Vis kilden til Kjeldearkiv:Norgesbrev fra T.D. Reymert til August Reymert 1886-05-14

{{Infoboks brev
| målform       = nb
| bilde         = Konvolutt US philatelic 1925.jpg
| dato          = 1886–05–14
| frasted       = Østfold, [[Sarpsborg]]
| fra           = T.D. Reymert
| til           = August Reymert
| tilsted       = USA
| nummer        = 1371
| samling       = [[Norgesbrev]]
| oppbevaring   = NAHA
| tagger        = militærsesjon, forsvaret, Emigrasjon, Amerikanske forhold, bryllup, Familieforhold
}}
Min inderlig kjære August!
	
Jeg sidder her i et lidet hotel efter at have foretaget sersjon paa stadens raadhuus og kasseret 25% af den ungdom (i 22 aars alderen), som skulde blive vort lands forsvar om nogen fiende vilde trænge ind mellem vore fjelde. Gamle Norges befolkning er i vore dage gaaet tilbage - ikke saameget i antal (endskjønt emigrationen af hundreder tusinder gjør ikke lidet,) men saavel i physisk som moralsk henseende, der er frugten af hvad man kalder "tidens aand" - den levemaade og de Lærdomme - som den saakaldte "europæiske cultur" ogsaa har ført til os! Mange sunde kroppe ere i det sidste snes aar fra os dragne over havet mod vest, for at finde anvendelse for deres muskler, medens de her hjemme, som andetsteds i "den gamle verden" har manglet arbeide og lønnende beskjæftigelse. Saa er det desværre. Men hvad skal man vel gjøre med den ting? Vi faar haabe, at "det retter sig i marschen". - Engang kommer man maaske fra andre lande til os - og finder det her bedre end andetsteds. "Alverden gaar om kring i en grøn kaseking"! [Fra en gammel vise, regle.]
	
Jeg forlod mit hjem i Xania den 4de mai, og har siden den tid havt forrretninger her  nede i Smaalenene; drager efterhaanden nordover indtil 20/5, da jeg kan drage hjem og blive der 4 - 5 dage til jeg atter maa afsted. Fra Elisa og Peter har jeg havt nogle linier, som meddeler mig, at de lykkeligt ere komme tilbage over Atlanterhavet og befinder sig vel i Xania. Jeg længes efter at se dem.
	
Før jeg forlod mit hjem har jeg sendt Dig, min kjære August, min hjerteligste lykønskning i anledning af dit ægteskab, hvortil jeg ønsker Dig himlens bedste velsignelse! Jeg gjentager den atter her, thi jeg tænker paa Dig og din unge hustru hver dag, og mindes min egen lykke og tilfredshed da jeg fik en hustru, som eiede mit hjerte og min hele udelte fortrolighed, og til hvem jeg kunde meddele hver tanke, og finde raad, sympathi og styrke i alle mine planer, alle mine foretagender, - fordi min lykke og tilfredshed var hendes egen, og hendes lykke var min største glæde. Ja, det er livets største velsignelse at eie en god ægtefælle! - og jeg beder dagligen til himlen at baade Du, min August, og din Georgia maa tænke og føle som jeg i dette capitel. Det ske med Guds hjælp!
	
Nu, da vor kjære Elisa har forladt Dig, Du som saa længe har havt hende hos Dig i Waadside[?], vil jeg som fader utale min varme tak til Dig for al din godhed mod hende. Jeg haaber Du aldrig vil angre at Du saamange aar har givet hende et hjem thi hun har været dig en kjærlig og brav søster, - og ingen har mere end hun ønsket din lykke, og ingen er mere end hun taknemmelig for din godhed. Ogsaa for al din venlighed og dine opoffrelser mod Peter takkes Du hjerteligen af os alle. Det var vistnok ikke uden bedrøvelse at han forlod "sin kjære onkel August" - og "sin elskværdige tante Georgia" - for med Elisa at drage tilbage til sin moder. Vi tænkte alle her, at han skulde have tilbragt sommeren hos Eder; - men, som forholdene vare; (han kunde jo kanske have faaet climatfeberen og hans helbred lidt derved -) var det maaske det bedste at han drog hjem med Elisa. "Et kjærligt forsyn styrer alt" - At Du synes gutten er brav og snil tvivler jeg ei paa, og han vil med Guds hjælp gjøre os ære hvor han endog er. Vi have ham alle inderlig kjær.
	
Fra Theodor havde jeg for nogle uger siden et langt og venligt brev, hvori han - hvad der er usædvanligt - gav mig lidt detaillerede oplysninger om sine forretningers natur og beskaffenhed. Han besvarer saaledes mit spørgsmaal til ham om hvad enden blev paa "3 processer" han engang havde skrevet om at han førte mod nogle Michigan mænd. I denne anledning meddeler han, at han ved dem "vandt $ 5000", og efter at sagerne vare bilagte er han nu de bedste venner med de Michigan mænd. Dette er jo deiligt, og det viser jo at han ikke er nogen fattig mand, der saalænge har arbeidet forgjæves, eller uden udbytte. Han siger at han er actieeier i J.D.Rs sølvgrube, foruden at han eier andre gruber, og at han er regnskabsfører ved onkelens miner, samt for egen regning driver et udsalg af fornødenheder for sølvværkets arbeidsflok i "de Noon"[?]. Alt dette synes jo lovende og behageligt. Gid han nu blot vilde samle noget, sætte noget af sin fortjeneste i en bank - og ikke speculere med alt hvad han har i hænderne - for hurtigst muligt enten at blive "en riig mand" - eller en fant. - Vi vil haabe at han engang bliver det første! Theodor er jo - efter hans egen meddelelse forlovet med Miss Stella Taylor fra Louisiana, som skal være en engel, og i sit sidste brev beklager han, "at han ikke har giftet sig for mange aar siden". Jeg tror at det er bedre som det nu er, thi der vil sindighet og moden udvikling for at blive en god, forstandig og lykkelig ægtemand, - hvad vi vil haabe vor kjære Theodor snart vil blive. J.D.R. skal nu - efter T.s sigende være en vogue. Alting er nu smilende for ham. Theodor siger at onkelen tænker paa at gaa et aar paa reiser med sin hustru for at hvile ud efter sit lange anstrængende arbeide. Jeg glæder mig at han har været heldig. Gid han maa være lykkelig paa sin alderdom; han er nu 64 - 65 aar gammel.
	
Jeg har hørt, at han vil besøge Dig i sommer. Dertil vilde jeg dog ikke sætte min lid. Der kan jo komme saameget i veien. Venter Du noget af ham, da vilde jeg i dit sted søge at faa dette ordnet snarest muligt - selv om han ei er nærværende hos Dig. Det har jo saamange gange for ham gaaet op og ned i verden - saa jeg med hensyn til ham aldrig vil stole paa den dag imorgen.
	
Og nu, min inderlig, kjære August! vil jeg sende Dig og din unge hustru min hjerteligste hilsen. Siig hende, at Elisa har fortalt mig at hun er den elskværdigste hustru Du nogensinde kunne finde i verden. Siig hende at jeg i tankerne omfavner hende og kalder hende min inderlig kjære svigerdatter, som jeg ønsker og haaber vil blive den skjønneste, bedste prydelse for dit hjem, hvori hun vil bringe lykke og velsignelse. Ja, gid Gud  - som er den eneste som altid kan skabe reen glæde og lykke - gid Gud velsigne Eders ægteskab!

Derom beder og det ønsker
din gamle fader.
{{Bm}}

[[Kategori:Norgesbrev]]
[[Kategori:Kjeldeskrifter]]
[[Kategori:Sarpsborg kommune]]
[[Kategori:1886]]