Hans Mortensen Wesling: Forskjell mellom sideversjoner

{{innhold høyre}}'''[[Hans Mortensen Wesling]]''' (født omkr. 1620, død [[12. februar]] [[1671]] i [[Oslo|Christiania]]) var [[lagmann]] i [[Trondheim]] fra 1659 til sin død.

<blockquote>«MATR. NR. 42. ... KRONENS part i Gaarden blev 9. April 1658 skænket til ''Christopher von Festenberg'' kaldet ''Pachs'' [«Pax» er hvordan Danmarks Adels Aarbog skriver navnet], kgl. staldmester, død 9. Juni 1608, og hustru ''Sophie Pedersdatter Galt'', død 1603. [Han var sønn av Mogens Pax til Torup, født 1577 på Holbæk slott og 1584-90 oppdratt sammen med [[Christian IV]]s bror, [[hertug Ulrik]], hvem han 1590-94 ledsaget utenlands, og 1. hustru Sophie Glambek, hvis mor var Berete Folmersdatter [[Rosenkrantz]]. Hun, Sophie, var en søster av Niels Pedersen Galt, som solgte Ingelstad i 1608 til Hans Lindenov og i ekteskap med Lisbeth Huitfeldt ble far til viseadmiral Peder Nielsen Galt, som etter 1610 ble gift med [[Birgitte Jensdatter Baad til Tiselholt]], og som i 1644, etter å ha vært flåtens chef i slaget ved Kolberger Heide, fikk dødsdom som ansvarlig for at svenskene kom seg unna og ble henrettet.] I ''Christopher Pachs'' sidste Leveaar synes ''kongen'' at have overtaget hans Gaard i 1606 til et ''Tugthus''. 17. August 1606 betaltes for Arbejder paa ''Farvergaarden'' i det nye ''Tugthus'', men samme Aar opgaves Planen og ''Tugthuset'' blev flyttet til ''Helligaandskloster''. Efter ''Christopher Pachs'' arvede hans Svigersøn ''Erich Vasbiurd'' [Vasspyd] til Vinderup (Eriksholm), død før 15. Juli 1625, og Hustru ''Karen Pachs'', død efter 26. Mai 1641, Gaarden. 11. Juni 1613 blev der afsagt Herredags Dom, som gik ham imod, i en Sag om Eneret til Brug af en Vej og Bro over Graven vest for Gaarden. Efter ''Karen Pachs'' Død blev Gaarden før 1645 solgt til ''Hans Wedsell'' (Wessling) kgl. Renteskriver. Han giver 2. Oktober sin Hustrus Fader ''Nicolaus Rentz'' Farver Pant og 25. Februar 1656 giver han yderligere Pant; endnu 14. Januar 1659 havde HANS WESSLING Huset. 1661–68 var ''Christen Pedersen''  Generalfiskal Ejer. 2. August 1669 gav ''Poffuel Gudmandsen'' Vognmand ''Daniel Kellinghusen'' [se [[Scheel (utdypende artikkel)]]] Pant i Gaarden, som ‘kaldtes tilforn Børnehuset.’ 8. Marts 1675 skødedes Gaarden til ''Gothard Braem'' Købmand, som bl. a. 5. Mai 1679 gav ''Kirstine'', sal. ''Daniel Kellinghusens'', Pant [Anna ''Kirstine'' [[Trochmann]], som bragte sin nye mann D. Kellinghusen den adelige hovedgård [[Tiselholt]], da hun nemlig var enke etter [[Henning Scheel til Tiselholt]], sønn av jegermester Hans [[Scheel]] og Else Hartmann. Forøvrig ble Daniels bror, Peter Kellinghusen, i 1723 gift med Anna Catharine Hartmann, dtr. av [[stallmester Hans Hartmann]] og Margrethe Helene Brandt]. Han solgte 14. Januar 1684 Gaarden til ''[[Jens Toller Rosenheim|Jens Rosenheim]]'' Kammerraad. Efter hans død blev Gaarden solgt ved Auktionsskøde af 27. Juni 1692 til ''Jochu, Würger'' Købmand. Hans Enke ''Johanne von Gendern'' solgte den, 11. Juni 1726, til ''Lauritz Erichsen'' Murmester, der var Ejer i 1728.» Og s. 127: Morten Munch «skødede den [MATR. NR. 245], 19. April 1702, til ''Svend Bøchmans'', Regimentskvartermester ved Drabantgarden og Cancellist i Krigskancelliet. Hans Enke ''Else Marcusdatter'' solgte den, 18. Juni 1710, til ''Morten Wesling'' Advokat, som var Ejer i 1728.»</blockquote>

<references/>