Nashaugsameiet i Vang på Hedmarken
| Side 1 Hans Henrich Schwabe Sorenskriver over Hedemarchen Giør Vitterligt at Anno 1755 Den 2den Maii blev Rætten med efternævnte 8te Laug-Rættesmænd Lars Lille Dørum, Lars Olsruud, Peder Hubred, Knud Hanum, Niels Wold, Knud Krafteruud, Johannes Rogstad og Ole Hubred, sadt ved en Grind strax Norden for Hoxset Haugen, for at afhandle een af Qvarteermæster Helstad med fleere indstævnt Aastæds Sag, Contra Ole Tomter; mens da der indfaldt et stærck Snee vejer, saa Protocollen ej kunde være aaben, blev Rætten forfløtted og sadt paa Gaarden Hoxset. –
Hvor da Side 2 Citanterne Qvarteermæster Christopher Helgessøn Helstad, samt Peder Schraastad med fleere vare tilstæde, der ved Procurator Sr Gregers Lund Lod fremlægge deres Skrifftlige Stævning af 7de Augustii afvigte Aar hvorved i følge Rættens berammelse og seenere skeede Udsættelse til denne Tiid og Stæd er indstævnt Ejeren og beboeren af Gaarden Tomter Ole Gudmundssøn fordi Hand skal have fløtted de rætte Skielne Giærder, og derved tillige indlagt endeel Jord til sit eget Citanterne tilhørende, samt indrætted en Ræxsel Vej Citanterne til skade med videre, hvorom Haand er Stævnt Vidner og beviisligheder at anhøre, udviisning og begrandskning at bievære, og Dom til undgieldelse og omkostningers svarelse at mod tage Side 3 Til Vidner er Stævnt under Faldsmaals Straf Jens Kiøs Stuen med fleere, for at Vidne og Giøre udviisning, Endelig er indstævnt som Angrendsende Ole Carset med fleere, ligesom og Stævningen er ankyndiget for Amtet, Krigs Bogholder Buchier, og Sogne Præsten Hr Dohn alt effter Stævningens videre formeld, der Lyder saaledes som effterfølger Nemlig: Side 4 bemeldte Vor Ejendom, indlagt et Støcke til sit Jorde Haver Hand og i afvigte Vaar fløtted den Skielne Gaard, som Separerede Tomters Ejendeele fra Vores, og derved indheignet en anseelig Deel af Vores Marck, os til største fornærmelse; hvilcket Vii saa meget mindre kand lade upaatalt Passere, som Vii ellers ved den almindelige Sætter Vei lider adskillig fortræd og skade, indtil Man ved Giærder i saa maade kand see sig Conserveret; Og som Ole Gudmundssøn Tomter ej i mindelighed er at formaae at rætte saadan sin forgribelse mod os paa wores Side 5 Ejendom, ere Vii nødtvungne derfore at indkalde ham for Rætten, for ved Lov og Dom see Ham imponeret til hvad Rætt er; Thi er det Wii hermed Giver atterbemeldte Ole Gudmundssøn Tomter lovlig Kald og warsel herom at møde os eller Fuldmægtig udi Rætte paa Aastæden, først paa det Stæd, hvor Hand i afvigte waares haver forfløtted den gamle og Ham tilhørende Giærdes-Gaard ind paa os, Side 6 og siden paa Alle Andre fornødne Stæder, hvad dag og Tiid Stædets Sorenskriver til denne Sags foretagelse behager at beramme, for der da at anhøre alle i denne Sag fornødne Vidner og Beviisligheder, være sig enten ovenommeldte eller videre til Sagens oplysning i alle dens Parter og deele betræffende, samt Vidnernes udviisning tilligemed Rættens opgang, begrandskning og beskrivelse paa alle fornødne Stæder at bievære effter nærmere faldende Proposition og begiær inden Side 7 Rætten; Og dereffter Dom at modtage, hvorved bemeldte Ole Tomter bør vorde tilpligted icke alleene at fløtte og holde den ommeldte Giærdes Gaard, til og paa sit sedvanlige Stæd, og saaledes i alt udlægge hvad Hand af wores Skov og Marck sig haver tileignet, fra kiendes Rexsel igiennem wores Ejendeeler, for sin opførsel herudinden at ansees effter Loven, og endelig betahle os Processens omkostninger, alt under Nam og Execution, hvorom Vii nærmere Reserverer os, at lade falde fornøden paastand inden Rætten til wores vedbørlige Rættes nydelse i et og alt. – Til Vidner Stævnes til bemeldte tiid og Stæd at møde under Faldsmaals Straf Jens Kiøs Stuen, Erich Svencheruud, Gudmund Hoxet, og Hans Findboerud, Side 8 med fleere denne Stævning vorder forelæst, for under Eed og lovlig Examen deres viidende i Sagen at forklare, og paa Spørsmaal at svare samt fornøden udviisning at giøre, hvilcke Vidner med fleere enten Stævnte eller Godvillig mødende, deres Giørende forklaringer og udviisninger, Ole Tomter Stævnes at anhøre og bievære. Endelig Stævnes til forbemeldte tiid og Stæd, som Angrendsende, at møde Ole Dyressøn Karset, Lars Baardssøn Eigner, som bruger af Ejgnerødegaarden, Bent Olssøn, og Jacob Joenssøn Palleruud, Mogens Olssøn Mangerud, Ole Olssøn Bersvendsruud, og Erich Johanssøn Houg Sveen, for at anhøre Vidnernes forklaringer, bievære deres udviisninger og Rættens begrandskning, samt den faldende Dom, at anhøre. Og som de fleeste af oven Side 9 meldte angrendsende ere Wangs Præstebord allernaadigst beneficeret, samt gaarden Tomter Dragon Qvarteer, saa vorder denne Stævning tillige ankyndiged for Amted, Hr Justice Raad og Krigs Bogholder Buchier, og Sogne Præsten for Wangs Meenigheder Hr Peder Dohn, om de skulle behage at anhøre hvad i Sagen Passerer og indkommer af Vidner og videre tilligemed den endelige Dom. Nashoug i Wangs Præstegield den 7de Augustii 1754. –
Erich Schraastad, Peder Schraastad, Ole Hermanssøn Kiøs, Ole Nielssøn Blystad, Simen Olssøn Blystad, Ole Gulbrandssøn Blystad, Jens Larssøn, Ole Pederssøn Myhr. –
Lovlig anviist
Side 10 Anviist for Amted udi Christiania d: 21de Aug: 1754.
Som Constitueret Amtmand. N: Michelsen. –
Som Land Herjnde for Gaarden Myhr og effter aftale med opsidderne underskriver, da hand effter Gaardens skyld svarer til Processens omkostning Christine Sophie Vagel Encke af Jentoft. Lars Christensen Hoxset. –
Anno 1754 Den 25de Septembr er denne Stævning lovlig læst og forkyndt for alle de indbemeldte paagieldende for deres Boepæl, for endeel i eget, og endeel i andre godt folckes paahøer, undtagen de som Selv har paaskrevet, Vidner Jørgen Hubred, Ole Gihle. –
Denne Sag vorder hermed berammet til foretægt Onsdagen den 23de Octobr førstkommende, hvilcket wedkommende holder sig effterrætlig
Saxlund den 17de Aug: 1754 –
Dernæst indgav Lund Rættens skeede udsættelse af 12te octobr 1754, hvilcken saavelsom Stævnemaalet Hand begiærede afhiemled.
Bemeldte udsættelse er af saadan formeld. – Side 11..Efter forlangende af Citanterne da saavel den faldne Snee hindrer Aastædens Begrandskning, som andre aarsager, udsættes denne Sag til den 2den Maii næstekommende Aar 1755, da Sagen skal vorde foretagen, hvilcken udsættelse og nye berammelse Citanterne for alle wedkommende Lovlig haver at forkynde. Saxlund den 12te Octobr 1754. –
Indstævnte Ole Gudmundssøn Tomter mødte, samt tillige paa Hans veigne Procurator Sr Peder Andersen, der sagde at Ole Tomter forundrer sig over Hans Naboer Citanterne deres fremfart ved at anfange denne Process; Thi Hand haaber de lige saavelsom Hand er bekiendt den i Stævnemaalet ommeldte Ræxsel-Vej, Side 12 har været fra ældgammel Tiid benyttiged af Tomters Opsiddere saavelsom og at fast ad Samtlig Samejerne har Tiid efter anden ved Jndheigninger af Samejen formindsked den havning derudi, som Gaarden Tomter med rætte tilkommer, at altsaa Hand kunde hafft større Aarsage saadant at paaAncke end de, at tiltahle Ham for den Liden Fleck Hand har fundet fornøden af den fælleds Sameje til Tomter Haugen at indlægge, Ole Tomter sagde Andersen ville have sig forbeholden sin og Gaardens Rætt udi alle maader, og dens oplysning til sin Tiid efter lovlig omgang, hvilcket Hand og lod være nock sagt nærværende Tiid Sagens Realité betræffende, fandt derhos fornøden til underrætning for Rættens Side 13 Betiente, og alle ulovligheders forekommelse, at anmelde, at effterdi Hand finder ved Stævnemaalet indkaldet, som angrendsende østre Karsets, Ejgner Ødegaardens, Paleruuds, Mangeruds, Bersvendsruuds, og Houchsveens Bruugere, og Man derimod icke finder Ingersruuds, Sudteruuds, og Findboeruuds Bruugere, som alle ere Land Bønder af Wangs Præstebord, ej heller Myhr Encken effter Niels Joenssøn, beboer, at være udi Sagen tilkaldet, da dog alle disse Gaarder er ligesaanær paagrendsende som de øvrige, besynderlig Gaarden Findboruud, Wangs Præstebords Gods, der ligger saa godt som inden udi Samejen, det var derfore Comparenten, næst Protest mod alt ulovligt, overlod til Side 14 Rættens Lovforsvarlige Eragtning om noget udi denne Sag bør eller kand foretages forinden fornævnte Gaarders Bruugere tillige i Sagen vorder indvarslede. –
Lund svarede, at Citanterne ingenlunde anseer Tomter eller dens Opsiddere berættiget til bruug i noget tilfælde udi deres Gaarder tilhørende Skoug, saa at den Anmeldelse i saa maade paa Ole Tomters veigne er giordt, bliver af Citanterne anseed for mislig, det de alt inden Sagens slutning agter at see oplyst; Hvad angaaer den af Sr Andersen fremsadte exception, da er den af ingen betydning. Thi foruden, at det aldrig skal beviises, at de ommeldte Gaarder angrendser den wæstre deel af Sam-Ejen, som af Ole Tomter er fornærmed, som Side 15 paastævnt, hvorom Hand anviiste en oprætted Contract af 27de Septembr 1738, saa er og baade Amtmanden samt beneficiarius Hr Peder Dohn indvarsled effter Stævningens formeld, foruden at Tale om, at Gaarden Findboerud effter Contractens udviisende haver faaed sin deel af Samejen, og ellers er en Citant i Sagen, følgelig icke kand Stævne sig selv, Hand paastod derfore med Sagen fortfared, effterat den forlangte afhiemling er skeed. –
Andersen vedblev sit forrige, og sagde at siden Hand finder Jens Larssøn at være teigned under original Stævningen, som den Ole Tomter meddeelte Copie ej var forsyned med, saa maatte Hand forlange det Rætten ville tilspørge Jens Side 16 Findborud om det Navn Jens Larssøn er Hans, og hvad Tiid Hand samme har underteigned, da Ole Tomter, i fald saa er Jens Larssøn Findborud har Gived sig paa Citanternes siide i Sagen, forbeholder sig sin Rætt mod ham ligesom mod de øvrige Citanter. –
Paa tilspørgende svarede Jens Findborud, at det under Hoved Stævningen teignede Navn Jens Larssøn er af Ham Skrevet, ligesom Hand og vedbliver Sagen tilligemed de øvrige Citanter, sagde ellers det Hand haver underteigned sit Navn siden Stævningens forkyndelse. –
Lund henholdt sig til sit forige. –
Andersen fandt endnu fornøden at melde, at ihvorvel Hand icke finder den fremlagde Contract at kand være af nogen værdie til følgelighed, saasom samme'' Side 17 hvercken er Skeed ved Rættens middel paa Lovlig maade, ej heller af Tomters opsiddere i nogen maade vedtagen, saa dog maatte Hand melde, at samme med fører den oplysning, at de anmeldte Gaarder Myhr Encken beboer, og Suderud er udi den omtvistede Sameje Lodtagne; Thi henholdt atter Andersen sig til sin giorde Protest og anførdte Meening om Anlægget, samt udbad Rættens Eragtning. –
Lund sagde, at den fremlagde Contract viiser, at Samtlig Samejerne er forbunden denne Sag at forfølge og ere alle Citanter i Sagen, og er det derfore Contra Parten uvedkommende enten en eller alle Stævningen har underskevet, mens det er alt Side 18 nock, at de som har underskrevet Stævningen tilligemed de andre er for Sagen, og ikke kand Stævne sig selv, Hand vedblev ellers sit forige, uden at bruge videre vitløfftighed. – Andersen Alligerede til Rættens betragtning Lovens 1te Bogs 4de Capituls 1te Articul, samt 3de Bogs 12te Capituls 15de Articul. –
Den anviiste Contract viiser, at de anmeldte angrendsende Gaarder ej haver Lod eller deel i denne Sameje, og hvad Anmeldelsen Gaardene Myhr og Suderud betræffer, da, ligesom Citantene ej kunde Stævne samme Gaarders Opsiddere, som deres virkelige medejere i Samejen, saa kand det heller icke hindre Sagens fremgang, at de ej Stævnemaalet, tillige har underskrevet, saasom Citanterne Side 19 saavel søger at forsvare deres, Som sin egen deel i SamEjen, Altsaa haver Parterne med Sagen at fortfare. –
Dereffter afhiemlede Stævne Vidnerne Jørgen Hubred og Ole ibid: Stævningens Lovlige forkyndelse for alle derudi benævnte, undtagen for dennem som samme egenhændig haver paateigned; ligesom de og under Eed afhiemlede udsættelsens Lovlige forkyndelse for alle wedkommende. –
Paa Frue Justice Raadjnde Jentofts veigne var tilstæde Hendes Fuldmægtig Monsieur Jens Wessel, deels for at Observere Fruens Rætt for Hendes Gaard Myr, deels og for at Reservere Hendes Rætt Sigt og Sagefald Angaaende. – Side 20 Lund begiærede Vidnerne paaraabt og afhørdt og derhos tilkiendegav, at have tilstæde, foruden de i Stævningen benævnte Hans Schaalleruud. –
Andersen, næst at forbeholde Ole Tomter ancke i sine tilfælde om Hand det fornøden eragter paa det allereede passerede udbaed og haabede Rætten ved de Personher Citanterne til Vidner lader fremstille, ville behage at indhendte og i Protocollen anteigne deres Omstændigheder, hvorvit de maatte være enten beslægtede eller besvogrede til Citanterne, eller være dem undergiven som Huusmænd med videre. –
Derpaa blev Eeden af Lov-Bogen forelæst de mødende Vidner, og de Advaret til Sandheds udsiigende. – Side 21 Hvoreffter fremstod som 1te Vidne Erich Svencherud 27 Aar gammel, der gav tilkiende det Hans Fader og Citanten Ole Blystads Hustroe ere Sødskende børn, og dereffter forklarede, det Hand veed at indstævnte Ole Tomter forleeden Aars Vaar fløttede Skiigaarden for Hans Hauge noget i øst, og derved indlagde et Støcke Marck af Samejen som paastævnt er. –
Lund Reserverede sig Qvestioner til Vidnet ved udviisningen. –
Det 2det Vidne Gunmund Hoxset 65 Aar gammel, provede lige det samme som første Vidne, med den forskiel at Hand ej veed hvo der har fløtted den omprovede Skiigaard. –
Det 3die Vidne Hans Schaaleruud 41 Aar gammel provede det samme som første Side 22 Vidne, med det tillæg at Hand veed det Ole Tomter for omtrænt 3 Aar siden til sit Jorde af Samejen ind lagde et Støcke. – Paa Rættens tilspørgende svarede det 2det Vidne, at Hand er i Huus og haver sit tilhold hos Citanten Ole Nielssøn Blystad, og 3die Vidne sagde det Hand er Sødskende barn til Lodsejeren Erich Sudderud. – Lund begiærede Sagen udsadt til een belejlig Tiid, og de nu udeblevne Vidner til den Tiid given Laugdag. –
Denne Sag udsættes til den 5te Septembr førstkommende, som wedkommende holder sig effterrætlig, til samme Tiid forelægges de nu udeblevne Vidner Jens Kiøs-Stuen og Hans Findborud under Faldsmaal at møede for at aflægge Vidnesbyrd i Sagen, effterat dette Forelæg dem lovlig er forkyndet; ligesom de nu Side 23 afhørdte Vidner sig samme tiid uden videre varsel indfinder. – Anno 1755 Den 5te Septembr blev Rætten efter udsættelse fra næstleeden 2den Maii igien sadt paa Gaarden Hoxset i Wang Sogn, saasom man ej formedelst indfaldne Reignvejer kunde aabne Protocollen paa den tilstævnte Aastæd, og blev nu Rætten betient med efternævnte 8te Laug Rættesmænd, Nemlig Lars Lille Dørum, Lars Olsrud, Niels Wold, Peder Lille Hubred, Johannes Rogstad, Ole Dystvold, Knud Krafterud, og Ole Wold. –
Procurator Sr Gregers Lund edskede igien udi Rætte paa Citanterne Qvarteermæster Christopher Nashoug og de fleeres veigne, Sagen Contra Ole Side 24 Gudmundssøn Tomter, og derhos fremlagde 1te den Passerede Laugdag af 2den May sidst afvigt, af indhold, som forindførdt, men desen paaskrifft Lyder saaledes:
Lovlig forkyndt den 18de Augustii 1755 ved Jørgen og Ole Hubred. –
Og for det 2det indgav Hand deres udfærdigede Continuations Stævning af 5te Passato, hvorved paa-Anckes endeel Bahrhugst, som af Ole Tomter forgangne Vinter skal være begaaed, med videre effter Continuations Stævningens indhold som Hand tillige med Laugdagens forkyndelse begiærede afhiemled. –
Bemeldte Continuations Stævnemaal er saa lydende: Side 25 indlagt Endeel af wores SamEje Skoug, men endog i andre maader fornærmed os, desuagted haver Hand dog, siden Sagen saaledes ved Stævnemaal var anhængig Giordt, i afvigte Vinter behaget i bemeldte Sameje Skoug og paa den Lod, som for Gaarden Nashoug, i henseende til hugst er uddeelt, at lade hugge endeel Tallbahr, og saaledes klarlig udviiser, at Hand herudinden er fremturende, Thi er det Vii i Continuation af Hoved Stævningen, hermed Giver atterbemeldte Ole Gudmundssøn Tomter, Lovlig Kald og Varsel at møde i Rætte paa den i Hoved Stævningen benævnte Aastæd, for saavel at anhøre alle fornødne Vidner betræffende baade hvad Hoved Stævningen indeholder, som ovenmeldte hugst, med videre, som til Sagens oplysning fornøden Eragtes, og inden Rætten vorder Side 26 proponeret og paastaaed, som og at bievære Vidnernes udviisning og Rættens opgang og begrandskning over allting, paasee Situations Chart og bievære dets Confrontation med Aastædernes beskaffenhed som alt anstundende 5te Septembr effter den i Sagen seeneste Session faldne Eragtning, tager sin begyndelse og videre vorder fuldførdt, og derfore Ole Gudmundssøn til anmeldte Tiid at møde, Gives ovenmeldte varsel, alt til paafølgende Dom effter Lov, Forordninger, Hoved Stævningen og videre paastand inden Rætten; Til Vidner Stævnes til samme Tiid og Stæd at møde under Faldsmaals Straf Ole Olsssøn, Tollef Joenssøn Ilsetejer, Jacob Gudmundssøn Tomter, Niels Jenssøn ibid, Hieronimus Gudmundssøn Tomterejer, og Anders Helgessøn Helstad, med fleere denne Stævning vorder Side 27 forelæst, for under Eed og Lovlig Examen deres viidende i Sagen at forklare, og fornøden udviisning at giøre. Nashoug den 5te Aug: 1755. Peder Schraastad; Christopher Helgen; Simen Blystad, Ole Hermanssøn Kiøs, Ole Blystad, Ole Nielssøn Blystad, Ole Myhr Lars Hoxnæs, Erich Schraastad; Side 28 paaskriffter udviiser. – Side 29 Rættens Betientes Salaria, en Anden, og Separat Sag der icke udi denne kand indlæmmes, allerhelst da bemeldte Continuations Stævnings med følgende ophold, oplyser, at hvis derved paatahles, skal have sig tildraget, efter at denne Sag er vorden anlagt, altsaa, Ligesom forbemeldt, formodentlig ej derudi kand indlæmmes, ligesom nu sagde Andersen forbemeldte, effter Hans meening, er uforgribelig, meente Hand og dernæst, at Citanterne ved Continuations Stævningen har effterladt, at indstævnte alle vedkommende som bydes udi Lovens 1te Bogs 4de Capituls 1te Artl:, det Rætten behager at see, naar ickun betragtes det i Sagen ergangne Hoved Stævnemaal, hvorved adskillige fleere i Side 30 Sagen er indstævnt end ved Contiuations Stævningen, den meldte, hvilcke alle da icke har nødt nogen Comunication, eller warsel, om hvis der ved denne Indstævning til Dragon Qvarteeret Tomters Præjudice intenderes under denne Sag at føre. Comparenten vilde da med Protest mod alt ulovligt og alle fornødne Reservationers tagelse, have indstilled under Rættens forsvarlige Eragtning om den Sag Continuations Stævningen medfører, under denne kand indlæmmes eller icke, samt hvorvidt alle vedkommende er varsled eller icke. – Side 31 med denne Sag, da bliver det vel befunden, at saadant alleene er at see den ommeldte SamEje Conserveret for Ole Tomters indgreb, derfor kand det vel icke kaldes 2de diversse Sager om hugst, Jndheigning og des lige, under et vorder paatalt, da Citanterne ere de samme, Contra Parten den samme, og den sidste fornærmelse saavelsom den første i den selvsamme Skov. Hvad angaar, at de øvrige i Hoved Stævningen benævnte icke ved Continuations Stævningen ere indkaldede, da, naar deres omstændigheder Observeres, befindes vel at deres indkaldelse nu var udfornøden, siden de ved Hoved Stævningen har nødt fuldstændig varsel, Hand paastod derfore med Sagen fortfared og at Vidnerne maa vorde paaraabt og examineret. – Side 32 Seigr Andersen Replicerede, Hand nægter aldeeles icke det jo maatte være og blive Lovlig, at belangende Jndheigning, hugst og videre Aavircke, af en og den samme udi en Marck, kunde af de samme paatalere paastævnes, under et examineres og paadømmes udi en Sag, dog meenende, som før, at paatalelsen maatte skee paa en Tiid, Thi naar en Sag ligesom her er anlagt, og dertil lige maatte tilfalde, som og her er Anseende til, desen examination og fornødne befahring, ville medtage Tiid til Toe Tre, ja maaskee fleere Sessioner, og des imidlertiid ville begive sig adskillige nye Contrivertier imellem Persohnerne entstaaende, enten af hugst, Jndheigning, Grandskning eller andet; Naar da Side 33 sagde Andersen saadants paatale skulle indlæmmes under først anlagde Sag, var det udisputerlig, som før anførdt, til allerhøjst benævnte og andre ommeldte wedkommendes defraudence. Side 34 uden at staae til Rætte derfor i den selvsamme Sag, naar saadant, som her er skeed ved Continuations Stævning blev paa-ancked, Ja det ville blive imod Lov og Forordningers Reene hensigt om det, som saaledes under en Sag bør afhandles, skulle, som Sr Andersen paastaar, Multipliceres; Hand vedblev derfore sit forige og paastod med Sagen fortfared. –
Da det af Citanterne udstædde Hoved Stævnemaal viiser, at deres anlagde Sag angaaer de fornærmelse som Ole Tomter haver tilføjed dennem udi deres Sameje, og den nu i Rættelagde Continuations Stævning Consernerer det samme, Saa seer Rætten icke at kand paabyrde Citanterne herom at føre 2de Sager,
Side 35 ligesom heller icke de øvrige Exceptions Poster er af den beskaffenhed, at Continuations Stævningen derfore kand kuldkastes og altsaa nyder Sagen sin fremgang, saavel efter Hoved, som Continuations Stævnemaalet. – Side 36 tilstædeværende Vidner saavel effter Hoved, som Continuations Stævnemaalet fremkaldede, og dennem Eedens forklaring af Lov Bogen forelæst med alvorlig formaning til Sandheds udsiigende under vedhængende Timelig og ævig Straf. – Side 37 Huus eller Jordleing og icke heller hos dem nyder nogen Føderaad, og dereffter anlangende Sagen forklarede, at næst afvigte Aars Vaar begiærede Ole Tomters Huusmand Hannem til at Giærde i stædenfor sig hos Ole Tomter, hvilcket Vidnet og giorde, og fløttede Hand tilligemed 3de andre en Giærdesgaard, som Skillede Tomter Haugen fra Nashoug Samejen, ved hvilcket Giærdes fløtning i øster blev indlagt til Tomter Haugen et Støcke af bemeldte Sameje, og sagde en af de som arbejdede med Vidnet fra Tomter, at en Svee som iblandt andet var indheigned fra Samejen til Tomters Haugen var hugget af Lars Hoxset. Vidnet sagde end videre, at som Ole Tomter ej var hiemme udviiste en af Hans Brødre, som ej er Stævnt, Side 38 og derfore icke Kand nævnes; hvor de skulle gierde. –
|