Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1811 nr. 27 til 29 (oktober, november og desember)

Fra lokalhistoriewiki.no
Revisjon per 14. des. 2019 kl. 09:33 av Thoni (samtale | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Norsk Landboeblad 1811 nr. 26 til 29 og Extra Følgestykke (oktober, november og desember)
Kjeldeinformasjon
Forfattar: Sivert Aarflot
Født: 23. oktober 1759
Død: 14. april 1817
Stad: Volda
Tidsrom: 1811
Transkribert av: Øystein Sande
Skildring: Den andre årgangen inneheld 29 nummer. Bladet kom ut kvar veke heile første halvåret, men så var det slutt på papir-tilførsla, og dei tre siste nummera kom først i november og desember.
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Extra Følgestykke til Norsk Landboblad 1811 (Løverdagen den 12 Oktober)

Kometen af Aaret 1811

Kometen af Aaret 1811, hvis Hales Glands viste sig under afvigte Maaneds Tid tydeligst og til Siderne mest guul mellem mørke Hagelskyer den 11te og 12te Septbr. Men størst den 8 og 9 October.

Den blev ellers først seet fra nogle Fieldegne Natten mellem den 23de og 24de August, da den var i den lille Løves Stiernebillede, men siden formedelst tyk Luft ikke førend den 5te og 6te September, da Udgiveren først observerede Kometen, omtrent midt mellem Stiernerne i den store Biørns Baglaber (Fødder) endda med en liden og mat Hale, som den forestilles paa vedføiede Tegning over Himmelegnen og det Stykke af Kometens Bane den tilbagelagde fra 5te September til 1ste October. [teikning av komet]

En Komet i vor Himmelegn er et mærkværdigt Syn. - Men Kometernes Sieldenhed, og de deels halelignende Lysningestraaler, som ved Soelstraalernes Brækning i en Kometes Dunstkreds, bliver synbare og forskiellig fra den blaa Himmelluft, har givet Overtroen og Uvidenheden Anledninger til at ansee dem, som Forbud paa Ulykker og Landeplager. Derfor høres ogsaa i vore Dage, at Mængden af Almuesfolk nævner en Komet med synbar Hale, for en Stierne som drager eller bærer Riis; ja Mange, frygtsom ved at see dem, lukker sig sørgmodig inde, som, hvis de følte sig vore Tiders Oplysning til Nytte, langt hellere og oftere vilde med en opmuntret Siel beskue disse, ved Almagten ordnede, og vore høitidelige Grandsknings Betragtninger værdige, Himmellegemer, der, hvis de ikke medførte sin blanke Hale, oftest havde gaaet vor Opmærksomhed forbi, og imedens de fra os ere bortfiernede (som nogle over eller i flere hundrede Aar) maa igiennemvandre et for Tanken vidløftigt Himmelrum.

De som haver spurgt: Hvoraf mener man Kometernes Hale bestaaer i, kan i Foranstaaende finde mine Tanker, for hvilke blandt mine Grunde Følgende kortelig fremsættes. For Ex. Først i det Smaae: Man seer naar Solen om Morgenen kommer frem, og ligesom pludselig skinner igiennem et Vindue, som endda har Dug og Vanddraaber paa sig, da fremkommer i et Værelse, hvor ellers ingen Dunst var tilsyne de saakaldte Solstrimer, i hvilke sees svævende en utallig Mængde Luftkugler ligesom smaa forgyldte Stierner, hvilke man kalder Solegran eller Solstøv. - Herfra til det Større, saasom: I klart Veir, naar i vore Dale eller paa Fieldheder Færskvandene uddampe og overhelles med en egen Taage, og Solen igiennem en Fieldkløft træffer an paa denne Taage, da seer man tidt blanke Strimer, som dog oftest tabe sig midt mellem Fieldet og Zenith. Men endnu tydeligere: Naar Solskinnet i Opgangen træffer en med Regnbyer ledsaget Skye, da sees ikke sielden blanke og med Skuen pyramidegaaende Lysninger og Strime, af hvis ?lige Stillinger Bonden veed at ville spaae Forandringer i Veirliget, ? slige Luftsyn ere hyppigst i tung og sammenpresset Luft, som snart vil briste til Forandring. De i visse Sags Veirligt ogsaa om ? synlige Lysstrimer, som man her helst kalder Solstaver, er og af samme Slags. Og hvad er vel Morgenrøden, der i klart Veir ofte breder sig i en Hast langt over vor Himmelegn, andet end oplyste Luftdele i Solens Skin, som i den østre Horizont igiennemgaaer vandagtige eller skyede Dampe.

At en Komets Dunstkreds maa være meget sammenpresset, er ? rimeligt, som den med en hastig Fart skal igiennemløbe en Himmelegn hvor den har ingen vanlig Bane, og dens Atmosfære indtrykkes paa alle Sider af en fast Himmelluft. At det er Solskinnet igiennem eller over Kometens Dunstkreds eller Atmosfære, som fremvirker Halens Lys, synes tydeligt ved denne Komet, hvis Hale ofte har havt en stærkere Glands ved Siderne, hvor en tykkere Deel Solstrimer faldt i Øiet, end for Midten, hvor de paa denne Side vare tyndere, og paa hiin Side af Kometens Skygge længer fra os fiernede.

Paa vedstaaende tegning er Kometen forestillet paa 4 forskiellige Steder:

1) hvor den saaes den 5te og 6te September.

2) hvor den stod Natten mellem den 14de og 15de Septbr., og da gav dens Hale den stærkeste Lysning over den nordre Himmelegn, saa at de mindre Stierner bleve, ligesom i Fuldmaanestider, usynlige. I denne Tid var Kometen nærmest Solen.

3) Otte Dage derefter, en Løverdags Aften, da ved Halen saaes det Særsyn: at den vajede mod østre og vestre Sider, hvert 5te til 6te Sekund eller lidt mere eller mindre imellem, som ved Midten af Halen udgiorde omtrendt en halv Grad, og syntes tydeligst mellem den store og den bagenfor mindre Stierne, op imod den store Biørns Hos? Samme Tid syntes Halens Længde mellem 10 a 11 Grader - Det observerede vajende Syn i Kometens Hale, tross at have sine Aarsager fra en bølgeagtig Bevægelse i Kometens Dunstkreds.

4) Kometens Sted den 1ste October, da Fuldmaaneskinnet betog os Halens Glands, at den syntes mindre, hvilket og forestilles paa Tegningen.

Den puncterede Linie bemærker Kometens Bane. [figur som dekkjer nesten ei halv side]

De buedannede Linier, som sees paa Tegningen, ere Stykker af nogle Cirkler man forestiller sig omkring Himmelkuglen, af hvilke hver 10de Grad, som tælles fra Linien der deler den sydlige fra den nordlige Halvkugle hen op imod Polen, derved skulle ... Saaledes anmærker den som findes under Jagthundernes Fødder den 30te Grad Nordre Bredde; den som naaer igiennem den blanke Stierne i Jagthundens Halsband, igiennem den lille Løves Hale og Hoved og under Biørnens Forfødder eller Labber, den 40de Grad N. V. den der gaaer strax under den yderste blanke Stierne i Biørnens Hale og videre frem mellem Stiernerne af 3die Størelse, som een i Biørnens høire Bov og to i venstre Forfod, er den 50de Grad; den igiennem Biørnens Ryg og Kiæft forestilles paa 60 Grader, den oven Biørnens Øie forbi?gende dobbelte Linie er af Polarcirkelen, der forefinnes 23 Grader fra Polen; den øverste i Biørnens Øre og Hoved gaaende Bue er paa 7 Grader Nordre Bredde.

De lige Linier, som fløde sammen imod Polen, tælles som Længde Grader, mellem og med Middags Kredsene, fra det Punct hvor Solen staaer ved Foraarets Begyndelse; saaledes fra Østen, gaaer den 130 Grads Linie ned hos de 2de Stierner i Biørnens venstre Forfod; den 140 Længdegrad bag Biørnens Øre og Stiernen i høire Bov, o. s. v.

Under ethvert Stiernebilledes Forestilling begribes et vist Antal synbare Stierner. Saaledes, i den store Biørn, har nogle Astronomer beregnet 7 Stierner af 2den Størrelse (disse udmærker den i Fortiden saakaldte Karlsvogn, hvorhos man nævnte Hestene, Vognstangen, Vognen og Vognhiulene) 3 af 3die Størrelse, 14 af 4de Størrelse og 8 af 5te Størrelse.

Til Jagthundene, af hvilke noget forestilles paa Tegningen, har man regnet 1 Stierne af 2det Størrelse, 3 af 4de, 8 af 5te, 10 af 6te og 1 af 7de Størreøse.

Til den lille Løve, som heller ikke er tagen heel ind paa Tegningen, regner man 3 af 3die Størrelse, 3 af 4de og 9 af 6te Størelse.

Mellem ungefærlig hvilke Grader og Stierner Kometen i September Maaned har gaaet frem, troer Udgiveren at de som for ikke nøie kiendte Himmelegnen herved kan erindres, og kun for saadanne er Dette arbeidet.

Over Kometens Gang i Oktbr. kan og ventes Tegning.

Norsk Landboeblad 1811 nr. 27 (9. november)

Den siden Juni Udgang tilbagelagte Sommer og Høst har i disse Egner for Landvæsenet været meget gunstig. Engene gave rigelig Græs; Høetørkeveir havde man i hver Uge - om ikke saa ? som i forrige Aar, saa dog saa godt at de som vare paapaapasselige med Høets Røgtning neppe vil klage over at maatte indhøste raadent eller branket Høe. - Kornvexten blev paa nogle Steder ? dreven af Varmen, men paa de fleste Gaarder gav Agerlandet derimod riig og velmoden Afgrøde. [dårleg leseleg avsnitt]

Men nok en Mærkverdighed i Jevndøgnstiden, ved den ualmindelig tykke Altolt?, som især naar Vinden var ... og især dem 25de og 26de September med førte em Lugt sp, af fiern Jordbrand.

Blandt flere ekonomiske Mangler, som Udgiveren kiender, og hvis Afhielpning vilde spare store Pengesummer i Landet, anmærkes: at Mængden af Landboklassen enten ikke finder Leilighed eller ei bekymre sig for at have større Forraad af Korn og Meel end at, som Ordsproget lyder: det Gamle kan naae det Nye; og lykkelig ansees disse imod saa ?, der maa borge, laane eller sulte inden deres Agers halv? bliver, som man siger, Madsøgende. Men den Skade og Forarmelse der er ved at forbruge Kornet strax efter at det er indhøstet er saa betydelig at intet var højligere at ønske, end: at de virksomme og i saa mange andre Dele meget formaaende Norges Selskab ville give Opmuntringer, udsætte Premier og finde Midler til understøttelse ?til. Udgiveren øjner Haab ved de forvendende Magaziners ?, at, efterhaanden flere og flere Landbofamilier kunde tillægge sig et halv eller heelt Aars Forraad af Korn og Meel, saa at Kornavlen fik i det mindste overligge Vinteren med den følgende Vaartid før den blev malet til Meel, og den fordeelagtigere Drøyhed og Styrke herved kunde vindes ved Madlavningen og Næringsmidlernes Forraad vilde vorde blandt de kraftigste Midler til Norges Velstand.

Paa efterstaaende Figur sees noget om Kometens Gang i Oktober, og da ligesaa lidet her, som paa den i Følgestykket af 12te Oktober aftrykte Figur, kunde tegnes dens Hale for hver Nat den var synbar, da samme vilde falde i hiinanden og Figuren blevet mere utydelig; saa er den kun paa 3de Steder afbildet, nemlig: den 9de Oktober, da dens Glands gik op mod den rødlige Stierne i lille Biørnens Skuldre, altsaa over 20 Grader, den 17de, da den gik op mod Dragens Hoved, omtrendt 15 Grader og 31de, da Fuldmaaneskinnet giorde Kometens Hale usynbar, paa 2de matte Striber nær, en fra hver Side af Kometens Dunstkræds, af Længde omtrent 2 Grader.

Maanens Skin har havt mærkelig Virkning paa Synbarheden af denne Kometes Hale, hvillen har vist sig allerstørst og tydeligst nogle Aftener efter Fuldmaane, førend Maanen kom op over den østlige Horizont. Det Slags vajende og spillende Syn: at Kometens Hale har udbredet sig snart til den ene snart den anden Side, er nogle Gange bemærket meer eller mindre, saaledes især om Aften den 7de November.

[stjernekart 1/2 side] Det Stiernebillede Kometen siden den forlod den store Biørns, har igiennemvandret, kaldes Herkules, med den af ham, som forestillet, paa venstre Arm holdende Hovudet. I dette Billede overskar den efter det Tilsyneladende, den Bane som en af Dunstkreds og Hale mindre, men mere guldgult Komet i 1807 igiennem samme Himmelegn tilbagelagde, og findes her aftegnet for hver Aften Skyen tillod Udgiveren at observere ?, i dens Gang fra Herkuli høire Skulder til op i Liren. Saaledes 1807 i Oktober den 23, 25, 29, 30, 31 og November den 2, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 13, 14, 15. I Livens Billede den 18, 19, ec. Her afbildes altsaa 2de forskiellige Kometers Baner.

Adskillige og meget fortælles og skrives i Anledning af denne Komet; nogle ville at den skal have været i vor Himmelegn i det 10de Aarhundrede, og om saa var, men den da havde Dunstkreds og Hale lignende nærværende Tids? eller skulde man tænke at de fiærne og forskiellige Solverdener og Luftegne, som en Komet igiennemvandrer mueligen kan fortynde eller forøge dens Dampe?

Men hvad skal man tænke videre om Kometerne, hvis Tal Nogle sætte saa betydeligt, som til omtrent 4000 (See Helmuts Astronomie, Pag. 369) Derimod vor Indsigtsrige Justitsraad Bugge, at man kan ei med Vished antage uden 390 til 400 Kometer i omtrendt 4000 Aar, som er mere overensstemmende med deres sieldne Synbarhed. - Maatte i saadan Anledning ytres nogle Tanker: Mon saadanne Vandrings-Stierner evig har været og maa være Vandrings Stierner? Er det ikke hellere at tænke, at det almægtige og gode Væsen, som har ordnet og opholdet saa mange Soleverdeners Kloder, endnu giver dem Tilvæst? Og kan ikke Kometerne være Kloder som for at oppnaae sit Væsens Egenhed, maa beredes igiennem forskiellige varmere, koldere eller med unævnelige Beskaffenhed svangre Himmelegne ? vorde ? at tage Plads. ? at sirkle om en Hovedplanet. [...nokre linjer som er vanskelege å lese] Og hvorved, om vores Jord da den var i sit Chaos gik samme Cirkel som i dens bekiendte Tusinde Aar, eller dens Bane da var vidløftigere, igiennem saadanne Solevirvler og Luftmaterier der dels kunde opløse dels hærdne ec. dens Substanse, til hvad den en Tid skulle være.

Nye Opmuntringer for Landboen. Klassen for Huus og Konstflid i Selskabet for Norges Vel, har, paa Grund af Dyrlæge Johannesens Veiledning til at giøre Krølhaar, meddelt til almindelig Oplysning: at emhver Tyr, Oxe, Koe, Qvie, eller andet Ungqvæg har, saasnart der er bestemt til at holdes bestandig hele Vinteren paa Stald, vaskes tilgagns paa Halen, Halehaarene afkuppes, og Halen atter vaskes flere Gange med stærk Saltlage. Herved vil blive samlet en stor Mængde Haar, som kan tilberedes til ypperlige Krølhaar, hvorved Landet vil vinde betydeligt, og Dyrene ikke lide det minste Skade, da Halerne om Vinteren blive fuldkommen udvoxne, inden de skal bruges af Creaturene den paafølgende Vaar, for dermed at forsvare sig og drive de skadende Insekter paa Flugt.

Redigeret af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Norsk Landboeblad 1811 nr. 28 (20. november)

Efterhøsten vedblev at være mild. Intet Sneefald naaede Fiæren førend ud den 23de November; men Biergtoppe og Fieldheeder have i tre Uger forud været sneebetækte, dog merkeligt, at Luften i de lavere Egne, blev derved ikke meget afkielet.

I afvigte gunstige Høst, saae man nogle vildvoxende Planter blomstre og sætte Knopper anden Gang, (blandt hvilke Tyttebær Lyngen) som ere Sieldenheder i det nordenfieldske Norge.

Sildefiskerierne lykkedes nogenledes her i Egnen, i samme Fiorder, som forrige Aar, men ikke saa rigelig. Brisling og smaae Sild, som der meeste der gik til, folgtes hos Nodten for halvanden til to Rdlr. Tønden.

Fra Skoleholderen paa Wartdalstrand R. R. Mychlebust er mig meddeelt; "at de vulkaniske Virkninger i Bierger Iisflaaen, hørtes den 4de Juli, med tynde udflydende Dunster; den 5te August, uden synlige Dunster, og den 10de September om Formiddagen, stærke Knald med tykke udsprudende Dunster."

I nærværende Tid, da hjemmevirkede Klædestøier ere blevne saa vigtige, og det eneste Landboen bør tænke paa at forsyne sine Familier med, baade til Hverdags og Hædersbrug, vil der ogsaa alvorligere end forhen sørges for Faarenes Pleie og Røgt, thi det, at saa mange krepere af Vassot og Skurvesyge, kunde meget forebygges, naar man om Sommeren omhyggeligen samlede af de paa de fleste Jorder endog i Overflødighed vildvoxende bitre og sunde Urter, saasom Bukkeblade, Cokicare, Lemmerke, Ærenpris, Skiørbugknopper, Pengegræs, o. d. l. (ja, om man til samme Brug plantede Malurt, vilde det for Mange vist lønne Umagen) for at gives Faarene, især i Førstningen de bleve satte paa Stald, en Haandfuld, mere eller mindre hver, efter Urternes forskiellige Kræfter, seent om Aftenen, eller en god Stund efter at de have fortæret sin Aftensmad, saadant er befundet at have sin Nytte; ligesom og: at blandt Faarene Drikke haves, dels er Afkog af grønne Enerqviste, dels af smaaehakkede og kiøvede Rogn?, men ikke gives dem varmere end kuldslaaet eller halv lunkent. At give Faarene af og til Saltslikke, eller Affaldet af salt Sild og anden salt Fiskemad, som falder i Huusholdningen, synes ogsaa at befordre deres Trivelse.

For øvrigt iagttages: at have tørre og sunde, ikke kolde, men ei heller for trange og varme Stalde for Faarene: ikke drive dem saa længe ude i koldt og raadt Vinterveir, omskiønt Sneen kan være borte, og naar de i Vaartiden græsses paa den nygrønnende Mark, maatte haves et Forraad af tørt Løv, til at give dem naar de kommer ind igien.

Af saadane og andre Midlers Brug og Iagttagelser, fordrer det ene Stæd mere end det andet, alt efter Græsgangenes og Beliggenhedernes Beskaffenhed.

Om Udgangs-Faar (som gaaer ude hele Vinteren) paa visse Øer kunde haves flere end nu ere, var og at anprise.

Endelig ved disse indskrænkede Linier, kan ikke lades uanmærket: Norges Trang til gode Veiledninger om Faarerøgt, passende til enhver af dette Lands forskiellige Egner.

De venskabelige Ytringer fra nogle Abonnentere i min Omegn, om dette Blads ideligere Fortsættelse, maa jeg herved gjenmelde: At intet var mig fiærnere, end at tiene Enhver, som fandt sig nogen Nytte eller Fornøielse af mine Bestræbelser; men, blandt Aarsager, som har giort mig den ugentlige Fortsættelse umuelig, er Papirmangelen, hvorom jeg kan fremvise over et Snees Breve, foruden de 2de jeg her vil indrykke Indholden af, nemlig: Fra Dhrr. Fasmer i Bergen af 19de September dette Aar:

"Hr. Apotheker Dynner har foreviist os Deres ærede Skrivelse til ham af 5te dennes, med Begiær at see ham anskaffet det deri ordinerede Trykpapir, og da vi ikke kunde opfylde hans Forlangende i den Henseende, har han tillige ombedet os at tilkiendegive Dem Aarsagen direkte:

Den overordentlige Mangel af alskens Klude til Fabriqven, sætter da neppe istand til at forsyne vor egen Bye med det behøvende Trykpapir: vi maatte derfore endog i Tronhiem forbinde os til et vist Parties Leverelse, imod at erholde derfore et passende Qvantum Liinkinde, og derved bleve begge Stæder hidtil for saavidt hjulpne. Hvorledes nu Udfaldet vil blive til den kommende Vinter, er os ligesaa ubekiendt, som det af den Aarsag tillige er os, for Øjeblikket, umuelig at fastsætte noget Pris for den Artikkel."

Fra Hr. Foged Bull i Molde, af 3die Oktober: "I Forgaars kom Møllers Skib hjem fra Christiania, men bragte intet Papir hverken til Dem, mig eller andre, efter hvad Skipperen paa Tilførgsel har ladet mig svare: det giør mig derfor meget ondt, at jeg i saa Fald intet har kunnet udrette for Dem. At nødvendige Ting ere dyre, maa man finde sig i, men at de ikke kunne faaes for Penge, er næsten mere end man formaaer at fordøje."Saadan er Tilstanden for Papiir i vore Nordenfieldske Kiøbstæder. Nogle have givet mig den Anmærkning, at jeg har kunnet trykke Abc- og Catechism Bøger, og hvorfor da ikke ogsaa Bladet? Men dette skeede: baade fordi jeg derom havde givet Løvte, og var paabegyndt førend jeg faar nærværende Umuelighed at bekomme Papir, tilmed fordi Nødvendigheden bød mig at henlægge nogle Riis Papir dertil, da flere Skoleholdere have skrevet mig til og beklaget Mangelen, og at der paa visse Steder 3 a 4 Børn havde kun 1 af disse saa nødvendige Bøger. Om altsaa Bladet ei kan udgives ugentlig vil dog bestræbes derfore sdaavidt mueligt, om det bliver kun 1 a 2 Gange maanedlig.

Om nogle af Hovedkaraktererne iblandt de saakaldte gamlævis Bumærkji, som ellers heder Runebogstaver. [figurar]

Ved Fee forstod man Gods og Eiendom. Figuren lignede en Træstamme med tvende Grene, eller en Stolpe med to opad bøyede Nabber, hvorpaa kunde hænges meget Gods, formodentlig i den Tid meest af Fæet, saasom: Skind, Kiød, o. d. l. Ur var Armodens Mærke, lignende en opreist Steen med spids Top, hvorpaa intet kunde groe og lidet lægges; derfra har man endnu de gamle Ord: Urlidet og Urgrand, lidet. Dus var et Værges Mærke, forestillende en Kølle med en nedbøyet og omviklet Green eller paasat Vidjehanke, hvorved den kunde bæres paa Armen. De gamle Ord derom, ere blandt flere: Han go baanaa ein Dus, han dukkede dæ fraa se. Ois var baade Ødselheds og Giævheds eller Velgiørenheds Mærke, afbildende: at En lod fir grenede Træ vende ned, hvorved Godset kunde komme Andre ogsaa til Deel. Herom heder de gamle Ord: Dei oiste uttyve te qveim sa ha vilde. Ridbr, afbilder tvende Personer, af hvilke den ene hang den anden over Skuldrene og Ryggen, og var ham overmægtig. De gamle Ord derom: Han ridhr aa haanaa. Karn? bemærker et møjsomt Bostæd, og Adskilligt som medførte Vanskelighed, afbildende en Stolpe kun med een Nab eller Green, da det Lidet som derpaa kunde lægges, vilde vanskelig standse der, uden, som Ordsproget derom lyder: mæ Kav aa Bry. Hagl var en Mangfoldigheds og Haardheds Figur; den havde 6 Spirer eller Kanter ligesom Sneflokkene. Naud bemærkede Nød eller Mangel, ja ogsaa Niddingsdaad m. m., da Træets Green var nedvendt og fravendt. Iis ved et enkelt nøgent Tegn, som en Iistap betegnede Eenlighed og Brøstfældighed. Aar forestilledes ved en Solegang op og ned igien; Nogle forlængede den, at den lignede en Plov, og derved betegnede et frugtbart Stæd eller Aar o. s. v.; thi ved at forlænge, afkorte, eller sætte til atf andre Figurer, fik Mærkerne forskiellige Betydninger, og de gamle Ord, som fra saadant synes have sine Oprindelser, ere flere end her kunde gives Plads. Sol betegnes ved dens Gang ned og op og ned igien. (Fortsættes)

Rettelser til forrige No.: Pag 111, Lin. 1, ræstefrer? de Ord: forlod den store Biørns (lægges til; og var gaaen et Stykke forbi Botes Arm. Lin. 3 staaer: venstre Arm, læs: høire Arm. Lin. 7 staaer høire Skuldre, læs: venstre Skuldre.

Redigeret af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Norsk Landboeblad 1811 nr. 29 (28. desember)

Vinteren har hidtil ikke medført hverken megen Kulde eller Snee. Først i disse Dage, mellem Juul og Nytaar, er Sneen i Dale og Fieldegner voxet til 1 a 2 Alens Høide; men Kulden endnu ingen Stund stegen til over 6 Grdr., og oftest meget mildere. Stærk Blæst og Stormvinde har i Maanedens sidste Halvtid ofte raset, og et par Gange med Lyn og Torden.

Veirlysninger ere nogle Gange seete, men egentlige Nordlys for denne Vinter herfra slet ikke; om hvis Aarsager Udgiveren troer, at det har været Havtaagens Levninger eller fortyndede Dampe, svævende og vajende i en øvre Luftegn, i hvilke Solstraalerne brækkede og faldende i flerefolds og ulige Vinkler paa hinanden, som saaledes have, til sine Aar og Tider, frembragt ulige stærkere farvede Lysninger og Lysflimmer, oven for det egentlige og Jordfladen nærmere svævende Skaadde og Skyemaal.

Kometen har formedelst skyet Luft i denne Maaned været sielden at see, og den sidste Gang Natten mellem den 18de og 19de dennes. Sidst i denne Uge har vi vel havt klare Nætter, men, for Maanens stærke Lysning, er kometen ikke for det blotte Øie synbar, endskiønt man veed dens Sted, og deraf, saavelsom af den Tydelighed den sidst saaes med, kan formodes: at naar Maneskinnet igien dvæler om Aftenen, bag Horizontens østre Kant, vil Kometen endda øjnes, i, eller tæt ved Antinous Billede, paa den sydlige Himmelhalvkugle. [sidene 118 og 119 manglar på denne filmrullen]

Om Hovedkaraktererne i de ældste bekiendte Bumærkie eller Runebogstaver, fortsat fra forrige No. [figur] Tyr, bemærkede en Tyrnekrog, et Slags Anker eller Dræg. Ved nærmere retvinklet Grene betegnedes en Tyrrel, som man kjerne med, og ved flere tilsatte, en Tvære, som bruges ved Madlavningen.

Om Figuern Biarkan, har Udgiveren ikke endda fundet noget passende gammelt Ord, eller gammelt Sagn, som kan anføres. Og om Lougr ikke heller, uden Giætninger, som denne Gang ikke gives Sted.

Madr, benævnede en Mand, som havde Kone og Børn. Den er ellers en af de hyppigst brugte Buemærkji paa de Thun (Gaarder) som beboedes af flere Mænd, og der saaledes, at En som boede midt i Thunet, gav den midterste Stræg en tilføiet Hage, Kors eller Punct; de, som boede til en af Siderne, gav et lignende Mærke til den Green, som bemærkede samme. Havde Nogen sit Thun nedenfor de Andres, føjede han sit Mærke til Figurens Stamme eller Fod. Var der flere Beboere, fik Figuren ofte en nye med Kryds netegnet Green. Lige store Gaarders forskiellige Beliggende i et Skibrede, bemærkedes ved Grenenes Forskiellighed, fra spidsvinklede, bøjede, som ovenstaaende Figur, eller retvinklede, udad og op derfra, som følgende Figur. [liten figur]

Yr, er Støvregnens norske Navn; og man troede, at denne Slags Regn delede sig i flere Draaber jo nærmere den kom Jorden og jo dybere Steder den faldt ned paa. En Mængde af visse Slags Utøj, og en utællelig Flok af smaa Fiskeyngel, bleve ved en liden, men i sin Tid tydelig, Forskiellighed, betegnede ved samme Slags Figur. [ny figur] Disse er i en senere Tid tilføjede, og have faaet latinske Benævnelser efter Bogstaverne C E G P, og ved samme Tider, synes det vel, at man har omsat Ordenen og Benævnelserne af de ældre Karakterer, for at følge det Latinske Alphabet. Saledes sættes Figuren Aar for A, Biarkan for B; C er som meldt nyt og tilføjet; Dus heder D, o. s. v. [figurar] Første ovenstaaende Figur er funden indskaaren i ældgamle Vægge, Døre, Kar, Værktøiskasser, m. m., og gives Navn dels af Runerosen, dels af Mærkjeskrimsen; og, i Følge et gammelt Sagn maatte betegne Grundtrækkene til de fleste ældste Bogstaver og Bumærkjer, da det heder: Dei gamble Runerimara las aa saang ta Runerosins alle gamble Runi-Oor. De tvende andre Figurer vare Grundtrækkene til Efterfølgende, af hvilke de Første maa være meget gamle, og have havt dels uforklarlige og nu ganske forglemte Benævnelser; men de Sidste, som synes, af et nyt Grundtræk tilføjede, for at faae fuldtallige Karakterer, og opnævnes efter det latinske Alphabet.

Afskrivningen, som Udgiveren har, er omtrent for et halv hundrtede Aar siden skreven af en Rasmus Lievog, og at denne har fundet dem meget gamle, sees af hvad han havde hosskrevet, som og her tilføiet neden kan læses. [figurar] "Ovenstaaende Alphabet er med mueligste Flid afskrevet saaledes som jeg har fundet det, og kaldes af den gamle Skribent, det Mørske Alphabet; men jeg veed ikke hos hvem det bruges, eller om det er ret kaldet."

Blandede Efterretninger.

Indenlandske: Bergens Stifts Capituls-Taxt paa Kornvarer, sat 8de Novbr, dette Aar: Tiende: Hvede, Tønden 38 Rd., Rug, 28 Rd., Byg, 23 Rd. 72 ss., Havre, 14 Rd. 48 ss. Blandkorn, 15 Rd. 12 ss. Lanskyld og Leding: En Tønde Malt 2 Rd. En Tønde Korn 2 Rd. 4 Mæler Korn i Sogn 1 Rd. Men hvad Kongens Tiende i Nordhordlehn angaaer, da skal, efter den derom udkomne høj Kongelige Bestemmelse ikkun gives for Tønden een og enhalv Rdlr.

Middeltallet af de løbende 20 Aars Capituls Taxter bliver, for Hvede 11 Rd. 8 tre femtedeel ss., for Rug 7 Rd. 62 to femtedeel ss., for Byg 5 Rd. 90 ss, for Havre 3 Rd 75 to femtedeel ss, og for Blandkorn 4 Rd. 84 tre tyvendedeel ss., alt pr. Tønde.

Vandskyllene, som i forrige Maaned borttog nogle Broer her i Omegnen, giorde paa sine Steder større Skade, saasom i Vigs Præstegield, i Sogn, hvor en Gaard med 7 Opsidere blev af Fieldskred og Biergstykker overløben, 49 Mennesker omkomme, og 10 reddede sig igiennem Ruinerne, men ynkelig forslagne. Paa en anden Gaard, i samme Præstegield, kom 5 Mennesker ligeledes til Skade.

Ved Subskriptionen til Norges Universitet, vare Bidragene ved denne Maaneds begyndelse stegne til: a) i Dansk Courant, engang for alle 612,666 Rdlr., og i aarligt Bidrag 7107 Rdlr. b) i Dansk Spesies eng? for alle 3960 Rd. c) i Byg, aarlig 665 Td. d) Havre, aarl. 219 Tø.

Til Antiqvitets-Museet i det Kongl. Selskab for Norges Vel, var til 1ste September d. A. indsendt: 1) Forskiellitge Oldsager, bestaaende af forarbeidet Jern, Træe, Metal og Steen, 80 Stkr. 2) Pergamentsbreve, Inscriptioner, Bøger og antiqvariske Efterretninger, til 115 No.

Universitets Festen den 11te denne Maaned, eller Søndagene derefter, højtideligholdtes i de fleste Norges Egner, med al den Festlighed, som Stedet kunde tillade.

Redigeret af Udgiveren og Søn Rasmus Aarflot.

Tillæg til Landbobladet No. 29.

[Dette tillegget finst ikke på mikrofilmen på HVO-biblioteket, og må stamme frå ein innlånt rull eg brukte under innskrivinga.] Bekjendtgjørelse fra den Kongelige Qvarantaine Direction. Directionen har Efterretning om at den gule Feber er udbrudt paa de Canariske Øer, og at en smitsom Syge har ytret sig i Staden New York i Nordamerika. Som Følge heraf bliver de Canariske Øer og Staden Amboy indtil videre at anse som smittede Stæder, og Staden New Jersey, som mistænkt Land. I øvrigt henvises herved til Directionens Bekjendtgjørelse, af 15de October d. A. Den Kongelige Qvarantaine Direction den 28de Decbr. 1811. Steen Bille. Malling. Cold. Lange. v. Schmidt-Phifeldet. Roibe. M. Skibsted.

I de klare Aftener fra 2den til 7de Januar, blev Cometen herifra for sidste Tid seet. - De følgende Aftener forhindrede skyet Luft, senere den voxende Maanes Skin, og endelig dens Gang bag Horizontens sydvestlige Kant førend Aftenskumringen var forbi, samt dens Bortfiærnelse paa Banen, at vi ei mere kune øjne dette mærkelige Himmellegeme, som i sit Slags (det Udgiveren troer) var blandt de erindringsværdigste: baade for den lange Tid den var at see, og de Særsyn ved dens Hale: dels at voxe, dels aftage og voxe igien, dels syntes klostet?, dels spillende; ja, ogsaa ved dens Banes Elipse syntes Udgiveren noget Betragtningsværdigt.

Papirmangelen her paa Stedet og derved forbundne flere Hindringer, aarsagede at foranstaaende Tittelblad og Indholdsregister ei kunde udfærdiges førend til nærværende 8de Februar 1812. - Og ligesom Udgiveren, efter Nogles Anmodning, ved Slutningen af 1810 giorde Rede for Bladets Skiæbne, saa maa han her for samme kortelig tilkiendegive: at af hvad Bladet kostede ham i Aaret 1810 har han kun faaet en trediedeel betalt; men for 1811 endnu slet intet, veed ikke heller naar - altsaa ved disse 2de Aars Forsøg mere end 900 Rd. opofret, hvorfor hans Uformuenhed, ligsom og Papirmangelen, truer ham med at tage Afskeed med de kiære Landboere, som ønskede Bladet fortsat, dog vil han ikke for denne Gang sige dem ganske Farvel.


Sivert Aarflot.jpg Norsk Landboeblad 1811 nr. 27 til 29 (oktober, november og desember) er ein del av prosjektet Sivert Aarflot og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Artiklar i Kjeldearkivet skal ikkje endrast, bortsett frå at lenkjer kan leggjast inn.
Fleire artiklar finn du i denne alfabetiske oversikten og på prosjektforsida.