Vis kilden til Kjeldearkiv:Veien til Lykke, Rigdom eller Velstand

'''Veien til Lykke, Rigdom eller Velstand''' var et trykt vedlegg til bankboka til den som opprettet en konto i [[Skedsmo Sparebank]] første gang. Hensikten var nok at banken ønsket å få folk til å spare, for på denne måten ville den skaffe seg mer kapital, og virksomheten ville øke. I vedlegget påpekte banken den moralske og oppdragende siden ved å spare. 


'''Veien til Lykke, Rigdom eller Velstand'''

er nærmere end Du tror, saasandt Du bare med Alvor og Omtanke vil søge den.

Det er ikke forgjæves, at Gud har givet Dig Evner og Anledning til at bruge dem.

Alle ere satte i Tiden for at nytte den vel, og Enhver staar derfor til Regnskab og Ansvar.

Vælg Retskaffenhed og Orden, Arbeidsomhed og Forsynlighed, - saa har Du veien.

Betænk stadig, at Tiden er et stort Forraad, en rig Kilde, hvoraf Enhver, som redelig vil benytte den, kan hente megen Velsignelse og Tilfredshed. Men betenk tillige, at Tiden haster i sit Løb saa let, som Dug svinder for Sol, - saa ustandeseligt som Elvens Strøm.

Tiden tabes saaledes let; vaager Du ikke over dens Flugt og følger med i værdig Sysselsettelse, saa øder Du for bestandig en kostbar Have.

”Rent fattig er Ingen, thi Tid er Penge, men ikke som disse, den gjemmes kan længe.” Heri ligger den dobbelte Sandhed: ved at nytte Tiden ret vindes Pænge, og at Forsonlighed med disse værner mod Fattigdom. Ved Lediggang, Dovenskab og Ørkesløshed røves altsaa fra Tiden og derved tillige fra Dig selv. Ved mangel paa Omtanke og Orden med dit Arbeide og i Anvendelsen af din Tid gaar ogsaa meget tilspilde.

Forskudsler Du saaledes af den til gavnlig Sysselsættelse bestemt Tid, blot en eneste Time daglig, saa har Du i en Maaned tabt 30 Timer, i et Aar 360 Timer, 5 Aar 60 Dage og i 10 Aar 120 Dage osv.

Den, som ikke vil arbeide, skal ikke have Føde forskynder Guds hellige Ord, men det forjætter ogsaa en herlig Løn for den, som redeligen har aagret med sit Pund, - været tro over Lidet.

::::”Lediggang,  Lasternes Moder, - selvgjort Død,
::::fortjener ei bedre end Trængsel og Nød.
::::Arbeidsomhed, Orden med Gudsfrygt i Pagt
::::Skjænker den Ringeste Velvær og Agt.”
::::Derfor: vær aarvaagen med Tiden!
Husk paa: Morgenstund er Guld i Mund, at for sent er forspildt, og at Formaan er altid dryg. Den indhentes ikke let, men skaffer Dig af med plagsomt Følgeskab, som hedder: ”Anke over Forsømmelighed.”

Du kan dog synes at passe Tiden ved at slide og slæbe aarle og silde, og dog nytter Du den ikke ret, dersom Du arbeider uden Omtanke, og ei med Forsonlighed søger at bevare Frugterne af din Arbeidsomhed.

Den, som tjener godt, men æder flot, - som tager rundelig ind med den ene, men øser du med den anden Haand, er med Rette lignet med en Ko, der melker Spandet fuldt til hvert Maal, men strax spender det overende.

Fornuftig Stel og Fremsynthed med en alvorlig Villie til at hjælpe sig selv, maa der til i det Mindre, som i det Større, skal gaa godt i Længden, og den, som har Mindre at miste, behøver at være desto agtsommere for ikke at forskudsle Noget.

Beregn dit Indkomme og indret derefter dit Behov eller ”sæt Tæring efter Næring”.  Vogt dig for at anskaffe, hvad Du kan undvære, thi hvo, ”som kjøber Alt, hvad han ser, faar græde, medens Andre ler”.

Søg til det Yderste at undgaa at sette Gjæld eller at lade Dig lokke med Henstand; thi ”Fordringshaverne husker bedre paa Forfaldstid end Skyldneren”, ”Skylden vaager, mens Manden sover”, og oftest faar den, som”tager ud paa Borg, kvitte med Sorg.”

Omhu med at nytte Tiden maa, som sagt, gaa jevnsides med fornuftig Stel og Omhu i Anvendelsen; ellers svinder det Erhvervede ligesom mellom Hænderne; thi ”den, som foragter Skillingen, faar aldrig Daleren,” og glemmer, ”at mange Bække smaa gjør en stor Aa.”