bredt og 29 Fod dybt. Høiden fra Kjøl til Kaltop er 205 Fod. Storraaens længde 91 Fod. Undermasterne 44 Tommer i Diameter og 11½ Fod i Omkreds. Skibets Seilareal er 6000 Meter Dug, altså 36000 kv. Fod.		Det er bygget af Gran, Pichpine og Birk, har en Drægtighed af 2458 Registertons, er 261 Fod langt, 48 Fod bredt og 29 Fod dybt. Høiden fra Kjøl til Kaltop er 205 Fod. Storraaens længde 91 Fod. Undermasterne 44 Tommer i Diameter og 11½ Fod i Omkreds. Skibets Seilareal er 6000 Meter Dug, altså 36000 kv. Fod.

Linje 67:		Linje 67:
	* https://skipshistorie.net/Sandefjord/SFJ002ThorDahl/Tekster/SFJ00218880100000%20KOMMANDOR%20SVEND%20FOYN.htm		* https://skipshistorie.net/Sandefjord/SFJ002ThorDahl/Tekster/SFJ00218880100000%20KOMMANDOR%20SVEND%20FOYN.htm

			#OMDIRIGERING[[Kommandør Svend Foyn]]
	[[Kategori:Canada]]		[[Kategori:Canada]]
	[[Kategori:Sandefjord kommune]]		[[Kategori:Sandefjord kommune]]
Linje 74:		Linje 75:
	[[Kategori:Opphør i 1898]]		[[Kategori:Opphør i 1898]]
	[[Kategori:1890]]		[[Kategori:1890]]
	~~[[Kategori:F-merkingsforslag]]~~		{{F1}}

Gunnar E. Kristiansen på 26. jul. 2020 kl. 19:36

2020-07-26T19:36:23Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. jul. 2020 kl. 19:36
Linje 4:		Linje 4:
	Nedenstående tekst er direkte avskrift fra avisa [[Norges Sjøfartstidende]] som hadde denne reportasjen i sin første-utgave, 1. januar [[1890]].		Nedenstående tekst er direkte avskrift fra avisa [[Norges Sjøfartstidende]] som hadde denne reportasjen i sin første-utgave, 1. januar [[1890]].

	«== Norges største Seilskib. ==		== Norges største Seilskib. ==
	===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====		===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====
	Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.		Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.

Gunnar E. Kristiansen: Ny kategori: F-merkingsforslag

2020-07-26T19:35:01Z

Ny kategori: F-merkingsforslag

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. jul. 2020 kl. 19:35
Linje 74:		Linje 74:
	[[Kategori:Opphør i 1898]]		[[Kategori:Opphør i 1898]]
	[[Kategori:1890]]		[[Kategori:1890]]
			[[Kategori:F-merkingsforslag]]

Gunnar E. Kristiansen: Ny side

2020-07-26T19:32:22Z

Ny side

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. jul. 2020 kl. 19:32
Linje 1:		Linje 1:
	{{thumb\|«Kommandør Svend Foyn» i Norges Sjøfartstidende 01.01. 1890.jpg\|«Kommandør Svend Foyn» i [[Norges Sjøfartstidende]] 01. januar 1890.}}		{{thumb\|«Kommandør Svend Foyn» i Norges Sjøfartstidende 01.01. 1890.jpg\|«Kommandør Svend Foyn» i [[Norges Sjøfartstidende]] 01. januar 1890.}}
	'''[[«Kommandør Svend Foyn»]]''' ble Norges største skip da hun i april [[1883]] ble kjøpt inn fra Nova Scotia, [[Canada]] av selskapet [[Union]] i [[Sandefjord]] for 6500 ~~engelske pund~~.		'''[[«Kommandør Svend Foyn»]]''' ble Norges største skip da hun i april [[1883]] ble kjøpt inn fra Nova Scotia, [[Canada]] av selskapet [[Union]] i [[Sandefjord]] for £ 6500.

	Nedenstående tekst er direkte avskrift fra avisa [[Norges Sjøfartstidende]] som hadde denne reportasjen i sin første-utgave, 1. januar [[1890]].		Nedenstående tekst er direkte avskrift fra avisa [[Norges Sjøfartstidende]] som hadde denne reportasjen i sin første-utgave, 1. januar [[1890]].

	== Norges største Seilskib. ==		«== Norges største Seilskib. ==
	===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====		===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====
	Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.		Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.
Linje 14:		Linje 14:
	"William D. Lawrence"s første Reise var plankelastet til Liverpool, paa denne Tur havde det en Besetning af 40 Mand ialt, foruden at være forsynet med Steam-Donkey til hjælp ved Ankerhivning osv. Selv gikk Mr. Lawrence med , uagtet han ikke var Sjømand, og saa urokkelig var hans Tiltro til det store Skib, at han lot det gaa uassureret, uagtet han - som før nævnt - havde sat hele sin Formue i det. Efter en lykkelig Ankomst til Liverpool blev der kobret og fik en engelsk Lloyd Klasse A 1 for 9 Aar.		"William D. Lawrence"s første Reise var plankelastet til Liverpool, paa denne Tur havde det en Besetning af 40 Mand ialt, foruden at være forsynet med Steam-Donkey til hjælp ved Ankerhivning osv. Selv gikk Mr. Lawrence med , uagtet han ikke var Sjømand, og saa urokkelig var hans Tiltro til det store Skib, at han lot det gaa uassureret, uagtet han - som før nævnt - havde sat hele sin Formue i det. Efter en lykkelig Ankomst til Liverpool blev der kobret og fik en engelsk Lloyd Klasse A 1 for 9 Aar.

	Herfra tog den Kullast sydover og videre til Callao efter Guano, hvilken den bragte til Europa. Fragten for den sidste Last, ca. 4000 Tons androg til 17.000 ~~pund~~ eller over Kr. 300.000. Hertil kom, som tilkjendt af Retten for Oerliggedage under Lastningen en Godgjørelse af 11.000 ~~pund~~, eller ca. Kr. 200.000, der udbetaltes Rederiet efter Tilbagekomsten til Europa. Brutofortjenesten af denne ene last var altsaa ½ Mill. Kroner. Fartøiet var da omtrent optjent og Mr. Lawrence kunde reise hjem i tryg Bevisthed om, ikke at have forregnet sig.		Herfra tog den Kullast sydover og videre til Callao efter Guano, hvilken den bragte til Europa. Fragten for den sidste Last, ca. 4000 Tons androg til £17.000 eller over Kr. 300.000. Hertil kom, som tilkjendt af Retten for Oerliggedage under Lastningen en Godgjørelse af £ 11.000, eller ca. Kr. 200.000, der udbetaltes Rederiet efter Tilbagekomsten til Europa. Brutofortjenesten af denne ene last var altsaa ½ Mill. Kroner. Fartøiet var da omtrent optjent og Mr. Lawrence kunde reise hjem i tryg Bevisthed om, ikke at have forregnet sig.

	Skibet fortsatte senere omtrent i samme Fart, og gjorde sin Eier til en formuende Mand. På sine Reiser var den jævnt heldig, med Undtagelse af den sidste 1881-82, som gik meget langsomt. Tildels herfor, Mr. Lawrence troede nemlig at dets Lykke havde vendt sig - dels ogsaa fordi Bygmesterens Søn og Svigersøn, begge vilde have det store Skib at føre, bestemte han sig til Salg.		Skibet fortsatte senere omtrent i samme Fart, og gjorde sin Eier til en formuende Mand. På sine Reiser var den jævnt heldig, med Undtagelse af den sidste 1881-82, som gik meget langsomt. Tildels herfor, Mr. Lawrence troede nemlig at dets Lykke havde vendt sig - dels ogsaa fordi Bygmesterens Søn og Svigersøn, begge vilde have det store Skib at føre, bestemte han sig til Salg.

	Efter at Fartøiet havde henligget i London i længere Tid, uden at antageligt Bud var opnaaet, blev det i april 1883 kjøbt af det fornævnte Selskab «Union», (stiftet med en Kapiral af 7000 ~~pund~~) for en Kjøbesum af 6,500 ~~pund~~. Omkostninger, Klassifikation , Udstyr osv. androg til 2,000 ~~pund~~.		Efter at Fartøiet havde henligget i London i længere Tid, uden at antageligt Bud var opnaaet, blev det i april 1883 kjøbt af det fornævnte Selskab «Union», (stiftet med en Kapiral af £ 7000) for en Kjøbesum af £ 6,500. Omkostninger, Klassifikation , Udstyr osv. androg til £2,000.

	Skibet blev da indregistreret som norsk Eiendom under det meget betegnende Navn «Kommandør Svend Foyn» og optoges i norsk Veritas under Klasse A 2* for 3 Aar. Bæreevne 2 N.		Skibet blev da indregistreret som norsk Eiendom under det meget betegnende Navn «Kommandør Svend Foyn» og optoges i norsk Veritas under Klasse A 2* for 3 Aar. Bæreevne 2 N.
Linje 43:		Linje 43:

	At «Kommandør Svend Foyn» trods sine svære Dimensioner er et fordelaktigt bygget Skib, kan ogsaa sees deraf, at det kan skifte i Dock med alt oppe uden Ballast, at det kan tauge med 300 Tons og seile med 400 Tons Ballast paa et Dypgaaende af 14 Fod. Trælastet stikker Skibet kun 22 Fod, oljelastet 24 Fod og kullastnt 26½ Fod. Det er velseilende, kullastet indtil 12 og ballestet 13 Knob.		At «Kommandør Svend Foyn» trods sine svære Dimensioner er et fordelaktigt bygget Skib, kan ogsaa sees deraf, at det kan skifte i Dock med alt oppe uden Ballast, at det kan tauge med 300 Tons og seile med 400 Tons Ballast paa et Dypgaaende af 14 Fod. Trælastet stikker Skibet kun 22 Fod, oljelastet 24 Fod og kullastnt 26½ Fod. Det er velseilende, kullastet indtil 12 og ballestet 13 Knob.

			Som en Sjeldenhed kan vi tilføie, at Donkeymanden George Staphles har staaet ombord i Skibet hele Tiden siden dets første Tur og regner «Kommandør Svend Foyn» som sit Hjem, noget han nemlig i længere Tid har manglet paa Landgjorden.

			«Kommandør Svend Foyn» har havt mange heldige Reiser, saaledes engang fra New-York til den passerede Lizard 13 Døgn, do. fra Montevideo til New-York 36 døgn. For Skibet saavelsom for Bladet er det at ønske, at det i mange Aar kan give anledning til, at dets heldige Afgang og Ankomst raporteres i Norges Sjøfartstidende.»

			'''Så langt Norges Sjøfartstidende'''.

			== Et stort og staselig skip ==
			På nettstedet '''skipshistorie.net/Sandefjord''' ser vi at selskapet Union som kjøpte skipet til Norge og Sandefjord, var styrt av [[Johan Mauritz Bryde (1830–1899)\|Johan M. Bryde]], Sandefjord. Skipets kallesignal var NGDC. Der oppgis kjøpesummen i amerikanske dollar: $140.848,-. Skipets fører (kaptein) var rederens sønn; [[Johan Bryde]].

			I [[1888]] ble Interesseselskapet Union og skipet solgt til [[Christian Christensen\|Chr. Christensen]], [[Framnæs]].

			Den 12 august [[1889]] lå skipsfører Johan Bryde med «Kommandør Svend Foyn» i [[New York]]. Da fikk han besøk av skipsfører L. Johannessen på barken «Ariadne» av [[Tønsberg]]. Resultetet av dette møtet ble at 14 norske skipsførere kom sammen til et møte i Brooklyn 20 august 1889, og [[Norsk Skibsførerforening]] ble stiftet.

			I [[1891]] ble Interesseselskapet Union og skip overtatt av Johan Bryde, Sandefjord. Nå ble en bror av Johan:[[Gotfred Maurus Bryde\|G. M. Bryde]] skipets fører.

			== Forlis ==
			I november [[1897]] mistet hun riggen ved Goodwin Sands under en reise fra Dalbouise til London med trelast. Hun ble reddet inn til Gravesend.
			Året etter ble hun tauet til [[London]], hvor hun senere ble kondemnert. Solgt til et fransk firma for £1.500. Benyttet som kull-lekter i Dakar, Senegal. Senere, da det viste seg å ikke være lønnsomt, ble hun slept med retning for Madeira, men sank underveis.

			== Kilder ==
			*«Skib «Kommandør Svend Foyn», Norges største Seilskib» i [[Norges Sjøfartstidende]] 01. januar 1890.
			* https://skipshistorie.net/Sandefjord/SFJ002ThorDahl/Tekster/SFJ00218880100000%20KOMMANDOR%20SVEND%20FOYN.htm

			[[Kategori:Canada]]
			[[Kategori:Sandefjord kommune]]
			[[Kategori:Seglfartøy]]
			[[Kategori:Fregattskip]]
			[[Kategori:Etableringer i 1874]]
			[[Kategori:Opphør i 1898]]
			[[Kategori:1890]]

Gunnar E. Kristiansen: Under arbeid!!!

2020-07-26T18:16:23Z

Under arbeid!!!

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. jul. 2020 kl. 18:16
Linje 24:		Linje 24:
	«Kommandør Svend Foyn» overtoges da, og føres endnu af Kapt. Johan Bryde, dengang interesseret i Fartøiet for 1/16, nu for omtr. ¼.		«Kommandør Svend Foyn» overtoges da, og føres endnu af Kapt. Johan Bryde, dengang interesseret i Fartøiet for 1/16, nu for omtr. ¼.

	Hr. Bryde, der tidligere havde ført Skib «Dagmar» af Sandefjord		Hr. Bryde, der tidligere havde ført Skib «Dagmar» af Sandefjord, var da ikke fuldt 24 Aar gammel.

			Skibets tvende første Reiser under norsk Flag var mellom Quebec og London, hvilke Ture gjordes paa 5½ Maaned. Skibet betalteda som Gjæld stor 1,500 pund, og blev der dessuden udbetalt til Rederne 24 %. - Fragten for disse to reiser var 65 Sh. pr. Stdr.; Skibet lastede 1,100 Standards.

			Dette første Aar førte det et Mandskap paa 32 Man, et Antak, der dengang ansaaes nødvendig, men som nu er reduceret til 24.

			Efter disse to Ture oplagdes Fartøiet i London til Vaaren 1884, og gjorde da igjen en Tur til Quebec med Fragt 58/9 pr. Stdr.

			Som en Følge af Fragternes Nedgang anlagdes den derfor i Oljefarten mellem New-York Europa og indtog af denne Last 20,000 betalbare Fade til Fragt 2-2/3 d. pr. B. r. f.oil førtes den i denne Fart med Jævnt Held og indbragte sine Redere 20 á 25 %, indtil den i 1888, da Kulfragterne gik op, sattes i Fart med Kul fra Eegland til Rio elle Montevideo og tilbage via New-York med Olje til Europa. I 1886 fornyedes Klassen for 3 Aar.

			Fra disse Reiser kunde Skibet i 1888 uddele 50 % og i 1889 vil endog Overskuddet andrage til 65 %.

			Selvfølgelig er Rederiet fornøiet med denne Spekulation og færdig til at gjøre den om igjen.

			Sistleden November blev dets Klasse i Antwerpen fornyet og da Rederiet bestemte sig til at koste paa Skibet en Del, forlængedes Fornyelsen for 4 Aar.

			Ved denne Reparation fikk «Kommandør Svend Foyn» nye Skjærgange, Drivning, Kobring, ny Krydsmast osv. og er nu atter klar til at pløie Atlanteren.

			At «Kommandør Svend Foyn» trods sine svære Dimensioner er et fordelaktigt bygget Skib, kan ogsaa sees deraf, at det kan skifte i Dock med alt oppe uden Ballast, at det kan tauge med 300 Tons og seile med 400 Tons Ballast paa et Dypgaaende af 14 Fod. Trælastet stikker Skibet kun 22 Fod, oljelastet 24 Fod og kullastnt 26½ Fod. Det er velseilende, kullastet indtil 12 og ballestet 13 Knob.

Gunnar E. Kristiansen: Under arbeid!!!

2020-07-26T16:24:26Z

Under arbeid!!!

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. jul. 2020 kl. 16:24
Linje 13:		Linje 13:

	"William D. Lawrence"s første Reise var plankelastet til Liverpool, paa denne Tur havde det en Besetning af 40 Mand ialt, foruden at være forsynet med Steam-Donkey til hjælp ved Ankerhivning osv. Selv gikk Mr. Lawrence med , uagtet han ikke var Sjømand, og saa urokkelig var hans Tiltro til det store Skib, at han lot det gaa uassureret, uagtet han - som før nævnt - havde sat hele sin Formue i det. Efter en lykkelig Ankomst til Liverpool blev der kobret og fik en engelsk Lloyd Klasse A 1 for 9 Aar.		"William D. Lawrence"s første Reise var plankelastet til Liverpool, paa denne Tur havde det en Besetning af 40 Mand ialt, foruden at være forsynet med Steam-Donkey til hjælp ved Ankerhivning osv. Selv gikk Mr. Lawrence med , uagtet han ikke var Sjømand, og saa urokkelig var hans Tiltro til det store Skib, at han lot det gaa uassureret, uagtet han - som før nævnt - havde sat hele sin Formue i det. Efter en lykkelig Ankomst til Liverpool blev der kobret og fik en engelsk Lloyd Klasse A 1 for 9 Aar.

			Herfra tog den Kullast sydover og videre til Callao efter Guano, hvilken den bragte til Europa. Fragten for den sidste Last, ca. 4000 Tons androg til 17.000 pund eller over Kr. 300.000. Hertil kom, som tilkjendt af Retten for Oerliggedage under Lastningen en Godgjørelse af 11.000 pund, eller ca. Kr. 200.000, der udbetaltes Rederiet efter Tilbagekomsten til Europa. Brutofortjenesten af denne ene last var altsaa ½ Mill. Kroner. Fartøiet var da omtrent optjent og Mr. Lawrence kunde reise hjem i tryg Bevisthed om, ikke at have forregnet sig.

			Skibet fortsatte senere omtrent i samme Fart, og gjorde sin Eier til en formuende Mand. På sine Reiser var den jævnt heldig, med Undtagelse af den sidste 1881-82, som gik meget langsomt. Tildels herfor, Mr. Lawrence troede nemlig at dets Lykke havde vendt sig - dels ogsaa fordi Bygmesterens Søn og Svigersøn, begge vilde have det store Skib at føre, bestemte han sig til Salg.

			Efter at Fartøiet havde henligget i London i længere Tid, uden at antageligt Bud var opnaaet, blev det i april 1883 kjøbt af det fornævnte Selskab «Union», (stiftet med en Kapiral af 7000 pund) for en Kjøbesum af 6,500 pund. Omkostninger, Klassifikation , Udstyr osv. androg til 2,000 pund.

			Skibet blev da indregistreret som norsk Eiendom under det meget betegnende Navn «Kommandør Svend Foyn» og optoges i norsk Veritas under Klasse A 2* for 3 Aar. Bæreevne 2 N.

			«Kommandør Svend Foyn» overtoges da, og føres endnu af Kapt. Johan Bryde, dengang interesseret i Fartøiet for 1/16, nu for omtr. ¼.

			Hr. Bryde, der tidligere havde ført Skib «Dagmar» af Sandefjord

Gunnar E. Kristiansen: Under arbeid!!!

2020-07-26T15:10:30Z

Under arbeid!!!

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. jul. 2020 kl. 15:10
Linje 7:		Linje 7:
	===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====		===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====
	Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.		Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.

			Mr. Lawrences Renonement ligeoverfor Vennerne hjalp intet, og han blev saaledes Eneeier med Undtagelse af 1/16-Part, der tilligemed Førerposten overtoges af Svigersønnen. Følgen var ogsaa, at han maatte sette hele sin Formue i dette ene Skib, hvilket blev staaende paa Stabelen i 1½ aar før det kom paa Vandet, og det fik da Navnet efter sin Bygmester og Eier.

			Det er bygget af Gran, Pichpine og Birk, har en Drægtighed af 2458 Registertons, er 261 Fod langt, 48 Fod bredt og 29 Fod dybt. Høiden fra Kjøl til Kaltop er 205 Fod. Storraaens længde 91 Fod. Undermasterne 44 Tommer i Diameter og 11½ Fod i Omkreds. Skibets Seilareal er 6000 Meter Dug, altså 36000 kv. Fod.

			"William D. Lawrence"s første Reise var plankelastet til Liverpool, paa denne Tur havde det en Besetning af 40 Mand ialt, foruden at være forsynet med Steam-Donkey til hjælp ved Ankerhivning osv. Selv gikk Mr. Lawrence med , uagtet han ikke var Sjømand, og saa urokkelig var hans Tiltro til det store Skib, at han lot det gaa uassureret, uagtet han - som før nævnt - havde sat hele sin Formue i det. Efter en lykkelig Ankomst til Liverpool blev der kobret og fik en engelsk Lloyd Klasse A 1 for 9 Aar.

Gunnar E. Kristiansen: Ny side - UNDER ARBEID

2020-07-26T12:49:10Z

Ny side - UNDER ARBEID

Ny side

{{thumb|«Kommandør Svend Foyn» i Norges Sjøfartstidende 01.01. 1890.jpg|«Kommandør Svend Foyn» i [[Norges Sjøfartstidende]] 01. januar 1890.}}
'''[[«Kommandør Svend Foyn»]]''' ble Norges største skip da hun i april [[1883]] ble kjøpt inn fra Nova Scotia, [[Canada]] av selskapet [[Union]] i [[Sandefjord]] for 6500 engelske pund.

Nedenstående tekst er direkte avskrift fra avisa [[Norges Sjøfartstidende]] som hadde denne reportasjen i sin første-utgave, 1. januar [[1890]].

== Norges største Seilskib. ==
===== Et Skib, der billedligt talt kunde siges at være kommen paa Vandet før sin Tid. =====
Dette Skib, hvoraf der idag bringes Læserne af Bladets første Nummer et Billede, eies af Interesentselskabet «Union» af Sandefjord og gik paa Vandet October 1874 i Meaitland N.. Bygmesteren Mr. William D. Lawrence var bekjendt som N.S.s dygtigste Skibsbygmester og havde tidligere aldrig manglet Tilslutning ved sine foretagender; men da hans Ærgjærrighed drev ham til at bygge denne fremtidsmodel, vilde ingen af hans tidligere Forretningsvenner være med ham. Tvertimod, de fraraadet ham instændig, at befatte sig med et Skib som det planlagte.