lokalhistoriewiki.no

Kjeldearkiv:Fimbul nr 9 - 1985: Forskjell mellom sideversjoner

Kjeldearkiv Samtale

Kjeldearkiv:Fimbul nr 9 - 1985 (vis kilde)

Sideversjonen fra 15. des. 2023 kl. 08:50

23 473 byte lagt til ,  15. des. 2023
m
Marianne Wiig flyttet siden Fimbul nr 9 - 1985 til Kjeldearkiv:Fimbul nr 9 - 1985
Ingen redigeringsforklaring
m (Marianne Wiig flyttet siden Fimbul nr 9 - 1985 til Kjeldearkiv:Fimbul nr 9 - 1985)
 
(38 mellomliggende versjoner av 5 brukere er ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''[[Fimbul]]''' er et småskrift fra [[Evenes bygdeboknemnd]].  
'''[[Fimbul]]''' er et småskrift fra [[Evenes bygdeboknemnd]].
{{thumb|Fimbul bilde.JPG|Forsidebilde: Tegning }}
{{thumb|Fimbul bilde.JPG|Forsidebilde: Tegning }}


=== Fimbul's redaksjon ===
Harald Lambertsen (Bogen)<br/>
Eva Svendsen (Tårstad)<br/>
Ida Johnsen (Skar)<br/>
Kjell A. Pedersen (Bogen)<br/>
Bjørg Melbøe (Liland)<br/>
Odd Mortensen (Liland)<br/>
Asmund Tverfjell (Evenesmark)<br/>
Kjellaug Kulbotten (Liland)<br/>


=== Fra nemnda ===
=== Fra nemnda ===
''av Kjellaug Kulbotten''<br/>
''av Kjellaug Kulbotten''<br/>
Det er sikkert kjent for mange av "[[Fimbul]]"s lesere at Magnus Pettersen, Ballangen, er tilsatt som forfatter av bygdeboka for Ofoten og skal med arbeidet på nyåret '86.
Det er sikkert kjent for mange av "[[Fimbul]]"s lesere at [[Magnus Erik Pettersen|Magnus Pettersen]], Ballangen, er tilsatt som forfatter av bygdeboka for Ofoten og skal til med arbeidet på nyåret '86.


Bygdeboka skal omfatte gamle Ankenes kommune, Ballangen og Evenes (Narvik by har sin skrevne historie).
Bygdeboka skal omfatte gamle Ankenes kommune, Ballangen og Evenes (Narvik by har sin skrevne historie).
Linje 20: Linje 11:
Vi i bygdeboknemnda håper likevel at [[Fimbul]] kan bestå som et småskrift for vår del av Ofoten, for i ei bygdebok blir det ikke plass til alt "småstoffet" som er samla inn.
Vi i bygdeboknemnda håper likevel at [[Fimbul]] kan bestå som et småskrift for vår del av Ofoten, for i ei bygdebok blir det ikke plass til alt "småstoffet" som er samla inn.


Vi oppfordrer derfor fremdeles Evenesværinger til å levere inn stoff og bilder.
Vi oppfordrer derfor fremdeles Evenesværinger til å levere inn stoff og bilder. <br />
 
<br />


=== Minner fra barneårene i Bergvik ===
=== Minner fra barneårene i Bergvik ===


{| class="wikitable"
{|  
|-
|-
| ''A. Vassbotn''<br />
|  
Min barneheim under grøne lia,<br />
Min barneheim under grøne lia,<br />
der glad eg levde den første tida,<br />
der glad eg levde den første tida,<br />
Linje 37: Linje 28:
Der mor sitt kvede fyrst song seg inn,<br />
Der mor sitt kvede fyrst song seg inn,<br />
og tok med sela mitt barnesinn.<br />
og tok med sela mitt barnesinn.<br />
|-
| align="right"|[http://no.wikipedia.org/wiki/Anders_Vassbotn ''A. Vassbotn'']
|}
|}


<br />
<br />
''av Gudrun Olaussen Gulljord''<br />
''av Gudrun Olaussen Gulljord'', <sub>(Gudrun Marie Elise Olaussen 1908-2001)</sub><br />
Ja, det er nå mangt en kan minnes fra en var barn. Når en er kommet opp i årene, går tankene tilbake til tida som er gått. Framtida har en lite tanker om, lite framtidsplaner. Så mine tanker går ofte tilbake til mine barneår og min barndomsheim i Bergvika.<br />
Ja, det er nå mangt en kan minnes fra en var barn. Når en er kommet opp i årene, går tankene tilbake til tida som er gått. Framtida har en lite tanker om, lite framtidsplaner. Så mine tanker går ofte tilbake til mine barneår og min barndomsheim i Bergvika.<br />


Linje 224: Linje 217:


=== Til Herr Overlæge Löberg ===
=== Til Herr Overlæge Löberg ===
''[[Evenes bygdeboknemnd|bygdeboknemnda]]'' <br/>
Til<br />
Til<br />
Herr Overlæge Löberg<br />
Herr Overlæge Löberg<br />
Linje 237: Linje 232:
Forövrigt behandledes Departementets Udkast til en ny Qvaksalverlov. Samtlige Tilstedeværende 9 Medlemmer erklærede sig for, at Lægevirksomheden bör gives fri. <br />
Forövrigt behandledes Departementets Udkast til en ny Qvaksalverlov. Samtlige Tilstedeværende 9 Medlemmer erklærede sig for, at Lægevirksomheden bör gives fri. <br />


Ordföreren bragte dernæst Vaccinationsvæsenet paa Bane. Man enedes om, at Lönningenvar forliden og at denne gennem Amtet bör söges foröget. <br />
Ordföreren bragte dernæst Vaccinationsvæsenet paa Bane. Man enedes om, at Lönningen var forliden og at denne gennem Amtet bör söges foröget. <br />


Torrestad 23de August 1867.<br />
Torrestad 23de August 1867.<br />
Linje 253: Linje 248:
=== De fjerne årene ===
=== De fjerne årene ===
''av Arne Hegglund''<br />
''av Arne Hegglund''<br />
 
{|
|-
| width="300"| ||width="300"| || width="300"|
|- valign="top"
|  <br />
De fjerne årene blir atter nære<br />
De fjerne årene blir atter nære<br />
jeg minnes barndoms-tid på "Lilleness"<br />
jeg minnes barndoms-tid på "Lilleness"<br />
Linje 303: Linje 302:
Den ene dro til USA<br />
Den ene dro til USA<br />
- den andre fikk det også bra<br />
- den andre fikk det også bra<br />
 
||  <br />
Av glideflyets lerrets-vinger<br />
Av glideflyets lerrets-vinger<br />
ble det forklær - veldig mange<br />
ble det forklær - veldig mange<br />
Linje 353: Linje 352:
for meg det ble jo en veldig fest<br />
for meg det ble jo en veldig fest<br />
men dere kan nok ane resten----<br />
men dere kan nok ane resten----<br />
 
||  <br />
Og hun som syklet seg rett på elva<br />
Og hun som syklet seg rett på elva<br />
og plasket voldsomt i den strie strøm<br />
og plasket voldsomt i den strie strøm<br />
Linje 403: Linje 402:
fortrollet stemningen i drømme-landet<br />
fortrollet stemningen i drømme-landet<br />
når midnattsola lyste rød og fin<br />
når midnattsola lyste rød og fin<br />
|}
<br />
<br />


=== Laxaa Kobberværk i Ofoten (1882 - 1905) ===
=== Laxaa Kobberværk i Ofoten (1882 - 1905) ===
''Noen dataer v/Ragnvald Vold.''<br />
''Noen dataer v/Ragnvald Vold.'' <small>(Ragnvald Jarl Vold 1908-1998)</small><br />


Alle voksne i vår kommune vet at der har vært grubedrift i Bogen, men det er sikkert mange som ikke vet at det også har vært grubedrift på Lakså. Den foregikk i tiden omkring 1880 til omkring 1905. Driften foregikk periodevis og stod lange perioder stille. <br />
Alle voksne i vår kommune vet at der har vært grubedrift i Bogen, men det er sikkert mange som ikke vet at det også har vært grubedrift på Lakså. Den foregikk i tiden omkring 1880 til omkring 1905. Driften foregikk periodevis og stod lange perioder stille. <br />
Linje 440: Linje 440:
Her skal ref en del skriv - kontrakter vedrørende denne driften - slik de var skrevet for omlag 100 år siden. <br />
Her skal ref en del skriv - kontrakter vedrørende denne driften - slik de var skrevet for omlag 100 år siden. <br />


'''1.<br />
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''1.<br />
'''Kontrakt:'''<br />
'''Kontrakt:'''<br />
Jeg undertegnede giver hr. John H. Aasberg og Willatz Ravn ret til at fortage skjærpning efter metaller og ertsen paa min grund, gaarden Laxaas indmark, i overenstemmelse med de af hr. Aasberg og Ravn anmeldte anvisninger paa min indmark - i september og oktober dette aar. <br />
Jeg undertegnede giver hr. John H. Aasberg og Willatz Ravn ret til at fortage skjærpning efter metaller og ertsen paa min grund, gaarden Laxaas indmark, i overenstemmelse med de af hr. Aasberg og Ravn anmeldte anvisninger paa min indmark - i september og oktober dette aar. <br />
Linje 447: Linje 449:


Peder Haldorsen<br />
Peder Haldorsen<br />
 
|}
'''2.<br />
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''2.<br />
'''Kontrakt:'''<br />
'''Kontrakt:'''<br />
Underskrevne John H. Aasberg og W. Ravn Bjeldgam tilstaar herved og vitterliggjør at have med hindannen indgaaet følgende kontrakt angaaende den af os i fællesskap anmeldte malmanvisning paa Laxaa i Evenes sogn. Skjærpet, der af os eies i fællesskap, bliver at søge muttet inden udløbet af den bestemte tid og bæres udgifterne ved muttingsbrevene af os med ligestor andel. Derimot bliver ingen anden drift at sætte igang end hvad der er nødvendigt til at holde skjærpet fra at falde i det fri - for - inden bestemmelse er tagen om, hvorvidt vi skal søge dannet et actieselskab eller underhandle med kapitalister om skjærpets drift. En saadan bestemmelse bliver at tage saa hurtig som omstendigheterne maatte tillade og udfordres vores begges samtykke til den endelige afgjørelse, dog kan den ene af os ikke uden gyldig grund nægte samtykke til ordning av Skjærpets affærer, som maa ansees fordelaktig. De med skjærpningen til dato forbundne udgifter, udgjør 200 kroner paahviler os med lige stor andel og da jeg Aasberg har gjort udlæg for det hele beløp, har W. Ravn inden 12. denne maaned at erlægge de ham paahvilede 100 - et hundre kroner. <br />
Underskrevne John H. Aasberg og W. Ravn Bjeldgam tilstaar herved og vitterliggjør at have med hindannen indgaaet følgende kontrakt angaaende den af os i fællesskap anmeldte malmanvisning paa Laxaa i Evenes sogn. Skjærpet, der af os eies i fællesskap, bliver at søge muttet inden udløbet af den bestemte tid og bæres udgifterne ved muttingsbrevene af os med ligestor andel. Derimot bliver ingen anden drift at sætte igang end hvad der er nødvendigt til at holde skjærpet fra at falde i det fri - for - inden bestemmelse er tagen om, hvorvidt vi skal søge dannet et actieselskab eller underhandle med kapitalister om skjærpets drift. En saadan bestemmelse bliver at tage saa hurtig som omstendigheterne maatte tillade og udfordres vores begges samtykke til den endelige afgjørelse, dog kan den ene af os ikke uden gyldig grund nægte samtykke til ordning av Skjærpets affærer, som maa ansees fordelaktig. De med skjærpningen til dato forbundne udgifter, udgjør 200 kroner paahviler os med lige stor andel og da jeg Aasberg har gjort udlæg for det hele beløp, har W. Ravn inden 12. denne maaned at erlægge de ham paahvilede 100 - et hundre kroner. <br />


Pt Skogø, den 10. sept 1881<br />
Pt Skogø, den 10. sept 1881<br />
Willatz Ravn       John H. Aasberg<br />
Willatz Ravn   /    John H. Aasberg<br />


Paa de foranstaaende 100 - et hundre kroner er mig idag betalt 80,00 - otteti kroner, hvorfor kvitteres<br />
Paa de foranstaaende 100 - et hundre kroner er mig idag betalt 80,00 - otteti kroner, hvorfor kvitteres<br />
Linje 459: Linje 463:
Evenes den 12. sept. 1881<br />
Evenes den 12. sept. 1881<br />
John H. Aasberg<br />
John H. Aasberg<br />
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Til Den Kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisningsvæsenet. <br/>
<br/>
Fra Tromsø Stiftsdireksjon. <br/>


=== Navnet [[Nord-Norge]] ===
Efterat Stiftsdireksjonen havde mottaget De to hoslagte med paategninger fra Nordre Saltens Provst af 18. novemmber og 19. desember fa med fornyede forespørsler om adgang til at Skjærpe paa den Ofotens Sognepræsts benifiserede Gaardspart Laxaas Grund, tilskrev Stiftsdireksjonen under 27. desember fa nævnte Provst saaledes som hoslagte avskrift udviser. I anledning heraf har man nu modtaget De hoslagte med paategning fra samme Provst av 19. januar da insendte Dokumenter, hvori Willatz Ravn og John H. Aasberg anholdte om tillatelse til at skjærpe paa nævnte Gaards Grund. Da [[Jakob Jenssen Anderssen|Sognepræst Andersen]] i sin paategning af 7. januar da oplyser at De paagjældende Ertsanvisninger samtlige ere beliggende indenfor Indmarkens Grænser, utfordres formentlig Eierens Samtykke til Skjærpningen, og Stiftsdireksjonen skal defor tillate sig at forespørre om det Kongelige Departement har noget at erindre med at saadan tillatelse meddeles. <br/>
''Av J. A. Johnsen'' <br />
<br/>
Tromsø, den 26. januar 1882<br/>


Det var i Oslo vinteren 1914. <br />
Chr. Kjerschow  /  P. Megrund<br/>
 
|}
Den gang var der adskillig ungdom fra Nordland, Troms og Finnmark - de fleste gikk på skole, men en del arbeidet der. Det var jo et jubileumsår med en stor jubileumsutstilling i anledning av Norges frigjøring fra Danmark for 100 år siden, derfor var det populært å være i Oslo da. <br />
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
 
|-
Ungdom fra mange andre landsdeler eller bygdesamfunn hadde sine foreninger å søke til, men vi nordfra hadde ingen - bortsett fra en gammel velrennomert forening som [[Nordlændingernes Forening (Oslo)|Nord-lændingenes forening]], men denne lå på et noe høyere plan som vi småborgere ikke hadde utkomme til å delta i. <br />
| Til Tromsø Stiftsdireksjon <br/>
 
<br/>
Følgen ble at vi nordfra dels gikk på Norges Bygdeungdomslags dansefester, eller etter en kveldstur på byen, gikk på Bondeheimens Kaffestova for å treffe kjente. <br />
Fra Kirkedepartementet ............. 15. februar 1882. <br/>
 
 
Her blev ofte mann og mann i mellom snakket om å stifte et landsdelslag eller et ungdomslag - samlet for de tre nordligste fylker, da vi var for få til å danne tre foreninger. Så vidt jeg erindrer var der en klikk fra [[Tromsø]] by som tok initiativ til å kalle sammen til en sammenkomst - der blev etter måten et godt fremmøte av ungdom fra alle tre fylker. Møtelederen la da fram forslag om å stifte et ungdomslag. Det syntes alle fremmøtte å være enige om. Resultatet blev at der blev valgt en komité som skulle arbeide videre med saken. En god venn av mig (John Bakkebø fra Laksa) blev med i komiteen. Men undertonen fra de som uttalte sig - var at det mulige navn på laget måtte virke dekkende for alle tre fylker og på ingen måte virke anstøtende på den igangværende forening. Men ingen syntes å ha noe brukbart forslag å komme med. Resultatet blev at den valgte komité fikk i oppdrag å komme med forslag til neste allmannamøte som burde holdes så snart som mulig. <br />
Ved at tilbakesende det med Deres skrivelse af 26. fm modtagne andragne med bilage fr W. Ravn og J. H. Aasberg, om tillatelse til at Skjærpe paa den beneficerede Gaard Laxaa indmark, skal Dpt. meddele, at man paa det Offentliges Vegne som grundeier samtykker heri. Under forbehold af de Grundeieren efter Bergverksloven tilkommende Retigheder. <br/>
 
 
En lørdagskveld noe etterpå satt vi noen stykker på min hybel, blant annet diskuterte vi stiftelsen av ungdomslaget og et brukbart navn for samme. Blant de tilstedeværende var også Bakkebø samt Anton Bergvik - Helge Øye og et par fra [[Narvik]] (som jeg ikke husker navnet på). Men å finne et brukbart navn syntes meget vanskelig, vi hadde nær gitt opp, men så kom jeg plutselig på et (etter min mening) brukbart navn som syntes dekkende for alle krav - og navnet var "Ungdomslaget Nord-Norge", som spontant ble bifalt av de andre. Navnet Nord-Norge var jo en nyskapning som dekket hele landsdelen - og til da ikke brukt. Det gjengse var jo - Det nordlige Norge eller det nordenfjeldske Norge - når en snakket om hele landsdelen som helhet, talte en om et bestemt sted nordpå - var det enten [[Nordland]], [[Troms]] eller [[Finnmark]] det lå i. <br />
Vedr. Leilendings lovlige Ret, for nuværende Bruger af Gaarden, vil selvfølgelig ligeledes være ham forbeholdt. <br/>
 
<br/>
Kan huske fra min skoletid at da var Norgeskartet i geografien alltid delt i to - med skille i Trøndelag - den nordlige delen i halv målestokk. Dette hadde jo til følge at den nordlige del virket som en liten klatt av Norge og lite påaktet av skolebarn sydpå og ellers også, det hadde jeg i allefall følelse av når jeg gikk på skole i Oslo i 1911-12. Vi var med andre ord "Det mørke fastland", med en dialekt det de hadde vanskelig for å forstå. Nok om det - den tidligere benevnelse på landsdelen passet ikke inn i bildet i motsetning til navnet Nord-Norge, som etter måten var helt dekkende. <br />
275 B. 82.<br/>
 
M. Hertsberg
Når den midlertidige komité kom sammen til møte - foreslo Bakkebø som navn på den påtenkte forening "Ungdomslaget Nord-Norge" som uten diskusjon fikk full tilslutning. På det etterfølgende allmannamøte blev det enstemmig vedtatt å stifte et ungdomslag med navn "Ungdomslaget Nord-Norge". Det blev valgt styre og laget var en realitet. <br />
|}
 
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
Jeg forlot Oslo nokså snart etterpå - fikk derfor ikke glæden av å være med i det nystartede ungdomslag. <br />
|-
 
| Til Den Kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisningsvæsenet. <br/>
Etter en tid fikk de startet en kafe - tror det var i et bygg i Kr. August gt, men etter det jeg har hørt gikk det ikke så bra, da kundekretsen var liten og utgiftene for store - slik at de måtte gi opp. Om ungdomslaget fremdeles eksisterer, har jeg ikke tatt bryet med å undersøke. <br />
<br/>
 
Fra Tromsø Stiftsdireksjon - Tromsø. <br/>
Det som i denne forbindelse ergrer mig (for så vidt min egen skyld) er at jeg skulle være så dum ikke å be Bakkebø nevne mig som forslagsstiller til navnet. Jeg har jo etter så mange år ingen muligheter at legitimere min påstand, men med sikkerhet kan jeg si at jeg aldri har hørt navnet Nord-Norge nevnt i noen forbindelse før 1914, hva andre har å si vet jeg naturligvis ikke. <br />
 
 
I forbindelse med Stiftsdireksjonens skrivelse af 26. fm indsendes herved ærbødigst to med Paategninger fra [[Jakob Jenssen Anderssen|Ofotens Sognepræst]] og Nordre Saltens Provst indkomne sager, den ene er en klage fra Leilending paa Gaarden Laxaa Peder Haldorsen over at W. Ravn og Aasberg have Skjærpet paa Gaardens Grund, den anden en ansøkning fra samme Leilending om at få tillatelse til Skjærping og Grubedrift paa samme Gaard. <br/>
Derfor hadde jeg tenkt (og derfor dette brev) at [[Evenes bygdeboknemnd]] muligens kunne ha interesse av å kikke litt på denne sak - eventuelt ta en rundspørring i avisene der nord (uten å nevne mitt navn) om der var noen som kunne gi en forklaring på hvorfra og når navnet Nord-Norge kom i bruk som et gjengs navn for landsdelen.<br />
 
 
Overenstemmende med [[Jakob Jenssen Anderssen|Sognepræstens]] Erklæring skal Stiftsdireksjonen Ærbødigst udtale den Mening, at der ikke er tilstrekkelig Grund til at foretage noget i Anledning af Klagen og at der forresten ikke vides noget til Hinder for at Leilendingen faar tillatelse til at Skjærpe i Gaardens Indmark.<br/>
 
<br/>
=== Gravskrift fra Bergen (1904)===
Tromsø den 25. februar 1882.<br/>
 
 
Herunder hviler min eneste mann,<br />
Chr. Kjerschow  /    P. Megrund<br/>
skomaker var han.<br />
|}
Elsket og æret av mange.<br />
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
Nu til Gud Fader han gikk,<br />
|-
der han et bedre verksted fikk.<br />
| Til Tromsø Stiftsdireksjon. <br/>
Nu syr han sko til Guds engler små,<br />
<br/>
mens jeg her nede som enke må gå.<br />
Fra Den Kongelige Norske Regjerings-Departement for Kirke og Undervisnings Væsenet. <br/>
 
 
Fred med ditt minne.<br />
I anledning af det med Stiftsdireksjonens skrivelse af 25. forrige maaned mottagne andragende fra Leilending paa den benefiserede gaard Laxaa i Ofoten, Peder Haldorsen, om tillatelse til at skjærpe i gaardens indmark, skal Departementet meddele, at man paa det offentliges, som grunneier samtykker heri, under forbehold av de grunneieren efter Bergverksloven tilkommende rettigheter.
 
<br/>
 
<br/>
=== Råd mot forskeligt! ===
Christiania, den 18. mars 1882.<br/>
M. Hertsberg
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Liland-Ofoten, den 12. okt 1883. <br/>
 
K. Gercke <br/>
 
Liland-Ofoten Kobberværk. <br/>
<br/>
Til Ofoten Sognepræst.<br/>
 
Herr [[Jakob Jenssen Anderssen|Sognepræsten]] underrettes herved om at en forsøksdrift for tiden er igang af W. Ravn og J. Aasberg samt L. C. Ambli og P. Haldorsen anmelte paa den Ofotens Sognepræstembete benefiserede Gaardspart Laxaa beliggende - Ertsanvisninger, samt en Prøvelast paa ca 80 tonn Kobberkis antakelig vil blive at udskibe i indeværende aars Høst. <br/>
<br/>
Ærbødigst<br/>
 
Wilh. Wersin<br/>
Forretningsfører <br/>
<br/>
Oversendes Nordre Saltens Provst. <br/>
 
Ofoten 29. okt 1883. <br/>
 
[[Jakob Jenssen Anderssen|Jac. J. Anderssen]] <br/>
<br/>
Oversendes Tromsø Stiftsdireksjon. <br/>
 
Lødingen 1. november 1883. <br/>
 
Ærbødigst <br/>
 
B. Kokk <br/>
bm <br/>
<br/>
Indsendes ærbødigst til Den Kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisningsvæsen. <br/>
<br/>
Ludv. Nilssen <br/>
bm
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Tromsø, den 18. februar 1884. <br/>
<br/>
John A. Giæver, <br/>
 
Tromsø <br/>
<br/>
Til Kirke og Undervisningsdepartementet, <br/>
 
Christiania. <br/>
<br/>
I det jeg vedlagt tillader mig at oversende et Exemplar af lovene for Laxaa Kobberværk, vedtagen paa Generalforsamling, afholdt paa Liland i Ofoten 24. juli fa, undlader jeg ikke at oplyse om, at Laxaa Kobberværk er bortforpaktet til herr Dr K. Gercke for 25 Aar. Jeg tillader mig derfor at opfordre Grundeieren om at varetage sin interesse. <br/>
<br/>
Ærbødigst <br/>
 
John A. Giæver <br/>
Ft Formann
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Til Amtmanden i Nordland Amt <br/>
<br/>
Tromsø, den 18. februar 1884. <br/>
<br/>
Indlagt tillader jeg mig at framsende en Skrivelse til Kirke og Undervisningsdepartementet med 1 Bilage, der bedes videresendt. <br/>
<br/>
Ærbødigst <br/>
 
John A. Giæver <br/>
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Tilbagesendes Hr John A. Giæver med Bemerkning, at det påberåbte Eksemplar af Lovene for Laxå Kåbberverk ikke medfulgte. <br/>
<br/>
Nordlands Amt, den 26. februar 1884 <br/>
 
G. Gram
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Afglemte Eksemplar af Lovene for Laxaa Kobberværk framsendes herved med Undskyldning for Forglemmelsen. <br/>
<br/>
Ærbødigst <br/>
 
John A. Giæver <br/>
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Sendes med Bilage til det Kongelige Kirke-Departement <br/>
<br/>
Nordland Amt, 12. mars 1884 <br/>
 
G. Gram <br/>
kst
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''Love'''<br/>
 
§ 1. <br/>
Laxaa Kobberværk er et uansvarlig Selskab, hvis Formaal er at sælge eller etablere Drift paa de samme tilhørende Ertsanvisninger paa Laxaa. <br/>
 
§ 2. <br/>
Bolagets Eiendele ere inddelte i 100 - et Hundrede - Aktier. Til at fatte Bestemmelse om Udstedelse af nye Aktiebreve, Salg af Gruberne, Forandring af Lovene eller Aktieselskabets Opløsning udfordres 2/3 - to Trediedele - af de mødende Stemmer; forøvrigt afgjøres Sagerne ved simpel Pluralitet. <br/>
 
§ 3. <br/>
Aktiebrevene udstedes og noteres paa Eiernes Navne, og naar Overdragelse skeer af nogen Aktie, maa saadant anmeldes for Direktionen og Transporten paategnes Aktiebrevet. <br/>
 
§ 4. <br/>
Generalforsamling afholdes en Gang aarlig. Extraordinær Generalforsamling kan afholdes naar Direktionen finder det fornødent. Disse bekjendtgjøres ved skriftlig Indkaldelse til enhver som har i Henhold til § 3 godtgjort sig at være Aktieeier. <br/>
I disse stemmes efter følgende Regler: <br/>
Eierne af 1 til og med 3 Aktier faar enhver 1 stemme, saaledes at f ex en der har 9 Aktier faar 3 Stemmer osv. Ingen kan møde som befuldmægtiget for Andre, medmindre han selv er Aktieeier, samt fremlægger uindskrænket skriftlig Fuldmagt. <br/>
 
§ 5. <br/>
I Generalforsamlingen vælges blandt Aktieeierne en Direktion bestaaende af 3 Medlemmer som har Myndighed til at varetage Selskabets Interesser. Direktionen vælges paa 3 Aar. Den vælger selv sin Formand, hvis Stemme i Tilfælde Stemmelighed gjør Udslaget. Samtidig med Valg af Direktører vælges to Suppleanter, der i Tilfælde har at tiltræde Direktionen i den Orden, hvori de ere valgte. <br/>
 
§ 6. <br/>
Direktionen har at iværksætte Generalforsamlingens Beslutninger samt at besørge Regnskab til den aarlige Generalforsamling, ledsaget af Beretning om Aktieselskabets Virksomhed i Aarets Løb, og at fremsætte Forslag for Virksomheden i det kommende Aar med Overslag over de dermed følgende Udgifter. <br/>
 
§ 7. <br/>
Generalforsamlingen har da at bestemme Udbytte, eller i fornødent Fald de paa hver Aktieeier faldende Tilskud. Disse skulle være indbetalte senest inden 3 - tre - Maaneder efter Udligningen, hvis ikke Generalforsamlingen for Tilfældet andet bestemmer. Skulde nogen Aktieeier undlade at indskyde i rette Tid, er Direktionen berettiget til at lade disse Aktier realisere paa bedste Maade, dog saaledes at ikke flere Aktier tilhørende samme Aktieeier kan sælges end nødvendig til Dækkelse af det udlignede Beløp. <br/>
 
§ 8. <br/>
Ingen Aktieeier er ansvarlig udover Aktiernes Værdi. <br/>
 
§ 9. <br/>
Den aarlige Generalforsamling vælger en Revisor & 2 Deciorer, der har at gjennomgaa Direktionens Aarsregnskab før det forelægges. <br/>
 
§ 10. <br/>
Den Grundeierne ifølge Bergværksloven tilkommende 1/10 (en Tiendedel) af de nu eiende Gruber hviler som Hæftelse paa Selskabet uden at dog derved Grundeierne fritages for Ansvar efter samme lov.
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| 25. april 1884 <br/>
 
24/4. K. N. J. <br/>
 
Til kst Bergmester Backke, <br/>
 
adr Ringve ved Trondhjem. <br/>
<br/>
I skrivelse til Tromsø Stiftsdireksjon af 15. febr 1882 gav Deptet paa derom indkommet andragende W. Ravn og J. H. Aasberg tillatelse til at skjærpe i den Ofotens Sognepræstembede benefiserede Gaards Laxaas indmark under forbehold af de Grunneieren efter Bergverksloven tilkommende rettigheter, og i skriv av 18. mars næst efter gav man under samme forbehold Leilendingen paa Gaarden Laxaa Peder Haldorsen en lignende tillatelse til Skjærpning i nogle af hans anmeldte Ertsanvisninger i Gaardens indmark. <br/>
 
Som følge heraf er der nu gjennom Tromsø Stiftsdireksjon indkommet til Deptet en skrivelse fra Wilh. Wersin af 12. okt hvori det anføres, at der er igang en forsøksdrift i de af Ravn og Aasberg samt Haldorsen og en L. C. Ambli anmeldte Ertsanvisninger paa Gaarden Laxaa, ligesom det senere er indkommet en skrivelse fra John A. Gjæver i Tromsø som Formann i Aktieselskabet '''Laxaa Kobberværk''' - Hvormed han oversender Love for Selskabet og opplyser at Værket er bortforpaktet til K. Gercke paa 25 aar, samt oppfordrer Grunneieren til at varetage sin Tarv. <br/>
 
Ved hoslagt at oversende Hr Bergmesteren disse skrivelser med bilage skulde man anmode Dem om at meddele nærmere oplysninger om det nævnte Kobberværk, og at udtale Deres formening om, hvilke forføininger der bør treffes til varetagelse af det Offentliges interesser med hensyn til de omhandlede anvisninger, ledsaget i tilfælde, af forslag til de fornødne Kontrakter. <br/>
<br/>
Kirkedepartementet <br/>
 
K: D. J. N. 407 og 530 B. 84.
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''Rapport''' <br/>
 
Til den Kongl norske Regjerings Departement for Kirke og undervisnings Væsenet. <br/>
<br/>
I anledning af det høie Departements Skrivelse af 25. d md skal jeg tillate mig at bemærke, at en forstyrrelse i Dampskibsruten paa Ofoten under siste Aars Befaringsreiser i Tromsø Stift hindrede mig fra dengang at befare Kobbermalmanvisningene paa gaarden Laxaa i Ofoten, som rygtet hadde meldt skulde være tagne under Drift. Det er mig saaledes ikke muligt at afgive den forlangte betænkning, førend jeg kommer tilbake fra mine reiser i Stiftet denne sommer, under hvilke disse Forekomster skulle blive besigtigede. Nogen Risiko ved at udsætte med at tage nogen bestemmelse indtil da medfører dette ikke for Staten. Kobberforekomsterne sees nemlig af skrivelsen at være beliggende paa Indmarken hvor Jordeieren har det i sin magt at ordne forholdet til Skjærperen efter eget forgodtbefindene. <br/>
 
Af Embedsprotokollerne her erfares imidlertid, at der paa Gaarden Laxaas Grund maa findes Kobbermalmforekomster beliggende i Udmarken, siden de ere blevne indmuttede, hvilket ikke er nødvendigt med Ertsforekomster i Indmarken. Willatz Ravn har saaledes under 27. januar 1882 erholdt Muthing paa 4 Kobbermalmanvisninger, beliggende i Kalvvikshaugen paa Gaarden Laxaas Grund, for hvilke W. Ravn - formodentlig den samme - og J. Aasberg i skrivelse af 11. november og 12. desember 1882 ansøkte om Frist, der bevilgedes dem under 21. des sa, endelig erhvervede L. C. Ambli under 12. juni 1883 Muthing paa 4 ertsanvisninger, beliggende paa Aspenæsset i samme Gaards Indmark. Ligeoverfor disse forekomster kommer Bergværkslovens 3. kapittel til anvendelse og i nærværende Tilfælde sammens med § 16, ifølge hvilken Grunneieren under Tab af den ham som saadan tilkommende Ret til Deltagelse i Driften, inden sex Maaneder, '''efterat Muthingsbrevet er ham forkyndt''', skal erklære, om han er villig til at deltage i Driften osv. Det kommer ny an paa, om denne Forkyndelse har funnet sted. Da skrivelsen intet indeholder derom, tør det forutsettes, at dette ikke har været Tilfælde, og at vedkommende Aktieselskap har anseet det tilstrekkeligt at varsle gjennom den oversendte skrivelse af 18. februar 1884 fra formannen i Direksjonen John A. Gjæver. Hvorvidt dette varsel tilfredsstiller Lovens Fordring, vet jeg ikke, nu under alle Omstendigheter er det ogsaa for disse Skjærp at oppebie Resultatet af Befaringen denne sommer, inden der fattes Bestemmelse om Grunneierretten, hvis ingen tidligere Forkyndelse af Muthingsbrevene har funnet sted. <br/>
<br/>
Ringve pr Trondhjem - 30. april 1884. <br/>
 
Ærbødigst <br/>
A. Backke <br/>
 
Bergmester
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''Rapport''' <br/>
 
Til Den Kongl Norske Regjerings Departement for Kirke og Undervisning. <br/>
<br/>
Idet jeg tilbagesender de mig med det høie Departement skrivelse af 25. april da oversendte 4 bilage, skal jeg, efter at have tilendebrakt den i mit ærbødige af 30 fm omhandlede Befaringsreise, tillade mig bemerke følgende angaaende Bergverksdriften paa Gaarden Laxaa i Ofoten. <br/>
 
I den paa gaarden optrædende Kalk eller Kalksandsten iaktage i et belte strækkende sig over Gaardens indmark og utmark fra NO i til SV i ringe avstand fra Fjorden, i kileformige forekomster af Kobberkis med Svovelkis og magnetkis ledsagede af Graasten og tildels Kvarts. Disse forekomster, der have et temmelig sterkt fald mot SV og O og i hvilke fants Svovelkis, Magnetkis er fremherskende ere undersøkte ved jordgravninger og større eller mindre forsynkninger, af hvilke de viktigste ere Guldringskjerpene, og -- vikskjerpet. I det største har man fulgt et par Malmkiler, den ene stikkende ned i østlig og den andre i sydøstlig retning, til et dyp af ca 70 m efter faldet. <br/>
 
Ved dette arbeide er udvunnet en del ringe kobbermalm og noget Magnetkis, hvilken siste Erts var bleven utsorteret, fordi man haabede, at den kunne være nikkelholdig. Produktet var utskibet til England, men jeg frygter for, at resultatet ikke vil blive opmuntrede, da Malmen er fattig og arbeidet har vært planløst og forbundet med unødige store omkostninger. <br/>
 
Arbeidet har siden afskibning hvilet, og skulde først gjenoptages, hvis vedkommende Eier Dr Gercke ved befaringen denne høst fandt det lovende. Skjærpene vare derfor under min nærværelse tildels fulde av Vann, hvilke man af hensyn til denne befaring nettop havde begyndt at opfordre. <br/>
 
Udsikterne for denne Drift ere efter min Formening ikke lovende, og Statens Interesse af den, som Grundeier, liten. Vedkommende, som ofrer sine Penge paa undersøkelse af forekomsterne bør naturligvis efter Skjønn, han vil have at betale, yde fuld Erstatning for den skade på Eng og Mark som driften forvolder. <br/>
 
Naar da Staten forbeholder sig Adgang til, hvis driften bliver lønnende, at opkræve Avgift pr ton Malm, der udvinnes, hvis Størrelse vil blive at fastsette af Distriktets Bergembetsmann efter dens gjennomsnitlige Inhold af salgbare Metaller, bør man ikke fordre mere. Forslag til nogen Kontrakt anser jeg for tiden unødvendig at fremkomme med. <br/>
<br/>
Ringve pr Throndhjem den 22. aug 1884. <br/>
 
Ærbødigst <br/>
 
A. Backke <br/>
Bergmester<br/>
<br/>
Kopi til N. Saltens provst.
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| 4. september 1884. <br/>
 
Tromsø Stiftsdireksjon. <br/>
<br/>
Efterat Deptet i skrivelser til Stiftsdireksjonen af 15. februar og 18. mars 1882 havde givet W. Ravn og J. H. Aasberg samt leilending Peder Haldorsen, Tillatelse til at Skjærpe i den Ofotens Sognepræstembede benefiserede Gaard Laxaas Indmark under forbehold af de Grunneieren efter Bergverksloven tilkommende rettigheter, er der som følge heraf med paategning af Stiftsdireksj af 18. februar da, indkommet hertil en Skrivelse fra Wilh. Wersin af 12. okt få indeholdende meddelelse om, at der er igang en Forsøgsdrift i de af ovennævnte Skjærpere samt af en L. C. Ambli anmeldte Ertsanvisninger paa Gaarden Laxaa, hvorhos der med paategning af Amtmannen i Nordland Amt af 12. marts da ligeledes er indkommet hertil fra John A. Gjæver i Tromsø, som angivelig Formann i Aktieselskapet "Laxaa Kobberværk" en skrivelse hvor med han oversender Love for Selskapet og oplyser, at Værket er bortforpaktet til K. Gercke paa 25 aar, samt opfordrer Grunneierne til at varetage sit tarv. <br/>
 
I denne anledning skal man ved hoslagt at sende afskrift af en hertil indkommen skrivelse af 22. fm fra Bergmester Backke hvori han efter anmodning af Deptet har meddelt nærmere oplysning om det nævnte Kobberverk og afgivet udtalelse om hvilke forføininger der blir at træffes til Varetagelse af det Offentliges Interesse med hensyn til de anførte Anvisninger, bede vedkommende tilkjendegivet, at Deptet forbeholder sig adgang til, hvis Driften i de anførte Ertsanvisninger bliver gjenoptaget, at opkræve en passende Afgift af den Malm, der maatte udvindes, efter nærmere Forslag af Distriktets Bergembedsmand. <br/>
 
Derhos skal man bede paaseet at den Skade der er eller bliver paaført Eiendommen ved de her omhandlede Arbeider, bliver erstattet efter Skjøn. <br/>
 
Hvis og naar Driften bliver gjenoptagen bedes Deptet underrettet. <br/>
<br/>
K. D. J. N. 1275 B. 84. <br/>
 
Kirke dept
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''Kontrakt''' <br/>
 
Jeg undertegnede gaardbruker Peder Haldorsen Laxaa, Eivindnæs sogn Ofoten, fastholder at have meddelt, likesom jeg paany meddeler John H. Aasberg og W. Ravn Bjeldgam, eller den de maatte overdrage sin rett, Dem alene og ingen anden, giver jeg rett til at foretage Skjærpning etter metaller og ertser paa min grund Laxaa indmark. I anledning heraf kan ingen andre enn Aasberg og Ravn, eller den til hvem de maatte overdrage sin rett, have rett til at optage og fortsette prøve eller grubedrift paa de af Aasberg og Ravn foranmeldte muttede 4 - fire - ertsanvisninger paa min indmark Laxaa grund, hvilket jeg herved ifølge overnevnte bestemmelse med velberå hu samtykker i. Foruten den del som tilkommer mig efter loven, skal jeg have 10 aktier, sammen med Aasberg og Ravn i de før omtalte af dem muttet ertsanvisninger paa min grund. <br/>
<br/>
Laxaa 18. mai 1888 <br/>
 
Peder Haldorsen Laxaa <br/>
<br/>
Som vitterlighetsvidner: Konrad Hansen Laxaa, Ole Olsen Laxaa
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''Kontrakt''' <br/>
 
Jeg underskrevne enke Marie Andersdatter Laxaa erkjenner herved og vitterliggjør at jeg som bruger og nu som grunneier idag have meddelt hr L. C. Ambli tillatelse til paa min gaardsparts indmark paa Laxaa, at foretage skjærpning og anlegge grubedrift paa indmark, saaledes at hr Lars Ambli eller den til hvem han maatte overdrage sin ret, er eneberettiget til paa min eiendom at foretage skjærping og grubedrift. Overnevnte meddelelse bekræftes med min underskrift. <br/>
<br/>
Laxaa 26. august 1897 <br/>
 
Marie Andersdatter Laxaa <br/>
<br/>
Til vitterlighet: L. A. Dønnessen, Albert Jenssen
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''Ærklæring''' <br/>
 
Undertegnede L. A. Dønnessen som ejer af gaards- nr 21, Bnr 1 Laxaa i Ofoten Thinglag meddeler herved Laxaa Grubers Interesentskap bestaaende af herr handelsmann H. Winnem, redaktør O. Thue, John Aasberg, Lars Ambli samt mig selv enerett til at foretage skjærpning efter malme og drive grubedrift paa min overnevnte ejendoms indmark. <br/>
<br/>
Laxaa den 1.10 - 1898 <br/>
L. A. Dønnessen <br/>
 
Til vitterlighet: H. Winnem, Oscar Thue
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Fremlagt ved udmaalsforretningen den 6. des 1898. <br/>
 
Gottfr. Puntervold, i Trondhjemske og Tromsø bergdistrikter. <br/>
 
Dd mottaget af L. C. Ambli kr 100,- hundre kroner, som erstatning for den ifl kontrakt mellom os givne ret til skjærping og grubedrift paa min eiendom gaarden Laxaa. <br/>
<br/>
Laxaa 6.12 - 1898 <br/>
 
Marie Andersdatter <br/>
<br/>
Til vitterlighet: J. Johansen
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| Vor rett efter nærværende dokument overdrager herr H. C. Bache - Wiig og
 
direktør Hielm til fuld eiendom. Valutta modtaget. <br/>
<br/>
Bodø den 2. juni 1899 <br/>
 
Laxaa Interesentskap <br/>
 
Oscar Thue, H. Winnem
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''Div Avlæsninger mm''' <br/>
 
Avholdt hos ingeniør Hans A. Hjelm for gjæld til Oscar Thue Bodø. Beregningssummen kr 5.956,20. Udlæg i endel løsøre samt i Laxaa Kobbergruber, beliggende paa Gaarden Laxaa, Gnr 21, Bnr 1 i Evenes herred. Tils kr 54.156,00. Dat 14. sept 1899. Thinglæst den 20. okt 1899. Aflest ifølge saadan paategning: Eksekutionen kvitteres herved til aflæsning forsaavidt angaar Laxaa Kobbergruber. <br/>
<br/>
Bodø 8. okt 1904 <br/>
 
Oscar Thue
|}
{| class="wikitable" style="width: 80%;"
|-
| '''Skjøde''' <br/>
 
Undertegnede H. C. Bache - Wiigs Administrasjonsbo erkjender herved at have solgt ligesom vi sælger, skjøder og avhender til Nordland Privatbank i Bodø vor eiende Halvpart (4/8) i Laxaa Gruber Gnr 21, Bnr 1 i Evenes Herred, Ofoten Thinglag med tilhørende rettigheter iflg kontrakt af 24.3 - 1898 og tillægskontrakt af 7.9 sa mellom Laxaa Interesentskap bestaaende af: Redaktør Thue, Handelsmann Winnem, Gaardbruker Dønnessen, Johan H. Aasberg og form Ambli paa den ene side og Ingeniør Hielm og Bache - Wiig paa den andre side, og alt til Grubene hørende og os tilhørende inventar og beholdning af udbrudt Erts - for en kjøbesum af kr 505,00 - femhundreogfem kroner - som er betalt kontant. Overnævnte Grubepart med tilhørende Rettigheter etc skal derfor følge og tilhøre Nordland Privatbank som en lovlig kjøpt og betalt Eiendom, og forbliver vi derhos dens Hjemmelsmann efter loven. <br/>
<br/>
Kristiania den 4. febr 1905 <br/>
 
H. C. Bache - Wiigs Administrasjonsbo, E. C. Samborg
|}
<br />
 
=== Navnet [[Nord-Norge]] ===
''Av J. A. Johnsen'', <small>(John Andreas Johnsen 1891-1980)</small> <br />
 
Det var i Oslo vinteren 1914. <br />
 
Den gang var der adskillig ungdom fra Nordland, Troms og Finnmark - de fleste gikk på skole, men en del arbeidet der. Det var jo et jubileumsår med en stor jubileumsutstilling i anledning av Norges frigjøring fra Danmark for 100 år siden, derfor var det populært å være i Oslo da. <br />
 
Ungdom fra mange andre landsdeler eller bygdesamfunn hadde sine foreninger å søke til, men vi nordfra hadde ingen - bortsett fra en gammel velrennomert forening som [[Nordlændingernes Forening (Oslo)|Nord-lændingenes forening]], men denne lå på et noe høyere plan som vi småborgere ikke hadde utkomme til å delta i. <br />
 
Følgen ble at vi nordfra dels gikk på Norges Bygdeungdomslags dansefester, eller etter en kveldstur på byen, gikk på Bondeheimens Kaffestova for å treffe kjente. <br />
 
Her blev ofte mann og mann i mellom snakket om å stifte et landsdelslag eller et ungdomslag - samlet for de tre nordligste fylker, da vi var for få til å danne tre foreninger. Så vidt jeg erindrer var der en klikk fra [[Tromsø]] by som tok initiativ til å kalle sammen til en sammenkomst - der blev etter måten et godt fremmøte av ungdom fra alle tre fylker. Møtelederen la da fram forslag om å stifte et ungdomslag. Det syntes alle fremmøtte å være enige om. Resultatet blev at der blev valgt en komité som skulle arbeide videre med saken. En god venn av mig (John Bakkebø fra Laksa) blev med i komiteen. Men undertonen fra de som uttalte sig - var at det mulige navn på laget måtte virke dekkende for alle tre fylker og på ingen måte virke anstøtende på den igangværende forening. Men ingen syntes å ha noe brukbart forslag å komme med. Resultatet blev at den valgte komité fikk i oppdrag å komme med forslag til neste allmannamøte som burde holdes så snart som mulig. <br />
 
En lørdagskveld noe etterpå satt vi noen stykker på min hybel, blant annet diskuterte vi stiftelsen av ungdomslaget og et brukbart navn for samme. Blant de tilstedeværende var også Bakkebø samt Anton Bergvik - Helge Øye og et par fra [[Narvik]] (som jeg ikke husker navnet på). Men å finne et brukbart navn syntes meget vanskelig, vi hadde nær gitt opp, men så kom jeg plutselig på et (etter min mening) brukbart navn som syntes dekkende for alle krav - og navnet var "Ungdomslaget Nord-Norge", som spontant ble bifalt av de andre. Navnet Nord-Norge var jo en nyskapning som dekket hele landsdelen - og til da ikke brukt. Det gjengse var jo - Det nordlige Norge eller det nordenfjeldske Norge - når en snakket om hele landsdelen som helhet, talte en om et bestemt sted nordpå - var det enten [[Nordland]], [[Troms]] eller [[Finnmark]] det lå i. <br />
 
Kan huske fra min skoletid at da var Norgeskartet i geografien alltid delt i to - med skille i Trøndelag - den nordlige delen i halv målestokk. Dette hadde jo til følge at den nordlige del virket som en liten klatt av Norge og lite påaktet av skolebarn sydpå og ellers også, det hadde jeg i allefall følelse av når jeg gikk på skole i Oslo i 1911-12. Vi var med andre ord "Det mørke fastland", med en dialekt det de hadde vanskelig for å forstå. Nok om det - den tidligere benevnelse på landsdelen passet ikke inn i bildet i motsetning til navnet Nord-Norge, som etter måten var helt dekkende. <br />
 
Når den midlertidige komité kom sammen til møte - foreslo Bakkebø som navn på den påtenkte forening "Ungdomslaget Nord-Norge" som uten diskusjon fikk full tilslutning. På det etterfølgende allmannamøte blev det enstemmig vedtatt å stifte et ungdomslag med navn "Ungdomslaget Nord-Norge". Det blev valgt styre og laget var en realitet. <br />
 
Jeg forlot Oslo nokså snart etterpå - fikk derfor ikke glæden av å være med i det nystartede ungdomslag. <br />
 
Etter en tid fikk de startet en kafe - tror det var i et bygg i Kr. August gt, men etter det jeg har hørt gikk det ikke så bra, da kundekretsen var liten og utgiftene for store - slik at de måtte gi opp. Om ungdomslaget fremdeles eksisterer, har jeg ikke tatt bryet med å undersøke. <br />
 
Det som i denne forbindelse ergrer mig (for så vidt min egen skyld) er at jeg skulle være så dum ikke å be Bakkebø nevne mig som forslagsstiller til navnet. Jeg har jo etter så mange år ingen muligheter at legitimere min påstand, men med sikkerhet kan jeg si at jeg aldri har hørt navnet Nord-Norge nevnt i noen forbindelse før 1914, hva andre har å si vet jeg naturligvis ikke. <br />
 
Derfor hadde jeg tenkt (og derfor dette brev) at [[Evenes bygdeboknemnd]] muligens kunne ha interesse av å kikke litt på denne sak - eventuelt ta en rundspørring i avisene der nord (uten å nevne mitt navn) om der var noen som kunne gi en forklaring på hvorfra og når navnet Nord-Norge kom i bruk som et gjengs navn for landsdelen.<br />
<br/>
 
=== Gravskrift fra Bergen (1904) ===
''[[Evenes bygdeboknemnd|bygdeboknemnda]]'' <br/>
 
Herunder hviler min eneste mann,<br />
skomaker var han.<br />
Elsket og æret av mange.<br />
Nu til Gud Fader han gikk,<br />
der han et bedre verksted fikk.<br />
Nu syr han sko til Guds engler små,<br />
mens jeg her nede som enke må gå.<br />
 
Fred med ditt minne.<br />
 
 
=== Råd mot forskeligt! ===
''Dette er et utdrag fra en dagbok nedtegnet på Strand den 30.10.1896 av Jens K. Larsen.''<br />
''Dette er et utdrag fra en dagbok nedtegnet på Strand den 30.10.1896 av Jens K. Larsen.''<br />


Linje 614: Linje 964:


=== Lensmenn ===
=== Lensmenn ===
 
''[[Kristian Emil Hansen Lenvik]]'' (1889-1976)
Navn paa en del av dem som har vert ansatt som lensmenn i [[Ofoten kommune|Ofoten]] og [[Evenes kommune|Evenes herred]] utigjennom tiden. <br />
Navn paa en del av dem som har vert ansatt som lensmenn i [[Ofoten kommune|Ofoten]] og [[Evenes kommune|Evenes herred]] utigjennom tiden. <br />


Linje 669: Linje 1 019:


=== En liten historie fra Lofothavet ===
=== En liten historie fra Lofothavet ===
''av Johan Sundbakk''<br />
''av Johan Sundbakk'', <small>(Johan Ludvig Sundbakk 1900-1992)</small> <br />


Ebenhard Nilsen Leiros var en dyktig fisker og selvskreven høvedsmann. Ebenhard og hans bror Haldor hadde hver sin småskøyte kalt listringer. Jeg vet ikke hvor navnet kommer fra, men antakelig var det en båttype fra Lister. <br />
Ebenhard Nilsen Leiros var en dyktig fisker og selvskreven høvedsmann. Ebenhard og hans bror Haldor hadde hver sin småskøyte kalt listringer. Jeg vet ikke hvor navnet kommer fra, men antakelig var det en båttype fra Lister. <br />
Linje 685: Linje 1 035:


=== Peder Edvard Pedersen Dypingpoll - En Slitets Adelsmann ===
=== Peder Edvard Pedersen Dypingpoll - En Slitets Adelsmann ===
''av Peder E. Leiros, Leiros pr Liland 26. mars 1937''<br />
''av Peder E. Leiros, Leiros pr Liland 26. mars 1937'' <small>(Peder Johan Martines (Ebenhardsen) Leiros 1881-1958)</small> <br />


'''Peder Edvard Pedersen Dypingpoll''' pr Dyping i Steigen er født den 16. april 1873 på gården Lilleseter, hvor han var til han var 16 år gammel. Flyttet derfra til gården Røtnes og opholdt sig der i 22 år, hvorefter han fulgte sin bror til plassen Dypingpoll, og har senere bodd der, i de siste 8-9 år i et lite hus, som han kjøpte efter avdøde lærer Johnsen i Steigen. Fra han var i 15 års alderen har han drevet fiske i Lofoten i ca 30 år. Senere har han vært i Lofoten som landarbeider, hvorav i 10-11 vintrer hos Emil Henriksen Henningsvær. I den tid han drev fiske var han linmann og rodde i Henningsvær, Stamsund, Hopen m fl. <br />
'''Peder Edvard Pedersen Dypingpoll''' pr Dyping i Steigen er født den 16. april 1873 på gården Lilleseter, hvor han var til han var 16 år gammel. Flyttet derfra til gården Røtnes og opholdt sig der i 22 år, hvorefter han fulgte sin bror til plassen Dypingpoll, og har senere bodd der, i de siste 8-9 år i et lite hus, som han kjøpte efter avdøde lærer Johnsen i Steigen. Fra han var i 15 års alderen har han drevet fiske i Lofoten i ca 30 år. Senere har han vært i Lofoten som landarbeider, hvorav i 10-11 vintrer hos Emil Henriksen Henningsvær. I den tid han drev fiske var han linmann og rodde i Henningsvær, Stamsund, Hopen m fl. <br />
Linje 1 443: Linje 1 793:
{|  
{|  
|-
|-
| valign="top"|b) || Christen H. Agersborg ble gift og flyttet til Ballangen hvor han kjøpte sig gaardsbruk og bosatte deg der.
| valign="top"|b) || Christen H. Agersborg ble gift og flyttet til Ballangen hvor han kjøpte sig gaardsbruk og bosatte seg der.
|-
|-
| valign="top"|c) || Peter Jørgen Agersborg flyttet til Taarstad og erhvervet seg gaardsbruk der omkring 1816-18. Han var født i 1793, døde i 1862 paa Taarstad, var gift med Johanne Margrethe Nordmann, Harstad, født i 1792, døde paa Taarstad i 1859. Disse var besteforeldre til Sverre Agersborg, Taarstad m fl.
| valign="top"|c) || Peter Jørgen Agersborg flyttet til Taarstad og erhvervet seg gaardsbruk der omkring 1816-18. Han var født i 1793, døde i 1862 paa Taarstad, var gift med Johanne Margrethe Nordmann, Harstad, født i 1792, døde paa Taarstad i 1859. Disse var besteforeldre til Sverre Agersborg, Taarstad m fl.
Linje 1 738: Linje 2 088:
Fil:Fimbul bilde.JPG|UTSIKT MOT ØYSUNDET. Her presenterer vi et gammelt bilde, tatt fra Rydneset mot Øysundet, ca 1955. Sånn så det altså ut, før nåværende bebyggelse kom til. ''Foto: Carl Knudsen''
Fil:Fimbul bilde.JPG|UTSIKT MOT ØYSUNDET. Her presenterer vi et gammelt bilde, tatt fra Rydneset mot Øysundet, ca 1955. Sånn så det altså ut, før nåværende bebyggelse kom til. ''Foto: Carl Knudsen''
</gallery>
</gallery>
<br/>
=== Fimbul's redaksjon ===
Harald Lambertsen (Bogen)<br/>
Eva Svendsen (Tårstad)<br/>
Ida Johnsen (Skar)<br/>
Kjell A. Pedersen (Bogen)<br/>
Bjørg Melbøe (Liland)<br/>
Odd Mortensen (Liland)<br/>
Asmund Tverfjell (Evenesmark)<br/>
Kjellaug Kulbotten (Liland)<br/>




{{DEFAULTSORT:Fimbul nr 09}}


[[Kategori:Fimbul]]


[[Kategori:Fimbul]]
[[Kategori:Årbøker]]
[[Kategori:1985]]
[[Kategori:1985]]
{{bm}}
{{Ikke F-merking}}
Marianne Wiig
Byråkrater, checkuser, editaccount, Grensesnittadministratorer, staff, Sidefjernere, Administratorer
30 620

redigeringer

Hentet fra «https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Spesial:Mobildiff/595281...2027577»