Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Oluf Sneve til Skandinaven 1904-08-24

Norgesbrev fra Oluf Sneve til Skandinaven 1904-08-24
Informasjon om brevet
Dato:	1904–08–24
Fra sted:	Nord-Trøndelag, Verdal
Fra:	Oluf Sneve
Til:	Skandinaven
Til sted:	USA, Illinois, Chicago
Nr. i samling:	76
Samling:	Norgesbrev
Oppbevaringssted:	Jostein Molde
Tagger:	Årsvekst og avling, Arbeidsliv, onnearbeid, Økonomiske kår, priser, skatt, handelsliv, Kommunikasjon, jernbane, ordensforstyrrelser, jordskred, Nærmiljø
Viktig:	Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Fra Werdalen - Rig høhøst, men anden grøde daarlig - Forskjelligt nyt. -

Paa de fleste gaarde her i Værdalen er nu høet kommet nogenlunde vel i hus. Sent blev det, før man kunde begynde slaataannen, da kulde og regn hindrede græsvæxten. I slutningen af juli fik vi imidlertid nogle solskinsdage, som satte fart i væxten, saa høavlingen for de fleste gaarders vedkommende snarere blev over end under middelsaar. Og det kom vel med, for korn og poteter staar til dato saa daarligt at udsigterne er temmelig mørke - for kornets vedkommende endog haabløs. En og anden gaard faar muligens nogenlunde modent korn. men på mange steder har man allerede nu maattet slaa baade byg og havre for at berge det til kreaturerne.

Høyprisen er for tiden 5 a 6 øre pr. kilo, men vil antageligvis til vaaren stige til det dobbelte. Bonden har jo iaar ikke andet end hø at vende i penge, og penge maa der til for at klare renter og skatter, saa han er nødt til at sælge af det han har. Man spaar at bygdens beholdning af hø ud paa vinteren vil være saa liden, at der maa kjøbes andetsteds fra til enorme priser, hvis man da ikke foretrækker at redu¬cere besætningen.

Halm fra ifjor betales nu med den her i bygden næsten uhørte pris af 60 øre pr. vog og vil ud paa vinteren formentlig ikke være at faa for nogen pris, da beholdningen fra ifjor er ubetydelige.

Fra egnene omkring Kristiania har der nu indfundet sig adskillige opkjøbere af hø, og der er afsluttet handel om ikke ubetydelige kvanta - at leveres i presset stand ud i november og december ved Værdalsørens jernbanestation.

Banens aabning til Værdalsøren er besluttet at skulle finde sted den første oktober. Skinnerne er nu for en tid siden lagt til Værdalsøren, og man holder paa med sidste gangs grusing på strækningen Levanger - Værdalsøren. Paa stationsbygningen arbeides der endnu med grundmuren, men antagelig vil bygningen, hvis første etage blir af sten og anden af træ, være færdig omkring midten av mai næste aar. Indtil den tid tænker man at greie sig med udhusbygningerne, som snart vil være ferdige.

Hell-Sundebanen vil vistnok blive en lidet lønnende banestump - saa lidt lønnende, at det ikke er bare pessimistisk anlagte naturer, som mener, at tabet vil bli saa stort, at det endog kan bli tale om at nedlægge driften. Men først maa man jo begynde den, maa vite.

Der arbeides for tiden paa linjen med en styrke af ca. 800 mand, og blandt denne skare findes der selvfølgelig en del, som ikke er mors bedste. Riktignok er der ikke længere brændevin at faa kjøbt hverken i Levanger eller paa Steinkjær, imellem hvilke byer det største antal arbeidere er beskjæftiget, saa man skulde tro, der ikke var meget fyld ved anlægget. Men der rekvireres stadig betydelige kvanta - væsentlig sprit - fra Trondhjem, og uordener, overfald og forstyrrelse af veifreden hører ikke til sjeldenhederne. Her i Værdalen hvor der ikke paa halv hundrede aar har fundet et overfald sted, er sikkerheden for liv og lemmer blit temmelig liden. Det er ikke bare det at slusken er en skræk for veifarende, som jevnlig anastes og forulæmpes paa alle mulige vis, de overfalder fredelige folk i deres eget hjem, gjennem-prygler og svimeslaar dem. Her i vaar overfaldtes saaledes, uden mindste foranledning fra hans side, gamle stationsholder Sneve paa Værdalsøren - nu en halt, helseløs mand paa sine otti aar - paa trappen til sit eget hus af to jernbaneslusker, og han vilde viselig have ladet sit liv, om ikke en her i bygden velkjent mand, Martin Hynne, en behjertet, haandfast kar, som tidligere i mange aar fungerede som politi paa Værdalsøren, med fare for sit eget liv var kommen den gamle til hjælp.

Naar jeg har nævnt den gamle ved navn, er det fordi jeg ved, at tusinder af "Skandinavens"s læsere kjender ham saavel fra hans ophold i Amerika i en række af aar, som fra hans snart 30-aarige virksomhed her som stationsholder og hoteleier på Værdalsøren.

Slige voldshandlinger finder friskt væk sted her i bygden, uden at det fra myndihedernes side strax træffes de nødvendige forføininger for at sikre sig forbryderne og faa dem straffet. Her er fuldstendig lovløshed. "Jernbanepoliti" findes ikke. Anlæggets ingeniører har nemlig besluttet at sætte en rekord. Banen færdigbygget uden "jern¬banepoliti"! Distriktet maa finde sig i, at nogle liv springer, naar det for ingeniørene er en æressag at undvære politi.

Jeg synes at høre tusinder af "Skandinaven"s læsere sige ved læsningen af dette brev: Dette Værdalen - hvor forskjelligt fra det Værdalen, jeg kjendte. Og det har de grund til at sige. Forskjellen er stor - ikke bare i reining af veifred og husfred. Priserne paa føde¬midler er i den senere tid steget saa betydelig, at det viselig vil fore¬komme de fleste i Amerika boende Værdøler utroligt naar jeg her opregner, hvad man nu maa betale for enkelte ting: Æg betales med 5 øre pr. stykke, smør med optil 45 øre pr. mark! Multer hvoraf der iaar blir lidt i fjeldtrakterne heromkring, med 50 øre pr. kilo, faare¬kjød optil 1 krone pr. kilo. Kyllinger, som man for ikke mere end 8-10 aar siden betalte med 18-20 øre pr. stykke, koster nu optil 45 øre pr. stykke. Ørret maa man nu betale med 23 øre marken. Laks faaes ikke længer.

Siden det store jordskred er der ikke fisket lax i den tidligere på den slags fisk saa rige Værdalselv. Vandet er fremdeles lige tykt og leret som det var strax efter skredet, hvilket er let forklarlig, da der stadig raser støre og mindre jordstykker ud hele dalen opover. Saaledes har der fundet udras sted langs den nye vei, som anlagdes efter skredet, i saa umiddelbar nærhed af veilegemet, at det kun er et tidsspørsmaal, naar veien raser ud. Man har derfor nu udstykket ny veilinje langs elven, hvorved ankomsten til det høiere oppe liggende dalføre Vuku i betydelig grad vil lettes, idet man da vil undgaa de stygge bakker som i aarhundreder har været de kjørendes skræk - jeg mener de berygtede rypebakker og stubskinsbakker. Over en del af skredet vil da veien komme til at gaa.

Den store strækning som udgjør selve skredet, er nu ganske færdig til opdyrking igjen. Der er ganske frodigt græs over hele sletten og forholdsvis store stykker med kratskog. Som bekjendt er der midt ude paa sletten opført en større barakke, hvor en del s[t]raffanger har holdt til i sommer under sit arbeide med at beplante diverse strækninger af skredsletten. De har opført sig exemplarisk, har arbeidet overordentlig flittigt, man har derfor taget bestemmelse om, at de samme fanger skal sendes herop til næste sommer, saafremt straffetiden ikke da er udløben, selvfølgelig.

En af de hidsendte fanger, hvis straffetid udløb forrige maaned, androg om at maatte faa vedblive at arbeide, for blev han sendt tilbage til Kristiania, hvor der ikke nu er arbeide at opdrive, blev resultatet af hjemsendelsen en ny forbrydelse. Og mandens andragende blev -saavidt vides - indvilget.

Siden skredet har elven nede ved Værdalsøren forandret løb, saa det nu ikke er muligt at komme op med dampskib eller andet større fartøi, hvorfor Værdalsbruget har anlagt et nyt sagbrug i Levanger, hvor udskibningen nu foregaar. Det er intet sparet ved opførelsen af den nye dampsag, hvis kostende udgjør ca. 140.000 kr., saa den i enhver henseende er tidsmæssig, og overordentlig solid.

Paa selve Wærdalsøren bor nu to læger. Kommunelægen og en privatpraktiserende, og en dyrlæge, som eier en herskabelig bebygget eiendom opført paa gaarden Maritvolds tomt. Der findes apotek, dampbad, hoteller - trykkeri, hvor "Indherreds Folkeblad" trykkes. Bladet og trykkeriet eies af Johannes Aas.

Olavsdagen feires ikke længer i Værdalen. Nu sidste 29de juli saaes i hele bygden kun 4 flag vaie. Det var hele festen.

Af kjendte mænd, der i den sidste tid er afgaaet ved døden, kan nævnes doktor Schultz, kaptein Sommerschild, Per Moe paa Haugs¬lien. Ole Rostad på Tronæs og nogle andre, mindre kjendte mænd.

O.S.