Kjeldearkiv:Peder Anchersens Beskrivelse over Eger Præstegjæld (Eikerminne 1949) - Sideversjonshistorikk

Kallrustad på 1. okt. 2024 kl. 10:54

2024-10-01T10:54:48Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{thumb|Peder Anchersens beretning (Eikerminne-1949-s37).jpg|Den siste siden av Peder Anchersens beskrivelse, med sogneprestens signatur|Ukjent fotograf}}
 ==Beskrivelse af Eger Præstegjæld, Kongsberg Provstie==
 ved Sognepræst Peder Anchersen 1743.

Cnyborgbot: Robot: Legger til {{Bm}}

2024-03-13T12:47:29Z

Robot: Legger til {{Bm}}

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mar. 2024 kl. 12:47
Linje 56:		Linje 56:
	<br />		<br />
	<br />		<br />
			{{Bm}}

	[[Kategori:Øvre Eiker kommune]]		[[Kategori:Øvre Eiker kommune]]
	[[Kategori:Drammen kommune]]		[[Kategori:Drammen kommune]]
	[[Kategori:Nedre Eiker]]		[[Kategori:Nedre Eiker]]

Olve Utne: Teksterstatting – «[[Kategori: » til «[[Kategori:»

2023-11-23T22:43:37Z

Teksterstatting – «[[Kategori: » til «[[Kategori:»

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 23. nov. 2023 kl. 22:43
Linje 57:		Linje 57:
	<br />		<br />

	[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]		[[Kategori:Øvre Eiker kommune]]
	[[Kategori:Drammen kommune]]		[[Kategori:Drammen kommune]]
	[[Kategori:Nedre Eiker]]		[[Kategori:Nedre Eiker]]

Bent: /* s.35 */

2020-02-16T17:49:06Z

s.35

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. feb. 2020 kl. 17:49
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som ~~henries~~ Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som hendes Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

Bent: /* s.35 */

2020-02-16T16:10:08Z

s.35

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. feb. 2020 kl. 16:10
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen ~~Sem~~\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

Cnyborg: Teksterstatting – «Kategori: Nedre Eiker kommune» til «[[Kategori:Drammen kommune [[Kategori:Nedre Eiker»

2020-01-03T09:28:29Z

Teksterstatting – «[[Kategori: Nedre Eiker kommune» til «Kategori:Drammen kommune [[Kategori:Nedre Eiker»

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 3. jan. 2020 kl. 09:28
Linje 58:		Linje 58:

	[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]		[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]
	[[Kategori: Nedre Eiker ~~kommune~~]]		[[Kategori:Drammen kommune]]
			[[Kategori:Nedre Eiker]]

Bent på 25. feb. 2019 kl. 17:25

2019-02-25T17:25:33Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 17:25
Linje 54:		Linje 54:

	Af Kall. Saml. No. 205 Folio.		Af Kall. Saml. No. 205 Folio.
			<br />
			<br />

			[[Kategori: Øvre Eiker kommune]]
			[[Kategori: Nedre Eiker kommune]]

Bent: /* s.36 */

2019-02-25T15:10:44Z

s.36

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:10
Linje 50:		Linje 50:

	Saaledis forfattet i beste Maade testerer.<br />		Saaledis forfattet i beste Maade testerer.<br />
	[[Haug prestgård\|Eger Præstegaard]] [[4. oktober\|4 Oct.]] [[1743]] [[Peder Anchersen]].<br />		[[Haug prestgård (Øvre Eiker)\|Eger Præstegaard]] [[4. oktober\|4 Oct.]] [[1743]] [[Peder Anchersen]].<br />
	<br />		<br />

	Af Kall. Saml. No. 205 Folio.		Af Kall. Saml. No. 205 Folio.

Bent: /* s.36 */

2019-02-25T15:10:20Z

s.36

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:10
Linje 44:		Linje 44:
	Angaaende Fugle og dyr, da sees ikke mange her i Bøyden, saa er der og fast ingen, som ligger sig derefter. Ulfver eller Graabeener er der nok af, formedelst den Skade de giør, hvilket ikke kand bringe Folk til at ligge sig efter at skyde dem; Ellers har eendeel Folk nu paa en 3 à 4re Aar med Forgift indgifvet uduendes Hester om Høsten, og har det giort saadan en Virkning, at her og der i Skoven ere fundne mange døde af dem. — Bjørnene ere gandske faae, dog kand høris til at de undertiden og giøre Skade.		Angaaende Fugle og dyr, da sees ikke mange her i Bøyden, saa er der og fast ingen, som ligger sig derefter. Ulfver eller Graabeener er der nok af, formedelst den Skade de giør, hvilket ikke kand bringe Folk til at ligge sig efter at skyde dem; Ellers har eendeel Folk nu paa en 3 à 4re Aar med Forgift indgifvet uduendes Hester om Høsten, og har det giort saadan en Virkning, at her og der i Skoven ere fundne mange døde af dem. — Bjørnene ere gandske faae, dog kand høris til at de undertiden og giøre Skade.
	Skovene ere meget tynde, og kand ikke heller andeledes være formedelst de mange Værker her ere rundt omkring paa alle Sider i Bøyden. [[Kongsberg Sølvverk\|Kongsberg]] har sin Circumference og gaaer halvanden Miil paa Eger og tager Annex Fierdingen bort. Derved begynder [[Skarraenga gruver\|Schara Gruberne]] med sin Circumference. Der er meldet om [[Hassel Jernverk]] tilforn, som ligger paa en anden Kant.		Skovene ere meget tynde, og kand ikke heller andeledes være formedelst de mange Værker her ere rundt omkring paa alle Sider i Bøyden. [[Kongsberg Sølvverk\|Kongsberg]] har sin Circumference og gaaer halvanden Miil paa Eger og tager Annex Fierdingen bort. Derved begynder [[Skarraenga gruver\|Schara Gruberne]] med sin Circumference. Der er meldet om [[Hassel Jernverk]] tilforn, som ligger paa en anden Kant.
	Her mit i Bøyden og paa [[Haug prestegård (Øvre Eiker)\|Præstegaardens]] Grund er der nye oprettede [[Nøstetangen Glasværk\|Tiære og Glas-Verk]]. Nok er der begynt paa et andet Verk for en 3 Aar siden i [[Rønnehue\|Rønhovet]] Skoven. Nok strækker ~~[[Det jarlsbergske sølv- og kobberholdige~~ [[Jarlsbergske Verk\|Grevens af Jarlsberg Verk]] her indtil [[Eiker\|Eger]] og ligger for endeel her paa Eger, omendskiønt den største Deel er i [[Skoger\|Schou-Bøiden]] i [[Sande]] Sogn.		Her mit i Bøyden og paa [[Haug prestegård (Øvre Eiker)\|Præstegaardens]] Grund er der nye oprettede [[Nøstetangen Glasværk\|Tiære og Glas-Verk]]. Nok er der begynt paa et andet Verk for en 3 Aar siden i [[Rønnehue\|Rønhovet]] Skoven. Nok strækker [[Jarlsbergske Verk\|Grevens af Jarlsberg Verk]] her indtil [[Eiker\|Eger]] og ligger for endeel her paa Eger, omendskiønt den største Deel er i [[Skoger\|Schou-Bøiden]] i [[Sande]] Sogn.
	I Henseende da til de mange Sauger og Verker, der ligger her paa Eger, og den Fart og Drift, der er imellem [[Kongsberg]] og [[Drammen]], kand Bøyden ikke andet end være Populeus og bestaaer af en 3000 Communicanter. Meenigheden ligger sig meget efter Agger Jord og Dyrkning, saa at deris Jorder til deris Gaarder ere eengang saa store til, som de vare for en 20 Aar siden de ere blefne Selv Eyere af deris Gaaarder, saa at mangen baade nyttig og unyttig Broote gaar over Skouen, for at faae det beste af Jorden i Brug.		I Henseende da til de mange Sauger og Verker, der ligger her paa Eger, og den Fart og Drift, der er imellem [[Kongsberg]] og [[Drammen]], kand Bøyden ikke andet end være Populeus og bestaaer af en 3000 Communicanter. Meenigheden ligger sig meget efter Agger Jord og Dyrkning, saa at deris Jorder til deris Gaarder ere eengang saa store til, som de vare for en 20 Aar siden de ere blefne Selv Eyere af deris Gaaarder, saa at mangen baade nyttig og unyttig Broote gaar over Skouen, for at faae det beste af Jorden i Brug.
			<br />


			Saaledis forfattet i beste Maade testerer.<br />
			[[Haug prestgård\|Eger Præstegaard]] [[4. oktober\|4 Oct.]] [[1743]] [[Peder Anchersen]].<br />
			<br />

	~~Saaledis forfattet i beste Maade testerer.~~
	~~[[Haug prestgård\|Eger Præstegaard]] [[4. oktober\|4 Oct.]] [[1743]] [[Peder Anchersen]].~~
	Af Kall. Saml. No. 205 Folio.		Af Kall. Saml. No. 205 Folio.

Bent: /* s.35 */

2019-02-25T15:09:15Z

s.35

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:09
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[[[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. feb. 2020 kl. 17:49
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som ~~henries~~ Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som hendes Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. feb. 2020 kl. 16:10
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen ~~Sem~~\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen (ca.1694-1744)\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. feb. 2019 kl. 15:09
Linje 34:		Linje 34:
	===s.35===		===s.35===
	[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.		[[Det første Akerhusiske Infanteriregiment\|Aggershuusiske Regiment]] beboede [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]] og døde i Aaret I 1720. Den nu levende Broder [[Jost Philip de Richelieu\|Major Richelieu]] boede paa en Gaard strax derved, ved Nafn [[Berg (Øvre Eiker)\|Berg]]. Deris Søster eller Daatter til den gamle Oberste Richelieu hafde til ægte Oberste Paulsen. Dette store Gods blef da deelt mellem disse 3de Søskende, men de 2<sup>de</sup> Brødre hafde saa holt Huus dermed, at Godset altsammen, der beløb sig til en 80 à 90000 Rdr., blef solt i 1719 og Hovet-Gaarden self til sidst udi Aaret 1721.
	Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[[[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.		Selve Gaarden Sem beboer, bruger og eyer nu en Bonde-Enke, der ikke heller andeledes opfører sig, end som henries Stand egner og anstaaer, ligesom andre Bønder, som eyer det øfrige Gods. Angaaende Gaardens Huuse og Bygninger, da har de været udi slet Stand baade udi [[Ove Gjedde]]s, [[Johan Daniel de Richelieu\|Oberste Richelieu]]s og hans Søns [[Christian Frederik de Richelieu\|Oberste Lieutn. Richelieu]]s Tid. Men den sidste af dem lagde Grunden udi sine sidste Aar til en anseelig Stue-Bygning, men blef intet mere gjort derved, førend udi Aaret [[1728]], at Gaarden i en Privat Persons eller Bonde Søns Hænder, ved Nafn, [[Niels Christensen Sem\|Niels Christensen]], som den Tid ejede noget; da fuldbyrdede hand en anseelig Bygning derpaa, saa at Gaarden med dens Huuser ere udi en anseelig Stand, saa at Deris Majestet med sin Suite til Kongsberg udi Aaret [[1733]] spisede der paa Gaarden, og formedelst mange Værelser meget begvem, men nu eyer hand intet mere at den.
	Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.		Den 4<sup>de</sup> Herre eller Sædegaard er [[Ulleland (Øvre Eiker)\|Ulveland]], som har hært de 2<small>de</small> Stift-Amtmænd Fader og Søn [[Tonsberg (slekt)\|de Tonsberg]] til, ligger ved [[Skotselv\|Skots Elven]], hvorom tilforn er meldt, at de 13 Sauger ere, hvoraf de 8<small>te</small> tilhører under samme Ulveland og eyer Grunden, hvor de Beboere under Bruget ere. Under samme Herregaard er alleeneste en Bondegaard, kaldet [[Skot (Øvre Eiker)\|Schot]] og <small>1/4</small> Gaard kaldis [[Kopperud (Øvre Eiker)\|Kopperud]], Af Gaarder, Sauger og Herligheder, som er ikke meere, end meldt er, tilhører Halvdelen de Kjøbmænd [[Collett & Søn\|Collett & Leuch]] i [[Oslo\|Christiania]]. Gaarden er ikke anderledes bebygt, end som [[Fossesholm (Øvre Eiker)\|Fossesholm]] og [[Skjelbred (Øvre Eiker)\|Skjelbred]], men kommer intet imod [[Sem (Øvre Eiker)\|Sem]]; de andre 2<small>de</small> før berørte Gaarder derunder, ere ikke anderledes, end som andre slette Bønders Gaarder, og af jord og Eng ere de alle 3 ey større og bedre, end som andre ordinaire Bønder-Gaarder.
	Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.		Hvad sig angaaer Fiske-Vande, da er foran meldt om [[Drammenselva\|stoor-Elven]] at der falder Lax, der gandske igjennem og paa nogle Gaarders Grunder kand det være bedre, end paa andres, men kommer intet imod det store [[Laksefiserki på Eiker\|Laxe Fiskerie]] til under [[Hoen (Øvre Eiker)\|Hoen]]s Gaard.