Adelige personer i Norge etter 1821

Nedenfor er ei liste over adelige personer i Norge etter 1821. Adelsloven ble vedtatt 1. august 1821, og ble begynnelsen på ei langvarig avvikling av adelige titler og privilegier i Norge. De som allerede hadde adelige titler og privilegier, samt ektefødte barn født før loven ble vedtatt, fikk beholde disse så lenge de levde, forutsatt at de måtte møte foran Stortingets adelskomité for å bevise adelskapet sitt.

Nedenfor er blant annet en kopi av adelskomiteens innstilling, som var datert 23. juli 1824, og som ble behandlet i Stortinget 28. juli samme år. Nederst er en tabell over de personene som hadde bevist adelsskapet sitt i henhold til komiteens innstilling, samt deres ektefødte etterkommere født før 1. august 1821.

Adelskomiteen

Adelskomiteen (fullstendig navn: Committeen for Anmeldelser angaaende Adelskab og adelige Rettighede) var Stortingets 15. komité.

De til Storthinget indkomne Reklamationer om Adelskab oversendes en særegen Komite, bestaaende af Bull (Formand), Nielsen (Sekretær), Barth, Rogstad og Schytte. Der var ialt indkommen saadanne Reklamationer fra 18 adelige Familier, af hvilke dog Bergh tog sin Reklamation tilbage. Komiteen bemærkede, at Udtrykkene i Loven af 1ste August 1821 §§ 6 og 7: "for næste ordentlige Storthing lovligen bevise," samt: "for næste ordentlige Storthing ved lovlige Dokumenter beviser," forekom den ligefrem at involvere, at Storthinget er den Autoritet eller det Forum, der har at bedømme, om det af vedk. Reklamanter tilveiebragte Bevis for deres Adelskab kan ansees tilstrækkeligt eller ikke, og den kunde derfor ikke dele den af flere nærede Anskuelse, at Storthinget burde indskrænke sig til at modtage de indkomne Adelsreklamationer, uden at indlade sig paa a bedømme, hvorvidt de maatte kunne ansees ved de samme medfølgende Dokumenter at være begrundede, eftersom det vilde være noget extraordinært, at Storthinget skulde gjøres til et Tribunal, der skulde paakjende Bevisers Tilstrækkelighed eller Utilstrækkelighed. Komiteen anførte fremdeles, at den havde troet at burde anse det for fyldestgjørende Bevis for Adelskab, naar en Reklamant er i Besiddelse af det Adelspatent, hvorpaa han grunder sin Reklamation, og har fremlagt dette enten in originali eller i behørig vidimeret Gjenpart, og bærer det i Patentet benævnte Familienavn, eller ogsaa har fremlagt bekræftet Gjenpart af det danske Kancellis Lensarkiv opbevarede Koncept til det Adelspatent, hvorpaa han grunder sin Reklamation, bærer det i Patentet benævnte Familienavn, samt er af en Familie, der notorisk er bleven anseet som adelig. De til Storthinget indsendte Adelspatenter vare ikke enslydende, men nogle udfærdigede i det latinske, andre i det danske Sprog; i nogle nævntes den Adledes Hustru med som optagen i Adelsstanden, medens dette i andre ikke var Tilfældet; endelig lød nogle paa Optagelse i begge de forenede Rigers Adelsstand, medens der i andre kun nævntes den danske Adelsstand. Af denne sidste Forskjel i Patenternes Udtryk have nogle villet udlede, at de, der kun ere benævnte som optagne i den danske Adelsstand, ikke skulde kunne ansees for at være i Besiddelse af adelige Rettigheder i Norge, og have som Hjemmel for denne Paastand paaberaabt det kgl. aabne Brev af 12te Marts 1673, hvorved den norske Adel indrømmes samme Rettigheder i Norge, som den danske Adel havde i Danmark. "Komiteens Pluralitet har imidlertid anseet det temmelig evident, at om man end vil erkjende, at der i denne Henseende var nogen Anledning til at gjøre Forskjel imellem norsk og dansk Adel før og kort efter Suverænitetens Indførelse, denne dog vel maa ansees at være aldeles hævet ved Christian Vtes danske og norske Lov. Sammenholder man nemlig 3-2-2 i danske Lov, som Hovedstedet, hvor Adelen omhandles, med samme Artikel i norske Lov, finder man, at i den danske Lov nævnes danske adelige Friheder, men i den norske Lov indlændiske adelige Friheder, hvilket Ord "indlændiske" man vel ikke uden at gjøre Vold paa Sproget, naar det bruges som Modsætning af Fremmed, kan forklare uden som indbefattende paa den Tid baade norsk og dansk, da Indfødsret i det ene af de da forenede Riger altid tillige medførte den samme Ret i det andet cfr. norske Lovs 1-2-9 og danske Lovs 1-2-11. Neppe vilde det vel overalt været faldet nogen ind, saalænge Norge og Danmark vare forenede, at betvile, at den, som af Rigernes fælles Konge var optagen i Adelsstanden i det ene Rige, jo eo ipsi var bleven Adelsmand i det andet; men var han under Rigernes Forening i Besiddelse af Adelsskab, kan man vel ikke uden Urimelighed statuere, at han ved Rigernes Adskillelse skulde tabe samme. Omendskjønt maaske til Overflod bemærkes endnu, at de fleste af de Patenter, hvorved de Adlede benævnes som optagne i den danske Adelsstand, ere udfærdigede for norske, der vare bosatte og opholdt sig i Norge, hvilket jo vilde være en paafaldende Urimelighed, naar man vilde antage, at Patentet ikke skulde medføre Adelskab før vedkommende ogsaa i Norge." Forøvrigt mente Komiteen, at naar Storthinget erkjender Tilstrækkeligheden af de Beviser, en Reklamant af adelige Rettigheder har præsteret for sit Adelsskab, maa det ansees overflødigt i Anerkjendelserne at benævne Vedkommendes Børn, da disses Adelskab i Overensstemmelse med Lov af 1ste Aug. 1821 formentlig maa staa og falde med Faderens.

Adelskomiteens innstilling

Adelskomiteens innstilling av 23. juli 1824 til Stortinget lød slik:

1. Storthinget erkjender følgende Personer for at have i Overensstemmelse med Loven af 1ste Aug. 1821 bevist deres Adelskab.

a, Stiftamtmand Frederich Greve af Trampe.
b, Regjeringsadvokat og Sorenskriver Brede Henrich Munthe af Morgenstierne.
c, Løitnant Niels Knagenhjelm.
d, Ritmester Peter Tordenskiold.
e, Oberst Knud Adolph Roestorph.
f, Overkrigskommissær og Toldkasserer Johannes Nicolay de Kløcker.
g, Kaptein Rosenørn Grüner.
h, Grosserer Morten Anker og Major Peder Bernhard Anker.
i, Stiftamtmand Oluf Borch de Schouboe og Amtmand Ulrich Frederich Anton de Schouboe.
k, Kammerherre Erich Theodor Anker.
l, Statsraad Severin Løvenskiold, Forst- og Jagtjunker Niels Løvenskiold, Løitnant Frederich M. F. W. Løvenskiold, Carl Løvenskiold, samt Eggert Christopher, Friherre af Løvenskiold.
m, Major Christian Henrich, Friherre af Hoff Rosencrone.
n, Sognepræst Hans Gyldenpalm.
o, Kongelig Bogholder Hagbarth de Falsen.
p, Statsraad Johan Caspar Herman, Greve af Wedel-Jarlsberg, Hofmarskalk og Generaladjutant Carl Ferdinand, Friherre af Wedel-Jarlsberg, Kammerherre Wilhelm Frederich, Friherre af Wedel-Jarlsberg, Christian Frederik, Friherre af Wedel-Jarlsberg, Komtesserne Juliane Marie, Caroline Sophie Amalia, Hellene Margrethe og Sophie Frederikke Antonette af Wedel-Jarlsberg, samt Amtmand Frederich Wilhelm, Friherre af Wedel-Jarlsberg.
q, Løitnant August Niels Anker, Peder Martin Anker, Frøkenerne Elen Margrethe, Elisabeth Sophie og Sophie Adelaide Rosalie Anker samt Niels Christopher Anker.
r, Kammerjunker og Sorenskriver Andreas Niels Hauch.

2. Samtlige i forrige Post benævnte Personer skulle være berettigede til paa Forlangende at erholde meddelt Gjenparter, enhver for sit Vedkommende, af denne Storthingets Beslutning.

3. De ved Adelsreklamationerne indsendte originale Adelsdiplomer og andre Dokumenter kunne paa Forlangende tilbageleveres Reklamanterne, imod at der af Diplomerne indleveres bekræftede Gjenparter, som blive bevarede i Storthingets Arkiv.

4. De fra Kaptein Brømbsen og F. J. Cold indkomne Anmeldelser om Adelskab henlægges som ubeviste.

Liste over personer og familier

Nedenfor følger ei liste over personer som hadde bevist adelskapet sitt i henhold til Adelskomiteens innstilling.

Familie Navn Født Død Far Barn
Født før og levende den 1. august 1821
Rang Slekt
1 Frederich Christopher, greve av Trampe 1779 1832 Adam Frederich, greve av Trampe Adam Johan Frederik Poulson Trampe (1798–1876) Riksgreve Trampe
2 Johan Caspar Herman, greve av Wedel-Jarlsberg 1779 1840 Frederich Anton, greve av Wedel-Jarlsberg Peder Anker Wedel Jarlsberg (1809–1893)

Harald Wedel Jarlsberg (1811–1897)

Julie Caroline Helene Wedel Jarlsberg (1815–1840)

Herman Wedel Jarlsberg (1818–1888)

Lensgreve Wedel Jarlsberg
Juliane Marie, komtesse av Wedel-Jarlsberg 1775 1861 Frederich Anton, greve av Wedel-Jarlsberg Lenskomtesse Wedel Jarlsberg
Caroline Sophie Amalie, komtesse av Wedel-Jarlsberg 1784 1853 Frederich Anton, greve av Wedel-Jarlsberg Lenskomtesse Wedel Jarlsberg
Helene Margrethe, komtesse av Wedel-Jarlsberg 1791 1857 Frederich Anton, greve av Wedel-Jarlsberg Lenskomtesse Wedel Jarlsberg
Sophie Frederiche Antoinette, komtesse av Wedel-Jarlsberg 1807 1892 Frederich Anton, greve av Wedel-Jarlsberg Lenskomtesse Wedel Jarlsberg
3 Christian Hendrich, baron av Hoff-Rosencrone 1768 1837 Hans Edvard von Hoff Edvardine Reinholdine Hoff-Rosencrone (1820–1901) Lensbaron Hoff-Rosencrone
4 Carl Ferdinand Maria, baron av Wedel-Jarlsberg 1781 1857 Frederich Anton, greve av Wedel-Jarlsberg Lensbaron? Wedel Jarlsberg
Christian Frederich, baron av Wedel-Jarlsberg 1788 1854 Frederich Anton, greve av Wedel-Jarlsberg Lensbaron? Wedel Jarlsberg
Frederich Wilhelm, baron av Wedel-Jarlsberg 1787 1863 Frederich Christian Wedel-Jarlsberg Hildur (1814–1901)
Finn Frederich Wilhelm (1815–1901)
Hermann Thorvald (1817–1867)
Frederik Joachim (1819–1880)
Louise Sara Ulriche (1820–1838)
Lensbaron? Wedel Jarlsberg
Wilhelm Frederich, baron av Wedel-Jarlsberg 1786 1855 Frederich Anton, greve av Wedel-Jarlsberg Anton Frederich (1813–1858)
Christian August (1813–1870)
Catharina Kirsten (1815–1894)
Petrea (1821–1839)
Lensbaron? Wedel Jarlsberg
5 Eggert Christopher, baron Løvenskiold 1788 1861 Michael Herman, baron Løvenskiold Herman Severin (1815–1870)
Frederiche Juliane Wilhelmine (1817–1835)
Lensbaron Løvenskiold
6 Carl, baron Løvenskiold 1806 1884 Carl Severin Christian Herman Løvenskiold Lensbaron Løvenskiold
Frederik Michael Frantz Wilhelm Løvenskiold 1790 1869 Severin Løvenskiold d.e. Henriette Benedicte Christiane Dorothea (1819–1888) Løvenskiold
Niels Løvenskiold 1789 1883 Severin Løvenskiold d.e. Løvenskiold
Severin Løvenskiold d.y. 1777 1856 Severin Løvenskiold d.e. Adam Christopher (1804–1886)
Otto Joachim (1811–1882)
Løvenskiold
7 August Niels Anker 1798 1854 Niels Anker Anker
Elen Margrethe Anker 1802 1896 Niels Anker Anker
Erich Theodor Christian Bernhard Anker 1785 1858 Carsten Tank Anker Carsten Christian (1817–1898)
Hedevig Betzy Sigismunda Annette (1819–1879)
Anker
Morten Anker 1780 1838 Jess Anker Jess (1808–1864)
Bernt Olaus (1809–1881)
Christian (1811–1885)
John Collett (1816–1866)
Anker
Niels Christopher Anker 1799 1862 Jan Anker Anker
Peder Bernhard Anker 1787 1849 Jess Anker Anker
Peder Martin Anker 1801 1863 Niels Anker Alle barn født etter 1821. Anker
Sophie Adelaide Rosalie Anker 1806 1879 Niels Anker Anker
8 Hagbarth de Falsen 1791 1836 Enevold de Falsen Enevold (1814–1839)
Henriette Christiane (1815–1884)
John Collett (1817–1879)
Christian Baltazar (1819–1854)
Falsen
9 Peter Otto Rosenørn Grüner 1783 1847 Grüner
10 Hans Hagerup Gyldenpalm 1774 1827 Eiler Hagerup Gyldenpalm Ingen barn Gyldenpalm
11 Andreas Niels Hauch Hauch
12 Johannes Nicolay de Kløcker Karen Amalie Johanne (1820–1854) Kløcker
13 Niels Joachim Knagenhjelm 1796 1852 Christen Knagenhielm Anne Sophie Dorothea (1821–1907) Knagenhjelm
14 Bredo Hendrich von Munthe af Morgenstierne 1774 1835 Otto Christopher von Munthe af Morgenstierne Ottilia Christine Pauline (1804–1886)
Christian Fredrik Jacob (1806–1886)
Sophie Elisabeth (1808–1892)
Wilhelmine Johanne Helene (1810–1858)
Augusta Julie Georgine (1812–1885)
Wilhelm Ludvig Herman (1814–1888)
Von Munthe af Morgenstierne
15 Peter Tordenskiold 1767 1827 Johan Christopher Wessel Tordenskiold Tordenskiold
16 Knud Adolph Gyldenstierne de Roepstorff 1746 1824 Carl Ludvig Roepstorff Roepstorff
17 Oluf Borch de Schouboe 1777 1844 Christian de Schouboe Frederiche (1801–1890)
Anna Petra (1802–1854)
Henriette (1805–1875)
Sophie (1807–1865)
Julie (1809–1878)
Wilhelm Christian (1811–1892)
Ulriche Antoinette (1813–1901)
Schouboe
Ulrich Frederich Anton de Schouboe 1782 1863 Christian de Schouboe Julie Elise (1813–1911)
Olufa Frederiche (1815–1892)
Schouboe

Litteratur

  • Birch-Reichenwald, Peter ofl.: Storthings-efterretninger : 1814-1833 : udgivne efter offentlig Foranstaltning. Bind 2: Tredie ordentlige Storthing 1821, andet overordentlige Storthing 1822 samt fjerde og femte ordentlige Storthing 1824 og 1827. Utg. Jacob Dybwad. Christiania. 1878. Digital versjonNettbiblioteket.
  • Paulsen, P.I.: Norges lover 1682-1936. Utg. I kommisjon hos Fagbokforl. Vigmostad & Bjørke. Bergen. 1936. Digital versjonNettbiblioteket.

Utgående lenker