Bruker:Wiborg - Sideversjonshistorikk

Wiborg på 14. mai 2014 kl. 03:55

2014-05-14T03:55:39Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 14. mai 2014 kl. 03:55
Linje 5:		Linje 5:
	* Sogneprest Johan Borchardsen Mattfeldt i Romedal.		* Sogneprest Johan Borchardsen Mattfeldt i Romedal.
	* Sogneprest Niel Christen Hofer (Hofver) i Romedal.		* Sogneprest Niel Christen Hofer (Hofver) i Romedal.
			* Jens Jenssen, som var prest i Staby sogn i Ringkøbing prosti i Danmark før 1573.
			* Sogneprest Prost Jens Jenssen Staby. Jens den eldre, som var prest i Lesja i Norge fra ca. 1570 til 1602 i Øyer. I 1602 ble Jens den eldre prost i Gudbrandsdalen og sogneprest i Øyer
	* Sogneprest Jens Jenssen Staby i Lesja.		* Sogneprest Jens Jenssen Staby i Lesja.
	* Helle Bertelsen i Oslo i 1500-tallet.		* Helle Bertelsen i Oslo i 1500-tallet.

Wiborg: /* Ahnentafel 8192 - 16383 ... */ Prost i Gudbrandsdalen

2014-05-13T04:08:02Z

Ahnentafel 8192 - 16383 ...: Prost i Gudbrandsdalen

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mai 2014 kl. 04:08
Linje 576:		Linje 576:
	\|		\|
	\| Jens Jenss. Staby (<1570 - 1602)		\| Jens Jenss. Staby (<1570 - 1602)
	\| Sogneprest fra '''Ribe i Danmark'''		\| Sogneprest fra '''Ribe i Danmark'''. [[Gudbrandsdalen prosti\| Prost i Gudbrandsdalen]]
	\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s.36 (Prestgarden 1-3)		\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s.36 (Prestgarden 1-3)
	\|-		\|-

Wiborg: /* Ahnentafel 8192 - 16383 ... */

2014-05-13T04:02:59Z

Ahnentafel 8192 - 16383 ...

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mai 2014 kl. 04:02
Linje 579:		Linje 579:
	\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s.36 (Prestgarden 1-3)		\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s.36 (Prestgarden 1-3)
	\|-		\|-
	\|
	\| 8341		\| 8341
	\|		\|
	\| Marit		\| Marit
	\| visstnok fra Lesja		\| visstnok fra Lesja
	\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s.36 (Prestgarden 1-3)		\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s.36 (Prestgarden 1-3) og Hugo Friderich Hiorthøy: Physisk og Ekonomisk Beskrivelse over Gulbransdalen Provstie i Aggeshuus Stift i Norge (1781)
			\|-
			\|
	\|-		\|-
	\| 8342		\| 8342

Wiborg: /* Referanser */

2014-05-13T04:00:58Z

Referanser

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mai 2014 kl. 04:00
Linje 630:		Linje 630:
	* Finne-Grønn, S. H. : Elverum – en bygdebeskrivelse, vol. 2, 1921, p. 189-190		* Finne-Grønn, S. H. : Elverum – en bygdebeskrivelse, vol. 2, 1921, p. 189-190
	* Hugo Friderich Hiorthøy: ''Physisk og Ekonomisk Beskrivelse over Gulbransdalen Provstie i Aggeshuus Stift i Norge'' (1781): «Jens den ældre, saa kaldet fordi hans Søn af samme Navn succederede ham, skal have været en dansk Mand, og kommen ung til Kaldet, hvor han givtede sig med en Bonde-Datter, navnlig Marit, med hvilken han avlede blant andre, sine Børn, tre sønner, nemlig Aron, Niels og Moys. Imidlertid denne Hr. Jens var paa Lessøe indfaldt foruden mange Frost-Aar adskillige Tørke-Aar i Sognet, saa ei allene mange Bønder formedelst Hunger forlod Sognet, men og Præsten selv, ongefær i Aaret 1600, maatte henimod Vaaren gaae ud tilligemed sin Hustue. Da de vare saa fattige at de eiede hverken Hest til at reise med, eller noget at leie sig frem for, maatte Præsten sætte sin Hustrue paa Kjælke (der er en liden Slæde, som et Menneske kan trække) og saaledes selv drage hende over Isen til Bottom (en Bondegaard ¾ Miil fra Lessøe Præstegaard) hvorfra de begge fore siden ud af Sognet. Derefter skal bemeldte Hr. Jens være kaldet til Provst over Gulbransdalen, og Sognepræst i Øjer, hvor han døde. Denne Hr. Jens brugtes i Sognet til adskillige verdslige Forretninger, som Dommer og Sorenskriver, og giorde adskillige Mage-Skifter med Forretninger, som her og der endnu findes i Sognet. Udi hans Tid fortæller man: at Bønderne, formedelst Uaar, skal have ladet deres Gaarde hvile udyrkede, og sendt deres Plougjern ind til Aggershuus Slot, for dermed at give tilkiende, at de ingen Skat kunde svare, hvorfor de ogsaa en Tid lang derefter bleve befriede.'About Jens Jensen Staby:'Jens den yngre, den ældres Søn, hvilken, deels af Mangel paa Studentere, deels og fordi ingen vilde tage imod Kaldet, for dets Ringhed og slette Tilstands Skyld, skal være tagen ud af fierde Lectie i Tronhiems Skole, og ongefær Aar 1600 om Sommeren kaldet til Præst paa Læssøe, hvor han som en meget fattig Person kom vandrende. Paa denne hans Opreise kom han til at logere paa Hattrem, en Bondegaard, hvor han forliebede sig i en Bonde-Datter, som han siden tog til Ægte. Derefter kom han til Præstegaarden, som han fandt i en meget ynkelig Tilstand, da der var verken pløiet eller saaet. Udi denne Præstes Tid faldt Skotterne ind her paa denne Side i Gulbransdalen 1612, og bleve af Læssøe Bønder, samt nogle af de andre Sogne, slagne i Kringelen udi Bredenbøigden, som hører til Vaage Sogn. Bemeldte Hr. Jens avlede ni Børn med sin Hustrue, som alle bleve ved Bondestanden. Selv kunde han Buntmager-Professionen, som han i Førstningen tildeels skal have ernæret sig med, ved at giøre Skindfelder for Bønderne, i hvilken Henseende man fortæller: at han engang i en Liigprædiken over en Bonde, som havde været Skindfeldmager, skal i sin Application have sagt: 'Vel var den gode Salig Mand en god Mester til at giøre Skindfelder, dog kunde han ikke giøre saadanne Fryndser i Hiørnene som jeg'. Naar Manden lyste til af Prædikestolen, at Menigheden skulle komme til Præstegaarden, for at giøre deres sædvanlige Pligt-Arbeide, stod hans Hustrue op i Kirken, og med lydelig Stemme erindrede ham saaledes: 'Gløm inkie beja døm taa mæ Sponom sinom' (Hvilket betyder: Glem ikke at bede dem tage med sig deres Skeer.) Imidlertid denne Hr. Jens var Præst her giorde han ogsaa ligesom Faderen mange verdslige Forretninger, blant hvilke man endnu finder Skiftebreve paa adskillige Steder i Sognet, saavel som og endeel Domme i Aastæd-Sager; endelig fik han Hr. Sigvard Ingebretsen til Capellan, med hvilken han kom i en Proces, da han vilde tvinge ham til at ægte sin Datter, maatte for denne Aarsag reise til Christiania, og paa sin Tilbagereise døde i Ringsager Prestegaard omtrent 1639.»		* Hugo Friderich Hiorthøy: ''Physisk og Ekonomisk Beskrivelse over Gulbransdalen Provstie i Aggeshuus Stift i Norge'' (1781): «Jens den ældre, saa kaldet fordi hans Søn af samme Navn succederede ham, skal have været en dansk Mand, og kommen ung til Kaldet, hvor han givtede sig med en Bonde-Datter, navnlig Marit, med hvilken han avlede blant andre, sine Børn, tre sønner, nemlig Aron, Niels og Moys. Imidlertid denne Hr. Jens var paa Lessøe indfaldt foruden mange Frost-Aar adskillige Tørke-Aar i Sognet, saa ei allene mange Bønder formedelst Hunger forlod Sognet, men og Præsten selv, ongefær i Aaret 1600, maatte henimod Vaaren gaae ud tilligemed sin Hustue. Da de vare saa fattige at de eiede hverken Hest til at reise med, eller noget at leie sig frem for, maatte Præsten sætte sin Hustrue paa Kjælke (der er en liden Slæde, som et Menneske kan trække) og saaledes selv drage hende over Isen til Bottom (en Bondegaard ¾ Miil fra Lessøe Præstegaard) hvorfra de begge fore siden ud af Sognet. Derefter skal bemeldte Hr. Jens være kaldet til Provst over Gulbransdalen, og Sognepræst i Øjer, hvor han døde. Denne Hr. Jens brugtes i Sognet til adskillige verdslige Forretninger, som Dommer og Sorenskriver, og giorde adskillige Mage-Skifter med Forretninger, som her og der endnu findes i Sognet. Udi hans Tid fortæller man: at Bønderne, formedelst Uaar, skal have ladet deres Gaarde hvile udyrkede, og sendt deres Plougjern ind til Aggershuus Slot, for dermed at give tilkiende, at de ingen Skat kunde svare, hvorfor de ogsaa en Tid lang derefter bleve befriede.'About Jens Jensen Staby:'Jens den yngre, den ældres Søn, hvilken, deels af Mangel paa Studentere, deels og fordi ingen vilde tage imod Kaldet, for dets Ringhed og slette Tilstands Skyld, skal være tagen ud af fierde Lectie i Tronhiems Skole, og ongefær Aar 1600 om Sommeren kaldet til Præst paa Læssøe, hvor han som en meget fattig Person kom vandrende. Paa denne hans Opreise kom han til at logere paa Hattrem, en Bondegaard, hvor han forliebede sig i en Bonde-Datter, som han siden tog til Ægte. Derefter kom han til Præstegaarden, som han fandt i en meget ynkelig Tilstand, da der var verken pløiet eller saaet. Udi denne Præstes Tid faldt Skotterne ind her paa denne Side i Gulbransdalen 1612, og bleve af Læssøe Bønder, samt nogle af de andre Sogne, slagne i Kringelen udi Bredenbøigden, som hører til Vaage Sogn. Bemeldte Hr. Jens avlede ni Børn med sin Hustrue, som alle bleve ved Bondestanden. Selv kunde han Buntmager-Professionen, som han i Førstningen tildeels skal have ernæret sig med, ved at giøre Skindfelder for Bønderne, i hvilken Henseende man fortæller: at han engang i en Liigprædiken over en Bonde, som havde været Skindfeldmager, skal i sin Application have sagt: 'Vel var den gode Salig Mand en god Mester til at giøre Skindfelder, dog kunde han ikke giøre saadanne Fryndser i Hiørnene som jeg'. Naar Manden lyste til af Prædikestolen, at Menigheden skulle komme til Præstegaarden, for at giøre deres sædvanlige Pligt-Arbeide, stod hans Hustrue op i Kirken, og med lydelig Stemme erindrede ham saaledes: 'Gløm inkie beja døm taa mæ Sponom sinom' (Hvilket betyder: Glem ikke at bede dem tage med sig deres Skeer.) Imidlertid denne Hr. Jens var Præst her giorde han ogsaa ligesom Faderen mange verdslige Forretninger, blant hvilke man endnu finder Skiftebreve paa adskillige Steder i Sognet, saavel som og endeel Domme i Aastæd-Sager; endelig fik han Hr. Sigvard Ingebretsen til Capellan, med hvilken han kom i en Proces, da han vilde tvinge ham til at ægte sin Datter, maatte for denne Aarsag reise til Christiania, og paa sin Tilbagereise døde i Ringsager Prestegaard omtrent 1639.»
	\|-
	* Kavli, Guthorm : Norges festninger – fra Fredriksten til Vardøhus, 1987, p. 164-165		* Kavli, Guthorm : Norges festninger – fra Fredriksten til Vardøhus, 1987, p. 164-165
	* Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s. 300 - 303		* Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s. 300 - 303

Wiborg: /* Referanser */ Hugo Friderich Hiorthøy: ''Physisk og Ekonomisk Beskrivelse over Gulbransdalen Provstie i Aggeshuus Stift i Norge'' (1781): «Jens den ældre, saa kaldet fordi hans Søn af samme Navn succederede ham, skal have været en dansk M...

2014-05-13T04:00:42Z

Referanser: Hugo Friderich Hiorthøy: ''Physisk og Ekonomisk Beskrivelse over Gulbransdalen Provstie i Aggeshuus Stift i Norge'' (1781): «Jens den ældre, saa kaldet fordi hans Søn af samme Navn succederede ham, skal have været en dansk M...

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mai 2014 kl. 04:00
Linje 629:		Linje 629:
	* Berg, Per: Ei Wiborg-ættegrein på Lesja 1751 – 1900; Hedmark Slektshistorielags Jubileumsskrift, s 119-126, Hamar, Norway 1964		* Berg, Per: Ei Wiborg-ættegrein på Lesja 1751 – 1900; Hedmark Slektshistorielags Jubileumsskrift, s 119-126, Hamar, Norway 1964
	* Finne-Grønn, S. H. : Elverum – en bygdebeskrivelse, vol. 2, 1921, p. 189-190		* Finne-Grønn, S. H. : Elverum – en bygdebeskrivelse, vol. 2, 1921, p. 189-190
			* Hugo Friderich Hiorthøy: ''Physisk og Ekonomisk Beskrivelse over Gulbransdalen Provstie i Aggeshuus Stift i Norge'' (1781): «Jens den ældre, saa kaldet fordi hans Søn af samme Navn succederede ham, skal have været en dansk Mand, og kommen ung til Kaldet, hvor han givtede sig med en Bonde-Datter, navnlig Marit, med hvilken han avlede blant andre, sine Børn, tre sønner, nemlig Aron, Niels og Moys. Imidlertid denne Hr. Jens var paa Lessøe indfaldt foruden mange Frost-Aar adskillige Tørke-Aar i Sognet, saa ei allene mange Bønder formedelst Hunger forlod Sognet, men og Præsten selv, ongefær i Aaret 1600, maatte henimod Vaaren gaae ud tilligemed sin Hustue. Da de vare saa fattige at de eiede hverken Hest til at reise med, eller noget at leie sig frem for, maatte Præsten sætte sin Hustrue paa Kjælke (der er en liden Slæde, som et Menneske kan trække) og saaledes selv drage hende over Isen til Bottom (en Bondegaard ¾ Miil fra Lessøe Præstegaard) hvorfra de begge fore siden ud af Sognet. Derefter skal bemeldte Hr. Jens være kaldet til Provst over Gulbransdalen, og Sognepræst i Øjer, hvor han døde. Denne Hr. Jens brugtes i Sognet til adskillige verdslige Forretninger, som Dommer og Sorenskriver, og giorde adskillige Mage-Skifter med Forretninger, som her og der endnu findes i Sognet. Udi hans Tid fortæller man: at Bønderne, formedelst Uaar, skal have ladet deres Gaarde hvile udyrkede, og sendt deres Plougjern ind til Aggershuus Slot, for dermed at give tilkiende, at de ingen Skat kunde svare, hvorfor de ogsaa en Tid lang derefter bleve befriede.'About Jens Jensen Staby:'Jens den yngre, den ældres Søn, hvilken, deels af Mangel paa Studentere, deels og fordi ingen vilde tage imod Kaldet, for dets Ringhed og slette Tilstands Skyld, skal være tagen ud af fierde Lectie i Tronhiems Skole, og ongefær Aar 1600 om Sommeren kaldet til Præst paa Læssøe, hvor han som en meget fattig Person kom vandrende. Paa denne hans Opreise kom han til at logere paa Hattrem, en Bondegaard, hvor han forliebede sig i en Bonde-Datter, som han siden tog til Ægte. Derefter kom han til Præstegaarden, som han fandt i en meget ynkelig Tilstand, da der var verken pløiet eller saaet. Udi denne Præstes Tid faldt Skotterne ind her paa denne Side i Gulbransdalen 1612, og bleve af Læssøe Bønder, samt nogle af de andre Sogne, slagne i Kringelen udi Bredenbøigden, som hører til Vaage Sogn. Bemeldte Hr. Jens avlede ni Børn med sin Hustrue, som alle bleve ved Bondestanden. Selv kunde han Buntmager-Professionen, som han i Førstningen tildeels skal have ernæret sig med, ved at giøre Skindfelder for Bønderne, i hvilken Henseende man fortæller: at han engang i en Liigprædiken over en Bonde, som havde været Skindfeldmager, skal i sin Application have sagt: 'Vel var den gode Salig Mand en god Mester til at giøre Skindfelder, dog kunde han ikke giøre saadanne Fryndser i Hiørnene som jeg'. Naar Manden lyste til af Prædikestolen, at Menigheden skulle komme til Præstegaarden, for at giøre deres sædvanlige Pligt-Arbeide, stod hans Hustrue op i Kirken, og med lydelig Stemme erindrede ham saaledes: 'Gløm inkie beja døm taa mæ Sponom sinom' (Hvilket betyder: Glem ikke at bede dem tage med sig deres Skeer.) Imidlertid denne Hr. Jens var Præst her giorde han ogsaa ligesom Faderen mange verdslige Forretninger, blant hvilke man endnu finder Skiftebreve paa adskillige Steder i Sognet, saavel som og endeel Domme i Aastæd-Sager; endelig fik han Hr. Sigvard Ingebretsen til Capellan, med hvilken han kom i en Proces, da han vilde tvinge ham til at ægte sin Datter, maatte for denne Aarsag reise til Christiania, og paa sin Tilbagereise døde i Ringsager Prestegaard omtrent 1639.»
			\|-
	* Kavli, Guthorm : Norges festninger – fra Fredriksten til Vardøhus, 1987, p. 164-165		* Kavli, Guthorm : Norges festninger – fra Fredriksten til Vardøhus, 1987, p. 164-165
	* Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s. 300 - 303		* Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s. 300 - 303

Wiborg: /* Ahnentafel 8192 - 16383 ... */

2014-05-13T04:00:12Z

Ahnentafel 8192 - 16383 ...

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mai 2014 kl. 04:00
Linje 579:		Linje 579:
	\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s.36 (Prestgarden 1-3)		\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s.36 (Prestgarden 1-3)
	\|-		\|-
			\|
	\| 8341		\| 8341
	\|		\|

Wiborg: /* Ahnentafel 16384 - .... ... */ «

2014-05-13T03:45:47Z

Ahnentafel 16384 - .... ...: «

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mai 2014 kl. 03:45
Linje 615:		Linje 615:
	\|Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s. 232 (Opigard Hattrem 2-1)		\|Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 3, s. 232 (Opigard Hattrem 2-1)
	\|-		\|-
			\|16680
	\|		\|
			\|Jens Jenssen
			\|«Den antatte stamfaren er Jens Jenssen, som var prest i Staby sogn i Ringkøbing prosti i Danmark før 1573.»
			\|[http://no.wikipedia.org/wiki/Staby_(familie) Staby (familie)]
	\|-		\|-
	\|}		\|}

Wiborg: /* Ahnentafel 1024 - 2047 */

2014-05-10T23:32:52Z

Ahnentafel 1024 - 2047

@@ Linje 465: / Linje 465: @@
 |-
+|
 |-
 |}

Wiborg: /* Ahnentafel 512- 1023 */

2014-05-10T23:21:00Z

Ahnentafel 512- 1023

@@ Linje 360: / Linje 360: @@
 |  Morthoff, Bjarne: Romedal Bygdebok, Bind II, s 17-51 <br>  Morthoff, Bjarne & Løland, Jaco Sverre: Romedalboka: Garder og Slekter; Bind III; s. 21-53
 |-
 |515.
+|
@@ Linje 366: / Linje 365: @@
 | Mette Nielsdatter Hofer var datter av Niel Christen Hofer (Hofver). Hun ble gift med Johan Borchardsen Mattfeldt som ble Sogneprest i Romedal. Hun hadde en datter som heter Marthe Johans Mattfeldt kort tid før hennes første ektemann døde. Mette Nielsdatter giftet seg da med Isach Andersen Cold, som ble Sogneprest i Romedal. Sogneprest Isach Cold og MNH  hevet Marthe til voksenlivet.
 |Morthoff, Bjarne: Romedal Bygdebok, Bind II, s 17-51 <br>  Morthoff, Bjarne & Løland, Jaco Sverre: Romedalboka: Garder og Slekter; Bind III; s. 21-53
 |-
+|
@@ Linje 382: / Linje 409: @@
 |-
+|
 |-
 | 550

Wiborg: /* Ahnentafel 255-513 */

2014-05-10T23:15:58Z

Ahnentafel 255-513

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 10. mai 2014 kl. 23:15
Linje 299:		Linje 299:
	\| FFFFMFM		\| FFFFMFM
	\| Marit Syversd. (~1705-1759)		\| Marit Syversd. (~1705-1759)
	\| Fra Nordistugu Belle (2-2)		\| Fra '''Nordistugu Belle''' (2-2)
	\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 2, s. 630 ===>		\| Kjelland , Arnfinn: Bygdebok for Lesja. Bd. 2, s. 630 ===>
			\|-
			\|
	\|-		\|-
	\| 264		\| 264