Fredheim bedehus (Fjære)

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Bedehuset Fredheim på Fevik i Fjære ble bygget omkring 1912. I 2014 ble det revet i forbindelse med utvidelse av Sømsveien.

Fredheim bedehus i Sømsveien på Fevik, fotografert 15. august 2014 - like før det ble revet.

I Norges bebyggelse omtales bedehuset som "Messevold bedehus", bygget i 1910. Eier er "Birketvedt søndagsskole".

Byggearbeidet

Det var Adolf Nybro og Jørgen Andersen som var snekkerne som satte opp bygget. De hadde vært i USA og lært byggeteknikk der.[1]

1912: - Naar gjelden er betalt eier huset sig selv

I Fevik arbeidskirkes arkiv lå en lapp med statutter for Bedehuset Fredheim på Sømsveien fra 1912. I 1912 organiserte Søndagsskole- og Indremisjonsfolk på Birketveit (Fevik) seg, og tok ansvar for å reise og drive bedehuset Fredheim.

1912: Statutter for Bedehuset Fredheim

I Bedehuset Fredheim opföres og vedligeholdes av Intreserede, som lader sine Navne optegne i en for huset anskafet Protokaal og betaler en Kontingent av kr 1,00 for aar, disse har stemmeret i Husets anligender.

II De stemmeberetige medlemmer velger inden sin mitte en bestyrelse bestaaende av 5 medlemmer, der har

a) at paase at de som optræder som Gudsordsforkyndere i Bedehuset lever et kristelig liv og staar paa Guds ords og den Lutherske bekjendelse
b) Føre tilsyn med Bedehuset saa intet ödelegges eller forfalder
c) Förer Regnskab for de indkomne midler og fremlegge samme i revederet stand, for en General-forsamling ved vert aarsskifte.
Bestyrelsen velger innen sin mitte Formand, Nestformand og Kaserer.
Av Bestyrelsen udtræder vert aar vekselvis 2 og 3 første gang ved lodtrekning. Bestyrelses medlemmer kan gjenvelges.

III Bedehuset bliver at benytte

a)Av Birketvedt Söndagsskole som altid skal have frit lokale til sine möder og fester saalenge den drives efter Guds-ord og den Lutterske bekjendelse.
b)Videre kan huset benyttes til Kristelige og Kirkelige sammen-komster for Indre og Ydre mision, samt Kristeligt Ungdomsarbeide, og saa videre etter som Bestyrelsen finder tjenlig.

IIII De for Bedehusets gjeld stillede Indusenter har eiendomsret til Huset inntil al gjeld er betalt og intet maa foretages som kan nedsette Husets verdi uden deres samtykke. Naar gjelden er betalt eier huset sig selv, og vedligeholdes paa samme maade som för av de Intereserede.

V Bedehuset Fredheim skal altid tilhöre det Lutherske Söndagsskole-folk og Indremisionsfolk i Birketvedt kreds. Pargraf I kan forandres med almindeligt flertal de andre Pargrafer er uforanderlige.

Birketvedt 7de Januar 1912

Minner fra arbeidet

Femtiårene

  • "Der gikk jeg også på søndagsskole. For ikke å snakke om juletrefestene, det var stas på 50 tallet. Det var så stoooort lokale. Underlig å tenke på hvor "stort" alt var når man var barn. Dette var jo bare et "kott". Nå er det jevnet med jorden og historie."[2]

Sekstiårene

  • På årsmøtet i Aust-Agder søndagsskolekrets i juni 1960 ble det bestemt at et innrammet fotografi av søndagsskoleveteranen sekretær Krogevik, skulle henges opp i Fredheim bedehus.[3]

Syttiårene

  • I 1977 søker bedehuset om å få kjøpe en del av kommunens eiendom i krysset mellom Sømsveien, Haugenesveien og trolldalsveien. Tanken er å bygge nytt bedehus og barnehage. Bygningsrådet i kommunen innstiller på¨at man må vente til området blir regulert, men at tomten stilles til disposisjon.[4]

Nittiårene

Søndagsskolelærere

  • Nils Jørgensen
  • Osulv Henningsen
  • Arthur Nilsen
  • Ågot Uldal

Referanser

<references>

  1. Paul R. Govertsen 9/5/2016
  2. Turid Thoresen 9/5/2016
  3. Agderposten 20/6/1961
  4. Agderposten 19/12/1977