Jens Munthe (1719–1813): Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m (kategorisplitting)
m (folketellingslenke)
Linje 8: Linje 8:
*Lampe, Johan Fredrik. (1896). ''Bergens stifts biskoper og præster efter reformationen. Biografiske efterretninger.'' (Bd. 2). Kristiania: Cammermeyer, s. 18. ([http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=lampe&sideid=483&innhaldid=18&storleik= Digital utgåve, Digitalarkivet])
*Lampe, Johan Fredrik. (1896). ''Bergens stifts biskoper og præster efter reformationen. Biografiske efterretninger.'' (Bd. 2). Kristiania: Cammermeyer, s. 18. ([http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=lampe&sideid=483&innhaldid=18&storleik= Digital utgåve, Digitalarkivet])
*Munthe, Sverre. (1995). ''Etterkommere av Ludvig Munthe (1593-1649).'' Upublisert manuskript. Oslo, s. 259. ([http://genealogy.munthe.net/documents/munthe.doc Digital utgåve])
*Munthe, Sverre. (1995). ''Etterkommere av Ludvig Munthe (1593-1649).'' Upublisert manuskript. Oslo, s. 259. ([http://genealogy.munthe.net/documents/munthe.doc Digital utgåve])
* {{folketelling person|pf01058357000003|Jens Munthe|1801|Hjelmeland prestegjeld}}


{{DEFAULTSORT:Munthe, Jens}}
{{DEFAULTSORT:Munthe, Jens}}

Sideversjonen fra 12. nov. 2013 kl. 12:35

Jens Munthe (fødd 29. mars 1719 i Hafslo, død 7. mai 1813 i Bergen) var son av sokneprest Christopher Munthe og Christine Ørbech. Han gifte seg i 1753 med Ingeborg Marie Juel.

Jens Munthe tok teologisk embetseksamen i 1746 og vart personleg kapellan i Luster i 1751 hjå sokneprest Jens Borchsenius. Han oppheldt seg i Luster "uden synderlig at forrette der" (Lampe) til 1774 då han drog til København for å søkje presteembete. Han vart sokneprest i Suldal 1775 og Hjelmeland 1777 og var ei tid prost. Han gjekk av med 300 rdl. i årleg pensjon i 1805.

Ludvig Munthe overtok delar av godset som var i Munthe-ætta. Mellom anna overtok han ein tredel av jordegodset faren hadde ått i Jostedalen og kjøpte fleire gardar slik at han i alt sat med 11 jostedalsgardar. To av dei selde han i 1757-58, ein i 1772 og resten i 1778 (sjå Eigedomstilhøve i Jostedalen før 1800).

Litteratur