Østre Syljuset (Vang gnr. 46)

Østre Syljuset
Fylke:	Innlandet
Kommune:	Hamar
Gnr.:	46
Type:	Matrikkelgard

Østre Syljuset er en matrikkelgard i tidligere Vang kommune, nå Hamar kommune.

Dette er i hovedsak råtekst fra Sevald Skaares bygdeboknotater og en del av prosjektet Digital bygdebok for Vang i Hedmark, som er lagt ut under lisensen cc-by-sa.

Matrikkel nr. 36. (Før 1836),

nytt matrikkel nr. 177, løpenr. 210 – 213

Nå: Gnr 46 bnr 1 og 2

Eiendommens beliggenhet og grenser

Syljeset ligger i hovedsak nord for Veståsvegen, vest for Pinnødegården, øst for Markestad og nord for Løvlien. Eiendommen grenser til Vang almenning i nord.

Beliggenheten er dominerende med herlig utsikt over så vel Mjøsa som en rekke av Mjøsbygdene og Vestoppland i sydvest og vest.

Forklaring på navn

Oluf Rygh skriver i sitt verk Norske Gaardnavne følgende om navnet Syljuset:

46. Syljuset. Udt. sý`ljuset. ― Syllesett 1616. 1669. Sylleset med Sylleset Engeland 1723.1/4. *Seljusetr, af Trænavnet selja (Indl. S. 73).

Sevald Skaare skriver:

Man mener at navnet stammer fra tre-navnet selje i første stavelse og er ellers et set-navn.

Seljusetr etter gammel norsk skrivemåte.

Gardshistorie

Dette er en eldre gard, den henføres til vikingtidsgardene og stammer fra den yngre jernalder 800 – 1000 e.Kr.

Men det er også gjort stenalderfunn på eiendommen (avtråkket skafthulløks). Så det har altså vandret folk her også i forhistorisk tid.

Garden er først nevnt i skriftlige kilder på 1600 tallet.

Oppsittere Syljeset østre

Det er vanskelig å få oversikt over eiere på Syljeset. Det tyder på at den er delt og slått sammen flere ganger. I matrikkelene er det også oppgitt flere eiere/bruk. Nedenstående er derfor en samlet oversikt og opplysninger som trenger nærmere avklaring.

Skaarets notater gir oversikter for henholdsvis:

- Syljeset østre.

- Syljeset Vestre.

- Syljeset østre og vestre

1612 - 1682

For denne perioden foreligger 2 ulike brukerrekker i notatene:

Syljeset Gnr. 46 bnr1 og 2 (Østre og vestre)

(Se ellers Pinnødegården og Syljeset)

1602 Ødegård

Oppsittere:

1612 – 13 Kield brukte garden omkring 1612 – 13

1617 – 61 Joenn Kieldsen, født omkring 1615, blir nevnt som bruker 1617 – 61

1618 - 27 Knud

1628 – 44 Jens

1636 Før nevnte Jon (Joenn) var odelsmann til 1 hud i garden i 1636 – 49 – 60.

1645 Hadde han sin kvinne i huset.

1647 Var skylden 1 hud. Bundegotz med bøxell Skatt 1 1/2 dr

Nevnes også Simen Syljeset, skyld 2 huder

Bundesgotz m/bøxell Skatt 1 ½ dr

1661 – 77 Brukte og eide han 1 hud 1 ½ skinn

1674 Avstod han garden

Var trolig far til Jon (jun) født omkring 1620

Syljeset østre, samme som Pinnødegården.

Ødegård.

1618 Simen Sylleset

1627 Palle

1630 Lauritz

1634 Amund

1636 Guldbrand Erich nevnt 1636

Halstenn nevnt 1636 – Odelsmann i Sylset.

1653 Simen

1659 Madtz

1666 Brukerens eiendomsrett tgl. 3. mai 1666.

Joen Sølleset vist riktighet

Simen Sølleset vist riktighet Htb. 2 f. 48^a

1647

Skattematrikkelen i 1647 har følgende opplysninger

1647 Skattematrikkel side 44 Joen Syllieset Ødegårdsmann Skyld 1 hud Skatt 1 ½ rdr (riksdaler) Bundegotz med bøksel Sigmundr Syllieset Ødegårdsmann Skyld 2 huder Skatt 1 ½ rdr Bundegotz med bøksel

1661

Landkommisjonen dette året har følgende opplysninger:

Syllesett: bøggis aff Hans Torstensen. Saaer 1 Tønde, Tiender 1,5 qtr. Simen paaboer. Schylder 2 huder 4 schind.

Schatter 2 Rdl. 1 ort 8 sk. Hamarpenge 1 ort.

1668-69

Skattematrikkelen i 1668-69 har følgende opplysninger:

1668 – 69 Matrikkel side 193 Sylleset Oppsitter: Joen Bygsling: Bunden eier och bøgger Skyld: 1 hud 1 ½ skinn 14 ½ Lispund (Lpd) Skatter: 2 rdr (riksdaler) 3 ort 14 skilling Tiender: 1 ½ t (tønne) Leding: 7 alb (?) Leidang: Bønders militærbidrag Foring: 1 ort Hammer følger Visøre: 2 skilling Hammerpenge: 1 ort 1 bechequern (bekkekvern): ½ ort Utsæd: 4 t (tønner) 4 skj (skjepper) Besetning: Storfe 12 Hester 2 Jordengene ehre themmelige goede. Udengen schreen (skrinn) Har udrast til Almendingen. Setterberettiget i Stilleboe. Oppsitter: Simon Bygseler: General Maior Reichheim eier 1 pd (pund) smør. Besidderen følger 1 ½ pd smør, og huer bøgger sit. Skyld: 2 hd (huder) 4 sk (skinn) 2 pd (pund) 12 merker smør. Skatter: 2 ½ rdr Visøre: 2 skilling Hammer følger Ligger høyest i Aasbøgden, hvor kornet bortfryser. Syljeset var ødegård og bondegods.

1682 - 1688

Tord Syljeset vestre

1689? – 1711

Christopher Engebretsen

1713

(Panteregister 1713 – 1775) Syllesett østre eller Pinnødegården kalt i V.s. (Vang sogn) av skyld 1 hud med bygsel panterett av Amund Eriksen til enken Kiersti Tomter obligasjon dat. 14/4 – 1713 for 70 rdr (riksdaler).

(Panteregister 1713 – 1775) 1717: Sylleset Ødegård solgt av Lars Knudsen til hans stedsønns sønn eller fostersønn Hans Christophersen for 550 rdr hvorav de 500 rdr blir i gården rentefrie bestående pant hvis føderåd svarelse inntil en av føderådsfolkene dør, da det halve skulle utredes og det andre halve likeledes når den andre dør, til deling ved skiftet mellom deres etterlatte arvinger.

Gårdens skyld er 1 hud 10 ½ skinn med bygsel og skjøte dat. 21/4 – 1717.

1718

Enken

1720

Johannes Christophersen

Avkaldsskjøte 3/7 tgl. 13/7 – 1720

(Panteregister 1713 – 1775). 1720 Sylleset østre derudi 1 hud 10 ½ skinn overdratt av samtlige

Johannes Christophersens søsken til ham etter avkald dat. 3/7 – 1720. Samme gård av skyld 1 hud m/b (med bygsel ----, se ovenfor) solgt av (Rasmus) Amund Erichsen til madam Else Cathrine sal. (salig) hr. Sverdrup ved skjøte dat. 4/7 – 1720.

Protest herimot av Guldbrand Rolvsen og Lars Erichsen Hulleberg.

Matrikkel 1723 Fol 35

Nr. 36 Sylleset med Sylleset Engeslæt der under. Ødegård Oppsitter: En Bygselrådig: Oppsitteren Johannes Christensen med bøxel tilhørig. Husmann: Ingen Skog: Skou til brændeved og gjerdefang. Sæter måtelig havn. Kvern: Quern ingen, men vel stue. Beliggenhet: I soellien. Tungvinden. Jordarten god. Utsæd: Rug 2 skpd (skippund) Bygg 1 t (tønne) 6 skpd (skippund) Havre 2 t Høyavling: 30 lass Besetning: Hester 2 Føll 1 Storfe: Storfe 10 Sauer 6 Geiter 5 Skyld: 1 hud 10 ½ skinn Forhøyd skld: 1 ½ skinn Nr. 38 Sylleset Oppsitter: 2 (Toe) Bygselrådig: Enken Kirsten Olsdtr. Tomter Ejer og Bruger med bøxel i 1 hud 4 skinn. Husmann: 1 som alene saaer på denne part som bruker som et Engerslæt under Tomter. Skog, kvern: Ikke nevnt Jordarten: Slæt Utsæd: Bygg 4 skpd Havre 4 skpd Høyavl: 15 vinterlass hvorav fødes: Hester 2 Storfe 4 Sauer 5 Skyld: 1 hud 4 skinn Forhøyd skld: 2 skinn Nr. 38 Bygselrådig: Madam Sverdrup med bøxel tilhørig 1 hud Brukes av Husmann Amund Eriksen Kvern: Ingen Skog: Ingen Seter: Ingen Jordarten: Slett Utsæd: Bygg 4 skpd Blandkorn 4 skpd Havre 1 tønne Høyavl: 18 vinterlass Besetning: Hester 1 Føll 1 Storfe 6 Sauer 4 Geiter 4 Skyld: 1 hud Forhøyet 2 sk

1737

(Panteregister 1713 – 1775). 1737 Samme gård under Skraastad i Vang sogn skyllende 1 hud m/b

panterett ved obl. dat. 14/4 – 1737 av Lars Olsen til Torgal Nielsen Nøkleby i Aamot for 90 rdr.

1745

Lars Knudsen

Skjøte 6/4 tgl. 13/7 – 1745.

(Panteregister 1713 – 1775) 1745: S. g. skyllende 1 hud 10 ½ skinn m/b panterett av beboeren

Lars Knudsøn til madam Anne Margrete sal (salig) Hans Ormstad for 100 rdr.

S. g. derudi 5 5/8 skinn m/b overdratt av samtlige arvinger etter avg. Johannes Christophersen til hans ettermann i ekteskapet Lars Knudsen, hvilken samme har betalt etter avkald 6/4 – 1745.

S.g. derudi 11 ¼ skinn overdratt av samtlige arvinger etter avg. (avgåtte) Mætte Olsdtr. til Lars Knudsen som samme har betalt ifølge avkald 6/4 – 1745.

(Panteregister 1713 – 1775) 1761: Syllesett østre av skyld 1 hud pantsatt av Anders Andersen

til Ansten Olsen nedre Schraastad for 150 rdr, og det med pantsetterens morbror Lars Olsens tillatelse som sammen etter testamente er eiende. ¾ – 1761

(Panteregister 1713 – 1775) 1763: Sylleset Engslæt skyldende 1 ½ skinn og forhen brukt under gården Torshaug i Løten pantsatt på brukelighet av Hans Olsen Hommelstad til Lars Petersen Olsrud for 120 rdr. Obl. Dat. 7/5 – 1763.

(Panteregister 1713 – 1775) 1767: Sylleset Ødegård av skyld 1 ½ skinn pantsatt til brukelighet av

Lars Pedersen Olsrud til Hans Jacobsen Nyhus for 150 rdr. Pantebrev 3/7 – 1767.

1772

Hans Christophersen og John Christensen

Skjøte 21/4 tgl. 3/7 – 1772

(Panteregister 1713 – 1775) 1717(1717 står i kladden, men må være feil. Antagelig 1772:Sylleset Ødegård solgt av Lars Knudsen til hans stedsønns sønn eller fostersønn Hans Christophersen for 550 rdr hvorav de 500 rdr blir i gården rentefrie bestående pant hvis føderåd svarelse inntilen av føderådsfolkene dør, da det halve skulle utredes og det andre halve likeledes når den andre dør, til deling ved skiftet mellom deres etterlatte arvinger. Gårdens skyld er 1 hud 10 ½ skinn med bygsel og skjøte dat. 21/4 – 1717.

1801

Ole Johannesen Skougen

Skjøte 20/6 tgl. 3/7–1801

(1800 – 1845 Panteregister Fol 150) Gammel matrikkel nr.36

Syllieset skyldende 1 hud 3 ½ skinn. Garden skylder 4 rdr 2 ort 18 skilling

Herunder Syllieset Engeslæt 3 skinn (Samme som) Rødningen skylder 1 ort 6 skl

1801 John Christensen, skjøte på denne gård til

Ole Johannesen for 1900 rdr Dat. 30/6 – 1801 tgl. 3/7 s.å.

(1800 – 1870 Panteregister Fol 121) Lnr. 210 Syljeset Skyld 4 rdr (riksdaler) 2 ort 19 skilling.

(Gammelt matrikkelnummer 36, skyld 14 1/6 Lispund)

1801 Skjøte dat. 20/6 1801 tgl. 3/7 s. å. Fra John Christensen til Ole Johannesen for sum 1960 rdr.

1802 Skattekommisjon Nr. 36 Sylleseth Skyld 1 ½ hud Selveiergods Syleset Engeslæt Skyld 2 ½ skinn Selveiergods Oppsitter: Ole Johansen Skyld-samlet: 1 ½ hud 2 ½ skinn - 17 1/12 Lpd (Lispund) Takst: 1025 rdr (Riksdaler) Skatt: 4 rdr 18 skilling Syllesett Engeslæt eller Tømte: Selveiergods Oppsitter: Hans Christophersen Skyld: 2 skinn – 1 2/3 Lpd (Lispund) Takst: 100 rdr Skatt samlet: 4 rdr 18 skilling Nr. 38 Sylliset Under Tomter 1 hud 4 skinn selveiergods Oppsitter: Jacob Gudmundsen Tomter Skyld: 1 hud 4 skinn – 13 1/3 Lispund Takst: 800 rdr Skatt: 3 rdr (riksdaler) 42 skilling Nr. 38 Sylliset Under Skraastad Selveiergods 1 hud Oppsitter: Anders Andersen Skyld: 1 hud – 10 Lispund Takst: 600 rdr Skatt: 2 rdr 66 skilling

1805

(1800 – 1845 Panteregister Fol 150) Gammelt Matrikkelnr. 38

Syllieset under Tomter skyllende 1 hud 4 skinn. Jordavgift 800 rdr. Jacob Gudmundson skj. på d.g. (denne gård) til Christpher Jacobsen for 2999 rd (riksdaler). Dato og tgl. 19/3 – 1805

1816

(1800 – 1845 Panteregister Fol 150) Ole Johannesen skjøte til Johannes Larsen på engstykket Rødningen for 225 rdr. Dat. og tgl. 18/3 – 1816.

Skiftebrev etter Ole Johannesen hvormed myndhigne (som er myndige)

Ole og Anders Olssønner og Elie og Marthe Olsdøtre en nemlig til hver av sønnene med 25 spd og hver datter 12 ½ spd 1 hud 2 ½ skinn i denne gård tgl. 3/9 – 1816

1855

Mikkel Olsen Syljeset og Elias Olsen Syljeset

Skjøte dat. 31/3 - 1855 tgl. 10/4 s.å. fra Ole Larsen til Mikkel og Elias Olesønner for sum 800 spd.

Føderådsforskrivelse dat. 31/3 - 1855 tgl. 12/5 s.å. fra Mikkel og Elias Olssønner til

Ole Larsen og Marthe Eriksdatter.

1870

Syljeset blir delt

Delingsforretning 5/11 - 1870 tgl. 20/2 – 1871 hvorved denne eiendom er delt «lige (likt)» mellom brødrene Mikkel og Elias, slik at førstnevnte erholder den østre(bruksnr 1) og sistnevnte den vestre del(bruksnr 2).(Det er uklart når gården ble delt første gang, zzigjen slått sammen, og så deling igjen 1870)

1870 10/11 – 1870 ble utmarken delt slik at grunden skulle være felles eiendom, men skogen delt i teiger som det så ble trukket lodd om. Veiene skulle være felles som tidligere.

Syljeset ble delt 15/11 – 1870 ved en linje N. S. (Nord – syd). Syljeset vestre med Låvejordet, Badstujordet, Plassen, Bekkesveen og den vestre havningen.

Syljeset østre med Aspjordet, Pålsjordet med en del av Låvejordet, Romjordet og plassen nordre Bekkesveen.

Med østre fulgte den østre Stuebygningen, østre halvdel av Låvebygningen, nordre del av Vedskålen, østre del av Stabburet 2 tylfter tømmer til reparasjon av låven.

Med vestre fulgte den vestre Stuebygningen, vestre del av låvebygningen, Søndre del av Skålen, vestre del av Stabburet.

Fehuset ble felles eiendom, skulle senere tas ned og deles.

Badstu og smie felles.

Ved skylddeling i forbindelse med foran nevnte deling ble Vestre Syljeset gitt en skyld av 2 daler 1 ort 9 skilling og Mikkel Olsens eiendom Østre Syljeset en skyld av 2 daler 10 skilling.

1876 Eiendommen blir forent igjen.

Ved skjøte fra Elias Olsen til broderen Mikkels enke på halvdelen av l. nr.210 kalt Syljeset av skyld 2 daler 3 skilling. Inneholder til like partenes ordning av overdragelsen av de på denne eiendom l. nr. 210^b hvilende lån. Takstsum 400 spd (speciedaler) dat. 30/8 – tgl. 5/9 – 1876.

1876 Jo, begge Syljeset (østre og vestre) ble igjen forenet til en gard ved ovennevnte skjøte etter å ha vært skilt siden 1870. 1876 Børre Nilsen overlot garden videre da.

1876

Andreas Olsen

fikk skjøte fra Børre Olsen på denne eiendom av skyld 2 daler 16 skilling for 1250 spd og føderåd 10 år. Dat. 18/10 – 1876 tgl. 20/10 – samme år.

1877

Johannes Olsen og skolelærer Olaus Tomter

Ved skjøte fra Andreas Olsen til de to ovennevnte herrer på denne eiendom for kr. 4160,-

Datert 4/4 – 1877 til. 6/4 – s.å.

1889 - 1918

Ole Kristiansen Pinnødegarden

Skjøte fra Johannes O. Syljeset og lærer O. Tomter datert 23/2 – 1889 tgl.25/2 s.å. til

O. K. P. for kr. 3725,-

1918

Kristoffer Syljeset

Sønn til ovennevnte fikk skjøte fra sin far dat. 29/5 – tgl. 5/6 – 1918 for kr. 15800,- hvor for løsøre kr. 8100,- og føderåd til selger og hustru til 5 årlig verdi kr. 2530,-.

Føderådskontrakt dat. 13/4 – tgl.8/6 – 1918 fra Kristoffer Olsen Syljeset til foreldrene Ole K. Syljeseth og Eli Syljeseth til 5 årlig verdi kr. 2550,-.

I Norske gardsbruk 1943 og 1968 er Kristoffer Syljeset oppgitt som eier og Oddvar Haugom som forpakter.

Kr. Syljeset oppgir i 1965 at garden har vært i slekten siden 1889.

2022

Eier Trond Haugom

Bruksnr 2 eksisterer ikke lenger i 2022

2023

Ole Anders Haugom

Veståsvegen 400(gnr 46/1) er solgt forkr 7.500.000 fra Trond Haugom til Ole Anders Haugom (11.01.2023) Salget omfatter også Gnr 46/24 og gnr 60/6.

Syljeset vestre

Innledning se under Syljeset (østre) bnr. 1 og 2. Matrikkelopplysninger er gjengitt samlet foran. Inneholder tildels samme personer som foran, men med noen flere opplysninger.

1647

Sigmen/Sigmundr Syllieset

Nevnt i Skattematrikkelen for 1647 med skyld 1 hud 2 skinn. Skatt 1 ½ rdr(riksdaler)

Sannsynligvis Syllieset vestre

1682

Tord (Olsen Svenkerud?)

Nevnt som bruker av 1 ½ hud i 1682 – 1688.

1711

Christopher Embretsen (Engebretsen) Svenkerud død 1711

Bror til Ole Anstensen Hegset sin kone og bror til Christopher Svenkerud. C. E. S. gift med enken Mette Olsdtr. søster til Ole Vestre Hommerstad. Første gang gift med Christen Hommerstad.

Barn (i første ekteskap): Magnil gift med Peder Blystad

Barn (Mettes) i 2. ekteskap:

Johannes Løste inn garden

Ole i 1735 – 43 på Svenkerud, 1728 i Åmot

Goro gift med Lars Arnesen Lerhus

Anne g. m. Jon Bentsen Herset

Gunor 1. gang g. m. Siver Christophersen, Torshov

2. gang g. m. Hågen Amundsen

Oliv g. m. Lars Jensen Spikkerud eller Lundby

Marte g. m. Nils Halvorsen Tommelstad 4b søskenbarn til Ole Olsen Skramstad

Ved skifte etter Christopher 14/1 – 1711 ble løsøret tatt til inntekt for 186 rdr og Syljeset (gården) for 100 rdr. Til arvingene 278 rdr. Av løsøret var en bryggepanne til 4 rdr av størst verdi.

Barnas frender: Ole Hårstad og Ole Skråstad

1718

Enken da nevnt, og hun overlot garden til eldste sønn.

1720 – 1740 Johannes Christophersen

fikk avkaldsskjøte 3/7 – 1720 tgl. 13/7 samme år. Ved skiftet etter Johannes 22/11 – 1740 ble 11 ¼

i garden tatt til inntekt for 75 rdr (riksdaler).

I Johs tid hadde garden brent. Ved oppbyggingen var anvendt megen bekostning.

Løsøre for 139. rdr. Til arvingene 167 rdr.

Johannes Christophersen gift med Lisbet Halvorsdatter Kluke s. født omkring 1693

ble 2. gang gift med neste bruker.

Barn: Kristoffer Senere på Kirkeby. Fikk bygselseddel på 1 hud i Kirkeby i 1743.

Soldat far til Hans som tok over i 1772.

Halvor født: 1721 død før 2/8 – 1741

Ole 1724 senere på Svenkerud

Mari 1726 død før 2/8 – 1741

Mette 1727 gift med Ole Johansen Liberg

Johanne 1730 død før 2/8 – 1741

Lisbet 1734

Oline 1739

Pårørende Nils Tommelstad

Lars Jensen Lundby eller Spikkerud

1735 Lyste Johs odel og pengemangel til Svenkerud på sine barns vegne.

1745 – 1772

Lars Knudsen

Lars Knudsen gift med enken Lisbet Syljeset. Løste sine stebarns arveparter i garden

6/4 tgl. 13/7 – 1745. I 1772 overlot de på grunn av stigende alderdom og dermed følgende skrøpeligheter til en sted-sønns sønn som også var fostersønn.

Skifte etter Lars ble holdt 10/2 – 1772.

1772

Hans Christophersen født 1738

fikk skjøte dat. 21/4 – 1772 tgl. 3/7 samme år på 1 hud 10 ½ skinn mot 550 rdr og føderåd til fosterforeldrene som lot 500 rdr bli stående i garden så lenge de levde.

Hans var gift med Gunvor Olsdatter f. 1736

Ved skiftet etter Lars Knudsen i 1772 nevnes følgende arvinger:

Ole Knudsen med formynder Paul Christophersen Liberg

Marte Olsdatter gift med Jens Christophersen Bjørtomten

Kari formynder Knut Krafterud

Knud Krafterud

Mari Olsdatter

Syver Hågensen formynder Erich Simonsen Vindhol

Marie Hågensendatter formynder Erich Simonsen Vindhol

Peder Erichsen Gileeie

Anne Larsdatter datter av Lars Erichsen, formynder Nils Slemsrud

Siri Larsdatter datter av Lars Erichsen, formynder Nils Slemsrud

Mari Knudsdatter enke etter Gunder Jensen Ilseteie. Sønn Ole

Enken løste inn disses arveparter 3/7-1772

1801 John Christensen født: 1751

Gift med Siri Hansdatter f. 1756

Barn: Kiersti f. 1785

Hans f. 1787

Christen f. 1793

Inger f. 1796

John solgte garden i 1801

1801 - 1816

Ole Johannesen Skougen død 1816

fikk skjøte dat. 20/6 – 1801 tgl. 3/7 s.å. mot 1960 rdr. Gift med Marte Eriksdatter Markestad som ble gift 2. gang med neste bruker.

1816 Ole solgte unna Rydningen

Ved skiftet etter Ole 8/7 – 1816 ble løsøret tatt til inntekt for 1011 rdr. 1 hud 2 ½ skinn i garden Rydningen for 8000 rbdr. Til arvingene 200 rbdr.

Barn: Erik født: 1803

Elie 1805

Marte 1808

Ole 1811 (1830)

Anders 1814

Tinglyste dokumenter vedrørende Syljuset. Skifteprotokoll nr.: 5 N. Hedemark 1908 – 1820 Folio 402 Ole Johannesen Sylliset. Skifteforretning efter avdøde mand Ole Johannesen Sylliset i Wangs prestegjæld avholdet den 29. juni 1816. Erik Gloersen, sorenskriver over nordre Hedemarken, gjør vitterlighet at Aas 1816 den 29. de juni, blev skifteretten sadt på Thingstedet (--------) i Wang præstegield, forat, efter den til mig skede anmeldelse og anmodning, samt i følge det av meg under 15 d.m. udstede skriftlig Skifteproclama, som behørigen til Vedkommendes Efterretning var bleven bekjendtgiort, avhendle et Lovlgt Arveskifte efter den paa Gaarden Syllieset i bemeldte Præstegielde Hovedsogn i sidsteleden Maj Maaned, ved døden afgane Mand Ole Johannessøn, ved at antegne og taxere Stervboets Ejendomme, saavelsom Udgift at antegne til paafølgende deling imellom den igjenlevende Enke Marte Eriksdatter paa den eene Side og hendes med den afdøde Mand i Ægteskapet avlede 5 Børn, 3 sønner og 2 Døtre paa den andre Side, nemlig ældste søn Erik Olsen 13 Aar gammel, anden Søn Ole Olsen 5 Aar, tredie og yngste Søn Anders Olsen 1 ½ Aar gml. Ældste datter Elie Olsdatter 11 Aar gml. Og yngste Datter Marte Olsdatter 8 Aar gml. Samtlige oppholdende sig paa Arvetomten Gaarden Syllieset hos deres Moder stervbo Enken bemeldte Marte Eriksdatter, som for Skifteretten var tilstede tillige med hendes avtagne og for nærværende Laugsværge Hans Olsen Lindby. Til Være og formynder for samtlige Børnher og deres i Stervboet tilkommende Arvemidler bliver af mig som Overformynder, indsat den afdøde Moster mand Ole Johannesen Ormsæter, som for for Skifteretten var nærværende dsuten for iagttage Myndtlingers Tarv under Skifebehandlingen, deres Farbroder Jens Johannessøn. Som Laugrettsmænd ved denne Skifteforhandling, dertil af Lænsmanden Jacob Schultz paa den constituerede Foged Trosdahls Vegner udnævnd, var tilstede Jens Monssøn Mangerud og Anders Pinødegaarden. (Fortsetter over 3 foliosider med selve forhandlingene).

1838 Ole Larsen

gift med enken Marte Syljeset brukte garden i 1838.

1855

Mikkel Olsen Syljeset og Elias

Ole solgte garden til 2 sønner. Mikkel Olsen Syljeset og Elias fikk skjøte dat. 31/3 tgl. 12/4 – 1855 mot 800 spd (speciedaler) og føderåd til foreldrene etter en femårig verdi av 190 spd.

1870

Ved delingsforretning avholdt 5/11 – 1870 og tgl. 20/2 – 1871 ble eiendommen delt likt

mellom brødrene Mikkel og Elias slik at førstnevnte erholder østre del og sistnevnte den vestre. I handelen fulgte det med løsøre for 100 spd.

Mikkel var gift med Berte Eriksdatter Markestad.

1876 - 1903

Elias Olsen

Ved skjøte fra Mikkel Olsens enke - Berte Syljesets mann Børre Nilsen til Elias Olsen på denne halvpart av det samlede Syljeset taksert til 400 spd. Inneholder til like partenes overenskomst ang. Ordningen av de på denne eiendom og L.nr. 210 ^a hvilende lån dat. 30 august 1876, tgl. 5/9 samme år.

Udskrift Af domsprotkollen for Hamar Sorenskriveri Aar 1876, den 26.de Juliblev Extra-ret sat på Sorenskriverkontoret, administreret af Const. Sorenskriver, cand. Jur. Johan Zeier, i overvær af undertegnede Retsvidner. Hvorda i Sag Nr. 15/1874 Elias Syljeset mod Berte Syljeset blev avsagd sådan. Dom: Efter forgjæves anstillet forligsmegling har Elias Syljeset med Enken Berte Syljeset til under Tvangsmulkt at meddele ham Skjøde paa Gaarden Vestre Syljeset i Vang. Samt betale tilstrækkelige Sagsomkostningen idet han opplyser, at han i Forening med sin broder Mikkel Olsen eiede Gaarden Syljeset i Fælleskab indtil de med Forening af 5. te November 1970 enedes om at dele Gaarden saaledes, at hver af dem fik en Halvpart. Skyldsætning i Anlædningen af denne Deling afholdtes 31. Oktober 1873, og det er paa denne Citanten (Saksøkeren) tilfaldne Halvdel, at han nu vil have Mikkel Olsens i uskiftet Bo ifølge Bevilling hendsittende Enke tilpligtet at udstede Skjøde. Det paaberaabne Skjøde til Citanten og Mikkel Olsen samt Delingsforretningen mellem dem er fremlagt, ligesaa Skyldsætningsforrettningen mellom dem af 31. te Oktober 1873, afhjelmet 5. te November S.A., hvormed Citanten er tilmaalt den vestre Indestevnte østre Del af Gaarden uden at nogen bemærkning i Anledning af delingen er fremsat af dem, der Beggevare tilstede. Forinden Indklagen forkyndte Citanten Indstevnte en Beskikkelse med Forespørgsel, om hun vilde meddele ham Skjøde af Indhold, som i Beskikkelsen nærmer angivet, hvilket Indstevnte erklærede ikke at ville gjøre «førend han efter Ret og Skjel foretager sammen med Enken Deling af den Løsøre og den Stue, som de eie i Fælleskab paa Gaarden Syljeset.» Indstevnte har udtaget Contraklege (Motklage), hvori ankes over at Citanten, der sammen med Mikkel Olsen, da de fik skjøde paa Garden i fælleskab overtog et Føderaad til Ole Larsen og Hustru Marte Eriksdatter, ikke har fyldetsgjort Indstævnte for Halvdelen af Føderaadspræstationerne til Marte Eriksdatter, der ble Enke i Oktober 1871 og boede der i 2 Aar, uden at Citanten har givet Indstevnte noget Vederlag herfor, horhos Indstevnte paastaar at Citanten nægter at levere hende Halvdelen af endel Bord, som han og Mikkel Olsen i Fællesskab eiede fra den Tid, de havde Gaarden i Fælleskab, og endelig, at Citanten forholder Indstevnte Halvdelen af en bygning, som han og Mikkel eiede sammen paa Pladsen Bækkesveen under Syljeset, i Hendhold til hvilken Clage Indstevnte ved Contra Stevning har nedlagt saadan. Paastand A. For Hovedsøgsmaalets Vedkommende, at Indstævnte frifindes og hos Modparten tilkjendes Sagens Omkostninger. B. For Contrasøgsmaalets Vedkommende: a. at contracitandentinden (motsaksøkerinden) kjendes berettiget til Halvdelen af Bygningen i nedre Bækkesveen. b. at hun kjendes beretiget til Halvdelen af de i Fotligsklagene Post 2 nævnte bord i Natura eller til Erstatning for Samme, efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Citantens Bekostning, med renter. c. at Citanten under en passende daglig eller ugentlig Tvangsmulkt tilpligtes at yde Contracitantinden 2 Skpd godt Voldhø, ½ Skpd Rughalm, ½ Skpd Blandakornhalm samt Halvdelen af den for Føderaadsenken i 2 Aar fra Oktober 1871 fornødne Ved og Tyri, overstemmende med Føderaadskontrakten, Cvantummet bestemt ved uvlige Mænds Skjøn på Citantens Bekostning – enten in Natura eller Erstatning for samtlige Præstastioner, bestemt med uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Citantens Bekostning, med Renter fra Paaklagen. (Skpd. Skippund = ca 160 kg) d. at Contracitantinden hos motparten tilkjendes Omkostningene ved Contrasøgesmaalet. Den paaberaabte Føderaadskontrakt er fremlagt og udviser, at Citanten og Mikkel Olsen ved Kjøbet af Gaarden overtog det nævnte Føderaads Svarelse i Fællesskab. Dokumentet, der er datert 31. Marts 1855, har under 28 de Oktober 1871 faaet en Paategning, hvis Contentum er, at Føderaadstagersken Marte Eriksdatter indgaar på at flytte til Mikkel Olsen og underhold af ham mod at han af hende erholder et Vederlag i Penge, slipper at betale sin andel i Føderaadet og oppebærer den Andel i Samme, som Elias (Citanten) skulde svare, samt hvad «derpå staar til rest», idet hun dog forbeholder sig at træde tilbage igjen til Status Qvo efter Føderaadskontrakten, saa maatte synes, i hvilke Fald Mikkel Olsen skulde erholde før nævnte Penge tilbage. Denne Paategning er undertegnet af Mikkel Olsen og Marte Eriksdatter (Samt af J. Sølvsberg, hvilken Sidsnænte under nærværende Sag har mødt som Lagsværge for Indstævnte), men kan ikke sees undertegnet af Citanten. Fra Citantens Side Paastaaes Contrasøgsmaalet afvist da de deri inbragte Paastande ikke staa i saadan Forbindlese med Hovedsøgsmaalet, at de kunde paakjendes under samme sag. Hvad Contrasøgsmaalets Realitet angaar, anfører Citanten forøvrig, 1. at pladsen Bækkesveen efter Delingsforretningens udtrykkelige Ord tilfaller Ham, medens der længere ned i Dokumentet omtales Deling af samtlige Huse på Gaarden med special Oppregning af Samme, uden at Bygningen paa Bækkesveen nævnes hermed; 2. at de omhandlede Bord udgjøre dels Gulv i et Værelse i Citantens Bygning og dels Hjeld i hans Laave, og saaledes tilfaldt hem med Husene; 3. Hvad Føderaadspræstationerne angaar, er Citanten villig til at levere det Paastaaende af Hø og Halm, (hvilket han ogsaa tilbød i Forligelseskommisjonen), dog saaledes at Foderet paa hans Eiendland, eller at han leverer saamegen Gjødsel, som antages at kunde falde af et saadant Cvantum Foder. Foruden disse har Contracintainden ogsaa gjort Fordring paa noget Ved og Tyri efter uvillige Mænds Skjøn og i henhold til Føderaadskontrakten. – For den tid Føderaadsenken boede hos Mikkel Olsen. Dette nækter Citanten at levere, da Føderaadskonen boede sammen med Contracitantinden og hendes mand, og Forbuget af mad da noget hanske Andet, end hvad det vilde beløbet sig til, om Føderaadskonen boede alene. Disse Præstationer paastaar Citanten ikke før at have være afkrævede. Han har derfor produceret en ubeediget Erklæring fra G. Rabstad, der en Tid var Føderadskonens Tilsynsverge, gaaende ud paa, at han aldrig af hende hørte, at hun havde manglende Føderaadspræstationer tilgode fra Citanten. Hovedcitantens udfører derfor Paastanden efter hovedspørgsmaalet nærmere saaledes, «at Indstævnte tilpligtes under en daglig eller ugentlig Tvangsmulkt at underskrive Skjøde til mig paa Gaarden Vestre Syljeset af Inhold, som i den fremlagte Beskikkelse anført, samt at jeg hos hende tilkjendes tilstrækkelig Sagsomkostninger,» og for Contrasøgsmaalet vedkommende paastaaes: 1. prinsipaliter (i første rekke), at dette afvises og at Citanten tilkjendes Cost og Tæring 2. in subsidum (hvis det første faller bort), at han frifindes og tilkjendes tilstrækkelige Omkostninger ved Contraapørgelsmaalet. Contracitandinnen har ført ende Vidner, hvis Prov hovedsagelig indeholder, at der under Delingsforretningen var paa Tale, at Citanten og Broderen Mikkel skulde have Husene på Bækkesveen i Fællesskab. Ingen hørte dog nogen af Partene selv ytre sig herom og èn af Vidnerne (2. det Contravitne), som forestod Delingen, at Intet blev fastsat om, at disse Huse skulde tilhøre Brødrene i Fælleskab. Et Vidne siger, at Citanten en gang har ytret, at det ved en senere Overenskomst blev afgjort.. at Husene skulle ham. At Provene fremgaar at Husleien betaldes dels til begge Brødre dels til Citanten alene, og ideheletaget af at Citanten og Mikkel Olsen selv inbyrdes være komme paa det Rene om dette Punkt. Det bemærkes , at 3.de Contravidne J. Sølsbergs Prov vel neppe kan tages i fuld Betragtning med Citanten, da dette Vidne baade i Forligelseskommissionen og under Sagen saas at have optraaet som Indstævnedes Lagværge og Befuldmægtiget. Citanten paastaar forøvrig stedse at have oppebaaret den hele Husleie af Husene qvestionis (Som det er spørsmål om). Hvad fordeførste Citantens Paastand om Contrasøgmaalets Afvisning angaar, finder retten, at Samme ikke kan tages tilfølge, da Paastandene efter Hoved- og Contrasøgsmaalet have sit Udspring fra det samme Retsforhold og desuden maa siges at staa i vis indre Forbindelse med hinanden. Contrasøgsmaalet vil derfor blive at tage under Behandling i Realiteten. Efter hvad Contracitantinden selv siger, blandt Andet i Indlæg af 1 februar 1875, cfr. ogsaa hendes Udtalelse ligeoverfor Beskikkelsen, er hun villig til at underskrive Skjødet til Citanten, Naar hun faar sine Fordringer efter Contrasøgsmaalet godtgjorte. Nogen grund for Contracitantinden til at nægte at underskrive Skjødet kan heller det af det i Sagen oplyste fremfindes og hun maa derfor bli at paalegge under en daglig Mulkt til Vangs Præstegjælds Fattigkasse, passende ansat til 60 S (Skilling), at underskrive Skjøde på Vestre Syljeset til Citanten, der dog efter Sagens Natur og efter sin egen Udtalelse overtager Omkostningerne ved Skjødet. Dette indhold bør formonlig være overensstemmende med det, Beskikkelsen anførte, Contracitantinden forsaavidt ingen Modsigelse derimod har gjort. Hvad de under Sagen omhandlede Huse paa Bækkesveen angaar, ser det efter den framlagte Delingsforretning ud som Citanten tilkom Eneret til dem. Noget Fællesskabet i disse blev efter 2. det Contravidnes Prov heller ikke fastsat under Samme, og paa dette Vidnes Prov maa saamegetmere lægges Vækt, som det forestod selve Delingen, formontelig som Voldgiftesmand. Da heller ikke Vidneprovene forøvrigt oplyse noget Bestemt om at Citanten ikke tilkom Eneret til disse Huse, maa Rette gaa ud fra, at der ikke er tilveiebragt tilstrækkeligt Bevis for Contracitantinden Paastand herimot. De Bord, Contracitantinden vil eie Halvdelen i, paastaar Citanten ere Apertinents (Tilbehør) til de Huse der tilfaldt ham med Delingen, og da yderligere Bevis Contracitantindens Paastand ikke er fremskaffet, vi Citanten ikke kunne fradømmes Bordene. De af Contracitantindens forlangte Føderaadspræstationer maa derimod blive hende at tilkjende: Had Hø og Halm angaar, er Citanten ogsaa villig at yde det forlangte, dog under Betingelse af at det opgives på hans Gaard eller at han erholder et passende Cvantum Gjødsel i Erstatning. En saadan Betingelse synes dog staa i bestemt Strid med den fremlagte Føderaadsforbeskrivelses Pkt. 12, der bestemmer, at Føderaadspræstationerne I Tilfælde af Føderaadsfolkenes fraflyttelse skulde leveres på deres ny Oppldsted, dog indenfor Bygden. Citanten maa altsaa finde sig i at yde dette uden Betingelse. Ligesaa kan han i følge Contraktens Pgt. 6 ikke undgaa at levere Ved og Tyri saameget, som uvillge Mænd ville skjønne, at Føderaadskonen have tiltrængt for sig i 2 Aar. Dette skjøn formenes dog at burde optages paa Partenes fælles Bekostning, da det ikke kan siges at være Citantens Skyld, at skøn har fornødiges, idet Saadant alligevel havde maatet kræves, om Qvantumet skulde være bestemt i Føderaadskonens levende live, da dette blev nødvendiggjort ved Hendes flytning til Contracitantindens Mand. Disse Præstationer ville blive at tilkjende Contracitantinden under en løbende daglig Mulkt for Citanden. Mulkten antages at kunde sættes som den før brørte til 60 S daglig og tilfalder Vangs Fattigkasse. Der kunde maaske opkastes Tvivl om, hvorvidt Citanten bør tilpligtes at betale Contracitantinden disse Føderaadspræstationer, da han ikke har underskrevet Contragtens Paategning om, at Mikkel Olsen skulde oppbære Føderaadet for den Tid, hvorom det spørges, den ligesom det Pkt. 12 var Føderaadskonen tilladt at flytte hvorsomhelst inden Bygden, maa hendes Paategnede givne Transport være tilstækkelig, Noget Citanten heller ikke har bestridt, men heller synes at indrømme. Efter Sagens Stilling vil des Omkostninger fra begge Sider blive at ophæve. Det bemærkes, at er med Parternes Samtykke at Sagens Paadømmelse er udsat over den i Loven givne frist. Thi kjendes for Ret: Contracitantinden Berte Syljeset bør under en daglig Mulkt af 60 – sexti – Skilling til Vangs Præstegjælds Fattigkasse for Hver dag, hun sidder den Dom overhørig efter samme Lovlige Forkyndelse at underskrive Skjøde til Hovedcitanten Elias Syljeset, paa Gaarden LNo210 b Vestre Syljeset, af skyld 2 daler 1 ort 9 skilling i Vang overstemmende med dennes under Sagen fremsatte forlangende. Hovedcitanten Elias Syljeset bør under lignende daglig Mulkt af 60 – sexti – Skilling til Vangs Fattigkasse for hver dag, han sidder Dommen overhørig efter dens Lovlige Forkyndelse at levere Contracitantinden Berte Syljeset 2 Sk.pund godt Voldhø, ½ Sk.pund Blandingkornhalm og ½ Sk.pund Rughalm, samt saameget tør og sunderhuggen Ved og Tyri, som efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Parternes fælles Bekostning, skjønnes at have være fornødent til Brug i 2 – to – aar for en Føderaadskone efter den Stilling , Marte Eriksdatter efter Contrakt af 31 Marts, thinglæst 12 April 1855, skjønnes at have indtaget – Alt at levere paa Gaarden østre Syljeset i Vang. Forøvrigt bør Hovedcitanten og Contracitantinden for hinandes Tiltale i denne Sag fri at være. Processens omkostninger for begge Parter ophæves. At efterkommes inden 15 – femten – Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven. Johan Zeier Gustav Bauman Chr. Gramm (For udskriften betalt 60 skilling i sportelsmerker). Avskrift av avskiften: 21.07.1993 Anders Anderson.

1903

Lars Mikkelsen Syljeseth

fikk skjøte fra Elias Syljeset dat. 6/5 -1903 tgl. 7/5 s. å. på denne eiendom for kr. 5730,- samt føderåd til selgeren og hans husholderske til 5 årlig verdi kr. 1000,-

Føderåd dat. 6/5 – 1903 tgl. 7/5 – s. å. fra Lars M. Syljeseth til Elias O. Syljeseth og hans husholderske Olea Nilsdatter på deres livstid til 5 årlig verdi kr. 1000,-.

Ved fullmakt fra Lars Mikkelsen til K. R. Amundsen dat. 31/1 – 1910 tgl. 20/6 s. å. at

sistnevnte kunne utstede nedenstående skjøte:

1910

Kristoffer Olsen Syljeset

Ved skjøte datert og tinglest 20/6 – 1910 fra K. R. Amundsen (se ovenfor) til Kristoffer Olsen Syljeset på denne eiendom for kr. 6500,-

Skyld/Matrikkel

1838 Matrikkel

Lnr. 210 Syljeset

Gml. skyld: 14 1/6 Lispund

Ny skyld: 4 rd r 2 ort 19 skilling (Ole Larsen)

Lnr. 211 Langengen

Gml. Skyld: 5/12 Lispund

Ny skyld: 4 rdr 1 ort 6 skilling (Christopher Nielsen)

Lnr. 212 Tømte

Gml. Skyld: 1 2/3 Lispund

Ny skyld: 1 rdr 1 ort 19 skilling (Mikal Thoresen)

L.nr. 213 Rødningen

Gml. Skyld: 2 ½ Lispund

Ny skyld: 1 rdr 1 ort 19 skilling (Enken)

Lnr. 214 Pin – Ødegarden

Gml skyld: 10 Lispund

Ny skyld: 1 dr. 3 ort 1 skilling (Anders Andersen)

1888 Matrikkel

Nr.	Eiendom	Gammel skyld	Revidert skyld	Oppsitter
210 a	Syljeset østre	2 rdr 16 skilling	3 mark 28 øre	Johannes Olsen og Olaus Tomter
210 b	Syljeset vestre	2 rdr 1 ort 9 skilling	3 mark 52 øre	Elias Olsen
210 c	Bakkesveen	2 rdr 1 ort 18 skilling	3 mark 23 øre	Nils Nilsen
211	Langengen	2 rdr 1 ort 6 skilling	3 mark 57 øre	Ole Mikkelsen
212	Tømte	1 rdr 1 ort 19 skilling	3 mark 21 øre	Jens Eriksen Asplien
213	Rydningen	1 rdr 1 ort 6 skilling	3 mark 68 øre	Børre Nilsen Syljeset
214	Parin (?)- Ødegården	1 rdr 3 ort 1 skilling	2 mark 62 øre	Lars Andersen Hommelstad

1903 Matrikkel

Eiendom	Matrikkel skyld	Oppsitter
Syljeset østre	3 mark 28 øre	Ole Kristiansen
Syljeset vestre	3 mark 52 øre	Lars Mikkelsen
Bakkesveen	3 mark 23 øre	Kristian Pedersen
Langengen	3 mark 57 øre	Karen Pedersdatter
Tømte	3 mark 21 øre	Jens Eriksen Asplien
Rydningen	3 mark 68 øre	Børre Nilsen Syljeset

I dag (1975

Syljeset østre 3,08 skyldmark Kristoffer Skjeseth

Syljeset vestre 3,45 skyldmark Kristoffer Skjeseth

Fradelte eiendommer

Bruksnr	Bruksnavn	Eier/leier ca 1975	Skyldmark	Utgått fra
1	Syljuset østre	Kristoffer Syljeseth	3,08
2	Syljuset vestre	Kristoffer Olsen Syljuset	3,45	1
	Festetomt:
	Nr. 1 Bekkebakken	Arne Staff
3	Bakkesveen	Arne Stensrud	0,18	1
4	Langengen	Kristiane Markestad	0,57
5	Tømte	Reidar Gaalaas	3,21
6	Rønningen	Peder og Marie Langengen	0,68
7	Aspjordet	Oddveig og Ludvig Saxlund	0,02	1
8	Lundbo	Alma og Bertrand Spikkerud	0,02	1
9	Snertopp	Anne Margrethe	0,02	2
		Inger Elisabeth
		Randi Louise
		Rolf Erik og Karl Hugo Hoffsten
10	Fagerblikk	Kjel Olav Flåtrud	0,01	2
11	Aspjordet II	Oddveig og Ludvig Saxlund	0,08	1
12	Granstua	Jenny Svenkerud	0,01	2
13	Sylju	Jenny Svenkerud	0,03	2
14	Torvbu	Ottar Øren	0,04	1
15	Høgtun	Lina Syljuseth	0,03	1
16	Vestås telefonkiosk	Telegrafverket	0,01	1
17	Bekketun	Olav J. Lange	0,05	3

Jord, skog og husdyr

Syljeset med Syljeset engeslett ligger i sollien.

1723 ble garden betegnet som tungbrukt. Jordarten var god.

1667 Jordesengene temmelig gode. Utengene skrinne.

1723 ble det avlet 30 lass høy.

1669 Utrast (?) til almenningen.

1728 Skog til brenneved og gjerdefang.

1669 Seterrett på Stillebu.

1723 Måtelig seterhavn.

År	1661	1669	1723
Utsæd	2 1/2	4 1/4	4
Avling	13 3/4	15	18,4

Av forskjellige kornslag ble det i 1723 sådd ¼ tønne rug,1 ¾ tønne bygg og 2 tønner havre.

Av lin ble det i 1723 avlet vel ½ bpd (1 bismerpund = ca. 6 kg)

1661 Bekkekvern 1661 -9 – 88 (?)

1723 Stue men ingen kvern.

Besetning

År	Hester	Storfe	Sauer	Geiter	Ost (bpd)	Gårdbruker
1657	1	6	8	9		Unge Jon
1658	1	7	4	4		Jon
1669	2	12
1723	2 + føll	10	6	5	5

Areal

1934 Dyrket jord vel 100 daa åker, 25 daa slåtteeng, 500 daa skog og havn

1940 Dyrket 107 daa (sandmold), annet jordbruksareal 75 daa, produktiv skog 353 daa

Besetning

År	Hester	Storfe	Sauer	Griser	Høner
1934	2	16	10 - 12	6 - 8	50 – 60
1940	3	12 + 2 + 3	8	8	40

Navn på åkrer oppgitt av Kr Syljeset: Bekkesvenhusåker, Låveåkeren, Smiuåkern, Badstuåkern, Ramsjordet?, Aspjordet.

«Norske gardsbruk» (1943)

«Syljeset Gnr. 46, bnr. 1, 2.

D. jord 107 daa (Sandmold), annet jordbruksareal 75 daa, produktiv skog 353 daa. Våningshus bygd ca 1865, rest. 1910, føderådsbygning bygd 1850. rest. 1910. Låve bygd 1885, stall med låve 1895, fjøs 1916, stabbur 1894, grise og hønsehus. Almenningsrett. Seter på Lavlia.

3 hester, 12 kyr, 2 okser, 3 ungdyr, 8 griser, 8 sauer og 40 høns.

Garden har vært i ætta siden 1889. Eieren tok over etter faren i 1918. Han har brutt opp og dyrket ca 23 daa jord.

Eier: Kristoffer Syljeset, født 1887, sønn av Ole Syljeset og Eli, født Myrsrønningen.»

«Norske gardsbruk» (1968)

«Syljeset Gnr. 46, bnr. 1, 2.

D. jord 110 daa (Morenejord), annet jordbruksareal 60 daa, produktiv skog 350 daa. 2 Våningshus bygd 1860 og ett bygd 1850, Fjøs og låve bygd 1942, s Almenningsrett.

2 hester, 10 kyr, 8 ungdyr og 20 høns. Traktor og personbil.

Garden har vært i ætta siden 1889. Eieren tok over etter faren i 1918. Han har brutt opp og dyrket ca 23 daa jord.

Eier: Kristoffer Syljeset, født 1887, sønn av Ole Syljeset og Eli, født Myrsrønningen.

Forpakter: Oddvar Haugom født 1929.»

Bygninger

1934

Husene

Tunet har tidligere ligget lenger oppe enn nå,

etter brand skal husene være flyttet.

1. Hovedbygning ca. 70 år i 1934.

2. Føderådsbygning, tidligere hovedbygning på østre Syljeset, eldre enn 100 år.

3. Låve og stall til vestre Syljeset, gammel delvis

4. Låve og stall til vestre Syljeset, ca 50 år

5. Fjøs 18 år gammelt (nå ca. 60)

6. Vognskjul av det gamle fjøs

7. Skåle og stabbur, ca. 30 år

8. Hønsehus, lite

Hus 1940

Hva slags hus	År bygget	År restaurert
Våningshus	1865	1910
Ny stuebygning	Er nevnt i 1855
Føderådsbygning	1850	1910
Låve	1885
Stall m/låve	1895
Fjøs	1916
Stabbur	1854
Gris- og hønsehus

Brukere/eiere

Se foreløpig kapittel Gardshistorie

Husmannsplasser

Husmannsplasser: 1. Bekkesveen – unna-solgt i 1880 årene

2. Bekkesveen – utlagt til havn i 1880 årene

1801: 1 husmann med jord.

Sætrer

Seter på Lavlia. Vanlig seterdrift til 1927. Senere bortleid.

Anno Domkirkeoddens bildebase

I bildebasen til Anno Domkirkeodden er det opprettet en egen gardsmappe med flere bilder fra Østre Syljuset: DigitaltMuseum

Denne mappen inneholder ikke nødvendigvis alle bildene knyttet til garden som finnes i bildebasen.
Egne søk i hele databasen til Anno Museum kan du gjøre her: DigitaltMuseum