Kjeldearkiv:Eit sidestykke til Kivlemøyane i Valdres

Fra lokalhistoriewiki.no
Sideversjon per 25. jan. 2016 kl. 16:04 av Cnyborg (samtale | bidrag) ({{nn}})
(diff) ← Eldre sideversjon | Nåværende sideversjon (diff) | Nyere sideversjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk

Artikkelen er henta frå Tidsskrift for Valdres historielag 1952

Eit sidestykke til «Kivlemøyane» i Valdres

Ved arkivfullmektig Leif Midthaug.

Det er her i tidsskriftet før skrive om spelmenn i Valdres. Korleis musikken vart nytta i lag og lyd i gamal tid, veit me etter munnleg tradisjon; men det kan vera interessant å sjå kva rettsakter som er over 100 år gamle, har å fortelja om slike tilhøve.

Den 14. januar 1844 var det bryllaup på Ranheim i Nord-Aurdal. Det var den 31 år gamle ungkaren Knut Andersson Bergum som gifta seg med den 49 år gamle Sønnev Halvors-dotter, som var enkje etter Ola Halsteinson Ranheim. Det var same dagen messe i Skrautvål kyrkje, og vigsla skulle vera der like etter gudstenesta var over.

Brudefylgjet stogga utanfor kyrkja, og spelemennene spela. Soknepresten, Melbye, stod endå på stolen og preika; men da musikken høyrdest vel inn i kyrkja, vart det ståk og uro mellom kyrkjefolket, og det i ein grad som gjorde at presten etterpå melde spelemennene til lensmannen. Dei kom for retten og vart idømde bøter for at dei hadde brote kyrkjefreden. Dei tre spelemennene var Jørgen Hilme, Trond Hilme og Juel Olson «Piber».

Den 9. mars 1844 var det forhøyr på Onstadmarken om denne hendinga. Eit av vitna var kyrkjesongar Knut Halvorsen Meisedalen 21 år gamal. Han prova at han var i Skrautvål kyrkja 14. januar, og medan presten stod på preikestolen og «holdt Tale» «kom der til kirken et brudefølge der havde 3 Spillemænd, og disse spillede da saaledes udenfor Kirken at de med Tydelighed hørtes inde i Kirken og vakte en Sensation imellem Tilhørerne». Dei tvo medhjelparane, Ole Haraldsen Tveit og Nils Sørensen Holdal, vart då av presten sendt ut og skulle tala spelemennene til rettes, og musikken stogga så. Kyrkjesongaren «tillagde at der ved omhandlede Leilighed blev megen Forstyrrelse i Kirken, og gikk dette så vidt at man ikke kunde høre hvad presten talde paa Prædikestolen.»

Medhjelparane prova at då dei kom ut, såg dei at «Brudefølget holdt udenfor Kirkemuren tæt ved Porten, og iblandt den var Spillemændene Trond Jørgensen Hilmen, Juel Olsen Piber og Ole Johannessen Skrutvoldshagen, hvoraf Sidstnævnte saavidt de saae ikke spillede ved Kirkemuren.» Ole Johannessen Skrautvålshagen prova at då dei kom til kyrkja, tok Jørgen Nielsen Hilmen fela frå honom og spela så der saman med Trond, son sin. Juel Olsen var med og bles på fløyte.

Knut Engebretson Fodnes prova at då han kom ut av kyrkja, såg han at Trond og far hans, han Jørgen Hilme, spela på fele. Da dei hadde spela ei stund, for dei ned til Åbol. Etter at det var slutt i kyrkja, kom Trond atter fram i kyrkjeporten og spela. Vitnet sa vidare: «Spillet foregikk udenfor Kirkemuren i den almindelige bygdevei, som gaaer tæt forbi Kirken. Da Vidnet kom ud af Kirken, da han ikke hørte saadan advarsel. Vidnet forklarede endvidere, at det er en almindelig Skik at brudefølger har Musik med sig til Kirken, og som spiller sædvanligviis ind til Kirkeporten.»

Nils Andersson Øvre Garli og bror hans var med i brudefylgjet 14. januar, og fylgjet kom til Skrautvål kyrkje då klokka var halveitt eller eitt. Dei kjørde inn til kyrkjemuren, og spelemennene spela heilt til medhjelparane kom ut og bad dei vera rolege. Juel Olson «Piber» stogga straks, og Trond Jørgenson like etter, og det var då stilt til messa og brudevigsla var over, men etterpå spela Trond i kyrkjeporten trass i at presten bad honom halde seg roleg medan dei gjekk ut av kyrkja.

Brudgomen Knut Andersson Bergum prova at han i bryllaupet sitt mellom andre spelemenn hadde Trond Jørgenson Hilme. Trond spela under ferdi til kyrkja og oppe ved kyrkjmuren og seinare etter vigsla da dei gjekk ut or kyrkja og nedover til vegen, men spelet var ikkje onnorleis den dagen enn det var vanleg brukt i slike høve. Dei trudde gudstenesta var slutt då dei kom fram til kyrkja.

Forsvarar i saka var Meinich, og innlegget hans er så godt at det kan vera verdt å ta det med. Det lyder slik: «Nærværende Sag er foranlediget ved mundtlig Anmeldelse frå Sognepræst Melbye til Lensmand Sundt, der igjen paa sædvanlig Maade lod Sågen anmelde for den civile Øvrighed, og ere dens historiske Sammenhæng Følgende: Da Gudstjeneste afholdtes i Skrutvolds Kirke den 14de Januar sidstleden, og medens Præsten endnu stod paa Prædikestolen og holdt Tale, kom der til Kirken et brudefølge, der havde 2de af de tiltalte Personer, nemlig Trond Jørgensen Hilmen og Juel Olsen Piber med i Følget som Spillemænd, og den 3die af de Tiltalte, Jørgen Nielsen Hilmen, stødte til ved Kirken, udenfor hvilken de spillede saaledes at det med Tydelighed hørtes ind. Dette vakte nogen Sensation blandt Tilhørerne, hvoraf en heel deel strømmede ud. — Nogen anden Allarm eller usømmelig Støi hørtes ikke udenfor Kirken, hvorimod Larmen var større inde derved, at Tilhørerne reiste sig i stolene og, som anført, strømmede ud af Kirken, formentlig av Nysgjerrighed for at see paa brudeskaren. — Efterat de anmeldte Spillemænd havde musiceret en liden Stund, gik 2de af Medhjelperne efter Præstens Anmodning ud og advarede dem mod at vedblive med sit Spil, hvilken Advarsel de ogsaa toge til Følge, uden at det er oplyst, at de senere begyndte at spille igjen førend efter at Kirketjenesten var tilendebragt. Forøvrigt er det oplyst, at det er en brugelig skik i Valders, at brudefølger medhave Musik paa deres Reiser til og frå Kirken. — De Tiltalte have tildeels villet undskylde sit Forhold ved at henskyde sig under denne Hævdede skik og tildeels og fornemmelig derved, at Klokken allerede var såa mange dengang de ankom til kirken, at de maatte antage, at Kirketjenesten allerede var endt, og hvori de saameget mere bestyrkedes derved, at en heel Mængde Mennesker stode udenfor Kirken ved brudefølgets Ankomst dertil.

Naar Criminallovens 10de Capitel § 8 — jevnført med § 6, fastsætter straf af bøder eller Fængsel for den, der afbryder eller forstyrrer almindelig Gudstjeneste eller ved Allarm eller paa anden Maade giver Anledning til Forargelse, da er Referenten villig til at indrømme, at en saadan Handling som den af de Tiltalte begaaede, under visse Omstændigheder burde belægges med Straf efter de anførte Lovsteder; men han maa derhos holde det for rigtigt at være vaersom med at anvende Straff paa en Handling, der ikke alene i og for sig seiv er uskyldig, men har såa at sige vundet Hævd ved en længere Tids brug og desuden udgjør, efter Almuens begreber, et Led af Ceremonierne ved bryllupper. Ved saadan Anskuelse kommer Referenten til det Resultat, at de Tiltalte bør frifindes for Straf under denne Sag, idet han formener at ikke de betin-gelser ere tilstede, som skulle gjøre deres Forhold strafbart. — Hertil motiveres han især af den Grund at de Tiltalte, efterat være blevne gjort opmærksomme paa, at Gudstjenesten vedvarede og anmodede om at være rolige, holdt øieblikkelig inde med sit Spil og begyndte heller ikke igjen førend efterat Gudstjenesten var forbi. — Dette viser i al Fald, at det ikke var deres forsætlige Hensigt at forstyrre Gudstjenesten, ligesom de heller ikke syntes at nære Ringeagt for samme, da de vel i modsat Fald ikke vilde have respectert Medhjælpernes Advarsel.
Det Eneste, der saaledes kan være at sige paa de Tiltaltes Forhold er, at da de vidste eller vare bekjendte om, at Kirketjeneste holdtes i Skrutvolds Kirke samme dag, burde Forsigtighed tilraadet dem at holde inde med Spillet indtil de vare blevne fuldt forvissede om, enten at Gudstjenesten var sluttet eller ei; men denne Ubetænksomhed kan formentlig under de anførte Omstændigheder ikke bevirke andet end Ansvar af Sagens Omkostninger
thi indstilles

at de Tiltalte Trond Jørgensen og Jørgen Nielsen Hilmen samt Juel Olsen Piber bør for Justitiens videre Tiltale i denne Sag ved dom frifindes mod at de insolidum tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger.
Onstadmarken den 2den Mai 1844.»

Det fall dom i saka 11. mai 1844. Tron Hilmen vart dømt til ei bot på 4 spdlr. og Jørgen Hilmen og Juel Olsen «Piber» 2 spdlr. Kvar.

Som innlegg i saka, sende sokneprest Melbye til retten desse attestar for dei tre tiltalte:

No l
Ministerialbøgerne for Nordre Aurdals Præstegjeld udvise, at Thrond Jørgensen Hilmen er Aar 1816, Atten Hundrede og sexten den 17de syttende Julii født, og døbt 18, attende August samme Aar. Hans Forældre ere anførte at være «Qvindemennesket Sigrid Thronsdatter Berger og gift Mand Jørgen Nielsen Hilmenseie. Denne Thrond Jørgensen findes at være confirmeret 18de August 1833, atter Hundrede tre og tredive med Characteren «maadelig», hvorhos er bemærket, at han har gaaet for Præsten 3 Aar. Har hans senere Opførsel ikke været god, er det uden Tvivl meget Omstendighedernes Skyld. —

No 2
Ovennævntes Fader Jørgen Nielsen Hilmens Alder kan ei findes, da der ved Kaldet ei haves Ministerialbog for Tidsrummet frå 1760 til 1782 i hvilket Angjeldende antages at være født. Om hans moralske Forhold, der iøvrigt er mig ubekjendt, er ved ovenanførte hans Søns daab bemærket, at det var hans andet Leiermaal.

No 3
Juel Olsen findes at være født af Forældrene Ungkarl Ole Halvorsen Fodnæs og Pige Ingeborg Olsdatter Hilmen og døbt 18de November 1821, atten Hundrede een og tyve, han er anført at være født 26de September s. a. og er confirmeret 10de Juli 1836 med Characteren godt. Hans forhold har været upaakla-geligt.

Dette under Haand og Segl gratis meddelt.

Aurdal d. 2den Mai 1844.