Skribenter
18 595
redigeringer
→Kunnskap om østers
| Linje 5: | Linje 5: | ||
<blockquote> | <blockquote> | ||
"Østers falde her, særdeles paa Vester-kysten af Norge, baade i den Mængde og af den Storhed og Godhed, som neppe i noget andet Europæisk Land, saa vidt jeg veed. Denne Slægt er imidlertid meget adskillig. De, som have sædvanlig Skabning og anseelse, ere 3 Slags, efter den adskillige Grund som de tages paa, nemlig '''Berg-Østers''', '''Sand-Østers''' og '''Leer-Østers'''. Disse sidste ere de sletteste, og agtes ikke, naar de andre haves; thi den tykke sliimagtige Hav-Bund de nære sig paa, gjør dem noget mudderagtige. Sand-Østers ere bedre, nemlig af samme Art som de, der tages i Danmark ved Tøndern og fladstrand paa Sand-Grundene. Deres Smag er reen og god, men de ere ikke saa store og fyldige som det tredie Slags, nemlig Berg-Østers, saa kaldede, fordi de sidde paa Berg-Siden under Floe-Maalet, det er, det stigende og faldende Vands daglige Grændser. Disse, særdeles det stoørste Slags af dem, som hollænderne kalde Groenbartjes, ere paa Skallen meget tyndere (*), men i Fisken selv dobbelt saa store som Tønderske eller Fladstrandske Østers, saa de kunde deles i tvende gode Mundfulde, undtagen i de 4 Sommer-Maaneder, da Østersen her som andensteds er utidig. Derhos ere de gandske fede og velsmagende. Til at bryde dem fra Klippen, bruges en lang Knibe-Tang af Træ, som fatter enne eller fleere paa Gangen. Foruden de, som spises i Landet, nedsyltes mange, og sendes i Glas eller Halv-Ottinger til adskillige Steder i Øster-Søen. De Perler, som findes i dem, ere undertiden temmelig store, men sielden saa modne, at de have faaet deres fulde Glands. | "Østers falde her, særdeles paa Vester-kysten af Norge, baade i den Mængde og af den Storhed og Godhed, som neppe i noget andet Europæisk Land, saa vidt jeg veed. Denne Slægt er imidlertid meget adskillig. De, som have sædvanlig Skabning og anseelse, ere 3 Slags, efter den adskillige Grund som de tages paa, nemlig '''Berg-Østers''', '''Sand-Østers''' og '''Leer-Østers'''. Disse sidste ere de sletteste, og agtes ikke, naar de andre haves; thi den tykke sliimagtige Hav-Bund de nære sig paa, gjør dem noget mudderagtige. Sand-Østers ere bedre, nemlig af samme Art som de, der tages i Danmark ved Tøndern og fladstrand paa Sand-Grundene. Deres Smag er reen og god, men de ere ikke saa store og fyldige som det tredie Slags, nemlig Berg-Østers, saa kaldede, fordi de sidde paa Berg-Siden under Floe-Maalet, det er, det stigende og faldende Vands daglige Grændser. Disse, særdeles det stoørste Slags af dem, som hollænderne kalde Groenbartjes, ere paa Skallen meget tyndere (*), men i Fisken selv dobbelt saa store som Tønderske eller Fladstrandske Østers, saa de kunde deles i tvende gode Mundfulde, undtagen i de 4 Sommer-Maaneder, da Østersen her som andensteds er utidig. Derhos ere de gandske fede og velsmagende. Til at bryde dem fra Klippen, bruges en lang Knibe-Tang af Træ, som fatter enne eller fleere paa Gangen. Foruden de, som spises i Landet, nedsyltes mange, og sendes i Glas eller Halv-Ottinger til adskillige Steder i Øster-Søen. De Perler, som findes i dem, ere undertiden temmelig store, men sielden saa modne, at de have faaet deres fulde Glands. | ||
: | |||
Krabben og Korsfisken siges at eftertragte Østersen, men med dne Forsigtighed, at de, for at ikke komme i Knibe, naar den gabende Østers lukker sin Skal til, først kaste en Steen derind saa stor, at Skallen ikke kand komme tilsammen, og da æde de Østersen. Saa forsigtig er ikke engang den snilde Ræv, hvilken undertiden rekker sin Tunge eller Fod derind, og da bliver hængende ved sit rov, samt drukner, naar det faldende Vand efter nogle Timer opstiger igien, hvorpaa man har seet nogle Exempler." | |||
</blockquote> | </blockquote> | ||