Sund-ætten - Sideversjonshistorikk

Cnyborgbot: Robot: Legger til {{ikke koord}}

2025-06-20T08:54:27Z

Robot: Legger til {{ikke koord}}

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 20. jun. 2025 kl. 08:54
Linje 14:		Linje 14:

	{{DEFAULTSORT:Sund-ætten)}}		{{DEFAULTSORT:Sund-ætten)}}
			{{bm}}
			{{ikke koord}}
	[[Kategori:Slekter]]		[[Kategori:Slekter]]
	[[Kategori:Dønna kommune]]		[[Kategori:Dønna kommune]]
Linje 21:		Linje 23:
	[[Kategori:Træna kommune]]		[[Kategori:Træna kommune]]
	[[Kategori:Vadsø kommune]]		[[Kategori:Vadsø kommune]]
	~~{{bm}}~~

Cnyborgbot: Robot: Erstatter mal: Jakobsen 1922

2024-10-17T13:10:54Z

Robot: Erstatter mal: Jakobsen 1922

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 17. okt. 2024 kl. 13:10
Linje 11:		Linje 11:

	== Litteratur ==		== Litteratur ==
	* {{~~Jakobsen 1922~~}}		* Jakobsen, Mikal. ''Alstahaug kanikgjeld : eller nu Hatfjelddalen, Vefsen, Tjøtta, Alstahaug, Herø, Nesne, Hemnes, Mo sognekald''. Utg. Eget forlag. Mosjøen. 1922. {{nb.no\|NBN:no-nb_digibok_2009070800013}}.

	{{DEFAULTSORT:Sund-ætten)}}		{{DEFAULTSORT:Sund-ætten)}}

Cnyborgbot: Robot: Erstatter mal: Reflist

2024-03-08T10:10:37Z

Robot: Erstatter mal: Reflist

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 8. mar. 2024 kl. 10:10
Linje 8:		Linje 8:

	== Referanser ==		== Referanser ==
	~~{{Reflist}}~~		<references />

	== Litteratur ==		== Litteratur ==

Andreas Mar-Nor på 22. aug. 2019 kl. 00:51

2019-08-22T00:51:58Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. aug. 2019 kl. 00:51
Linje 5:		Linje 5:
	{{Sitat\|[I senmiddelalderen] levede der vistnok fremdeles inden Alstahaugs grænser ætlinger av fortidens mægtige mænd[.] Saaledes turde [[kannik]]en [[Hårek (kannik)\|Haarek]], som levede omkring [[1340]] og eiede jordegods baade i [[Nesna\|Nesne]] og [[Vefsn\|Vefsen]], have været fra denne egn og maaske en ætling av [[Hårek på Tjøtta\|Haarek paa Thjotta]]. En senere fremtrædende familje i Leirfjorden, den saakaldte „Sund-adel“, kunde maaske ogsaa udlede sin ætbolk fra fortidens mægtige mænd, og ligeledes [[Blomsøyætten\|Blomsø-]] og [[Tennaætten\|Tenna-ætterne]][.] Omkring [[1430]] levede en Peder Simensøn som gaardbruger paa [[Teista]] i [[Herøy kommune (Nordland)\|Herø]]; saavel han som hans hustru anføres at have været av gammel norsk ædel. Deres søn var den lærde [[Geble Pedersøn\|Geble Pedersen]], som havde studert ved flere udenlandske [[universitet]]er og senere blev den første lutherske [[Bjørgvin bispedømme\|biskop i Bergen]]. En anden liden familje nedstammede fra en [[Amund Person\|Amund Pedersøn]] f. [[1447]], som for sin manddoms skyld fik „[[skjold og hjelm]]” av kong [[Hans av Brandenburg\|Hans]]. [[Andenes-ætten\|Denne æt]] skrives fra [[Tjøtta]], men sandsynligt er det dog, at ætten hørte hjemme i [[Senja\|Senjen]], thi dens medlemmer sees at have eiet jordegods i [[Lødingen]]\|[[Mikal Jakobsen\|M. Jakobsen]] ([[1922]])''<ref>Jakobsen 1922: 46.</ref>}}		{{Sitat\|[I senmiddelalderen] levede der vistnok fremdeles inden Alstahaugs grænser ætlinger av fortidens mægtige mænd[.] Saaledes turde [[kannik]]en [[Hårek (kannik)\|Haarek]], som levede omkring [[1340]] og eiede jordegods baade i [[Nesna\|Nesne]] og [[Vefsn\|Vefsen]], have været fra denne egn og maaske en ætling av [[Hårek på Tjøtta\|Haarek paa Thjotta]]. En senere fremtrædende familje i Leirfjorden, den saakaldte „Sund-adel“, kunde maaske ogsaa udlede sin ætbolk fra fortidens mægtige mænd, og ligeledes [[Blomsøyætten\|Blomsø-]] og [[Tennaætten\|Tenna-ætterne]][.] Omkring [[1430]] levede en Peder Simensøn som gaardbruger paa [[Teista]] i [[Herøy kommune (Nordland)\|Herø]]; saavel han som hans hustru anføres at have været av gammel norsk ædel. Deres søn var den lærde [[Geble Pedersøn\|Geble Pedersen]], som havde studert ved flere udenlandske [[universitet]]er og senere blev den første lutherske [[Bjørgvin bispedømme\|biskop i Bergen]]. En anden liden familje nedstammede fra en [[Amund Person\|Amund Pedersøn]] f. [[1447]], som for sin manddoms skyld fik „[[skjold og hjelm]]” av kong [[Hans av Brandenburg\|Hans]]. [[Andenes-ætten\|Denne æt]] skrives fra [[Tjøtta]], men sandsynligt er det dog, at ætten hørte hjemme i [[Senja\|Senjen]], thi dens medlemmer sees at have eiet jordegods i [[Lødingen]]\|[[Mikal Jakobsen\|M. Jakobsen]] ([[1922]])''<ref>Jakobsen 1922: 46.</ref>}}

	På [[1700-tallet]] antok Sund-ætten navnene [[Tanche (slekt fra Sund)\|Tanche]] (Sund), [[Grønbech]] ([[Tenna]] i [[Herøy kommune (Nordland)\|Herøy kommune]]) og [[Zahl (slekt fra Handnes)\|Zahl]] ([[Handnes (Nesna gnr. 6)\|Handnes]] i [[Nesna kommune]], [[Selvær (Træna gnr. 8)\|Selvær]] i [[Træna kommune]], [[Vadsø]] [[by]]).		På [[1700-tallet]] antok Sund-ætten navnene [[Tanche (slekt fra Sund)\|Tanche]] (Sund), [[Grønbech (slekt fra Tenna)\|Grønbech]] ([[Tenna]] i [[Herøy kommune (Nordland)\|Herøy kommune]]) og [[Zahl (slekt fra Handnes)\|Zahl]] ([[Handnes (Nesna gnr. 6)\|Handnes]] i [[Nesna kommune]], [[Selvær (Træna gnr. 8)\|Selvær]] i [[Træna kommune]], [[Vadsø]] [[by]]).

	== Referanser ==		== Referanser ==
Linje 20:		Linje 20:
	[[Kategori:Nesna kommune]]		[[Kategori:Nesna kommune]]
	[[Kategori:Træna kommune]]		[[Kategori:Træna kommune]]
			[[Kategori:Vadsø kommune]]
	{{bm}}		{{bm}}

Andreas Mar-Nor på 22. aug. 2019 kl. 00:46

2019-08-22T00:46:42Z

← Eldre sideversjon		Sideversjonen fra 22. aug. 2019 kl. 00:46
Linje 3:		Linje 3:
	'''[[Sund-ætten]]''' (også kalt «Sund-adelen») var navnet på [[slekt]]en etter [[1600-tallet]]s [[Tomas på Sund]], som var [[skipper]] på [[Sund (Leirfjord gnr. 77)\|Sund]] i dagens [[Leirfjord kommune]]. Sund-ætten var [[jordeier]]e, og kan ifølge ''[[Alstahaug Kanikgjeld]]'' ([[1922]]) av [[Mikal Jakobsen\|M. Jakobsen]] ha nedstammet fra [[middelalder]]ske [[adel]]sslekter i [[Alstahaug syssel]]; en slik forbindelse lar seg imidlertid ikke påvise.		'''[[Sund-ætten]]''' (også kalt «Sund-adelen») var navnet på [[slekt]]en etter [[1600-tallet]]s [[Tomas på Sund]], som var [[skipper]] på [[Sund (Leirfjord gnr. 77)\|Sund]] i dagens [[Leirfjord kommune]]. Sund-ætten var [[jordeier]]e, og kan ifølge ''[[Alstahaug Kanikgjeld]]'' ([[1922]]) av [[Mikal Jakobsen\|M. Jakobsen]] ha nedstammet fra [[middelalder]]ske [[adel]]sslekter i [[Alstahaug syssel]]; en slik forbindelse lar seg imidlertid ikke påvise.

	{{Sitat\|[I senmiddelalderen] levede der vistnok fremdeles inden Alstahaugs grænser ætlinger av fortidens mægtige mænd[.] Saaledes turde [[kannik\|~~kaniken~~ Haarek]], som levede omkring [[1340]] og eiede jordegods baade i [[Nesna\|Nesne]] og [[Vefsn\|Vefsen]], have været fra denne egn og maaske en ætling av [[Hårek på Tjøtta\|Haarek paa Thjotta]]. En senere fremtrædende familje i Leirfjorden, den saakaldte „Sund-adel“, kunde maaske ogsaa udlede sin ætbolk fra fortidens mægtige mænd, og ligeledes [[Blomsøyætten\|Blomsø-]] og [[Tennaætten\|Tenna-ætterne]][.] Omkring [[1430]] levede en Peder Simensøn som gaardbruger paa [[Teista]] i [[Herøy kommune (Nordland)\|Herø]]; saavel han som hans hustru anføres at have været av gammel norsk ædel. Deres søn var den lærde [[Geble Pedersøn\|Geble Pedersen]], som havde studert ved flere udenlandske [[universitet]]er og senere blev den første lutherske [[Bjørgvin bispedømme\|biskop i Bergen]]. En anden liden familje nedstammede fra en [[Amund Person\|Amund Pedersøn]] f. [[1447]], som for sin manddoms skyld fik „[[skjold og hjelm]]” av kong [[Hans av Brandenburg\|Hans]]. [[Andenes-ætten\|Denne æt]] skrives fra [[Tjøtta]], men sandsynligt er det dog, at ætten hørte hjemme i [[Senja\|Senjen]], thi dens medlemmer sees at have eiet jordegods i [[Lødingen]]\|[[Mikal Jakobsen\|M. Jakobsen]] ([[1922]])''<ref>Jakobsen 1922: 46.</ref>}}		{{Sitat\|[I senmiddelalderen] levede der vistnok fremdeles inden Alstahaugs grænser ætlinger av fortidens mægtige mænd[.] Saaledes turde [[kannik]]en [[Hårek (kannik)\|Haarek]], som levede omkring [[1340]] og eiede jordegods baade i [[Nesna\|Nesne]] og [[Vefsn\|Vefsen]], have været fra denne egn og maaske en ætling av [[Hårek på Tjøtta\|Haarek paa Thjotta]]. En senere fremtrædende familje i Leirfjorden, den saakaldte „Sund-adel“, kunde maaske ogsaa udlede sin ætbolk fra fortidens mægtige mænd, og ligeledes [[Blomsøyætten\|Blomsø-]] og [[Tennaætten\|Tenna-ætterne]][.] Omkring [[1430]] levede en Peder Simensøn som gaardbruger paa [[Teista]] i [[Herøy kommune (Nordland)\|Herø]]; saavel han som hans hustru anføres at have været av gammel norsk ædel. Deres søn var den lærde [[Geble Pedersøn\|Geble Pedersen]], som havde studert ved flere udenlandske [[universitet]]er og senere blev den første lutherske [[Bjørgvin bispedømme\|biskop i Bergen]]. En anden liden familje nedstammede fra en [[Amund Person\|Amund Pedersøn]] f. [[1447]], som for sin manddoms skyld fik „[[skjold og hjelm]]” av kong [[Hans av Brandenburg\|Hans]]. [[Andenes-ætten\|Denne æt]] skrives fra [[Tjøtta]], men sandsynligt er det dog, at ætten hørte hjemme i [[Senja\|Senjen]], thi dens medlemmer sees at have eiet jordegods i [[Lødingen]]\|[[Mikal Jakobsen\|M. Jakobsen]] ([[1922]])''<ref>Jakobsen 1922: 46.</ref>}}

	På [[1700-tallet]] antok Sund-ætten navnene [[Tanche (slekt fra Sund)\|Tanche]] (Sund), [[Grønbech]] ([[Tenna]] i [[Herøy kommune (Nordland)\|Herøy kommune]]) og [[Zahl (slekt fra Handnes)\|Zahl]] ([[Handnes (Nesna gnr. 6)\|Handnes]] i [[Nesna kommune]], [[Selvær (Træna gnr. 8)\|Selvær]] i [[Træna kommune]] og [[Vadsø]] [[by]]).		På [[1700-tallet]] antok Sund-ætten navnene [[Tanche (slekt fra Sund)\|Tanche]] (Sund), [[Grønbech]] ([[Tenna]] i [[Herøy kommune (Nordland)\|Herøy kommune]]) og [[Zahl (slekt fra Handnes)\|Zahl]] ([[Handnes (Nesna gnr. 6)\|Handnes]] i [[Nesna kommune]], [[Selvær (Træna gnr. 8)\|Selvær]] i [[Træna kommune]], [[Vadsø]] [[by]]).

	== Referanser ==		== Referanser ==

Andreas Mar-Nor: Ny.

2019-08-22T00:39:55Z

Ny.

Ny side

{{Thumb|Gravplate Herøy kirke.jpg|[[Jacob Herman Grønbech]] ([[1810]]-[[1862]]) var sønnesønns sønnesønns sønn av [[Tomas på Sund]].|B. Evensen}}

'''[[Sund-ætten]]''' (også kalt «Sund-adelen») var navnet på [[slekt]]en etter [[1600-tallet]]s [[Tomas på Sund]], som var [[skipper]] på [[Sund (Leirfjord gnr. 77)|Sund]] i dagens [[Leirfjord kommune]]. Sund-ætten var [[jordeier]]e, og kan ifølge ''[[Alstahaug Kanikgjeld]]'' ([[1922]]) av [[Mikal Jakobsen|M. Jakobsen]] ha nedstammet fra [[middelalder]]ske [[adel]]sslekter i [[Alstahaug syssel]]; en slik forbindelse lar seg imidlertid ikke påvise.

{{Sitat|[I senmiddelalderen] levede der vistnok fremdeles inden Alstahaugs grænser ætlinger av fortidens mægtige mænd[.] Saaledes turde [[kannik|kaniken Haarek]], som levede omkring [[1340]] og eiede jordegods baade i [[Nesna|Nesne]] og [[Vefsn|Vefsen]], have været fra denne egn og maaske en ætling av [[Hårek på Tjøtta|Haarek paa Thjotta]]. En senere fremtrædende familje i Leirfjorden, den saakaldte „Sund-adel“, kunde maaske ogsaa udlede sin ætbolk fra fortidens mægtige mænd, og ligeledes [[Blomsøyætten|Blomsø-]] og [[Tennaætten|Tenna-ætterne]][.] Omkring [[1430]] levede en Peder Simensøn som gaardbruger paa [[Teista]] i [[Herøy kommune (Nordland)|Herø]]; saavel han som hans hustru anføres at have været av gammel norsk ædel. Deres søn var den lærde [[Geble Pedersøn|Geble Pedersen]], som havde studert ved flere udenlandske [[universitet]]er og senere blev den første lutherske [[Bjørgvin bispedømme|biskop i Bergen]]. En anden liden familje nedstammede fra en [[Amund Person|Amund Pedersøn]] f. [[1447]], som for sin manddoms skyld fik „[[skjold og hjelm]]” av kong [[Hans av Brandenburg|Hans]]. [[Andenes-ætten|Denne æt]] skrives fra [[Tjøtta]], men sandsynligt er det dog, at ætten hørte hjemme i [[Senja|Senjen]], thi dens medlemmer sees at have eiet jordegods i [[Lødingen]]|[[Mikal Jakobsen|M. Jakobsen]] ([[1922]])''<ref>Jakobsen 1922: 46.</ref>}}

På [[1700-tallet]] antok Sund-ætten navnene [[Tanche (slekt fra Sund)|Tanche]] (Sund), [[Grønbech]] ([[Tenna]] i [[Herøy kommune (Nordland)|Herøy kommune]]) og [[Zahl (slekt fra Handnes)|Zahl]] ([[Handnes (Nesna gnr. 6)|Handnes]] i [[Nesna kommune]], [[Selvær (Træna gnr. 8)|Selvær]] i [[Træna kommune]] og [[Vadsø]] [[by]]).

== Referanser ==
{{Reflist}}

== Litteratur ==
* {{Jakobsen 1922}}

{{DEFAULTSORT:Sund-ætten)}}
[[Kategori:Slekter]]
[[Kategori:Dønna kommune]]
[[Kategori:Herøy kommune (Nordland)]]
[[Kategori:Leirfjord kommune]]
[[Kategori:Nesna kommune]]
[[Kategori:Træna kommune]]
{{bm}}