Kjeldearkiv:Sivert Aarflots minde - Sideversjonshistorikk

Cnyborgbot: Robot: Fjerner mal: Låst kilde

2024-10-16T08:46:43Z

Robot: Fjerner mal: Låst kilde

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 16. okt. 2024 kl. 08:46
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{Låst kilde}}~~

Cnyborgbot: Robot: Legger til {{Nn}}

2024-03-13T12:54:32Z

Robot: Legger til {{Nn}}

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 13. mar. 2024 kl. 12:54
Linje 257:		Linje 257:

	{{Sivert Aarflot}}		{{Sivert Aarflot}}
			{{Nn}}

	[[Kategori:Dikt]]		[[Kategori:Dikt]]

Thoni på 12. mai 2016 kl. 10:25

2016-05-12T10:25:00Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 12. mai 2016 kl. 10:25
Linje 256:		Linje 256:
	<references/>		<references/>

			{{Sivert Aarflot}}

	[[Kategori:Dikt]]		[[Kategori:Dikt]]

Thoni på 26. nov. 2015 kl. 20:27

2015-11-26T20:27:57Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. nov. 2015 kl. 20:27
Linje 144:		Linje 144:
	(hvo skulde drømt om dette?)		(hvo skulde drømt om dette?)
	En literarisk Telegraph		En literarisk Telegraph
	Du søger at oprette.		Du søger at oprette.<ref>Han anlægger i Aaret 1808 et Bogtrykkeri paa sin gaard Egseth, og utgiver Landbobladet; hvoraf haves 7 aarganger.</ref>

	I eget huus, i færdig stand,		I eget huus, i færdig stand,
Linje 164:		Linje 164:
	I haarden form at grave,-		I haarden form at grave,-
	og snart da stod i liden bog		og snart da stod i liden bog
	en aabnet dyrehave;		en aabnet dyrehave;<ref>Han utgiver i Aaret 1815 pattedyrenes Natur, historie med figurer i træsnit.</ref>

	Fremtreen den dyrenes monarch,		Fremtreen den dyrenes monarch,
Linje 174:		Linje 174:
	og see en flok av fugle,		og see en flok av fugle,
	Guldøjet slæb paahønen bær,		Guldøjet slæb paahønen bær,
	styg sidder hornet ugle.		styg sidder hornet ugle.<ref>Ligeledes Fuglenes i 1816</ref>

	Høibenet struts i varme sand		Høibenet struts i varme sand
Linje 214:		Linje 214:
	Paa Mørelandets tinde,		Paa Mørelandets tinde,
	og viste dem for brødet græd,		og viste dem for brødet græd,
	hvor livet var at finde.		hvor livet var at finde.<ref>Han gjorde sig meget fortjent ved hungerstiden at give anvisning til at samle Fjeldmosen og at lære dens Tillavning og behandlingsmaade.</ref>

	Dog, hvo kan tælle hver din daad		Dog, hvo kan tælle hver din daad
Linje 223:		Linje 223:
	Hvad under da, med kongehuld		Hvad under da, med kongehuld
	du saa dit værd paaskiønnet?		du saa dit værd paaskiønnet?
	Hvad under, at med præget guld		Hvad under, at med præget guld<ref>I aaret 1803 fik han Guld-Medaillen: For ædel Daad; ligesom han tilforn, nemlig i aaret 1800 havde faaet fra Landhusholdningsselselskabet Guldmedaillen: Den Fortiente til Ære.</ref>
	du faae din flid belønnet?		du faae din flid belønnet?

Thoni på 26. nov. 2015 kl. 09:19

2015-11-26T09:19:14Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. nov. 2015 kl. 09:19
Linje 88:		Linje 88:
	Du samler dig af skrifter,		Du samler dig af skrifter,
	Og for den æng, hvori Du boer,		Og for den æng, hvori Du boer,
	saa rar en ting du stifter.		saa rar en ting du stifter. <ref> Han oprettet et frit Laanebibliothek for Voldens Præstegjeld.</ref>

	“Skue her min lille helligdom,		“Skue her min lille helligdom,
Linje 251:		Linje 251:
	Og derpaa krandsen hænger.		Og derpaa krandsen hænger.
	</poem>		</poem>


			== Fotnoter ==
			<references/>


	[[Kategori:Dikt]]		[[Kategori:Dikt]]

Thoni på 26. nov. 2015 kl. 07:27

2015-11-26T07:27:44Z

Vis endringer

Cnyborg på 25. nov. 2015 kl. 08:01

2015-11-25T08:01:02Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 25. nov. 2015 kl. 08:01
Linje 291:		Linje 291:
	paa mandens grav, - Kom! rejser een!<br />		paa mandens grav, - Kom! rejser een!<br />
	Og derpaa krandsen hænger.<br />		Og derpaa krandsen hænger.<br />

			[[Kategori:Dikt]]

Thoni: Ny side: {{Låst kilde}} '''Sivert Aarflots minde ved Claus Frimann''' aftrykk efter den gamle utgave af 1819 Egsæt fra M. U. Aarflots Bogtrykkeri, utgivet av Maurit...

2015-11-25T07:06:30Z

Ny side: {{Låst kilde}} '''Sivert Aarflots minde ved Claus Frimann''' aftrykk efter den gamle utgave af 1819 Egsæt fra M. U. Aarflots Bogtrykkeri, utgivet av Maurit...

Ny side

{{Låst kilde}}

'''[[Sivert Aarflot|Sivert Aarflots]] minde ved [[Claus Frimann]]'''

aftrykk efter den gamle utgave af 1819

Egsæt

fra M. U. Aarflots Bogtrykkeri,

utgivet av Maurits og Rasmus Rasmussønner Aarflot.

1885

'''Mindedigt'''

Paa møre sad saa gjæv en mand- 
jeg tør med sandhet sige:- 
Blandt hædersmænd i landboerstand- 
Du finder faa hans liige.- 

Nei,- troe mig,- skjønt kun slet og ret- 
Det Bondegaardsnavn klinger- 
Af hver en Buske ei saa let- 
En Sivert Aarflot springer.- 

Kun, hvor du ser i unge bryst- 
Det liv, den ild, den lue- 
Den drift, den kraft, det mod, den lyst- 
at granske og at skue.- 

Kun der du finder det, Du vil,- 
Kun der du hilser manden,- 
kun der dig møder æmner til- 
en Aarflot den anden.- 

Men trænge dypt og skue vidt,- 
udfordrer flid og møye;- 
Og endnu nytter det kun lidt,- 
vil lykken ikke føje.- 

Naturen er en aaben bog,- 
Den taler til os alle;- 
Men mangen gang et fremmed sprog- 
og tidt saa mørk en tale.- 

Du troer at se alverden hel- 
I nattens stiernevrimmel,- 
Og seer dog kun en tusenddel- 
af hiin den skabte himmel.- 

At draaben er det klare vand,- 
Ei kan du andet dømme;- 
men dog et hav den være kan,- 
hvor tusind Smaadyr svømme.- 

En ævne hos os ligger skiult,- 
kun hjelp og lys den kræver;- 
Veiledning givet, lyset fulgt,- 
Den grad for grad os hæver.- 

Vel den, der tidlig nød det held,- 
at trofast leder finde- 
Paa fliden vei til viisdoms Væld- 
hvor lysets straaler rinde.- 

Men klippens søn i ringe kaar- 
kun sjelden frem man kalder;- 
paa ham, det er et Særsyn, naar- 
En kundskabstraale falder.- 

I mangt et mødigt Øjeblik- 
Min Sivert har du sukket: - - 
at kundskabstørsten, som du fik,- 
kun draabeviis ble slukket.- 

Thi randt den tanke dig i barm- 
Og glad du tanken favned:- 
Den Videlyst at række arm,- 
Som lys og leder favned.- 

En liden skat ( paa landet stor) 
Du samler dig af skrifter, 
Og for den æng, hvori Du boer, 
saa rar en ting du stifter. 

“Skue her min lille helligdom, 
Min aandelige have, - 
Kom Voldens mænd! Besøg den! 
Kom! 
Modtag den som min Gave!” 

Saa viet ind alt staaer den der, 
Og daglig man den søger, 
Og mangen ætling fiern og nær 
Den kostelig forøger. 

Utrættet nu med runde haand 
Du Kundskabslys uddeler, 
Og bedre smag og bedre Aand 
Den hele Kreds besieler. 

Paa tavlebord du lægger frem 
Saa mangt et jordens rige, 
Du taler om de folk i dem, 
Og deres gamle krige. 

I laan nu flyver bog for bog, 
som de var himmelsendte; 
Paa alskens ting man bliver klog 
foruden skillings rente. 

Hvor glad see de yngre børn 
I tegnet forestilling, 
at himlen selv har og fin bjørn, 
sin vædder, tyr og tvilling. 

Den vorne ungdom bliver viis 
Paa stjerner og planeter, 
og dem, der drage svands og riis: 
De truende kometer. 

Selv manden med de hvide haar, 
ham glider stundom bedre, 
nu han af Snorro høre faaer 
om hine oldtidsfædre. 

Og om saa mangen blodig dag 
Paa hans det gamle Møre: 
Den Sværdklang det vaabenbrag 
Paany han synes høre. 

Men landbomand har dobbel trang 
til nyt i feidens dage; 
At rygtet da gaaer sneglegang, 
saa tidt man hører klage. 

Den mangel for at hjælpe af, 
(hvo skulde drømt om dette?) 
En literarisk Telegraph 
Du søger at oprette. 

I eget huus, i færdig stand, 
du lærer den at tale 
paa modersmaal til menigmand 
I flere Norges Dale. 

I vintre syv saa talte den 
alt hvad den kunde samle: 
Og lærerig gik aftenen 
for unge og for gamle. 

Og, som du grant den kunst forstod, 
at gavne og fornøje, 
saa intet rart du efterlod 
for vitelystne øje; 

Thi var det, at du stikken tog, 
I haarden form at grave,- 
og snart da stod i liden bog 
en aabnet dyrehave; 

Fremtreen den dyrenes monarch, 
og rysted lokker gule; 
end maate frem paa aaben mark 
brunlabben av sin hule- 

I haarden form paany du skjær, 
og see en flok av fugle; 
Guldøjet slæb paahønen bær, 
styg sidder hornet ugle. 

Høibenet struts i varme sand 
møjsommelig han vader, 
krumhalset moder pelican 
de spæde smaae hun mader. 

Men var det kun med bog og pen 
du morede og gavned-? 
Mon Skoven, engen, ageren 
dig da desmere savned? 

Som barn indviet blot dem, 
just her som lys du lyste; 
hvad fliden her kan bringe frem, 
med egen haand du viste. 

Hvor moser laa i kolde seng 
som døde og fortabte, 
den høie ager, gyldne eng 
med egen haand du skabte. 

Foruden garn i tomme baad 
sad fiskeren mismodig; 
at plante selv, da gav du raad 
og hampen vorte frodig. 

I haanden med sit frosne neg 
steg dødens halve broder 
paa lange vinger kold og bleg, 
ned til vor gamle moder; 

afmægtig, sukkende hun laae- 
det syn vor uvenn lysted,- 
Vort broderland vel ynksomt faae, 
men kun saa lidet trøsted. 

Da steg du tidt med tunge fjed 
Paa Mørelandets tinde, 
og viste dem for brødet græd, 
hvor livet var at finde. 

Dog, hvo kan tælle hver din daad 
til almeenvel at fremme, 
og hvert dit kloge varselsraad 
til skadeskik at hemme? 

Hvad under da, med kongehuld 
du saa dit værd paaskiønnet? 
Hvad under, at med præget guld 
du faae din flid belønnet? 

I nidinger! som kun forstaae 
vort land og stat at snyde, 
mod denne mand hvad er I smaae, 
hvormeget end I skryde. 

Til kongen med dit adelsnavn 
Du sorte landsforræder! 
Mens gamle Aarflots simple navn 
skal kronet gaae med hæder. 

Gak, raske søn! i faders spor, 
med faders aand fortrolig, 
og elsket bliv af ægnen, hvor 
Du fæstet har din bolig. 

Han faldt - her hviler det, hans støv - 
Kom gjæve Møreqvinder! 
Af Egsets mørke egeløv 
En værdig krands ham binder. 

Og voldens mænd! - med bautasteen 
hvi tøve I nu længer? 
paa mandens grav, - Kom! rejser een! 
Og derpaa krandsen hænger.