Lidt Dragon-Historie - Sideversjonshistorikk

Cnyborg: Teksterstatting – «([0-9]{4}\.)([0-9]{2}\.)([0-9]{2}\W\W\.)\s([0-9]{8}\.)» til «$1$2$3»

2025-03-21T11:35:29Z

Teksterstatting – «([0-9]{4}\.)([0-9]{2}\.)([0-9]{2}\W\W\.)\s([0-9]{8}\.)» til «$1$2$3»

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 21. mar. 2025 kl. 11:35
Linje 1:		Linje 1:
	[[Lidt Dragon-Historie\|'''Lidt Dragon-Historie''']] var en artikkel utgitt i tidsskriftet Skandinavien 24.10.1900<ref>''Skandinaven 1900.10.24''~~. 19001024~~. {{nb.no\|NBN:no-nb_digavis_skandinaven_null_null_19001024_35_43_1}}.</ref>. Den handler om rytteriet i Sør-Norge fra 1750-1900.		[[Lidt Dragon-Historie\|'''Lidt Dragon-Historie''']] var en artikkel utgitt i tidsskriftet Skandinavien 24.10.1900<ref>''Skandinaven 1900.10.24''. {{nb.no\|NBN:no-nb_digavis_skandinaven_null_null_19001024_35_43_1}}.</ref>. Den handler om rytteriet i Sør-Norge fra 1750-1900.

	== Lidt Dragon-Historie ==		== Lidt Dragon-Historie ==

Randihagen på 26. des. 2024 kl. 20:29

2024-12-26T20:29:50Z

Vis endringer

Randihagen på 26. des. 2024 kl. 17:36

2024-12-26T17:36:36Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 26. des. 2024 kl. 17:36
Linje 45:		Linje 45:

	I 1719 foregik en ny Inddeling af Kavalleriet, hvis tre Regimenter blev opfatte hvert med 8 Kompagnier a 75 Mand. Ved denne Ordning udskiltes de hvervede Dragonkompagnier, og ét hvervet Dragonregiment oprettedes. Dette gik dog meget snart over i Fodfolkets Rækker, og der fandtes fra nu af og indtil Udgangen af 18de Aarhundrede ikke hvervet Kavalleri i Norge.		I 1719 foregik en ny Inddeling af Kavalleriet, hvis tre Regimenter blev opfatte hvert med 8 Kompagnier a 75 Mand. Ved denne Ordning udskiltes de hvervede Dragonkompagnier, og ét hvervet Dragonregiment oprettedes. Dette gik dog meget snart over i Fodfolkets Rækker, og der fandtes fra nu af og indtil Udgangen af 18de Aarhundrede ikke hvervet Kavalleri i Norge.
			[[Fil:Tredjesondenfjeldskedragonregiment1750.png\|alt=Tegning av soldater til hest\|miniatyr\|En offiser, trompeter og menig til hest i det tredje søndenfjeldske dragonregiment, slik de kan ha sett ut i 1750. (Ill. Block, 1900)]]
	Den saaledes istandbragte Ordning blev staaende ved Magt i treti Aar, in til 1750 to nye Søndenfjeldske Dragonregimenter oprettedes, nemlig 3die og 4de Søndenfjeldske Dragonregiment. Om det sidste er her alene at berette, at det fra 1ste Januar 1766 blev ophævet. Det 3die Søndenfjeldske Dragonregiments Historie skal vi derimod i det følgende dvæle ved.		Den saaledes istandbragte Ordning blev staaende ved Magt i treti Aar, in til 1750 to nye Søndenfjeldske Dragonregimenter oprettedes, nemlig 3die og 4de Søndenfjeldske Dragonregiment. Om det sidste er her alene at berette, at det fra 1ste Januar 1766 blev ophævet. Det 3die Søndenfjeldske Dragonregiments Historie skal vi derimod i det følgende dvæle ved.

Linje 57:		Linje 57:

	Fra først af havde Officererne Skjærfet over Skuldrene; men fra 1765 blev det knyttet om Livet. Det følgende Aar fik Kavalleriet røde Kjoler i Stedet for Coletter; Officererne fik Lov til at bære Sløjfer paa Uniformen.		Fra først af havde Officererne Skjærfet over Skuldrene; men fra 1765 blev det knyttet om Livet. Det følgende Aar fik Kavalleriet røde Kjoler i Stedet for Coletter; Officererne fik Lov til at bære Sløjfer paa Uniformen.
			[[Fil:Screenshot 2024-12-26 at 17.06.52.png\|miniatyr\|250x250pk]]
	I 1769 fik Underofficererne til Distinktion en Epaulet paa høire Skulder. I 1780 forandredes Kokardens Farve fra sort til rød og gul; men kort efter vendte man tilbage til den førstnævnte Farve. Samtidig fik Kavalleriet Sultaner af hvide Fjær i Hatten. I 1782 blev Epauletterne ombyttede med Axelbaand, og det følgende Aar fik Underofficererne Sabelbaand. Saaledes varierede Uniformen snart sagt i det uendelige.		I 1769 fik Underofficererne til Distinktion en Epaulet paa høire Skulder. I 1780 forandredes Kokardens Farve fra sort til rød og gul; men kort efter vendte man tilbage til den førstnævnte Farve. Samtidig fik Kavalleriet Sultaner af hvide Fjær i Hatten. I 1782 blev Epauletterne ombyttede med Axelbaand, og det følgende Aar fik Underofficererne Sabelbaand. Saaledes varierede Uniformen snart sagt i det uendelige.

	Ved Uniformsforandringen i 1785 fik Oplandske Dragonregiment rød Kjole, blaa Rabatter, blaa Krave og hvide Knapper, og nogle Aar senere reglementeredes blaa Vangbukser med Knapper og rød Passepoil langs Udsiden. Men ogsaa i dette Udstyr foregik der betydelige Endringer. Fra 1804 af indførtes runde Hatter for Officererne som for de Menige, og paa Hatten anbragtes en firkantet Plade med de latinske Bogstaver N. D. R. I 1809 var det Oplandske Dragonregiments Uniform rød Kjole, paille Krave, Rabatter og Opslag, hvide Knapper, guld Underfor, gul Vest, gule eller blaa Pantalons.		Ved Uniformsforandringen i 1785 fik Oplandske Dragonregiment rød Kjole, blaa Rabatter, blaa Krave og hvide Knapper, og nogle Aar senere reglementeredes blaa Vangbukser med Knapper og rød Passepoil langs Udsiden. Men ogsaa i dette Udstyr foregik der betydelige Endringer. Fra 1804 af indførtes runde Hatter for Officererne som for de Menige, og paa Hatten anbragtes en firkantet Plade med de latinske Bogstaver N. D. R. I 1809 var det Oplandske Dragonregiments Uniform rød Kjole, paille Krave, Rabatter og Opslag, hvide Knapper, guld Underfor, gul Vest, gule eller blaa Pantalons.

	Fra 1810 begyndte Reduktion i Udsstyret, idet Bukserne blev graa og Bassepoilerne sløifedes. Officererne ~~om- byttede~~ den karmosinfarvede Farve i sine Kjoler med den kraprøde eller høirøde.		Fra 1810 begyndte Reduktion i Udsstyret, idet Bukserne blev graa og Bassepoilerne sløifedes. Officererne ombyttede den karmosinfarvede Farve i sine Kjoler med den kraprøde eller høirøde.

	Regimentets første Chef var Oberst, fra 1755 Generalmajor Jürgen Christopher Koppelow, der beklædte denne Stilling fra 1750 til 3die Oktober 1759, da han tog Afsked. Koppelow, der var født 1683 og døde paa Bøler i Spydeberg 1765, havde i sin Ungdom fulgte de danske og norske Leietropper i keiserlig Tjeneste og havde udmærket sig under Krigen i 1716 ved de Affærer, som fandt Sted ved Gjellebæk og ved Norderhov Kirke.		Regimentets første Chef var Oberst, fra 1755 Generalmajor Jürgen Christopher Koppelow, der beklædte denne Stilling fra 1750 til 3die Oktober 1759, da han tog Afsked. Koppelow, der var født 1683 og døde paa Bøler i Spydeberg 1765, havde i sin Ungdom fulgte de danske og norske Leietropper i keiserlig Tjeneste og havde udmærket sig under Krigen i 1716 ved de Affærer, som fandt Sted ved Gjellebæk og ved Norderhov Kirke.

Randihagen på 26. des. 2024 kl. 15:57

2024-12-26T15:57:09Z

Vis endringer

Randihagen: Ny side: '''Lidt Dragon-Historie''' var en artikkel utgitt i tidsskriftet Skandinavien 24.10.1900''Skandinaven 1900.10.24''. 19001024. {{nb.no|NBN:no-nb_digavis_skandinaven_null_null_19001024_35_43_1}}.. Den handler om rytteriet i Sør-Norge fra 1750-1900. == Lidt Dragon-Historie == Nogle Oplysninger om Rytteriet i det sydlige Norge fra det 17de Aarhundrede og til nu. === De søndenfjeldske Dragonafdelinger. === Kjække Karer, som gjorde fyldest for sig…

2024-12-26T15:00:51Z

Ny side: '''Lidt Dragon-Historie''' var en artikkel utgitt i tidsskriftet Skandinavien 24.10.1900<ref>''Skandinaven 1900.10.24''. 19001024. {{nb.no|NBN:no-nb_digavis_skandinaven_null_null_19001024_35_43_1}}.</ref>. Den handler om rytteriet i Sør-Norge fra 1750-1900. == Lidt Dragon-Historie == Nogle Oplysninger om Rytteriet i det sydlige Norge fra det 17de Aarhundrede og til nu. === De søndenfjeldske Dragonafdelinger. === Kjække Karer, som gjorde fyldest for sig…

Ny side

[[Lidt Dragon-Historie|'''Lidt Dragon-Historie''']] var en artikkel utgitt i tidsskriftet Skandinavien 24.10.1900<ref>''Skandinaven 1900.10.24''. 19001024. {{nb.no|NBN:no-nb_digavis_skandinaven_null_null_19001024_35_43_1}}.</ref>. Den handler om rytteriet i Sør-Norge fra 1750-1900.

== Lidt Dragon-Historie ==
Nogle Oplysninger om Rytteriet i det sydlige Norge fra det 17de Aarhundrede og til nu.

=== De søndenfjeldske Dragonafdelinger. ===
Kjække Karer, som gjorde fyldest for sig baade i Krig og Fred - Staselige Uniformer.

==== Oplandske Kavallerikorps. ====
(D. A. Øverland i Kra, "Folkebladet" Illustrationer af A. Bloch).

Dengang den norske Hær under [[Kristian IV]]'s Regjeringstid bragtes paa fast Fod, tilveiebragtes Rytteriet ved den saakaldte "Rostjeneste" og stilledes af Adel, Geist- lighed og Odelsbønder. Det udgjorde oprindelig kun 168 Kyradserer; men Antallet forøgedes i 1628 under "Kei- serkrigen", til 308. Dette Rytteri op- hævedes imidlertid strax efter Krigen.

Det var først ved Ordinants af 19de September 1641, at denne Vaabenart undergik en fuldstændig Organisation. I Stedet for 308 Kyradserer, som i 1620-Aarene var stillede af Adel, Geistlighed og Odelsbønder, blev det bestemt, at disse Stænder i Forening med Lenenes Indehavere skulde stille 520 Arke- buserer eller Hageskytter tilligemed Rytterhestene. Samtidig hermed oprettedes der 500 Dragoner, der skulde udtages af det Baahusiske, Akershusiske og Trondhjemske Infanteriregiment. Disse Dragoner var i Virkeligheden at betragte for beredent Infanteri, ligesom de ogsaa var underlagte Infanteriets Officerer Befaling.

Under [[Hannibalfeiden]] blev denne Kavalleristyrke forøget med hvervede Ryttere; men efter [[Freden i Brömsebro|Freden til Brømsebro]], opløstes Rytterstyrken, saa der i Midten af det 17de Aarhundrede kun fandtes nogle hvervede Afdelinger. Under [[Karl Gustav-krigene|Krigene med Karl X Gustav]], stilledes der igjen Ryttere og Heste af Eiendomsbesiddere og hvert enkelt Sogn; men dette Rytteri afskaffedes igjen efter [[Freden i Roskilde]]. Efter Arve enevoldsmagtens Indførelse blev i 1661 ogsaa det hvervede Rytteri, 5 Kompagnier Ryttere og 2 Kompagnier Dragoner, opløst. Det var nemlig nu bleven besluttet at oprette en heligjennem national Hær, til hvem Landets Forsvar skulde betroes; hvervede Tropper vilde man her derimod, i Modsætning til andre Lande, søge at undgaa saa meget som muligt.

Til at danne Stammen i det nationale norske Rytteri blev i April 1661 et Rytterregiment paa 4 Kompagnier sendt opover til Norge fra Danmark, hvor det under den nys tilendebragte Krig ved flere Leiligheder havde udmærket sig. Chefen for dette var den danske Adelsmand Oberst Johan [[Brockenhuus]].

Henimod Udgangen af det følgende Aar fik Norges Statholder [[Iver Krabbe]] kongelig Befaling til sammen med Generalkommissær [[Erik Banner]], Generalmajor [[Georg Reichwein (1630–1710)|Georg Reichwein]] og Oberst Johan Friis at oprette et Landregiment tilhest. Til Gjennemførelsen af denne Organisation skulde ogsaa tilkaldes den Øverstbefalende for den norske Hær Claus von Ahlenfeldt og den tidligere nævnte Oberst Johan Brockenhuus.

Dette Landregiment skulde bestaa af 1000 Mand, fordelte paa 8 Kompagnier paa 125 Mand, 8 i Akershus og Smaalenene, 3 i Trondhjems Len, 1 i Tønsberg og Brunla Len og 1 i Bratsbergs og Nedenæs Len. Men den paabudne Ordning stødte paa forskjellige Vanskeligheder, og først efter en ny kongelig Befaling kunde mod visse Friheder de fornødne Rytterkvarterer, ialt 1096 Gaarde, udtages og Kompagnierne oprettes.

Der oprettedes nu 5 Rytterkompag- nier søndenfjelds, og 3 nordenfjelds.

De søndenfjeldste Kompanier var følgende:

# Regimentchefens, Oberst Johan Brockenhuus's.
# Oberstløitnantens, Ove Brockenhuus,s, paa Oplandene. Bolig: Refling, Ringsaker.
# Major Hünefeldts, Romerike, Aker m. m.
# Ritmester Tronds, Romerike og Thoten. Bolig: Hallingstad, Østre Thoten.
# Ritmester Frants Munchs, Smaalenene.

Nogle Aar senere (1676) oprettedes nationale Dragonkompagnier, fra først af 2 i Tallet, senere flere.

Under Gyldenløvefeiden, der fremfor nogen af vore Grænsekrige har kastet Glans over den norske Hær, nævnes det norske Rytterregiment og Dragonregimentet oftere. Det første, hvis Chefer var Mathias Recke (til 1676) og Jacob Bülow (1676-1682), udmærkede sig saaledes i Træfningen ved Venersborg (24de Juni 1676), ved Uddevalla (28de August 1677) og ved Indrykningen i Dalsland i Februar 1676. Dragonerne skaffede sig ligeledes et anseet Navn ved sit Indhug ved Uddevalla. Det var dengang delt i to Eskadroner og kommanderedes af Oberst Hans Løvenhjelm.

Ved en i 1688 foretagen Omregulering af Rytteriet kom dette til at bestaa af 1ste Regiment paa 8 Kompagnier Ryttere under Oberst Richelieu, et Dragonregiment paa 6 Kompagnier under Oberst Marschal og 8 hvervede Kompanier. Efterat det norske Rytteri ved den saakaldte Dragonforordning af 30te April 1691 ved Reserveinstitutionens Gjennemførelse var sat paa en fastere Fod, gik i Henhold til Reskript af 26de Februar 1701 de nationale Rytterkompagnier over til Dragoner.

Da Krigen ved Karl XII's Indfald i 1716 førtes ind over Landets Grænser, bestod det norske Rytteri af 3 Dragonregimenter, nemlig Oberst Kruses eller 1stes Søndenfjeldske Dragonregiment paa 6 nationale Kompagnier, Oberst Detkens eller 2det Søndenfjeld- ske Dragonregiment paa 4 nationale og tre hvervede Kompagnier og Oberst Mosseldts eller Nordenfjeldske Dragonregiment med 4 nationale og 1 hvervet Kompagni. Under Krigen mod Karl XII skulde 1ste Søndenfjeldske Dra- gonregiment, hvortil de oplandske Dragoner hørte, som man af Skolebøgerne ved, udmerke sig i Affæren ved Riser og Skattum i Høland.

Da det havde vist sig, at det norske Rytteri i Antal var det svenske aldeles underlegent, blev det ved kgl. Resolution af 6te November 1716 bestemt, at det skulde forsterkes med 4 nationale og 3 hvervede Kompagnier. Efterat denne Ordning i den følgende Tid var bleven gjennemført, øgedes det første Søndenfjeldske Dragonregiment med to nye nationale og to hvervede Kompagnier og det 2det Søndenfjeldske med 2 nye nationale og 1 hvervet.

Under Krigen i det søndenfjeldske i 1718 kom de søndenfjeldske Dragonre- gimenter ikke til at spille nogen nævne- værdig Rolle; derimod deltog de i det følgende Aar i Indrykningen i Verm- land.

I 1719 foregik en ny Inddeling af Kavalleriet, hvis tre Regimenter blev opfatte hvert med 8 Kompagnier a 75 Mand. Ved denne Ordning udskiltes de hvervede Dragonkompagnier, og ét hvervet Dragonregiment oprettedes. Dette gik dog meget snart over i Fodfolkets Rækker, og der fandtes fra nu af og indtil Udgangen af 18de Aarhun- drede ikke hvervet Kavalleri i Norge.

Den saaledes istandbragte Ordning blev staaende ved Magt i treti Aar, ind- til 1750 to nye Søndenfjeldske Dragon- regimenter oprettedes, nemlig 3die og 4de Søndenfjeldske Dragonregiment. Om det sidste er her alene at berette, at det fra 1ste Januar 1766 blev ophævet. Det 3die Søndenfjeldske Dragonregi- ments Historie skal vi derimod i det følgende dvæle ved.

Det tredie søndenfjeldske Dragonre- giment blev oprettet i henhold til kon- gelig Resolution af 14de Juli 1749. Det maa have været fuldt organiseret den 15de Juli 1750, da dets Officerer blev udnævnte.

Dets Kvarterer, ialt 612 i Tallet, laa i Hedemarken, Toten, Biri, Vardal, Faaberg og Gausdal. Det bestod af 8 Kompagnier, hvert paa 75 Mand: Søndre, Østre, Mellem-, Vestre, Nor- dre Hedemarkiske, Søndre, Nordre To- tenske og Biri-Vardalske.
<references />
[[Kategori:Kavaleri]]