Jerkholmen
Jerkholmen (ofte kalt Jerken) er en mindre "grusholme" i nåværende Arendal kommune. Holmen ligger i Sømskilen i tilknytning til friluftsområder på Fevik. Holmen er en del av raet og et spor av siste istid. Den er et yndet turmål.
Beskrivelser
Øya er en del av Raet landskapsvernområde [1] og består for en stor del av morenemasse. Jerkholmen er kvartærgeologisk en del av det store raet; en israndavsetning som kan følges fra Finland, over Sverige og langs hele Norge og inn i Russland. Strukturen fortsetter fra Jerken østover til Merdø og Hove på Tromøy, og vestover gjennom Hasseltangen landskapsvernområde og Søm-Ruakerkilen naturreservat til Fevik i Grimstad kommune.
Jerkholmen er et offentlig sikret friområde ved avtale med private grunneiere. Det er flere gravhauger på Jerkholmen. Jerken er lenge benyttet som utmarksbeite for sauer. Fylkesmannen i Aust-Agder har satt igang tiltak for å vedlikeholde kulturlandskapet på Jerken. I 2007 ble store mengder einerkratt fjernet fra øya.
W. C. Brøggers [2]vurdering om landheving 1905
"Nedenfor Arendal udenfor Nidelvens vestre Udløb, kom vi forbi Jerkholmen, som paa hver Ende har to anselige Steenrøse. Denne Holme er meget flad og lav, og sikkert ikke tyve Fod høi, der hvor Røsene ligge. Da nu disse ganske vist var fra en meget gammel Tid, og man ikke vel kan antage, at de ere blevne oplagte netop lige i Vandbrynet, saa synes man her at have et Vidne for sig imod Stigningen af Landet idetmindste imod en i længere Tid fortsat og nogenlunde betydelig Forandring af denne Art. Ved Nordsiden af Justøen ligger en anden Holme, paa hvilken der ligeledes findes en af de Gamle opkastet Steenrøs; dennes Basis forekom os at have en endnu mindre Høide over Søen end Røsene paa Jerkholmen.
Disse af Keilhau omtalte røser har antagelig været broncealdersrøser. De viser i såfald, at landet siden broncealderen ikke kan være steget mere end høist et par meter ved Arendal."
Magnus Olsen[3] 1923
"Jerkholmen, den lave og langstrakte ubebodde Ø utenfor Hisøen, maa ifølge sit navn ha været sammenlignet med en «jark», d. v. s. «den udvendige rand av fotbladet». I islandsk har jarki m. denne betydning, og det norske jark m. gjengir Aasen ved: «Kanten af Fodbladet,især den bredeste Deel. Ogsaa om selve Fodbladet ved Roden af Tæerne».
Ordet er en avledning av det tidligere omtalte jadarr «kant, rand», oprin-delig *Jadr-k-. Jerkholmen blir saaledes fra navnegivningens side en paral-lel til /TH/ruma."
Andre tradisjoner og spekulasjoner
Det er fortalt mangt om opphavet og historien til Jerkholmen og navnet. Et eksempel kan være følgende, som neppe kan belegges med noen kilder:
"Jerken «Jerkholmen kommer av Jerk, og kjerringa ropte: Jerk, Jerk, du må komme og ete middag, blåskjella er ferdig!» - Slikt blir en fortalt, «for det sa Knud Jeppesen, på den og den holmeturen», i 1950. Nå anførte det anerkjente tidsskriftet «Expressen» i sitt nr. 1-1982 under spalten «Visste du at? - Jerkholmen var bosted for den sagnomsuste vikingen Jerk.»"
Referanser
<References>