Kjeldearkiv:Eremittkvinnen i skogen

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Eremittkvinnen i skogen

I skogen, ikke langt fra der hvor Grønmo søppelfyllplass ligger idag, bodde eneboerkvinnen Torbor Giermundsdatter. Hun gikk i karfolksklær og bodde i en enkel hytte med jordgulv sammen med sine kuer.

Søndre Nordstrand har i dag like mange innbyggere som en middels norsk by. Hvis vi går tilbake til 1660-årene, var det mellom 110 og 120 mennesker her. Det hevder Ferdinand Linthoe Næshagen og Lille Stensrud i en artikkel i ”Bjørn Bonde”. I dagens historie får vi forståelse for at det nok var villmark også i år 1735. Det er et lite klipp fra boken ”Nordstrand før og nå”. Det er en glimrende lokal-historiebok skrevet av Magnus Hydle. For å bevare litt av historiens sjel, er det gamle, litt vanskelige språket fra 1700-tallet beholdt.


Li hørte i sin tid til Akers prestebol. O.C. Borch foretok som nyutnevnt sogneprest til Aker i 1735 en befaring bl. a. til Li. Han forteller: ”Et Quinde Menneske med nafn Torbor Giermundsdatter fød i Numedal, havde ikke været gift, ej heller besvangret, befandtes at leve her som en Eremit, holdt til i Skoven som hører til Li, hvor hun uden nogenslags Tilladelse havde opbygt sig en Hytte og et lidet Træhus, hun kom ganske sjelden til Folk og oftest helst om Sommeren ganske nøgen, hendes Leie var noget bøs paa Jorden, som et Hunde-eller Svineleie, saasom der ikke var noget Gulv i hendes Hytte, der laa hun uden at have det mindste Plag paa sig, hun aad Havre heel umalet, naar hun slagtede en gammel Koe eller den styrtede for hende, aad hun Indvoldene deraf Stykke for Stykke som hun kunde behøve at æde saa længe det varede, og endskiønt hun havde lidet eller saa got som intet Jordveij at bruge, fødde hun 8 a 10 Kiør hvilke hun gjætede i Skoven, ikke kun om Sommeren, men endogsaa om Vinteren, da hun vadede for dem i Sneen og brød Riis og Sylje, Bjærk og deslige Træer til deres Føde.

I Aaret 1735 om Sommeren var jeg oppe i Skoven hos hende; saae hendes Bolig og Leje, men hende fandt jeg omsider langt borte i Skoven hos Kvæget og som det den Dag var koldt Regnvejr havde hun paa sig et par gamle sorte Wajmels Boxer eg een fillede graae Karmands Wajmels Trøye, forresten intet mer af Ullet eller Linnet paa sit Legeme, var barfodet, barhovedet med et kort graat Haar som stod som Børster opefter, og saae ud som en Vildmand med et forstyrret og underligt Opsyn, og to Tænder i Munden stoed krumme ud som Svinetænder.” Videre forteller presten at hun syntes ”der var saa megen banden” nede i bygden at hun ikke kunde trives der, og at hun fant oppholdet i skogen så ”behageligt og fornøieligt at hun aldeles ikke var at faa derfra enten med Forestillinger eller de bedste Tilbud, langt mindre med nogen Trudsel, og sagde hun vel vidste, at ingen kunde giøre saa stor Synd med Magt at tage hende derfra, ellers havde hun ikke synderlig Forstand eller Samling, havde været nogle Gange til Guds Bord, men nu var ikke ringeste Gudskundskab hos hende, hendes Kreaturer var det eneste hendes Hiærte og Kiærlighed var henvendt til.” - Hun døde i sit ”Fæhus” noget over 70 Aar gammel.



Kilder

  • Pedersen, Gunnar: Aktuell historie II : Nordstrand og Østensjø før og nå. 2009. 152 s. Utg. Frie Fuglers forlag. ISBN 978-82-995415-4-1. S. 60: Eremittkvinnen i skogen


Lavendel.JPG Artikkelen er basert på «Aktuell historie», Gunnar Pedersens spalte i Nordstrands Blad, som senere har resultert i seks bøker. Den ble opprinnelig publisert som NB 193 den 23.02.2003. Litteraturlista er den Pedersen oppga i sin utgave av artikkelen.

Flere artikler finner du i denne alfabetiske oversikten.