Furland: Forskjell mellom sideversjoner

Furland (vis kilde)

Sideversjonen fra 22. sep. 2015 kl. 20:50

5 879 byte lagt til , 22. sep. 2015

ingen redigeringsforklaring

Torbjørn Furland (Torbjornfurland)

22

redigeringer

@@ Linje 112: / Linje 112: @@
 (den udøpte gutten på Furland i 1900, fikk navnet Ingvar Bruaset)
+Litt om Furland som jeg fannt i en bok:
+Norges geologiske undersøkelse
+Torvmyrer i Norge
+Af G. E.Stangeland
+Kristiania 1892.
+Vestnæsmyr
+Den ligger under Gaarden Furland i Vest for Flatevaag og indtager en stor Del af den 40-50 Meter over Havet liggende Flate mellom nævte Tjernbugt og Tømmerfjord. Mod Nordvest ligger den til Foden af Skovlier og Fjeldhøider; paa den modsatte Side afgrænses den ved et lidet Dalføre med en Bæk, der flyder langs Foden af for det meste jord- og skovdækkede Fjeldsider. Mod Vest ligger den ud til Grusbanker, som skraaner af mod Tømmerfjord; mod Øst taber den sig paa Grusflader mod Flatevaag.
+Mod Nordøst ligger et Tjern, som har Udløb ved en Bæk, der paa denne Kant er betraktet som Grændse for Opmaalingen, skjønt der udenfor ligger nogle smaa Myrstrøg.
+Langs efter og noget paa skraa – fra Nordvest til Sydøst - har Myrstrækningen et lidet 5 – 6 Meter dybt Dalføre med Fald mot Sydøst; i dette er der optaget en Kanal.
+I samme Retning, som Myren indtager paa skraa over Dalføret, ligger en større og flere mindre Grusbanker, der til dels stikker op til Myrfladen, eller ere belagte med et tyndt Myrlag. Derved er Overfladen noget og Bunden end mer bølgeformet i Retning tvers af Grusbankerne. Disse burde maaske til dels have været framaalte, forsaavidt Myrdybden er mindre end 0,5 Meter; men til saadan Detaillemaaling kunde ikke afsees Tid. Efter Øiemaal og enkelte Maalinger antages Grusbankerne, eller de Strøg, hvor Dybden er mindre end 1,0 Meter, at undgjøre ¼ af det opmaalte Areal, der i det Hele beløber sig til 19450 Ar.
+Myrdybden er, naar Bankerne undtages, 1,0 – 3,0 Meter; paa store Strøg er den 2 Meter.
+Vegetationen bestaar paa den udyrkede Strækning af Lyng, Renlav, Skovmose og Hvidmose samt Bjørnskjæg, Myruld, Dvergbirk og Pors; dertil findes enkelte forkrøplede, mandshøie Furetrær.
+Med undtagelse af Væxtlaget bestaar Torvmassen øverst af et seigt, trævlet ca. 1 Meter tykt Lag, der for største Delen er dannet af Bjørnskjæg; derunder findes en mer fortorvet og tæt, 0,5 – 1,0 Meter mægtig Masse, som er blandet med Kviste og Buske, tilsynelatende Lyng, Pors og Mikkelsbær o.s.v. og maa betegnes som Skovmyr. I dette Lag staar især omkring Grusbankerne mange Furustubber. Paa de dybeste Myrstrøg findes under Skovmyrlaget og ved Bunden en ynderlig omdannet, stort, temmelig tæt Masse, hvis Oprinelse vanskelig kan bestemmes, men sandsynligvis er en fortorvet Sumpgræsmyr.
+I flere nye Torvgrave sees saadant Snit;
+    Vegetationslaget af Lyngjord og Bjørnskjeæg er 0.3 Meter
+    Bjørnskjægtorv, temmelig ren 1,0 Meter
+    Skovmyr med Furustubber 0.5 Meter
+    Bundlag – tør sort Masse 0.6 Meter
+Til sammen 2.4 Meter
+Lagenes Tykkelse varierer noget paa de forskjellige Steder; til dels mangler b eller d eller endog begge.
+At Skovmyrlaget saaledes som her i adskillig Udstrækning kun dækkes af Væxtlaget er en Sjeldenhet. Her er det saaledes ikke en for Torvvæxten skadelig Vegetation, eller en Myrdannelse, som har ødelagt Skoven. Antakelig maa den være udryddet paa samme Maade som i Myrens Omgivelse. I enkelte stubber, som ere dækkede af Væxtlaget, sees Øxehug.
+Ved Bunden i Nærheden af Tjernet findes et ubetydelig, dyndbandet Kiselguhrlag.
+I en Grøft mod Øst sees et sandblandet Lerlag, hvori findes knuste og hele Søskjel i ikke ringe Mængde. Dette Mergelgrus vil kunne være et fortrinnelig Jordforbedringsmiddel baade for Myren og den faste Jord i Omgivelsene; men det er endnu ikke benyttet.
+I en Grusbanke, hvor Veigrus udgraves, inden Myrens Omraade er Grusmassen temmelig grov, lagdannet og vasket samt rustfarvet. Saadan Grund yder kun liden fruktbar Jordbund.
+Alle Lag i Myren kan afgive en temmelig god Brændtorv; for en mindre Del benyttes den ogsaa.
+Paa denne Myr sattes Aar 1853 af et Selskab i gang et stort Dyrkningsanlæg, som fik søgelig Berømmelse, Den eckensteinske Bænkningsmethode og anden ufuldkommen Udgrøftningsmaade blev anvendt, og Eckenstein skulde paa Stedet personligt lede Foretagendet. Men Dyrkningen mislykkedes saa fuldstændig, at Selskabet i Løbet af nogle Aar tabte over 80 000 Kroner og opløste sig.
+Efter hele denne Kapitalanvendelse spores nu ikke andet end enkelte større, halvt gjengroede Grøfter og nogle teigformede af Sumpplanter, Skovkrat og Mose overgroede Strækninger.
+Paa hele Gaarden Furland, som Myren ligger paa og som benytter en Del af det da dyrkede Felt, findes nu 3 smaa Brug, som til sammen holder 8 – 10 Kjøer og 1 Hest.
+Aarsagen til Dyrkningsuheldet er vistnok for en Del den uhendsigsmæssige Dyrkningsmaade, men dertil ogsaa Myrens Bonitet, som ikke er videre gunstig for Kultur, og endelig de mindre heldige Klimatforhold. Som bekjendt er Sommeren her ofte meget vaad og kold; dette er mindre heldigt for Myrdyrkning i det Hele taget, og især er ufuldstendeig Udgrøftning under saadanne Omstendigheder til ingensomhelst Nytte. Myren er frostlænet, saa Korn er usikkert.
+Det vil vel her i Landet være sjelden, at Dyrkningsanlæg, som skal iværksættes af Aktieselskaber og drives som en Forretning , kan give Bankrente. Selv i fruktbarere Lande foregaar Opdyrkning af Jord i Almindelighed ikke paa den Maade; hvor Eieren ikke kan være Opsynsmand eller Arbeidsformand og ikke er landbrugskyndig, ordnes Foretagendet ved Forpagtning.
+Det er sørgeligt at et saadant Foretagende skulde bringe stort Tab; men den Skade, som foraarsages ved, at Myrdyrkning sættes i Miskredit, og at Folk afholder sig fra at forsøge sig frem og erhverve Erfaring, er meget større. Der skal meget til for, at opveie et afskrækkende Exempel.
+Der kan neppe være nogen Tvivl om, at Foretagendet med Nutidens Hjælpemidler maatte kunne lønne sig, saa Uheldet aldeles ikke bør indgyde Mismod.
+Avskrift utført 20.2.1999 av Torbjørn Furland.
 [[Kategori:Vestnes kommune]]