Kjeldearkiv:Carl Frederik Diriks: «Om de forskjellige Slags Baade i Norge»: Forskjell mellom sideversjoner

Dette er hvad [[Hans Strøm|Strøm]] har berettet om [[Søndmørs-Baadene]]. Forøvrigt har baade han og Andre priset deres gode Egenskaber. De fortjene maaske i flere Henseender den Ros, man har tillagt dem, men de have ogsaa flere fremtrædende Mangler. Saaledes er den ganske eiendommelige, og, saavidt vides, enestaaende Bygningsmaade, ved at Bordene fra [[Forstevnen]] løbe skraas opad mod Midten, hvor de alle støde sammen, Aarsag i at Baadene blive svage og udsatte for at brydes omtrent paa Midten — hvilket stundom hænder. Hvorvidt denne Bygningsmaade brugtes tidligere vides ikke. [[image:Diriks Fig. 14-15 Soendmoer-Baad.png|thumb|right|250px|F [[Framskot]]. 1 [[Kjæmperummet]]. 2 [[Andøvs-Rummet]]. 3 [[Seilrummet]] eller Siglen. 4 [[Bagrum]] eller [[Hamlerum]]. B [[Bagskot]].]][[Hans Strøm|Strøm]] nævner Intet derom, og paa de Tegninger, der ledsage hans Beskrivelse, sees Bordene at være anbragte paa den sædvanlige Maade. Dette tør imidlertid muligens være foraarsaget af Uagtsomhed ved Tegningernes [[Gravering]]. Endvidere ere de svage derved, at [[Æsingen]] ikke som på alle andre Baade gaar fra Stevn til Stevn, men kun mellem det forreste og agterste Tværbaand. Man vil derfor ogsaa se, at det lange [[Fremskot]], under stærk Seilads, vrider sig baade hid og did. Men netop dette tør dog bidrage til en bedre Seilads. Forøvrigt ere de brede i Forhold til sin Længde og temmelig tunge, saaledes at de ikke ere gode [[Robaade]], sammenlignet med Hardanger- Nordfjord- og Nordlandsbaadene. Den, som er vant til disse sidste, vil grine paa Næsen ad en Søndmørsbaad og ved første Øiekast finde den styg, tung og klomset.