Briksdalsbreen: Forskjell mellom sideversjoner
Ingen redigeringsforklaring |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{thumb|Yris hotell i KNA håndbok c 1914.jpg|Annonse for [[Yris hotell]] - og for [[Briksdalsbreen]] 1914|KNA håndbok 1914}} | |||
Briksdalsbreen<ref>Tekst hentet fra Wikipedia.no pr 2/10/2015</ref> er en brearm av Jostedalsbreen innenfor Jostedalsbreen nasjonalpark. Briksdalsbreen ligger på nordsiden av Jostedalsbreen, i Briksdalen, innerst i Oldedalen i Stryn kommune i Sogn og Fjordane. Briksdalsbreens topp ligger ca. 1900 moh og endte i Briksdalsbrevatnet 346 moh. (frem til 2008). | Briksdalsbreen<ref>Tekst hentet fra Wikipedia.no pr 2/10/2015</ref> er en brearm av Jostedalsbreen innenfor Jostedalsbreen nasjonalpark. Briksdalsbreen ligger på nordsiden av Jostedalsbreen, i Briksdalen, innerst i Oldedalen i Stryn kommune i Sogn og Fjordane. Briksdalsbreens topp ligger ca. 1900 moh og endte i Briksdalsbrevatnet 346 moh. (frem til 2008). | ||
Sideversjonen fra 2. okt. 2015 kl. 12:12
Briksdalsbreen[1] er en brearm av Jostedalsbreen innenfor Jostedalsbreen nasjonalpark. Briksdalsbreen ligger på nordsiden av Jostedalsbreen, i Briksdalen, innerst i Oldedalen i Stryn kommune i Sogn og Fjordane. Briksdalsbreens topp ligger ca. 1900 moh og endte i Briksdalsbrevatnet 346 moh. (frem til 2008).
Årlige frontmålinger er gjort siden 1900. Breen hadde framstøt rund 1910 og 1930, men trakk seg tilbake ca 800 meter mellom 1932 og 1951. Briksdalsbrevannet kom fram i denne perioden. Brefronten har hatt flere framstøt og perioder med tilbakegang. Ved et framstøt mellom 1987 og 1997 ble vannet igjen helt dekket av breen. Etter 1999 trakk breen seg raskt tilbake slik at vannet i 2008 var fullstendig brefritt. Målingene gjøres av NVE.
Breen har vært et kjent turistmål siden 1800-tallet og trekker årlig 300 000 besøkende.
Briksdal fjellstove 3 km nedenfor breen har eksistert siden 1891, med matutsalg og overnatting for turister.
1868: John R. Campbell om Oldedalen og Briksdalsbreen[2]
"Den tredje Dal, den ovenfor Olden (hvor der ikke er noget Gjæstgiversted), er den skjønneste af de tre, og man behøver to eller tre Dage til at undersøge den. (Man kan sove paa en Bondegaard). Melkevoldsbræ kommer størknende ned ad Svælget i den øverste Ende af Dalen, og der er to andre Bræer i Kløfter pa venstre Side. En af dem, Brixdalsbræ, er den reneste Isbræ, jeg nogensinde har seet. Paa Grund af at Fjeødet har sin bratteste Skraning paa Vestsiden, er Iskløfterne her korte, og Isbræernes nederste Ende temmlig tvært afskaarne og sønderrevet i et Chaos af Sprækker. Der er ikke meget Moraine at see paa deres Overflade, men Affaldet for Enden bedækker en betydelig Landstrækning i Længden. Mange af de høie Fjeldtoppe her i Egnen har meget dristige Omrids, navnlig en ved Navn St. Cecilias Krone, som jeg besteg."
1883: Melding om breturisme[3]
"Fra Nordfjord skrives til Nord. Bergh. Amtst.: Der har ikke nogensinde været saa fuldt af Reisende som isommer. Mest har det været Engelskmænd. Til Bræerne har der været stor Trafik, og en god Skilling at tjene. Iaar havde de Reisende lagt sin Ælsk paa Kjendalsbræen i Loen; den vældige og berømte Brixdalsbræ i Olden er saaldes kommet ud af Moden. Det kommer vel deraf at Veien er længere og derfor besværligere at reise paa en dag. Til næste Aar faar vi Stordampskiberne to Gange om Ugen, og da skal der vel blive endda flere Reisende end iaar, saa far vi haabe; thi de Reisende lægger mange Pænge igjen i Bygden".
Referanser
<References>