Kjeldearkiv:Johan Hendrik Ludvig Meyer - en dyktig bekkelagsmann

Johan Hendrik Ludvig Meyer - en dyktig bekkelagsmann

Dette handler om en ener av en Bekkelagsmann som i 1884 kom til Kristiania. Han kunne knapt nok lese, skrive eller regne, for han kom fra fattige kår. Navnet var Johan Hendrik Ludvig Meyer, bosatte seg på Nedre Nordstrand senere Nedre Bekkelaget og ble en betydelig trikotasjefabrikant med 180 ansatte.

En datter ble gift med Hjalmar Riiser-Larsen og døpte i sin tid luftskipet Norge. En annen datter er Else Meyer Jacobsen i Skogbakken 2, som med sine 90 år, lever i beste velgående. I boken ”Spind og Bind – Bindehosens – Bindestuens og Hosekræmmerens Saga” av H.P. Hansen utgitt i København i 1947, finner vi historien om denne fenomenale Bekkelagsmannen.

Moren sendte barna ut for å tigge

Spørger man efter de Danskere, der i forrige Aarhundrede drog til Norge som Uldhandlere, saa nævnes H. Meyer Gang paa Gang. Dels var han en Udmærket Mand, der ogsaa af den Grund bør mindes, og dels mindes han, fordi han ved sin fremragende Dygtighed arbejdede sig frem fra at være en fattig Smedesvend til at blive en anset Trikotagefabrikant, der døde som Millionær. Den 13. November 1863 blev Johan Hendrik Ludvig Meyer født i en landsby i nærheten av Holsterbro i nordvestjylland. Faderen var “Nagelsmed”, og han var født i Vismar o. 1820, og Moderen, Kiersten Nielsen, var født i Naur o. 1838. Hjemmet var meget fattigt, saa fattigt, at Moderen sendte sine Børn ud at tigge og de kom under Fattigvæsenets Forsørgelse.

Det går ikke, Meyer

Der var flere Børn, og Hendrik Meyer maatte ud at tjene som Gjeter, da han var syv aar. Arbejdsdagen var lang, og Skolegangen var saa ringe, at han neppe kunde skrive og regne, da han blev Forretningsmand i Kristiania. Han gav Kredit til Folk, men kunde ikke altid huske til hvem og hvor meget. Da sagde en anden Dansker, Niels Damsgaard, til ham: Det gaar ikke Meyer, du maa tage et Kursus, og det gjorde han, og da han var energisk, opnaaede han et godt Resultat.

Smed

Men, vi vender atter tilbage til hans Ungdom. Efter at han var konfirmeret, fik han Plads hos en Storbonde, hvor han sled haardt og fik Prygl til, efter hvad han selv har fortalt. Men femten Aar gammel kom han i Smedelære hos Jens Chr. Smed i Vandborg, og efter udstaaet Læretid arbejdede han forkellige Steder, indtil han i 1884 kom til København, og der indmeldte han sig Aaret efter i Smede- & Maskinarbejderforbundet.

Borgerskap

Imidlertid blev der kort tid efter Strejke i Faget, og da Konflikten trak i Langdrag, tilbød Forbundet sine ugifte Medlemmer fri Rejse til Udlandet, og den 8. Oktober kom den unge Meyer til Kristiania. Men Tiderne var dengang daarlige i Byen, og Meyer kunde ikke faa Arbejde ved sit Fag. Da tog Thomas Nielsen sig af den unge Mand. Meyer fik en Uldpakke, og nu blev han Uldhandler eller “Omførselshandler”. Ved sin uhyre Flid og Nøjsomhed sparede han i løbet af et Par Aar saa mange Penge sammen, at han kunde købe en Strikkemaskine, og saa løste han den 29. Maj 1888 Borgerskab som Trikotagefabrikant.

Lurte tollvesenet

I Førstningen var Virksomheden naturligvis beskeden, idet Personalet kun bestod af Fabrikanten, hans Hustru – han var blevet gift – og to Strikkersker, og selv gik han i flere Aar rundt og solgte sine Varer. De første Varer, han handlede med, fik han, som nævnt, af Thomas Nielsen, men senere fik han en Del Herretrøjer og Benklæder fra Knud Christiansen i Aarhus, og Garn fik han fra Bomuldsspinderiet i Vejle. Imidlertid blev der lagt en betydelig Told paa indført Trikotage, 1Kr. 20 Øre for fine og 50 Øre for grove Trøjer. Men da Tolden rettede sig efter Trøjernes Længde, saa lod Meyer disse krympe paa Fabrikken i Aarhus, og naar han fik Trøjerne hjem, blev disse spændt ud paa Rammer og sprøjtet med Vand, og naar de saa var tørre, holdt de en passende Længde. Men Myndighederne luktet lunten, Toldloven blev ændret, for at vanskeliggjøre Indførselen af disse Varer, og efterhaanden kunde de norske Trikotagefabriker ogsaa tilfredsstille Behovet.

Omsetningen økte til over millionen

I 1889 flyttede Meyer hen til Nytorv Nr. 1 med en lille Butik ud mod Youngsgaten, og der dreves Forretningen i henved en Snes Aar, saa var Lokalerne blevne for smaa. I 1910 købte han en større Fabriksgaard, hvor der tidligere havde været Trævarefabrik, Maskinværksted m. M., i Fredensborgvejen Nr. 11, og der flyttede han ind i 1911, efter at Ejendommen var moderniseret. Forretningens Vækst fremgaar af nogle Tal fra et lille Jubilæumsskrift fra 1912. Omsætningen var i 1888 16.358 Kr., i 1893 78.714 Kr., i 1898 205.274 Kr., i 1903 287.761 Kr., i 1908 446.992 Kr., og i 1912 var den paa 700.000 Kr., men senere naaede den op paa halvanden Million, efter hvad Sønnen har meddelt mig. Forholdet mellem Arbejdsgiveren og Arbejderne var altid godt, og Varerne, der udgik fra Fabrikken, var gode og anerkendte over hele Landet.

180 ansatte

I Social-Demokraten (Kristiania) for 28. Maj 1913 findes en længere Artikel i Anledning af Meyeres 25 Aars Jubilæum, og deri hedder det: “Dersom trikotagefabrikant H Meyer ikke hadde været socialdemokrat, vilde vi sikkert imorgen ha været en Olavsridder rikere. - - - Hr. Meyer har i en aarrække tat ivrig del i partiarbeidet. Han har blandt annet været Medlem av arbeider-samfundets styre og i 12 aar været Medlem av herredsstyret i Aker, hvor han altid lægger megen interesse for dagen”. Paa den Tid sysselsattes ca. 180 Mennesker i Bedriften, og Arbejderne, der deltog i Middagen paa Holmenkollen, fik udbetalet et Gratiale i anledning af Jubilæet.

Avholdsmann på sin hals

I Hjemmet i Naur og andre Steder havde Meyer lært Drikkeriets Forbandelse at kende paa nært Hold. Han blev Afholdsmand og fik derved god Indflydelse paa andre. Conrad Lauritsen havde en meget dygtig Ekspedient og Sælger, en Nordmand, der hed Rasmussen. Denne Mand blev saa forfalden, at Lauritsen tilsidst afskedigede ham. Saa fik Meyer fat paa Rasmussen, og det lykkedes nu at faa Manden vænnet fra at drikke. Senere var Lauritsen flere Gange ved Rasmussen og bød ham højere Løn, men Rasmussen blev Resten af sit Liv hos Meyer. Meyer fik forresten et Par Brødre til Kristiania, men disse var ikke just Afholdsmænd, og den ene blev sendt tilbage til Danmark, hvor han blev Vintapper.

Barna overtar

I 1919 overtog en Søn, Henry Meyer, Ledelsen af den store Virksomhed. En Søster til ham, Kirsten Meyer fik udsalget i Torvegaten; men da hun endnu var for ung, kom Belsheim, der havde været Rejsende og Sælger for Meyer fra 1908-14, til at bestyre Forretningen et Par Aar; nu er han Grosserer i Oslo. Kirsten Meyer blev efter nogle Aars Forløb gift med Kaptejn Riiser Larsen. Hendrik Meyer var gift to Gange. Ved sin første Kone fik han 5 Børn, og da hun døde, og han giftede sig anden Gang, fik hver af Børnene 200.000 Kr. Ved sin anden Kone fik han 2 Børn, og da han døde den 27. Februar 1941, efterlod han sig en formue. Det er den fattige, jydske Drengs Eventyr.

I følge folketellingen i år 1900, bodde trikotasjefabrikant Meyer med familie og noen ansatte – til sammen 15 personer i villa ”Sofiero” som lå i Mosseveien 208. Senere flyttet familien til villa ”Springbank” i Skogbakken 4 og derfra til villa ”Fjeld” i Skogbakken 2, der hans datter, Else Meyer Jacobsen, nå bor. Hun har vært engasjert i hjelpearbeide i Bangladesh. I hele 17 år har hun vært sekretær i foreningen Norsk Bangladeshforening og 7 ganger har hun har vært på besøk i landet. En har vervet faddere til 500 barn og sørger for 5 skoler. Til tross for sine 90 år, går hun på sine ben fra Nedre Bekkelaget ukentlig til Holtet og det er en kjempebratt vei.

Kilder

• Pedersen, Gunnar: B.5: Aktuell historie V : Nordstrand og Østensjø - før og nå. 2012. 114 s. Utg. Dreyer. ISBN 978-82-8265-051-9. S. 101: Johan Hendrik Ludvig Meyer - en dyktig bekkelagsmann.

Artikkelen er basert på «Aktuell historie», Gunnar Pedersens spalte i Nordstrands Blad, som senere har resultert i seks bøker. Den ble opprinnelig publisert som NB 544 den 15.02.2011. Litteraturlista er den Pedersen oppga i sin utgave av artikkelen. Flere artikler finner du i denne alfabetiske oversikten.