Cæsar Boeck (1845–1917): Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
mIngen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
(17 mellomliggende versjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{thumb høyre| Cæsar Boeck nekrolog Aftenposten 1917.JPG|Faksimile fra Aftenposten 17. mars 1917: utsnitt av nekrolog over Cæsar Boeck. }}  
{{thumb høyre| Cæsar Boeck nekrolog Aftenposten 1917.JPG|Faksimile fra Aftenposten 17. mars 1917: utsnitt av nekrolog over Cæsar Boeck. }}  
'''[[Cæsar Boeck|Cæsar Peter Møller Boeck]]''' (født 28. september 1845 i [[Lier kommune|Lier]], død 17. mars 1917 i Kristiania) var hudlege, internasjonalt kjent sine beskrivelser av sjeldne hudsykdommer og for sin forskning på ubehandlet syfilis. Han var i en årrekke overlege ved Rikshospitalets hudavdeling og professor  i hudsykdommer.
'''[[Cæsar Boeck (1845–1917)|Cæsar Peter Møller Boeck]]''' (født 28. september 1845 i [[Lier kommune|Lier]], død 17. mars 1917 i [[Kristiania]]) var hudlege, internasjonalt kjent sine beskrivelser av sjeldne hudsykdommer og for sin forskning på ubehandlet syfilis. Han var i en årrekke overlege ved [[Rikshospitalet]]s hudavdeling og professor  i hudsykdommer.


== Familie ==
== Familie ==
Cæsar Boeck var sønn av skipskaptein Cæsar Boeck (1807–1884) og Ellen Petronelle Holter (1819–1884) og ble gift i 1882 med Hansine Doxrud (f. 1862). Han var brorsønn av lege [[Wilhelm Boeck]] (1808–1875).  
Cæsar Boeck var sønn av skipskaptein Cæsar Boeck (1807–1884) og Ellen Petronelle Holter (1819–1884) og ble gift i 1882 med Hansine Doxrud (1862-1951). Han var brorsønn av lege [[Wilhelm Boeck]] (1808–1875).


== Liv og virke ==
== Liv og virke ==
Cæsar Boeck vokste opp i Lier og Drammen. Han ble student i 1864 og tok medisinsk embetseksamen ved universitetet i Christiania i 1871.  
Cæsar Boeck vokste opp i Lier og [[Drammen]]. Han ble student i 1864 og tok medisinsk embetseksamen ved [[Universitetet i Oslo|universitetet i Christiania]] i 1871.  


Etter noen år i midlertidige legestillinger studerte han hudsykdommer i Wien 1874–1875 og ble deretter ansatt som reservelege ved Rikshospitalets hudavdeling, hvor onkelen Wilhelm Boeck var overlege. Her var han til 1878, da han begynte som privatpraktiserende hudlege. Han hadde et nytt utenlandsopphold 1885–1886 for å studere hudsykdommer i Tyskland og Frankrike.  
Etter noen år i midlertidige legestillinger studerte han hudsykdommer i Wien 1874–1875 og ble deretter ansatt som reservelege ved Rikshospitalets hudavdeling, hvor onkelen Wilhelm Boeck var overlege. Her var han til 1878, da han begynte som privatpraktiserende hudlege. Han hadde et nytt utenlandsopphold 1885–1886 for å studere hudsykdommer i Tyskland og Frankrike.  
Linje 16: Linje 16:
Boeck gikk av med pensjon i 1915.
Boeck gikk av med pensjon i 1915.


== Etermæle ==
== Bosteder ==
Ved folketellingen for Lier i 1865 er Cæsar Boeck oppført sammen med foreldrene og en søster på gården Høvig søndre i Frogner. Ved folketellingen for Kristiania i 1910 er Boeck oppført som ''Universitetslærer (Professor) og privat praktiserende Læge'' med adresse [[Kristian Augusts gate (Oslo)|Christian Augusts gate]] 14. Den samme adressen hadde han ved folketellingen i 1910 og han er også oppført der i adresseboka for Kristiania for 1916.
 
== Ettermæle ==
{{thumb høyre| Cæsar Boeck gravminne Oslo.jpg|Cæsar Boeck er gravlagt på [[Vår Frelsers gravlund]] i Oslo. |Stig Rune Pedersen (2014).}}  
{{thumb høyre| Cæsar Boeck gravminne Oslo.jpg|Cæsar Boeck er gravlagt på [[Vår Frelsers gravlund]] i Oslo. |Stig Rune Pedersen (2014).}}  
I en redaksjonell nekrolog i Aftenposten 17. mars 1917 ble Cæsar Boeck beskrevet slik (utdrag):
I en redaksjonell nekrolog i Aftenposten 17. mars 1917 ble Cæsar Boeck beskrevet slik (utdrag):


{{sitat|Som den ubestikkelige helstøbte karakter professor Boeck var, lod han sig aldrig lede av moder eller retninger inden sin specialitet. Sin overbevsining tro hævdede og forsvarede han sine standpunkter du fra sit medicinske syn og stor store erfaring og aldrig har frygten for at blive staaende alene bragt ham til å gå paa akkord med sin overbevsining. Derfor har han altid kunnet glæde sig ved sine kollegers udelte respekt og høiakgetelse – han var en retlinjet mand.}}
{{sitat|Som den ubestikkelige helstøbte karakter professor Boeck var, lod han sig aldrig lede av moder eller retninger inden sin specialitet. Sin overbevsining tro hævdede og forsvarede han sine standpunkter ud fra sit medicinske syn og store erfaring og aldrig har frygten for at blive staaende alene bragt ham til å gå paa akkord med sin overbevsining. Derfor har han altid kunnet glæde sig ved sine kollegers udelte respekt og høiagtelse – han var en retlinjet mand.}}


Cæsar Boeck er gravlagt på [[Vår Frelsers gravlund]] i Oslo. Tittelen Professor Mediciae er benyttet på gravminnet.
Cæsar Boeck er gravlagt på [[Vår Frelsers gravlund]] i Oslo. Tittelen ''Professor Medicinae'' er benyttet på gravminnet.


Boeck ble ridder av 1. klasse av [[St. Olavs Orden]] i 1911.  
Boeck ble ridder av 1. klasse av [[St. Olavs Orden]] i 1911.


== Kilder ==
== Kilder ==
*Aftenposten 17. mars 1917 (Aftenutgaven): nekrolog over Boeck.
*[http://arkivverket.no/URN:db_read/db/49249/326/?size=bigger&mode=0 Adressebok for Kristiania 1916]
*{{folketelling|pf01038092000194|Cæsar P.M. Boeck|1865|Lier herred}}.
*{{folketelling|pf01037045037851|Cæsar Peter Møller Boeck|1900|Kristiania kjøpstad}}.
*{{folketelling|pf01036392041922|Cæsar Peter Møller Borck|1910|Kristiania kjøpstad}}.
*Aftenposten 17. mars 1917 (aftenutgaven): nekrolog over Boeck.
*[https://nbl.snl.no/C%C3%A6sar_Boeck Lars Walløe om Cæsar Boeck i Norsk biografisk leksikon]
*[https://nbl.snl.no/C%C3%A6sar_Boeck Lars Walløe om Cæsar Boeck i Norsk biografisk leksikon]
==Eksterne lenker==
* {{hbr1-1|pf01036392041922|Cæsar Boeck}}.
{{DEFAULTSORT:Boeck,Cæsar}}
{{DEFAULTSORT:Boeck,Cæsar}}
[[Kategori:Lier kommune]]
[[Kategori:Lier kommune]]
[[Kategori:Drammen kommune]]
[[Kategori:Oslo kommune]]
[[Kategori:Oslo kommune]]
[[Kategori:Leger]]
[[Kategori:Leger]]
Linje 37: Linje 50:
[[Kategori:Dødsfall i 1917]]
[[Kategori:Dødsfall i 1917]]
[[Kategori:Personer]]
[[Kategori:Personer]]
[[Kategori:St. Olavs Orden]]

Sideversjonen fra 19. okt. 2017 kl. 08:50

Mal:Thumb høyre Cæsar Peter Møller Boeck (født 28. september 1845 i Lier, død 17. mars 1917 i Kristiania) var hudlege, internasjonalt kjent sine beskrivelser av sjeldne hudsykdommer og for sin forskning på ubehandlet syfilis. Han var i en årrekke overlege ved Rikshospitalets hudavdeling og professor i hudsykdommer.

Familie

Cæsar Boeck var sønn av skipskaptein Cæsar Boeck (1807–1884) og Ellen Petronelle Holter (1819–1884) og ble gift i 1882 med Hansine Doxrud (1862-1951). Han var brorsønn av lege Wilhelm Boeck (1808–1875).

Liv og virke

Cæsar Boeck vokste opp i Lier og Drammen. Han ble student i 1864 og tok medisinsk embetseksamen ved universitetet i Christiania i 1871.

Etter noen år i midlertidige legestillinger studerte han hudsykdommer i Wien 1874–1875 og ble deretter ansatt som reservelege ved Rikshospitalets hudavdeling, hvor onkelen Wilhelm Boeck var overlege. Her var han til 1878, da han begynte som privatpraktiserende hudlege. Han hadde et nytt utenlandsopphold 1885–1886 for å studere hudsykdommer i Tyskland og Frankrike.

I 1889 ble Boeck ansatt som overlege ved Rikshospitalets hudavdeling og i 1895 ble han professor i hudsykdommer. Han beskrev flere hudsykdommer for første gang, og én bærer fortsatt hans navn internasjonalt: Boecks sarkoid.

Boeck arbeidet også med forskning på behandlingen av syfilis. Han ble særlig kjent for sin forskning på ubehandlet syfilis. Pasientene hans ble registrert og journalført, mellom 1890 og 1910 dreide det seg om rundt 2000 personer, men de mottok ingen behandling. Denne forskningen ble en del av den internasjonale standardreferansen for forløpet av ubehandlet syfilis.

Boeck gikk av med pensjon i 1915.

Bosteder

Ved folketellingen for Lier i 1865 er Cæsar Boeck oppført sammen med foreldrene og en søster på gården Høvig søndre i Frogner. Ved folketellingen for Kristiania i 1910 er Boeck oppført som Universitetslærer (Professor) og privat praktiserende Læge med adresse Christian Augusts gate 14. Den samme adressen hadde han ved folketellingen i 1910 og han er også oppført der i adresseboka for Kristiania for 1916.

Ettermæle

Mal:Thumb høyre I en redaksjonell nekrolog i Aftenposten 17. mars 1917 ble Cæsar Boeck beskrevet slik (utdrag):

Som den ubestikkelige helstøbte karakter professor Boeck var, lod han sig aldrig lede av moder eller retninger inden sin specialitet. Sin overbevsining tro hævdede og forsvarede han sine standpunkter ud fra sit medicinske syn og store erfaring og aldrig har frygten for at blive staaende alene bragt ham til å gå paa akkord med sin overbevsining. Derfor har han altid kunnet glæde sig ved sine kollegers udelte respekt og høiagtelse – han var en retlinjet mand.

Cæsar Boeck er gravlagt på Vår Frelsers gravlund i Oslo. Tittelen Professor Medicinae er benyttet på gravminnet.

Boeck ble ridder av 1. klasse av St. Olavs Orden i 1911.

Kilder

Eksterne lenker