Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1810 nr. 19 til 22 (mai)

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Den utskrivbare versjonen støttes ikke lenger eller har rendringsfeil. Oppdater eventuelle bokmerker i nettleseren din og bruk nettleserens standard utskriftsfunksjon i stedet.
Norsk Landboeblad 1810 nr. 19 til 22 (mai)
Kjeldeinformasjon
Navn: Sivert Aarflot
Født: 23. oktober 1759
Død: 14. april 1817
Sted: Volda
Tidsrom: 1810
Nedtegnet av: Øystein Sande
Beskrivelse: Dette er den fyrst årgong, dette er den mest innhaldsrike årgangen, den einaste som kom ut med 52 nummer, ein for kvar veke gjennom heile året.
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Norsk Landboeblad 1810 nr. 19 (5. mai)

Pløiningen begyndt ved Søekanten, men igien ? ved nyfalden Snee og stærk R?kulde.

Mange af Norges smaa Jordebrug behøver i flere Dele Forbedringer end de store, som, foruden at de almindelig have fordeelagtigere Beliggender, er der ogsaa førhen fundet adskillige Leiligheder til nyttige Foretagender. Paa de hældende Agre, og førend man begynder at pløie, at opkiøre een a to Furer Muld fra den nederste til den øverste Agerrene, befordrer meget Agerens jævnere og trivligere Væxt. Den Ager man saaer Byg udi, maa have Giødsel, og den anvendes bedst, naar man strax efter hver Øktpløining (et par Timer) besaaer det pløiede Stykke, bringer derindpaa Giødselen ved smaa Læs, spreder den jævnt ud og derpaa harver Stykket med en Træharve, da forblandes Giødselen med den fine Mulds Overflade og befries fra at bortdampe i Luften eller skruktørres ved Vind og Sol. 1) En Øgtpløining med een Hest, kan være større og mindre, men oftest omtrent 1000 Qvadratalen, hvorudi saaes (om det er Havre) omtrent en trediedeels Bog, og efter et Middeltal? kan give een Tønde Havre. Karvi er et Frøe, som Bonden kiender og bruger som et Kryderie, men paa faa Jorde voxer det til nogen Fordeel, fordi man deels ei har kunnet og deels ei giort sig Umage for at forplante samme, hvilket paa denne Aarstid lader sig giøre paa saa simpel Maade, at man, paa de Jorde hvor Karvi findes i nogen Mængde, opstikker med en Spade nogle smaa Torve, hvorudi Karvirødder ere indsluttede, som man kan see af Spiren; disse Rødder lægges i en Kurv eller stor Bærekasse og kan saaledes bringes enten Søe- eller Landvei til den Gaard man vil forplante dem, som maa være i nogenlunde lignende Jordbund, med den man tok dem fra. Karvi kan og forplantes ved Frøet, som saaes enten i Maji, eller som bedst, i Augustmaaned, strax efter det er modent, og da vil det blomstre og bære Frugt næste Aar. Karvi er nyttig til mange Slags Mad, da Rødderne omplantede blive velsmagende som Pettersilliens. De unge Blade bruges i Suppe og Buskene eller Riset, efter at Frøet er afgnikket, kan hakkes, tørres langsomt og males iblandt Korn til Bagstemeel, hvoraf faaes et velsmagende, mavestyrkende og sundhedsbefordrende Brød. Frøet er anvendt isat i Brændevin, til Kommenvand og Olie, og som Lægemiddel har Karvien opløsende vind- og melkdrivende Kræfter.

Almetræet er nu bleven alt for sieldent, men finder man et Almetræ kun af nogle faa Aars Alder, saa har det oftest lange Grene til langt ned paa Stammen, hvilke synes tilbyder sig til Formerelse. Man bøier Grenens tvende sidste Aatskud? som en Bugt ned til Jorden; man optager med Jernspaden et Huul, omtrent et Qvarteer dybt og redt, bøier Grenens Bugt der ned i, sætter en Krog over Bugten, dog saa at det sidste Aars Skud har to a tre Øine eller Løvknopper ovenfor Jorden. Denne Slags Forplantning kaldes Aflægning, vil foretages naar Sneen og Tælen er af Jorden, eller førend Træet faaer Løv. Efter et Aar er det ikke altid at Bugten har skudt Rødder, men efter to Aar kan den flyttes, da man forud skiller Grenen eller den ny Plante fra Moderstammen, og nedsætter den paa det Sted man vil at Træet skal voxe, som om tre a fire Aar ogsaa vil give Aflæggere. Hvorledes Almetræet formeres ved Frøesæd og hvordan man kan opelske og omhægne hele Haver og Lunde af Almetræ. derom vil jeg ogsaa ved dette Blad give Anviisning. Hæggetræet er ogsaa villigt ved Aflægning.

Kaalrabidyrkningen er i de sidste Aar og i nogle Bøigder bleven mere almindelig end forhen, men Omgangsmaaderne ere forskiellige: Nogle udsaae eller sætte Frøene med engang i den Jord de skal blive staaende udi til Høsten, Andre udsaae Frøet i Maji, i Jord som ikke nylig er giødet, hvilket gielder om alle Planter, hvis Rod skal spises; den saaes saa tyndt at hver Plante staaer omtrent en Tomme fra hverandre, De omplantes ved St. Hansdagestider, een og en halv Fod mellem hinanden, og bedste Væxt synes de have opnaaet, naar man ved Omplantningen med en liden Spade, som en Muurskee, optager Huul til hver Plante; i disse Huler lægges med samme Spade noget frisk giødning, hvorudi Planten nedsættes og omfyldes med fiin Muld. Den nedlagte Giødning forvandler sig inden kart Tid til een, Roden omgivende og væxtdrivende Jord. Men at Kaalrabi har fordrevet Næpedyrkningen er ikke saa ganske rigtigt, da de almindelige blaa røde og gule Næper ere ved deres Syrlighed, og blandt anden Mad, en meget sund Spise, som modstaaer skiørburiske og gigtiske Tilfælde, og ved passende Brug og deres blodrensende Egenskab, vilde være gode mod den Kløe og Fnat mange plages af. Et godt Gurgelvand faaes ogsaa af Næper. De saaes almindelig ved eller efter St. Hansdagstider, Mere om disse en anden Tid.

Erter, saavel de almindelige Sukkererter som de saakaldte større Sabelerter, vilde give Bonden mangt et godt Maaltid om Sommeren, naar han kun vilde dyrke denne Slags Væxt. Erterne settes i Rader, 6 Tommer fra hinanden, 2 Tommer dybt og en halv Alen mellem Raderne, naar de ere opvoxne til en Tværhaands Høide, ? de og stænges. - I de yderste Rader af Sengen sættes de høieste Stænger, ikke over de et Qvarteer fra hinanden. - I Midten haves de mindste Stænger og kunne der sættes rummere. - Jorden, hvorudi Erter sættes, maa være temmelig feed, men ikke nylig giødet, thi ellers blomstre de vel stærkt og give mindre Frugt. Humle, som i disse Egne ikke findes voxende paa hvert tyvende Jordebrug, burde dog fleresteds forplantes, og det er let, naar man i Vaarstiden faaer sig nogle Stykker friske Rødder, som have ny Skud. De nedlægges 2 Alen fra hverandre, en Tværhaand dybt i noget feed og varm Jord, hvor Solen har frit Skin; naar de spire op, hyppes de og stænges. I sin Tid, naar den bær Frugt og der sees et guult Støv paa Humleknopperne, er det Tid at plukke den. Stænglerne afskiæres da en halv Alen fra Roden og Knopperne afplukkes, som lægges nogen Tid paa et luftigt Sted at tabe Fugtigheden, siden præsses Humlen sammen og pakkes i Sække eller Kasser, hvor den beholder bedre sin Kraft end om den forvaredes løs. Humlens Nytte ved Bryggerier er bekiendt og har været anvendt i 800 Aar, (før blev deels brugt Pors). Humlerankerne eller Stænglerne kunde anvendes som Hamp, de maa da bankes før Røitningen og røites i Snee om Vinteren paa et lavt Huustag, tørres, brydes og behandles som Hamp. Traadene ere stærkere end af Hamp og Liin, men ei saa hvide. Et stærkt Lærret til Overboxer og Trøier for Arbeidsfolk, ja ogsaa Seildug til sine smaa Baade kan Landboen tilvirke. - Som Lægemiddel er Humlen: opløftende, urindrivende og mavestyrkende. Nota: Dyrkbar er hver Dag i Foraaret! og variget Hæder med de Landboemænd eller Fruentimmer, som vel anvender Dagene!

Posten ankom i Torsdags og medbragte af offentlige Blade: Kollegial-Tidenden No. 15, Statstidenden No. 30 og 31, Iversens fyenske Avis fra No. 52 til 55, Tillægget til Tiden fra No. 100 til 104, Tronhiemss Avis No. 33 og 34, og Iversens Avis No. 15. Nyhed: [vanskeleg å lese]

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 20 (12. mai)

Naar det indtræffer ligesom denne Vaar, at et pludseligt Sneefald, i faa eller flere Dage, bedækker det pløiede og deels besaaede, deels ubesaaede Agerland; saa maa, naar Snøen igien er aftøet og Jorden saavidt tør, Ageren harves, saavel den det før har været besaaet og harvet, som og især den ubesaaede, da det ikke er godt at nedsaae Kornet paa den af Sneelaget ligesom trumlede Jord og i den Fugtighed som Snee¬vandet har efterladt, og naar Harven gaaer igiennem efter Sneen, forstyrrer den tillige mange Ugræsvæxter som har begyndt at spire under Sneen, samt forblandet i Overfladen den Giødningsgas, som har under Sneelaget steget øverst til Muldoverfladen og ville ellers bortdampe. For øvrigt at pløie i Vaarsnee, saa at den færste Snee væltes ned med Furen, som deels uforsigtigen er giort, har havt skadelige Følger, da den, som naturligt, ei allene forkiøler Agerens Overflade, men især forstyrrer Giødningens Gas; kort: Erfaring har viist, at Agerne efter nedpløiet Vaarsnee, ere blevne forringede.


Bekiendtgiørelse.

Magistraten i Bergstaden Kongsberg har, under 24de Marts sidstleden, kundgiort i offentlige Tidender, hvilken betydelig Vaadeild bemeldte Stad er overgangen, og derhos indbudet ømtfølende Menneskevenner til at yde til samme Stads forarmede og ulykkelige Medborgeres Rædning, hvad Leilighed maatte tillade. Senere har velbemeldte Magistrat, under 10de f. M., ladet følgende bekiendtgiøre: "Af Breve fra andre Steder til endeel af Bergstadens Indvaanere, ere vi blevne opmærksomme paa, at der yttres Lyst til at vise Godgiørenhed mod de i vort Avertissement af 24de f. M. ommeldte Brandlidte, men at man savner en Indbydelsesplan for ethvert Sted især, hvorpaa Gaverne kunde antegnes, og ligeledes Mænd paa samme Sted til hvem de kunde afleveres. Det vil smerte os, om nogen saadan Mangel i Foranstalt¬ning skulde betage vore lidende Medborgere den Trøst og Opretning, de af Ædeltenkendnde ellers havde erholdet; derhos maa vi beklage, at deels vor indskrænkede Yid ikke tillader vidtløftig Korrespondense, deels savner vi paa mange Steder de til en saadan Omsorg nødvendige Bekiendtskaber. Dette Forlegenhed formene vi at blive hensigtsmæssigst afhjulpne, naar vi, som herved skeer, ærbødigst henvende os til Magistraten respektive i Kiøbstæderne, Fogder og Sogne-præster respektivt paa Landet, med venskabeligst Anmodning, at de paatage sig den hædrende Beskiæftigelse at foranstalte, Enhver for sit Distrikt, indbuden og indsamlet til agtbare og ved Ulykke forarmede Medborgere, hvad den for Menneskers Vel omtfølende, dertil Formuende, kunde vilde yde. Det vil blive os en behagelig Pligt, under enhver Omstændighed at vise Giengield, og vi undlade ikke foreløbig og taknemmeligst at tilkiendegive: at os allerede for nogle Dage siden ere tilhændekomne anseelige Gaver fra enkelte Hædersmænd, saasom: Hr. Stiftsbefalingsmand Rosenkrantz i Christiania 200 Rdlr., Hr. Provst Berg i Land 165 Rdlr., foruden andre Ædeltænkende, der have begiert deres Navne fortiede; men vort Hierte føger og Trang til at offentlig¬giøre: at Grosserer Mørks Enkefrue i Kiøbenhavn, ikke før kunde have modtaget Underretning om den Ulykke der rammede denne i flere Henseender beklagelsesværdige Bergstad, hvis Indvaaner hun var i en tidlig Alder, at hun jo strax foranstaltede udbetalt betydelig Understøttelse til den Brandlidte, efter eget Valg, men og til Uddeling ved os en Summa af Tre Hundrede Rigsdaler. - Hvor lykkelig den, hvis Evne og Villie skiønt harmonere!" - I Anledning heraf, anseer jeg det for min Pligt, ærbødigst og tienstligst at tilkiendegive for samtlige respektive Medborgere og Indvaanere i Søndmørs Fogderie, at hvad Gave Nogen maatte finde Lyst og Evne til at yde de Brandlidte og Forarmede af Bergstaden Kongsberg, den skal jeg med megen Fornøielse modtage og besørge rigtig afleveret paa behørigt Sted, samt besørge offentlig Kundgiørelse om at Gaverne have naaet deres Bestemmelse. Denne Bekiendtgiørelse lader jeg deels cirkulere i Fogderiet og deels findes et Exemplar deraf hos hver Lensmand nedlagt, saa at Enhver, som behager at yde Noget i ovenmeldte Henseende, kan finde Leilighed til paa samme at tegne sig. Det er behageligt at kunde lindre lidende Medborgeres ublide Kaar. Held den, hvis Evne tillader det! - Jeg har mange Beviser paa at god Villie, i dette Fald, ikke mangler dette Steds Indvaanere. Brandalsgard, den 3die Maji 1810. A. Landmark.


Fortsættelse av H. Barliens Almue-Erindringer.

Dersom man, mellem 7 og 14 Dage, efter at Sæden er lagt i Jorden, observerer meget Græs at fremkomme, som oftest er Tilfældet naar man saaer førend Jorden er beqvem, det er: førend den er saa tør at Hestene kan gaae nogenledes ovenpaa, som før er anmærket, da kan dette forekomme ved løselig at harve en saadan Ager over, hvilket Arbeide ikke maa foretages om Morgenen i tørt Veir, men om Aftenen efter Solens Nedgang; men fornemmer man, at der strax vil komme Regn, da er det allerbedst at foretage dette Arbeide; eller ogsaa man haver anskaffet sig en Vandemaskine, saa at man strax kan vande Ageren efter en saadan Harvning. En saadan Vandemaskine er et saa nødvendigt Redskab for en Jorddyrker og tillige saa simpel at anskaffe sig, at jeg ei vil udsætte dens Beskrivelse, men anføre den strax, paa det at den desto før man komme i Brug. Vandemaskinen giøres saaledes: Hvis man ikke har en liden Kiørevogn med 18 Tommer høie Hjul, saa indretter man sig en saadan, saa simpel og saa lidet bekostelig som mueligt, f. Ex. Hiulene saver man af en Savtømmer eller anden Stok som er 18 Tommer tyk, og laver det saa at det Stykke man saver af Stokken bliver 6 Tommer lange, hvilket da udgiør Hiulets Tykkelse. I Mangel af Jern til Axel tar man og giøre denne af Træ. Man observerer, at naar Hiulene ere saa lave, saa maa Armene være krumme foran, paa det at Kiærren kan komme til at staae been (horisontal) naar Hesten er forspændt. Paa denne Kiærre eller Vogn giør man en en Kiste, to og en halv Alen lang, en Alen bred og tre Qvarteer eller 18 Tommer høi, ganske vandræt og med Laag paa. I Bunden af denne Kiste, ved bagerste Ende, giør man en Luge (Ventiil) ligesom i en Smedebælg, der ligeledes slutter ganske tæt, dog saa at den let kan aabnes. Derpaa giør man tvende Træer, hvert tre og en halv Alen langt, tre Tommer bredt og een og en halv Tomme tykt, paa disse giør man et Hul i Midten, saa stort som en Kobberskilling, sætter saa en Nagle paa hver Side af Kisten midt paa Gavlen, ved disse Nagler sættes de sidst beskrevne Træstykker, saaledes at de kan bevæges, og paa foreste Ende af disse Træstykker, saaledes at de kan bevæges, og paa foreste Ende af disse Træstykker fæstes en liden Fiæl eller Bræt, som er 4 Tommer bred og 28 Tommer lang, men paa bagerste Ender af samme Træer lægges et Trærør, som er 3 Alen langt og 1 Tommes Aabning i samme; dette Rør kan giøres af fire smalle Bræder og sammen¬føies med Spiger og Enderne tillukkers: derimod giøres en Aabning paa Midten af dette Rør saa stor som en Kobber¬stilling, en ligesaa stor eller lidt større Aabning giøres paa Kisten ved Bunden og paa bagerste Ende, hvorfra gaaer et Rør af Læder, en Alen langt, og hen til den paa Røret anbragte Aabning. Dernæst giøres mange smaa Huler paa underste Side af det 3 Alen lange Trærør, ligesom Bunden i en Sigte, og da er Vandmaskinen færdig. (Fortsættes.)

Posten ankom i Torsdags og medbragte ? offentlige Blade: Statstidenden No. 32 og 33, Iversens fyenske Avis fra No. 56 til 59, Tillægget til Tiden No. 105 og 106. Budstikkens anden Deel fra No. 1 til 4, og Bergens Avis No. 16. Nyhed: Under 23de Marts d. M., har Hs. Majestæt udgivet et nyt Reglement for Kaperfarten og Prisernes Behandling, hvorefter, foruden Storbritaniske, ogsaa de Skibe som brukges til Smughandel paa Storbritanien eller have falske Papirer ec., bliver gode Priser.

Dette Blad redigeres af Ugiveren og Søn Rasmus Aarflot.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 21 (19. mai)

Udtog af Nordens og Norges Historie i det første Halvtusinde Aar efter Christi Fødsel, fortsat fra No. 15. [1. spalte:] Som Regentere i Norden det siste Hundrede Aar, nævnes for Norge: Hodbrod og Himinleig. I Siælland: Fridiev 2den, Fredis 1ste Søn. I Uppsala i Sverrig: Vanland og Visbur. Andet Aarh. I Norge: en Vidrhall, Havar og Godgust, I Siælland: Frode 2dens Søn, Oluf, Vermunds Søn. I Skaane: Rig, som stammede fra Heimdal og den første som antog Kongenavn i Norden, og Danp, Rigs Søn. I Upsala: Domald, Domar og Dygvi. Under disse Aarhundrede skulle Nor, en gordisk Prinds, give Norge sit Navn; og en Folke bliver navnkundig, som den tappreste blandt Vermunds Stridsmænd. Tredie Aarh. Som Konger i Norge: Hiemgiest, Gudlaug og Sylving. I Siælland som i Skaane og endeel af Jylland: Dan Mykillari, Danps Søn, som kaldte sit hele Rige Danmark. Frode 3die, Dans Søn. I Upsala: Dagur, Agni, Alrek, Erik, Yngvi og Alfred. Fierde Aarh. I Norge: Mandil og Herser. I Siælland og Skaane: Fridlev 3die, Frodes Søn. I Sverrig: Jørund, Hugleik og Hagen. Under denne Tid levede Helten Stærkoder. I det femte Aarh. Konger i Norge: Brand, Godgiest, Brynjolf, Bard og Hergils. I Siælland og Skaane, deels adskilte deels som ene Regentere: Frode 4de, Fridlevs Søn. Ingild, Frodes Søn, Halvdan, Frode 4des Søn. Frode 5te, Ingilds Søn. Helge, Halfdans Søn. I Sverrig: Ani, Ali og Egil, Ani Søn. Otte Vendelkraki og Avil. - Som mærkelige Tildragelser: at nogle Jyder, Angler og Sachser gik overtil og indtoge Britannien, som af Anglerne blev kaldet Angland, og den danske Kong Helge igien indtager Jylland og Angland. [i høgre marg på sidene 81 og 82:] Tidsregister: Aar efter Christi Fødsel: 1. fødtes Svegdir. 34. Vinlandi. 45. Driva. 67. Bisbur. 100. Domald.. 127 Donp. 133 Domar. 148 Drot. 166 Dygvi. 170 Don Mikill? 191 Dagur. 216 Agni. 220 Frosii. 235 Frode 3die. 241 Alrekur. 245 Skiolf 262 Gudlang. 265 Yngvi 2den. 267 Alfred, 290 Jørun og Halfdann 292 Hugleikur. 295 Heki. Sylaugur. 300 Hagbard og Fridlev 3die. 310 Stærkoder. 316 Ann. 338 Alf. 370 Frode 4. Frækul. 386 Egil. 391 Øgvaltur, Rogalands Konning. 419 Oll Vindelkrast. 438 Helge. 446 Adels. 460 All Uplæaing. 465 God?st 479 Hroll Kroli. 485 Eystein. [Mange av namna er utydelege, og kan vere feil gjengitt her]


Fortsættelse af H. Barliens Almue-Erindringer.

Naar man vil bruge den tilforn beskrevne Vandemaskine, da, dersom man ikke har Søen eller andet Vand i Nærheden af den Ager som skal vandes, saa maa man i Forveien enten grave en Dam eller ved Render lede Vandet saa nær som mueligt. Har man nu Søen, en Elv eller Dam, saa kiører man først derhen med Vandemaskinen og Kiøreren sidder foran paa Kisten, med Fødderne paa det 28 Tommer lange Bræt, som derved nedtrædes, hvorved det 3 Alen lange Rør hæves op. Nu trykker han Vandkisten baglænds i Vandet, hvorved den i Bunden anbragte Luge aabnes og Kisten løber fuld af Vand. Derpaa kiører han frem og hen til den Ager som skal vandes, naar man da vil vande, tager man Fødderne af Brættet og da falder Røret ned og Vandet i Kisten løber giennem det omtalte Læderrør, ind i det beskrivne Trærør, som da, formedelst de anbragte Smaahuller, giør en Vandkandes Virkning, kun at det vandes i en Bredder af 3 Alen, og saaledes kiører man frem og tilbage til Kisten er tom, da man atter kiører hen til Vandet for at fylde Kisten o. s. v. - Naar man vil vande stærk, kiører man langsom, men naar man vil vande lidt, kiører man hastigt. - Saaledes troer jeg, at den som har nogenledes Begreb, vil kunde komme til at giøre dette Redskab, og ved Brugen indsee og rette de Mangler som mueligens vil kunne indtræffe. (Fortsættes.)

At Landboeungdom, Drenge og Piger, fra den første Tid de tage Deel i Jorddyrkerarbeidet, vænne sig til at udsaae forskiellige Frøe og især Sædekornet, ethvert Slags til passende Tykhed og maadelig dyb Nedharvning, med Hensyn til Jordartens Bestanddele og beliggende fra flad til den bratteste besaaelige Grund, er en for Landvæsenet vigtig Øvelse; thi, hvad et kyndigt Øie og en øvet Haand kan ved Udsaaeningen bidrage til Kornarternes Forædling og en rigere Høst, er betydeligt. For tykt saaede Kornvæxter vantrives, da Halmstraarne der fortrænge hinanden og raadne, hvilket man almindelig kalder underraadt, og for tynt saaet giver alt for ofte Rum for de Slags Ugræs, som borttrækker Agerens Fedme og giør Kornarten maver. Men man maa kiende Jordarternes Forskiellighed: der gives nogle, og især blandt Dimulden, hvor omtrent en halv Deel af det Udsaaede synes være borte; flere hvor kun en Tredie eller Fierdepart af det Udsaaede savnes, andre Arter igien hvor de fleste Korn, især af Byg, kan frembringe 2de Straa, i nogle Jordarter 6 til 7, og i de frodigste og meest frugtbringende 8 til 10 Ax af een Rod, men denne Jordart er ogsaa sielden.

Om Potetes Forplantning, gives for denne Gang kun følgende: Jeg har i flere Aar, af store Poteter, udskaaret med en liden Kniv hvert Øie, med en halv Tommes Omkreds, og brugt disse til at sætte som Sædepoteter, og fundet disse udskaarne Knipper ligesaa frugtbringende som at sætte hele Poteter, der ofte skyder saa mange Stængler, at de fortrænge hverandre. Efter at Frugtøinene ere fratagne, har man omtrent Trefierdedele af Poteterne tilbage til Madlavning.

Posten ankom i Torsdags og medbragte af offentlige Blade. Statstidenden No. 34 og 35. Iversens fyenske Avis fra No. 60 til 62. Tillægget til Tiden fra No. 108 til 111. Budstikken No. 5 og 6. Trondhiems Avis fra No. 35 til 38, og Bergens Avis No. 17. Nyheder: Skibsfarten bliver alt mere og mere levende i de danske Farvande. En engelsk Kanonbaad, kaldet Grinden, som i Vinter har lagt ved Anbolt og i Aar har taget 12 danske Fartøier, blev den 13de April erobret og tagen af Premier¬lieutenant Skibsted af Søe-Etaten. I det russiske Rige fødtes i sidste Aar 467278 flere end der døde. Blandt de i samme Aar bortdøde, var den Ældste 160 Aar gammel. I det russiske Asiens Simbirske Gouvernement, 5 a 600 Mile med Østen ifra Norge der er et Sted, hvor Jorden allerede i tre Aar brænder. Man seer ingen Ild, men derimod Røg, som opstiger fra flere Steder. Jorden synker kiendelig, og naar man trykker paa den, fremkommer Luer. Exempel paa frugtbart Ægteskab: "Andreas Prarce, em Voxdugefabrikant i Bristol, giftede sig den 20de Januar 1801 med en Hanna Taylor, der i sex Aar har skiænket ham fiorten Børn, og som det synes, lover ham en Hob flere. Børnene bestaae af 3 Drenge, fødte i Oktober 1801, 2 Drenge fødte den 3die Oktober 1802, 1 Dreng og 1 Pige fødte i Juli 1803, 2 Drenge den 18de Maji 1804, 1 Dreng og 1 Pige den 14de Februar 1805, 1 Dreng og 1 Pige den 14de Jan. 1806, og 1 Dreng den 16de November 1807." Imitationen vil være vanskelig. - I en Deel af Holland, der er afstaaet til Frankrig, regnes Indbyggernes Antal til over 330000.

Anledning en Deel mig givne Breve og Erindringer, angaaende dette Blads Modtagelse, maa jeg herved tilkiendegive: at Landboebladets Fordeling og Forsendelse besørges af S. T. Hr. Divisionschef og Postmester Randulff i Borgen ? ? alle tilbagekomne Subskriptions... [slutten er utydeleg]

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.


Norsk Landboeblad 1810 nr. 22 (26. mai)

Udtog af Nordens og Norges Historie i det 2det Halvtusinde Aar efter Christi Fødsel. Siette Aarhundrede, sættes som Konger i det Trondhiemske eller Norge: Havar, Harald-Trygill og Thrond. I Siælland og Skaane, først under een Regent, nemlig: Frode 6te, Ingilds Søn, og Rolf Kraki, Helges Søn, som og tillige regierede over Sverrig og giorde Erobringer i England, og siden Frode 7de, Ingilds Søn i Siælland, og Valdar, Ingilds Sønnesøns Søn, i Skaane. I Sverrig: Eystein, Solvi, Jude og Ingvar. Syvende Aarhundrede regierede i Norge: Harald og Herlung; i denne Tid var en Half Konge paa Hordeland i Norge. I Siælland: Halvdan 2den, Frode 7des Søn. Rørik, Halfdans Søn. I Skaane: Harald 1ste, Valdars Søn. Ivar Vidfadme, Halfdann 3dies Søn, regierede baade over Danmark og Sverrig, men Norge bliver i denne Tidsalder deelt i mange smaa Stater. Ottende Aarh. Udmærkes blandt Konger i Norge: en Herlung, Griorgard og Guderid, Eysteins Søn; fra disse Tider udbreder Nordmændene sig Tid efter anden i Frankrig, England, Skotland og Irland, og bleve deels frygtelige. I Danmark: Harald Hildetand, Røriks Søn. Sigurd Ring, Ivar Vidfadmes Datters Sønnesøn. Regnar Lodbrog, Sigurd Rings Søn, der tillige udstrækker sit Herredømme i England og Norge, og Sigurd Snogøje, Regnars Søn. I Sverrig regierede imidlertid en Omund og Ingjal Ildraade. Niende Aarh. Udmærkert blandt Konger i Norge: Halfdan Svarte, Gudriks Søn, og hans Søn Harald navnkundig som den første Enevoldskonge i Norge, der siden blev kaldet Harald Haarfager. I Danmark regierede: Haardeknud, Sigurd Snogøjes Søn, og hans Brødre Hemmning og Sigfried. Erik 1ste, Gotfrieds Søn, og hans Søn Erik 2den, samt Gorm den Gamle, Haardeknuds Søn; han bringer hele Danmark, ligesom Harald Norge, under et Herredømme; næst forud havde regieret i Skaane en Oluf, Konge i Sverrig, og hans Sønner. Under dette Aarhundrede bebygges Island og Færøiene af de Norske. [I høgre spalte, s.85/86:] Tidsregister, efter norsk Udtale. Aar efter Christi Fødsel. 510 fødtes Sølvi ur Njorden. 518 Ingvarr. 551 Brout-Ø?. 554 Halfdan. 565 Gudrandur. 577 Hjørvor ut Ylfing. 580 Ingjaldur. 587 Ivar Biofatmi. 600 Asa. 6?3 Olafur Trietelgja? 620 Solveig et ur Solve 630 Eysteinn Hardradi. 646 Ingjaldur. 658 Haldan Hvidbeinn. 663 Asa Eysteinsdottir. 677 Einkur Agnarsson. 691 G? 705 Eysteinn. 705 Skjoldur Konung. 710 Hildur Eiriksdottir 710 Dagur Konung paa Vestmæri. 738 Halfdan Mildt. 738 Alfarinn Konung. 743 Hlif Dags dottir. 770 Eysteinn Konung. 771 Aligeir Konung. 771 Gudreydur Konung Mikillati. 774 Alfhildur Alfarinsdottir. 804 Olafur, Geirstads-Alfur. 805 Gandalfur Konung. 806 Hogni Konung. 823 Halfdan Svarti. Så heile sidebreidda: 832 fødtes Ragnhild, Harald Haarfagres, Harald Haarfagres Moder. 841 blev Halfdan Svarte Konge paa Agder og Vestfold. 853 fødtes Harald (siden kaldet Haarfager), 863 døde Halfdan, i hans Sted blev Harald Konge, da han kun var 10 Aar gammel. 865 holdt Harald det betydelige Feldtslag mod Gandalf, hvorefter han fatter det Forsæt at underlægge sig hele Norge. 885 blev han Herre over hele Norge. 890 blev hans Haar skaaret og han fra den Tid blev kaldet Harald Haarfager. 898 fødtes Erik Blodøxe. 903 fik Erik en Deel i Riget Norge.923 fødtes Hakon, siden kaldet Adelsteens Fostre. 936 døde Harald Haarfager. 937 blev Hakon antagen til Konge i det Trondhiemske og siden i det øvrige Norge, hvor hans Regiering blev rosværdig, og han fik Navn af Hakon den Gode. Hidtil havde Odins hedenske Religion i mere end Tusinde Aar hersket i Norge, men Hakon begyndte at indføre Christendommen og giver mange for den Tid gode Love, af hvilke meget endnu er gieldende. 963 blev Hakon den Gode saaret i et Feldtslag og døde. Efter ham blev Erik Blodøxes Sønner, Harald Graafeld og hans Brødre, Konger i Norge. Efter disse var Harald Gormsen og Hakon Jarl en Tid Regentere, en tilsidst i det tiende Aarhundrede Oluf Tryggeson, under hvis Regiering Christendommen udbredtes i Norge og Island.

I Anledning det mig nylig givne Spørgsmaal: "Hvad skal der giøres ved en gammel Humlehauge som ikke vil bære Frugt?" vil jeg her tilføie: at efter 8 a 10 Aar har Humlens store og sig vidtudbredende Rødder, forringet og udtæret Jorden; Hunplanten bliver gold og vantrivelig; man maa derfor, efter 8 a 9 Aar begynde at flytte Rødder til et nyt og beqvemt Sted, at en anden Humlehauge kan være istand, førend den første bliver unyttig, og saaledes vil Humlehauger være omlagte hvert 10de eller 11te Aar. Nok et Spørgsmaal: "Hvorledes kan den, for Græsvæxten saa hinderlig Hvidmose, udryddes af Engene?" Som Middel til at udrydde eller formindske Hvidmosen, veed jeg intet bedre end en nogenlunde tilstrækkelig Giødsel af Hestemøg, der i Staldgruben har været fulddrænket af Hestens Urin, hvilken Giødsel, foruden at dræbe Mosen, befordrer Græssets frodigere Væxt, især paa fugtige Enge, hvor Hvidmosen helst forekommer.

Peberrod er en af de Planter som jeg troer Landboen vil opmuntres til at dyrke, da den baade er en nyttig Kiøkkenurt og et for Sundheden fortrinligt Middel, helst i mislige Kornaar, da fordærvet Korn og megen Fiskemad eller Blandinger deraf maa spises, og ofte har forvoldet saadanne Sygdomme, som Peberrodens Brug kunde forekomme. - Peberroden forplantes ved at tage smaa Stykker, af Tykkelse som en Pibe-Stik, som lægges i velgiødet sort Muld, og stikkes skraas ned et Qvarteer dybt. Hvert tredie Aar maa Bedet omgraves og Rødderne omplantes. Stedet hvori de sættes, maa ikke være for tørt.

Posten ankom i Torsdage og medbragte af offentlige Blade: Statstidenden No. 36 og 37. Iversens fyenske Avis fra No. 63 til 65. Tiden fra No. 45 til 48. Tillægget til Tiden fra No. 112 til 115. Budstikken No. 7 og 8. Trondhiems Avis No. 39 og 40, og Bergens No. 18. Nyheder: Under 6te April er udkommet et allerhøist Kongelig Reglement, hvorved Rets-Gebyrerne i Priissager og Betalinger for Kaperbreves Udfærdigelse bestemmes. I Norge udmyndtes Kobber-Toskillinger til 373 en Trediedeels Rdlr. pr. Skippund Kobber, og denne Mynt, hvis Præg er paa den ene Side Hs. Majestæts Navn i Træk med Krone over, og paa den anden Side den Indskrivt: - 2 Skilling Courant 1810, - skal i alle Courantbetalinger gaae og gielde, og af Enhver antages for dens paalydende Værdie. Den engelske Admiral James Sanmarezo, som i forrige Aar havde giort Regning paa at 3000 engelske Skibe da havde gaaet igiennem store Belt, skal sidst i f. M. være kommen tilbage til de danske Farvande med en Flaade af omtrent 150 Seilere, hvoriblandt 20 a 30 Krigsskibe og af hvilke endeel saaes gaae ned ad Beltet. (?) Neppe vil han kunde bringe alle disse tilbage til Engelland igien. Fra Riga skrives at Priserne paa Hamop og Hør være sidst i Marts meget faldne. Gid saadant ogsaa vilde strakke sig hid, hvor Søebruget ellers vil lide meget ved Hampens overdrevne Dyrhed. Mellem Russerne og Tyrkerne hersker endnu Krigsurolighederne ligesaa op i Spaniens og Portugal. Fra Cadix ventes snart Efterretninger om et betydeligt Udfald.

Dette Blad redigeres af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.


Sivert Aarflot.jpg Norsk Landboeblad 1810 nr. 19 til 22 (mai) er ein del av prosjektet Sivert Aarflot og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Artiklar i Kjeldearkivet skal ikkje endrast, bortsett frå at lenkjer kan leggjast inn.
Fleire artiklar finn du i denne alfabetiske oversikten og på prosjektforsida.