Grimstad bys utvikling

Grimstad bys utvikling er en artikkel som viser hvordan byens gamle sentrum vokste ut fra den enkle start, med bebyggelse, stier, veier og bydeler.

1804: Grimstadprospekt (Gjengitt i Grimstad adressetidende 1916)
1820: Grimstadprospekt (Gjengitt i Grimstad adressetidende 1916)
1874: Johan Gottlieb Heinecke annonserer byggeklar tomt på Biodden i Grimstad. (Kilde: Grimstad Adressetidende 3/1 1874)

...den har gjort sig sjøl

Joh. K. Bergwitz siterer Crawfurds "Grimstads Næringsliv" og introduserer Grimstad slik i sin bok fra 1913::

"„Naar Grimstad er anlagt vites ikke. Den er selvfølgelig begyndt som et Strandsted, bebodd av Fiskere og Sjøfolk, eller kanske rettere av Sjøfolk, der seilte om Sommeren og om Vinteren levde av Fiskeri. Nærmest kan man vel si, „at den har gjort sig sjøl", det synes dens sparsomme Bebyggelse efter de Billeder, der findes fra 1800 Tallets Begyndelse, ogsaa at tyde paa."

Det er ialfald sikkert, at Byen ikke er blit til ved noget Kongebud. Dette bør, kanske til Overflod, siges, da det er fra 1600 Tallets første Del, Tiden for mange andre kongelige Byanlæg i Norge, at man netop har de første Tegn til Liv paa Grimstads Grund."

Pehr Kalm

Pehr Kalm var svensk vitenskapsmann. I 1747 var han på ekspedisjon på vei til Nord-Amerika, men så måtte han og skuta søke nødhavn i Grimstad. Han skriver:

"«Husene er, strøede hist og her imellem og paa smaa klipper. De er byggede paa den her ved kysten almindelige maade, nemlig alle af træ, udenpaa bordklædte, nogle faa rødmalede, nogle tjærede udenpaa. I almindelighed et par stokværk høie. Alle husene er tækkede med tag-tegl.

De, som boede her, var mest skippere og styrmænd eller andre sjøfolk, og nogle faa haandværkere, saaledes en skrædder, tre smede, en skomager, snedker, guldsmed etc.; en eneste levede af fiskeri. Der var kun 2 smaa kjøbmænd, som dog sagdes at eie store kapitaler. Endel var skibsredere, enten eiede de skibe alene eller var i kompani med en anden. Den fornemste kjøbmand var eier af 5 temmelig store skibe, nemlig saaledes, at han eiede nogle alene og var parthaver i andre."

Grimstad omkring 1781

Landgraff skriver:

"Hans Andersen Bies Hus, der oprindelig skal være opført 1757 af Lægen Honoratus Bonnevie (se Bonnevie), var 1781 det eneste ved Veien mellem Naksbie og Dramsvigen, ligesom der heller ikke udenfor Dramsvigen fandtes noget Hus udover Biodden. Bebyggelsen var endda indskrænket til Bryggegaden, de nederste Strøg af Storgaden og Skolegaden samt den vestre Side af Østregade tilligemed Kirkegaden, det meste Smaahuse med Haver og Engløkker; ovenfor Kirkegaden opover Storgaden var der paa vestre Side Bebyggelse op til det gamle Helmerske Hus (paa øvre Hjørne af Nygaden), medens der paa østre Side kun fandtes nogle faa spredte Huse, det øverste ligeoverfor det Helmerske Hus."

Christen Henriksen Prams skildring

Christen Pram var utsending fra regjeringen i København. Han besøkte Grimstad i 1805 og hadde et særlig fokus på næringslivet.

"«Denne lille by har i sin tilværelse av sin særdeles fortreffelige havn, hvilken indenfor to smale, derfor let beskyttelige, men ei lange eller farlige indløp har læ for alle vinde, plads for mange hundrede skibe, med mere end tilstrækkeligt dyp like ind til landet. Byen ligger i en bjergkløft ved denne havn, en mils vei fra Arendal, og en fjerdingvei til siden ut fra den chaussélagte landevei. Dens huse, av hvilke faa er mer end middelmaadigen velbyggede, er uten nogen foreløbig planering eller forberedelse hensat paa klippens raa kanter, hvorved de mellem dem aaben ladte gater er temmelig slemme at passere. Der er ingen flod eller elv, som her har sit utløp: hvad her skal utskibes, maa tilkjøres eller bringes."

1865: Gater og eiendommer

I listene fra folketellingen fra 1865 finner vi 197 tomter med eget brann-matrikkelnummer i sentrum av gamle Grimstad.

Gateadressene med antall eiendommer:

  • Almendingen - 1x
  • Biodden - 16x
  • Biodsmuget - 20x
  • Bryggegaden - 1x
  • Dramsvigen - 5x
  • Juskestrædet - 2x
  • Kirkegaden - 15x
  • Løkkestrædet - 5x
  • Mellom Tverstrædet - 3x
  • Skolegaden - 6x
  • Skomagerstrædet - 3x
  • Storgaden - 48x
  • Vestre Strandgade - 1x
  • Vestregade - 55x
  • Østre Strandgade - 8x
  • Østregade - 1x
  • Øvre Tverstræde - 7x

Bydelene

Bydelene - samlet

I en debatt om utvidelse av Grimstad bys grenser i bystyret i januar 1874, ble ulike deler av byen vurdert. Enkelte var urolig for at handelen ville bli mer spredt, og at sentrum ville tape. Isachsen var uenig og sa af "Trafiken vilde da som nu konsentreres i Byens Centrum. Man har seet Exempel paa, at der var begynt Handel på Biodden, Ruffen og Fladen, men den var standset, det vilde ikke gaa."[1]

De faste eiendommene i Grimstad ble taksert i 1877. I omtalen brukes begrepene "den gamle" og "den nye Bydel". Dette er så presist oppfattet at man kunne si at den samlede eiendomstakst utgjorde kr 2 418 890, derav kr 555 380 i "den nye Bydel".[2] Denne byveksten var knyttet til grensejustering mot Fjære.

Biodden

Jens Ph. Crawfurd i Byselskapets skrift:

"Hvad vil I vel sige, naar jeg forteller Jer, at jeg kan huske, at der paa Biodden fra Dramsevigen, — Peter Voss' nuværende hus, ikke fandtes andre huse, end et ganske litet, der hvor Gullestads nu staar, men noget lengere inde paa fjeldet, da vandet gik langt indover den nuværende gate; der bodde en gammel fisker, Jørgen Teutz — admiralen — og utenfor det ankersmed Henriksens, der nu er revet for at gi plads for Lindes murhus, og Tønnes Tønnesens og Tarald Eskedals paa den tomt hvor enkefru Andersens hus nu staar. Omtrent paa den tid blev Salve Bies, nu Lølands, hus bygget. Man kan idetheletaget gaa ut fra, at alle enetages huse med kvist er bygget efter 1836.

Adkomsten til de to tre huse paa Biodden var kun over en smal planke, der laa paa stene over vandet, helt fra Voss hus eller lidt utenfor, der hvor Einersens kontorbygning nu er, og helt ut imot hvor bakken høiner ved Søren Hansen. Anden adkomst var der ikke, var det storm eller lidt høiere vand maatte man i baat, hvis man skulde til byen. Forresten var det jo mest baaten der benyttedes; var mændene hjemme om vinteren levede de av fiskeri, og fisken skulde jo saa sælges i byen. Konerne stellede hjemme, de var ikke meget vidløftige i de tider, og ungerne vassede likesaa gjerne da som nu."

Referanser

  1. GAT 7/10/1874
  2. GAT 17/11/1877

| Tomtene | Kildene | Oversiktskart 1890 | NB! Les innledningssiden: Tomter og folk i gamle Grimstad! |