Veiledere, Administratorer
114 951
redigeringer
Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»: Forskjell mellom sideversjoner
Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge» (vis kilde)
Sideversjonen fra 24. nov. 2007 kl. 21:34
, 24. nov. 2007→[Østlandske Baade]
Ingen redigeringsforklaring |
|||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Af østlandske Baade nævnes først — for at begynde fra neden: | Af østlandske Baade nævnes først — for at begynde fra neden: | ||
=== Prammen (Egen) === | === Prammen (Egen). === | ||
[[ | [[image:Diriks Fig. 1 Pram.png|right|400px|Pram (Ege)]] | ||
Denne er i sin Bygning den simpleste og af Udseende den styggeste af alle vore Farkoster. | Denne er i sin Bygning den simpleste og af Udseende den styggeste af alle vore Farkoster. | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
Prisen paa en almindelig Pram varierer, alt efter Størrelse og Soliditet, fra 4 til 10 [[Spd.]] | Prisen paa en almindelig Pram varierer, alt efter Størrelse og Soliditet, fra 4 til 10 [[Spd.]] | ||
=== Sjægte (Snekke) === | === Sjægte (Snekke). === | ||
[[ | [[image:Diriks Fig. 2 Sjaegte.png|right|300px|Sjægte (Snekke)]] | ||
Dette er en i sin Form vakrere og mere skibsmæssig Farkost end den foregaaende og kommer, hvad bygning angaar, de nord- og vestlandske Baade nærmest. | Dette er en i sin Form vakrere og mere skibsmæssig Farkost end den foregaaende og kommer, hvad bygning angaar, de nord- og vestlandske Baade nærmest. | ||
Den har temmelig meget heldende Stevne, er skarp (spids) baade agter og forud, og har sin største Bredde omtrent paa ⅓ af Baadens Længde forenfra. Efter Størrelsen har den flere eller færre [[Tværbaand]] ([[Spant]]) tilhuggede af krumvoxet [[Træ]] og tildannet efter den [[Façon|Facon]] Baaden skal have. Almindeligvis er der ved hvert Baand en [[Tofte]], hvoraf 1 à 2 almindeligvis ere løse. [[Seiltofte]]n, der benævnes saaledes, fordi den har et Hul, hvori [[Mast]]en sættes, er fæstet til det øverste Bord ved et Par Knæer (vinkelformige Træstykker)[.] I [[Æsing]]en, der gaar fra Stevn til Stevn, og som er anbragt for at give Baaden Styrke ovenbords, er som paa [[Pram]]men boret Huller til [[Tollepinde]]ne. I For- og Agterenden er anbragt et Sæde, der benævnes «Pligten.» | Den har temmelig meget heldende Stevne, er skarp (spids) baade agter og forud, og har sin største Bredde omtrent paa ⅓ af Baadens Længde forenfra. Efter Størrelsen har den flere eller færre [[Tværbaand]] ([[Spant]]) tilhuggede af krumvoxet [[Træ]] og tildannet efter den [[Façon|Facon]] Baaden skal have. Almindeligvis er der ved hvert Baand en [[Tofte]], hvoraf 1 à 2 almindeligvis ere løse. [[Seiltofte]]n, der benævnes saaledes, fordi den har et Hul, hvori [[Mast]]en sættes, er fæstet til det øverste Bord ved et Par Knæer (vinkelformige Træstykker)[.] I [[Æsing]]en, der gaar fra Stevn til Stevn, og som er anbragt for at give Baaden Styrke ovenbords, er som paa [[Pram]]men boret Huller til [[Tollepinde]]ne. I For- og Agterenden er anbragt et Sæde, der benævnes «Pligten.» | ||
[[ | [[image:Diriks Fig. 3 Sjaegte med Sprydseil.png|left|300px|Sjægte med Sprydseil]] | ||
[[ | [[image:Diriks Fig. 4 Sprydbarm.png|left|200px|Sprydbarm]] | ||
Hovedsagelig er Sjægten at anse som et [[Rofartøi]], men den bruges dog ogsaa meget med Seil, enten alene et [[Sprydseil]], eller et saadant i Forening med [[Fok]]. Seiladsen udkræver Forsigtighed, da disse Baade let kantre. Til at [[boute]] eller [[krydse]] egne de sig ikke, men kun til [[rum Seilads]] ([[fordevind]]). Sprydseilet, kaldes saaledes, fordi det spredes ud ved et Spryd, en lang Stage, hvis ene Ende stikkes i en Løkke ved Barmen (Hjørnet) af det ydre staaende Lig og [[Overliget]], den anden i en [[Tougstrop]] rundt [[Mast]]en og som kan skydes op og ned paa denne. | Hovedsagelig er Sjægten at anse som et [[Rofartøi]], men den bruges dog ogsaa meget med Seil, enten alene et [[Sprydseil]], eller et saadant i Forening med [[Fok]]. Seiladsen udkræver Forsigtighed, da disse Baade let kantre. Til at [[boute]] eller [[krydse]] egne de sig ikke, men kun til [[rum Seilads]] ([[fordevind]]). Sprydseilet, kaldes saaledes, fordi det spredes ud ved et Spryd, en lang Stage, hvis ene Ende stikkes i en Løkke ved Barmen (Hjørnet) af det ydre staaende Lig og [[Overliget]], den anden i en [[Tougstrop]] rundt [[Mast]]en og som kan skydes op og ned paa denne. | ||
Begge Ender af dette Spryd er noget tilspidset, for at ikke Løkken eller Tougstroppen skal kunne glide indover. For at Usagkyndige skulle kunne forstaa de forskjellige Benævnelser af de til Seil og Rig henhørende Dele, vil her blive givet en kort Forklaring over de tekniske Udtryk. Ethvert Seil saavel til Baade som til Skibe maa for at erholde den fornødne Styrke ikke alene «faldes» — som [[Fruentimmer]]ne kalde det — men kantes med [[Toug]], og dette Toug benævnes «Lig.» Til de større Skibsseil kan dette have en Tykkelse som en Mands Haandled. Et firkantet eller [[rectangulær]]t Seil har altsaa fire Lig, og disse igjen forskjellige Benævnelser. De to opretstaaende kaldes «staaende Lig» — det ved Masten almindeligvis «[[Masteliget]]» — ; det øverste horizontale «[[Overliget]]» og det nederste «[[Underlig]]et.» Hjørnet af Masteliget og Overliget, nemlig hvor disse støde sammen, kaldes «[[Faldsbarmen]]»;<ref>[Faldsbarmen] Her er kun tale om Baadseil — paa Skibseil ere tildels andre Benævnelser.</ref> af Masteliget og Underliget «[[Halsbarmen]]»; af det ydre [[staaende Lig]] og Overliget «[[Sprydbarmen]],» og det 4de Hjørne «[[Skjødbarmen]].» Paa trekantede Seil saasom [[Fok]] og [[Klyver]] er der altsaa kun 3 Lig, et staaende, et [[Underlig]] og et [[Standerlig]]. | |||
Det Toug, hvormed et Seil heises op, kaldes «Fald;» det, der er befæstet til Skjødbarmen, «Skjøde,» og det, der er fast i Halsbarmen, «Hals.» «[[Vant]]» kaldes de Touge, der støtte Masten for ikke at falde tilside, og «[[Stag]]» det, der forhindrer den fra at falde bagover (agterover). | |||
Masteliget forenes til Masten ved et tynt Toug (Line), der vexelvis tages rundt Masten og igjennem Huller i Seilet, og som benævnes «[[Lidsetoug]].» Et saadant forener ligeledes Standerliget af [[Fokk]]en til Staget. | |||
Til Sjægten — hvortil vi nu kommer tilbage — bruges ikke Vant. Masten, der sættes ned igjennem Hullet i Seiltoften, hviler med sin Rodende i et Spor i Bunden af Baaden og har derved den fornødne Støtte. I Bunden af Sjægten — saavelsom i andre Baade — lægges [[Bundtillier]], dels for at gjøre det lettere at bevæge sig i den, og dels for at man ikke skal træde i det Vand, der maatte findes i Bunden. I Forstevnen af Sjægten er almindeligvis anbragt en [[Ringebolt]] til [[Fangline]]n, og paa Agterstevnen et Par [[Rorløkke]]r, hvori Roret hugges (Hægtes). | |||
Af dette Slags Baads bygges en Mængde i Trakten om [[Arendal]] og [[Grimstad]], og da man dersteds har [[eik|Egeskove]], forsyner man dem med Kjøl, Stevne og [[Æsing]] af [[eik|Eg]]. | |||
Størrelsen af Sjægten varierer fra 12 til 16 [[dansk fot|Fods]] Længde i Kjølen og Prisen fra 8 à 10 til 20 [[Spd.]] | |||
=== Seilbaade. === | |||
''Meir kjem ...'' | |||
=== Hvaløerbaade. === | |||
''Meir kjem ...'' | |||
<gallery> | |||
image:Diriks Fig. 5 Hvaloerbaad.png | |||
image:Diriks Fig. 6 Hvaloerbaad.png | |||
image:Diriks Fig. 7 Hvaloerbaad Loeibom.png | |||
</gallery> | |||
=== Lodsskøiter === | |||
''Meir kjem ...'' | |||
=== Listerbaade. === | |||
''Meir kjem ...'' | ''Meir kjem ...'' | ||
<gallery> | <gallery> | ||
image:Diriks Fig. 8-9 Listerbaad.png | |||
</gallery> | </gallery> | ||