Skribenter
18 595
redigeringer
→Kunnskap om østers
| Linje 4: | Linje 4: | ||
[[Erik Pontoppidan]] gir i sin "Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie" i 1753 en naturvitenskapelig beskrivelse av østers i Norge: | [[Erik Pontoppidan]] gir i sin "Det første Forsøg paa Norges naturlige Historie" i 1753 en naturvitenskapelig beskrivelse av østers i Norge: | ||
<blockquote> | <blockquote> | ||
"Østers falde her, særdeles paa Vester-kysten af Norge, baade i den Mængde og af den Storhed og Godhed, som neppe i noget andet Europæisk Land, saa vidt jeg veed. Denne Slægt er imidlertid meget adskillig. De, som have sædvanlig Skabning og anseelse, ere 3 Slags, efter den adskillige Grund som de tages paa, nemlig '''Berg-Østers''', '''Sand-Østers''' og '''Leer-Østers'''. Disse sidste ere de sletteste, og agtes ikke, naar de andre haves; thi den tykke sliimagtige Hav-Bund de nære sig paa, gjør dem noget mudderagtige. Sand-Østers ere bedre, nemlig af samme Art som de, der tages i Danmark ved Tøndern og fladstrand paa Sand-Grundene. Deres Smag er reen og god, men de ere ikke saa store og fyldige som det tredie Slags, nemlig Berg-Østers, saa kaldede, fordi de sidde paa Berg-Siden under Floe-Maalet, det er, det stigende og faldende Vands daglige Grændser. | "Østers falde her, særdeles paa Vester-kysten af Norge, baade i den Mængde og af den Storhed og Godhed, som neppe i noget andet Europæisk Land, saa vidt jeg veed. Denne Slægt er imidlertid meget adskillig. De, som have sædvanlig Skabning og anseelse, ere 3 Slags, efter den adskillige Grund som de tages paa, nemlig '''Berg-Østers''', '''Sand-Østers''' og '''Leer-Østers'''. Disse sidste ere de sletteste, og agtes ikke, naar de andre haves; thi den tykke sliimagtige Hav-Bund de nære sig paa, gjør dem noget mudderagtige. Sand-Østers ere bedre, nemlig af samme Art som de, der tages i Danmark ved Tøndern og fladstrand paa Sand-Grundene. Deres Smag er reen og god, men de ere ikke saa store og fyldige som det tredie Slags, nemlig Berg-Østers, saa kaldede, fordi de sidde paa Berg-Siden under Floe-Maalet, det er, det stigende og faldende Vands daglige Grændser. Disse, særdeles det stoørste Slags af dem, som hollænderne kalde Groenbartjes, ere paa Skallen meget tyndere (*), men i Fisken selv dobbelt saa store som Tønderske eller Fladstrandske Østers, saa de kunde deles i tvende gode Mundfulde, undtagen i de 4 Sommer-Maaneder, da Østersen her som andensteds er utidig. Derhos ere de gandske fede og velsmagende. Til at bryde dem fra Klippen, bruges en lang Knibe-Tang af Træ, som fatter enne eller fleere paa Gangen. Foruden de, som spises i Landet, nedsyltes mange, og sendes i Glas eller Halv-Ottinger til adskillige Steder i Øster-Søen. De Perler, som findes i dem, ere undertiden temmelig store, men sielden saa modne, at de have faaet deres fulde Glands. | ||
</blockquote> | </blockquote> | ||