276 462
redigeringer
m
Robot: Legger til {{Bm}}
m (Robot: Legger til {{Bm}}) |
|||
| (10 mellomliggende versjoner av 2 brukere er ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{thumb|Topøsters - fra Erik Pontoppidan 1753.jpg|1753: Top-Østers|[[Erik Pontoppidan]]:"Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie", 1753}} | |||
{{thumb|17890121 Norske intelligenssedler østersannonse.jpg|1789: Tilbud om syltede østers|Norske Intelligenssedler 21/1/1789}} | {{thumb|17890121 Norske intelligenssedler østersannonse.jpg|1789: Tilbud om syltede østers|Norske Intelligenssedler 21/1/1789}} | ||
===Kunnskap om østers=== | ===Kunnskap om østers=== | ||
[[Erik Pontoppidan]] gir i sin "Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie" i 1753 en naturvitenskapelig beskrivelse av østers i Norge: | [[Erik Pontoppidan d.y.|Erik Pontoppidan]] gir i sin "Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie" i 1753 en naturvitenskapelig beskrivelse av østers i Norge: | ||
<blockquote> | <blockquote> | ||
"Østers falde her, særdeles paa Vester-kysten af Norge, baade i den Mængde og af den Storhed og Godhed, som neppe i noget andet Europæisk Land, saa vidt jeg veed. Denne Slægt er imidlertid meget adskillig. De, som have sædvanlig Skabning og anseelse, ere 3 Slags, efter den adskillige Grund som de tages paa, nemlig '''Berg-Østers''', '''Sand-Østers''' og '''Leer-Østers'''. Disse sidste ere de sletteste, og agtes ikke, naar de andre haves; thi den tykke sliimagtige Hav-Bund de nære sig paa, gjør dem noget mudderagtige. Sand-Østers ere bedre, nemlig af samme Art som de, der tages i Danmark ved Tøndern og fladstrand paa Sand-Grundene. Deres Smag er reen og god, men de ere ikke saa store og fyldige som det tredie Slags, nemlig Berg-Østers, saa kaldede, fordi de sidde paa Berg-Siden under Floe-Maalet, det er, det stigende og faldende Vands daglige Grændser. | "Østers falde her, særdeles paa Vester-kysten af Norge, baade i den Mængde og af den Storhed og Godhed, som neppe i noget andet Europæisk Land, saa vidt jeg veed. Denne Slægt er imidlertid meget adskillig. De, som have sædvanlig Skabning og anseelse, ere 3 Slags, efter den adskillige Grund som de tages paa, nemlig '''Berg-Østers''', '''Sand-Østers''' og '''Leer-Østers'''. | ||
: | |||
Disse sidste ere de sletteste, og agtes ikke, naar de andre haves; thi den tykke sliimagtige Hav-Bund de nære sig paa, gjør dem noget mudderagtige. Sand-Østers ere bedre, nemlig af samme Art som de, der tages i Danmark ved Tøndern og fladstrand paa Sand-Grundene. Deres Smag er reen og god, men de ere ikke saa store og fyldige som det tredie Slags, nemlig Berg-Østers, saa kaldede, fordi de sidde paa Berg-Siden under Floe-Maalet, det er, det stigende og faldende Vands daglige Grændser. Disse, særdeles det største Slags af dem, som hollænderne kalde Groenbartjes, ere paa Skallen meget tyndere (*), men i Fisken selv dobbelt saa store som Tønderske eller Fladstrandske Østers, saa de kunde deles i tvende gode Mundfulde, undtagen i de 4 Sommer-Maaneder, da Østersen her som andensteds er utidig. Derhos ere de gandske fede og velsmagende. | |||
: | |||
Til at bryde dem fra Klippen, bruges en lang Knibe-Tang af Træ, som fatter enne eller fleere paa Gangen. Foruden de, som spises i Landet, nedsyltes mange, og sendes i Glas eller Halv-Ottinger til adskillige Steder i Øster-Søen. De Perler, som findes i dem, ere undertiden temmelig store, men sielden saa modne, at de have faaet deres fulde Glands. | |||
: | |||
Krabben og Korsfisken siges at eftertragte Østersen, men med dne Forsigtighed, at de, for at ikke komme i Knibe, naar den gabende Østers lukker sin Skal til, først kaste en Steen derind saa stor, at Skallen ikke kand komme tilsammen, og da æde de Østersen. Saa forsigtig er ikke engang den snilde Ræv, hvilken undertiden rekker sin Tunge eller Fod derind, og da bliver hængende ved sit rov, samt drukner, naar det faldende Vand efter nogle Timer opstiger igien, hvorpaa man har seet nogle Exempler." | |||
: | |||
(*) Hvor tynd og flad Berg-Østersen er, sluttes deraf, at naar man holder een af dens skaller mod Lyset, kand man gemeenlig see der igiennem, ligesom igiennem et Stykke horn, da Sand- og Leer-Østers, som have overflødigere Materie at samles og voxe af, ere 3 til 4 gange tykkere paa Skallen, hvorfore de og fylde langt mere i Tønden; thi en Tønde Østers, som sædvanlig koster her i Bergen 4 Mark Danske, kand regnes for 6 á 700 Stykker, da 3 á 400 Sand-Østers kunde fylde den. I Østerlandene findes Øster af en monstrueux Storhed. Det Kongel. Kunstkammer i Kiøbenhavn viser blant andet tvende Østers-Skalle som ved Goa ere opdragne med et Ankertov. Hver af dem veyer 224 Pund, og holder 2 en halv Alen i Diametro. Af Fisken som fandtes deri, skal hver Mand paa Skibet have faaet et Stykke." | |||
</blockquote> | </blockquote> | ||
| Linje 21: | Linje 31: | ||
===Faglig utvikling=== | ===Faglig utvikling=== | ||
I 1866 gir direksjonen i [[Selskabet for norges vel]] et '''reisestipend''' for '''tegnelærer B. Hansson''' slik at han kan reise noen måneder i England og Frankrike for å studere østersavl. Han forplikter seg også til å forestå etablering av et eventuelt anleg ved Stavanger.<ref>Morgenbladet 22/1/1866</ref> | I 1866 gir direksjonen i [[Selskabet for norges vel]] et '''reisestipend''' for '''tegnelærer B. Hansson''' slik at han kan reise noen måneder i England og Frankrike for å studere østersavl. Han forplikter seg også til å forestå etablering av et eventuelt anleg ved Stavanger.<ref>Morgenbladet 22/1/1866</ref> Hansons rapport trykkes i Morgenbladet 29/7 1867. | ||
===Østersdyrking=== | ===Østersdyrking=== | ||
| Linje 28: | Linje 38: | ||
==Referanser== | ==Referanser== | ||
<references/> | <references/> | ||
{{Bm}} | |||
[[Kategori: | [[Kategori:Sjøbruk]] | ||