Kjeldearkiv:Frieri og bryllaupsskikkar i Sunnhordland på 1800-talet - Sideversjonshistorikk

Cnyborgbot: Robot: Legger til {{Duplisert kjelde}}

2024-10-16T08:59:41Z

Robot: Legger til {{Duplisert kjelde}}

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. okt. 2024 kl. 08:59
Linje 1:		Linje 1:
			{{Duplisert kjelde}}
	===Kommentar===		===Kommentar===

Cnyborgbot: Robot: Fjerner mal: Duplisert kjelde

2024-10-16T08:59:01Z

Robot: Fjerner mal: Duplisert kjelde

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. okt. 2024 kl. 08:59
Linje 43:		Linje 43:

	{{nn}}		{{nn}}
	~~{{Duplisert kjelde}}~~

	[[Kategori:Bryllup\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Bryllup\|{{PAGENAME}}]]

Cnyborgbot: Robot: Legger til {{Duplisert kjelde}}

2024-10-16T08:57:20Z

Robot: Legger til {{Duplisert kjelde}}

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. okt. 2024 kl. 08:57
Linje 41:		Linje 41:

	* Heggland, Johannes: ''Tysnes''. Utg. Tysnes sogelag. Tysnes. 1975. {{nb.no\|NBN:no-nb_digibok_2015111908092}}.		* Heggland, Johannes: ''Tysnes''. Utg. Tysnes sogelag. Tysnes. 1975. {{nb.no\|NBN:no-nb_digibok_2015111908092}}.

			{{nn}}
			{{Duplisert kjelde}}

	[[Kategori:Bryllup\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Bryllup\|{{PAGENAME}}]]
Linje 46:		Linje 49:
	[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]
	[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]
	~~{{nn}}~~

Cnyborgbot: Robot: Fjerner mal: Låst kilde

2024-10-16T08:46:16Z

Robot: Fjerner mal: Låst kilde

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. okt. 2024 kl. 08:46
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{Låst kilde}}~~
	===Kommentar===		===Kommentar===

Marianne Wiig: nb.no

2022-02-03T15:39:21Z

nb.no

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. feb. 2022 kl. 15:39
Linje 38:		Linje 38:

	Naar den før omtalte Brændevinsoptrækning af Kjøgemesteren er tilændebragt, er han Klævekonerne behjelpelig med at bære Maden ind i Bryllupsstuen og sette den paa Bordene, hvilket kaldes at "borreia". I almindelighed er der 2 Langbord og stundom 3 saadanne i Bryllupsstuen. Det første og største af disse er anbragt langsmed Buens tvervegg, og kaldes "Høgabore", og et fra hver Ende af dette med et ikke større Rum imellein end at en Mand til Nød trenger sig mellem. Disse Bord rækker ned til Budøren, og kaldes "Litlaboro". Paa "Høgabore" anbringes 4 a 5 Smørstykker der har været indlagte i firkantede Former, udskaarne med mangfoldige Figurer og Roser, samt paa hver side at Smørstykkene settes paa skraa 2 a 3 Brudelebser; paa fire steder paa Bordet bliver lagt 2 a 3 Mælkoster - "Søtoster" - Paa den Ende af Bordet der vender mod Vinduet, hvilken kaldes "Høgsæte", bliver sat en Fleskeskinke med et stykke hvit Papir fastbundet med høirød Traad over Knoken, og i dens nærhed en bybaget "Brurakaka" som ligeledes bliver sat paa den andre Ende af Bordet. Der bliver desuden sat saamange Klingefad paa hvert Bord som de kan rumme, tillige med Trætallerkener for hvert Menneske som rummes ved Bordet, hvilke Tallerkener ere som oftest umalede, undtagen for Rige Folk hvor de har malte Tallerkener. Det bemerkes at paa alle Bord i Bryllupsstuen ere Duger af Dreiel eller andet ringvevet Lerret. Medens kjøgemesteren og Klævekonerne i Forening med Værter og Værtinder ere sysselsatte med denne Borreiing, høres en lyd af Tamburens Tromme, der bliver alt tydeligere efterhvert som han kommer Bryllupsgaarden nærmere. Han slaar da vexelvis Marser, Tappenstreg, Revelj og andre Trommeslag som hverken jeg eller Tamburen selv kan navngive, og er Slagene utaktsmessige før han kommer til Bryllupet, er han saa meget mere at undskylde naar han har været et halvt Døgn i Bryllupet. Ved hans Ankomst bliver altid løsnet en 2 3 Pistolskud, hvortil han svarer med en hvasen sterk Hvirvelslaat på Trommen. Han bliver af Brud og Brudgom modtagen og indført i Klævehuset og trakteret med Øl, Brændevin og Mad. Han gjør ikke lang Maaltid, thi han maa straks være paa sin Post, i det han skal ledsage alle til Bryllupsgaarden kommende Gjester med trommeslag lige til Buedøren.		Naar den før omtalte Brændevinsoptrækning af Kjøgemesteren er tilændebragt, er han Klævekonerne behjelpelig med at bære Maden ind i Bryllupsstuen og sette den paa Bordene, hvilket kaldes at "borreia". I almindelighed er der 2 Langbord og stundom 3 saadanne i Bryllupsstuen. Det første og største af disse er anbragt langsmed Buens tvervegg, og kaldes "Høgabore", og et fra hver Ende af dette med et ikke større Rum imellein end at en Mand til Nød trenger sig mellem. Disse Bord rækker ned til Budøren, og kaldes "Litlaboro". Paa "Høgabore" anbringes 4 a 5 Smørstykker der har været indlagte i firkantede Former, udskaarne med mangfoldige Figurer og Roser, samt paa hver side at Smørstykkene settes paa skraa 2 a 3 Brudelebser; paa fire steder paa Bordet bliver lagt 2 a 3 Mælkoster - "Søtoster" - Paa den Ende af Bordet der vender mod Vinduet, hvilken kaldes "Høgsæte", bliver sat en Fleskeskinke med et stykke hvit Papir fastbundet med høirød Traad over Knoken, og i dens nærhed en bybaget "Brurakaka" som ligeledes bliver sat paa den andre Ende af Bordet. Der bliver desuden sat saamange Klingefad paa hvert Bord som de kan rumme, tillige med Trætallerkener for hvert Menneske som rummes ved Bordet, hvilke Tallerkener ere som oftest umalede, undtagen for Rige Folk hvor de har malte Tallerkener. Det bemerkes at paa alle Bord i Bryllupsstuen ere Duger af Dreiel eller andet ringvevet Lerret. Medens kjøgemesteren og Klævekonerne i Forening med Værter og Værtinder ere sysselsatte med denne Borreiing, høres en lyd af Tamburens Tromme, der bliver alt tydeligere efterhvert som han kommer Bryllupsgaarden nærmere. Han slaar da vexelvis Marser, Tappenstreg, Revelj og andre Trommeslag som hverken jeg eller Tamburen selv kan navngive, og er Slagene utaktsmessige før han kommer til Bryllupet, er han saa meget mere at undskylde naar han har været et halvt Døgn i Bryllupet. Ved hans Ankomst bliver altid løsnet en 2 3 Pistolskud, hvortil han svarer med en hvasen sterk Hvirvelslaat på Trommen. Han bliver af Brud og Brudgom modtagen og indført i Klævehuset og trakteret med Øl, Brændevin og Mad. Han gjør ikke lang Maaltid, thi han maa straks være paa sin Post, i det han skal ledsage alle til Bryllupsgaarden kommende Gjester med trommeslag lige til Buedøren.

			== Kjelde ==

			* Heggland, Johannes: ''Tysnes''. Utg. Tysnes sogelag. Tysnes. 1975. {{nb.no\|NBN:no-nb_digibok_2015111908092}}.

	[[Kategori:Bryllup\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Bryllup\|{{PAGENAME}}]]

Cnyborg: {{nn}}

2017-04-25T09:17:17Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. apr. 2017 kl. 09:17
Linje 43:		Linje 43:
	[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]
	[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]
			{{nn}}

Cnyborg: fjerner {{nn}}, bare innledning på nn, resten på "dansk-norsk"

2016-01-25T09:39:13Z

fjerner {{nn}}, bare innledning på nn, resten på "dansk-norsk"

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. jan. 2016 kl. 09:39
Linje 43:		Linje 43:
	[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]
	[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]
	~~{{nn}}~~

Cnyborg: {{nn}}

2016-01-25T09:38:41Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. jan. 2016 kl. 09:38
Linje 43:		Linje 43:
	[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]
	[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]		[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]
			{{nn}}

Siri J: |{{PAGENAME}}

2010-05-03T04:17:14Z

|{{PAGENAME}}

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 04:17
Linje 39:		Linje 39:
	Naar den før omtalte Brændevinsoptrækning af Kjøgemesteren er tilændebragt, er han Klævekonerne behjelpelig med at bære Maden ind i Bryllupsstuen og sette den paa Bordene, hvilket kaldes at "borreia". I almindelighed er der 2 Langbord og stundom 3 saadanne i Bryllupsstuen. Det første og største af disse er anbragt langsmed Buens tvervegg, og kaldes "Høgabore", og et fra hver Ende af dette med et ikke større Rum imellein end at en Mand til Nød trenger sig mellem. Disse Bord rækker ned til Budøren, og kaldes "Litlaboro". Paa "Høgabore" anbringes 4 a 5 Smørstykker der har været indlagte i firkantede Former, udskaarne med mangfoldige Figurer og Roser, samt paa hver side at Smørstykkene settes paa skraa 2 a 3 Brudelebser; paa fire steder paa Bordet bliver lagt 2 a 3 Mælkoster - "Søtoster" - Paa den Ende af Bordet der vender mod Vinduet, hvilken kaldes "Høgsæte", bliver sat en Fleskeskinke med et stykke hvit Papir fastbundet med høirød Traad over Knoken, og i dens nærhed en bybaget "Brurakaka" som ligeledes bliver sat paa den andre Ende af Bordet. Der bliver desuden sat saamange Klingefad paa hvert Bord som de kan rumme, tillige med Trætallerkener for hvert Menneske som rummes ved Bordet, hvilke Tallerkener ere som oftest umalede, undtagen for Rige Folk hvor de har malte Tallerkener. Det bemerkes at paa alle Bord i Bryllupsstuen ere Duger af Dreiel eller andet ringvevet Lerret. Medens kjøgemesteren og Klævekonerne i Forening med Værter og Værtinder ere sysselsatte med denne Borreiing, høres en lyd af Tamburens Tromme, der bliver alt tydeligere efterhvert som han kommer Bryllupsgaarden nærmere. Han slaar da vexelvis Marser, Tappenstreg, Revelj og andre Trommeslag som hverken jeg eller Tamburen selv kan navngive, og er Slagene utaktsmessige før han kommer til Bryllupet, er han saa meget mere at undskylde naar han har været et halvt Døgn i Bryllupet. Ved hans Ankomst bliver altid løsnet en 2 3 Pistolskud, hvortil han svarer med en hvasen sterk Hvirvelslaat på Trommen. Han bliver af Brud og Brudgom modtagen og indført i Klævehuset og trakteret med Øl, Brændevin og Mad. Han gjør ikke lang Maaltid, thi han maa straks være paa sin Post, i det han skal ledsage alle til Bryllupsgaarden kommende Gjester med trommeslag lige til Buedøren.		Naar den før omtalte Brændevinsoptrækning af Kjøgemesteren er tilændebragt, er han Klævekonerne behjelpelig med at bære Maden ind i Bryllupsstuen og sette den paa Bordene, hvilket kaldes at "borreia". I almindelighed er der 2 Langbord og stundom 3 saadanne i Bryllupsstuen. Det første og største af disse er anbragt langsmed Buens tvervegg, og kaldes "Høgabore", og et fra hver Ende af dette med et ikke større Rum imellein end at en Mand til Nød trenger sig mellem. Disse Bord rækker ned til Budøren, og kaldes "Litlaboro". Paa "Høgabore" anbringes 4 a 5 Smørstykker der har været indlagte i firkantede Former, udskaarne med mangfoldige Figurer og Roser, samt paa hver side at Smørstykkene settes paa skraa 2 a 3 Brudelebser; paa fire steder paa Bordet bliver lagt 2 a 3 Mælkoster - "Søtoster" - Paa den Ende af Bordet der vender mod Vinduet, hvilken kaldes "Høgsæte", bliver sat en Fleskeskinke med et stykke hvit Papir fastbundet med høirød Traad over Knoken, og i dens nærhed en bybaget "Brurakaka" som ligeledes bliver sat paa den andre Ende af Bordet. Der bliver desuden sat saamange Klingefad paa hvert Bord som de kan rumme, tillige med Trætallerkener for hvert Menneske som rummes ved Bordet, hvilke Tallerkener ere som oftest umalede, undtagen for Rige Folk hvor de har malte Tallerkener. Det bemerkes at paa alle Bord i Bryllupsstuen ere Duger af Dreiel eller andet ringvevet Lerret. Medens kjøgemesteren og Klævekonerne i Forening med Værter og Værtinder ere sysselsatte med denne Borreiing, høres en lyd af Tamburens Tromme, der bliver alt tydeligere efterhvert som han kommer Bryllupsgaarden nærmere. Han slaar da vexelvis Marser, Tappenstreg, Revelj og andre Trommeslag som hverken jeg eller Tamburen selv kan navngive, og er Slagene utaktsmessige før han kommer til Bryllupet, er han saa meget mere at undskylde naar han har været et halvt Døgn i Bryllupet. Ved hans Ankomst bliver altid løsnet en 2 3 Pistolskud, hvortil han svarer med en hvasen sterk Hvirvelslaat på Trommen. Han bliver af Brud og Brudgom modtagen og indført i Klævehuset og trakteret med Øl, Brændevin og Mad. Han gjør ikke lang Maaltid, thi han maa straks være paa sin Post, i det han skal ledsage alle til Bryllupsgaarden kommende Gjester med trommeslag lige til Buedøren.

	[[Kategori:Bryllup]]		[[Kategori:Bryllup\|{{PAGENAME}}]]
	[[Kategori:Tysnes kommune]]		[[Kategori:Tysnes kommune\|{{PAGENAME}}]]
	[[Kategori:1800-tallet]]		[[Kategori:1800-tallet\|{{PAGENAME}}]]
	[[Kategori:Sunnhordland]]		[[Kategori:Sunnhordland\|{{PAGENAME}}]]

Siri J: Låste Kjeldearkiv:Frieri og bryllaupsskikkar i Sunnhordland på 1800-talet: Kilde, skal ikke kunne endres uten videre ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))

2010-05-03T04:00:55Z

Låste Kjeldearkiv:Frieri og bryllaupsskikkar i Sunnhordland på 1800-talet: Kilde, skal ikke kunne endres uten videre ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))

← Eldre sideversjon	Sideversjonen fra 3. mai 2010 kl. 04:00
(Ingen forskjell)