Nikolai Frederik Severin Grundtvig: Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 1: Linje 1:
{{thumb|N-F-S-Grundtvig.jpg|Portrett av Grundtvig fra 1848, med [[Leksikon:Dannebrogsorden|ridder av Dannebrogsordenen]]. Maleri av Christian Albrecht Jensen (1792-1870).|Den Hirschsprungske Samling, København}}
'''[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig]]''', også ofte referert til som '''N.F.S. Grundtvig''' (født [[8. september]] [[1783]] i Udby på Sjælland, død [[2. september]] [[1872]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] forfatter, teolog, dikter (særlig salmedikter), filosof, historiker, prest, filolog, skolemann og politiker.  
'''[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig]]''', også ofte referert til som '''N.F.S. Grundtvig''' (født [[8. september]] [[1783]] i Udby på Sjælland, død [[2. september]] [[1872]] i [[København]]) var en [[Danmark|dansk]] forfatter, teolog, dikter (særlig salmedikter), filosof, historiker, prest, filolog, skolemann og politiker.  


Linje 7: Linje 8:
Sentralt i Grundtvigsk tenkning var at allmenn folkeopplysning ville oppdra de unge til å bli aktive samfunnsborgere, og i den pedagogiske tenkningen lå at skolen skulle formidle gjennom «det levende ordet», og være et motstykke til den ensidige kunnskapsdyrkingen og den gamle latinskolen pugg. I dette lå tanken om at skolene skulle levendegjøre nasjonale og sosiale, kulturelle, religiøse og menneskelige verdier gjennom fortelling, foredrag og samtale uten tanke på eksamen eller faglig dyktiggjøring. Grundtvig ønsket en historieorientert folkeopplysning, og med også andre undervisningsformer enn det muntlige foredraget.  
Sentralt i Grundtvigsk tenkning var at allmenn folkeopplysning ville oppdra de unge til å bli aktive samfunnsborgere, og i den pedagogiske tenkningen lå at skolen skulle formidle gjennom «det levende ordet», og være et motstykke til den ensidige kunnskapsdyrkingen og den gamle latinskolen pugg. I dette lå tanken om at skolene skulle levendegjøre nasjonale og sosiale, kulturelle, religiøse og menneskelige verdier gjennom fortelling, foredrag og samtale uten tanke på eksamen eller faglig dyktiggjøring. Grundtvig ønsket en historieorientert folkeopplysning, og med også andre undervisningsformer enn det muntlige foredraget.  


<!-- [[Leksikon:Dannebrogsorden|Ridder av Dannebrogsordenen]]-->
== Kilder ==
== Kilder ==
*[https://snl.no/Nikolai_Frederik_Severin_Grundtvig Nikolai Frederik Severin Grundtvig] i [[Store norske leksikon]]
*[https://snl.no/Nikolai_Frederik_Severin_Grundtvig Nikolai Frederik Severin Grundtvig] i [[Store norske leksikon]]

Sideversjonen fra 14. mai 2017 kl. 07:31

Portrett av Grundtvig fra 1848, med ridder av Dannebrogsordenen. Maleri av Christian Albrecht Jensen (1792-1870).
Foto: Den Hirschsprungske Samling, København

Nikolai Frederik Severin Grundtvig, også ofte referert til som N.F.S. Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby på Sjælland, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, dikter (særlig salmedikter), filosof, historiker, prest, filolog, skolemann og politiker.

Han øvde stor innflytelse også i Norge, hvor han påvirkning av den teologiske debatten også her fikk utslag i grundtvigianismen som et alternativ til den pietistiske vekkelsesbevegelsen.

I et norsk lokalhistorisk perspektiv er han særlig viktig gjennom det teologiske og pedagogiske grunnlag han ga for folkehøyskoleideologien. Denne hadde sitt utspring i Grundvigs ideer og tanker om at alle barn og unge har rett til utdanning. Den første private folkehøyskolen i Danmark ble startet i 1844, fra 1864 flyttet og kjent som Askov Højskole. Denne skolen ble et forbilde for de norske folkehøyskolepionerene, blant annet for Herman Anker (1839–1896) som startet den første norske folkehøyskolen i 1864, Sagatun folkehøgskole.

Sentralt i Grundtvigsk tenkning var at allmenn folkeopplysning ville oppdra de unge til å bli aktive samfunnsborgere, og i den pedagogiske tenkningen lå at skolen skulle formidle gjennom «det levende ordet», og være et motstykke til den ensidige kunnskapsdyrkingen og den gamle latinskolen pugg. I dette lå tanken om at skolene skulle levendegjøre nasjonale og sosiale, kulturelle, religiøse og menneskelige verdier gjennom fortelling, foredrag og samtale uten tanke på eksamen eller faglig dyktiggjøring. Grundtvig ønsket en historieorientert folkeopplysning, og med også andre undervisningsformer enn det muntlige foredraget.

Kilder