Kjeldearkiv:Fimbul nr 22 - 2004: Forskjell mellom sideversjoner

Kjeldearkiv:Fimbul nr 22 - 2004 (vis kilde)

Sideversjonen fra 18. aug. 2015 kl. 08:29

5 461 byte lagt til , 18. aug. 2015

→‎Sogneprest Peder Arctanders brev

Eivind Sørensen

3 340

redigeringer

@@ Linje 603: / Linje 603: @@
 <br/>
-=== Sogneprest Peder Arctanders brev ===
+=== Sogneprest Peder Arctanders brev til biskop Schønheyder i Trondheim 7. juli 1783 ===
+Diskusjonen om skole og økonomi er ikke av ny dato. På sogneprest Archanders tid i Ofoten prestegjeld var det store problemer med å få inn "Skole-Tolden". Den gang var innbyggerne pålagt å betale en viss sum som skulle gå til skolen. Taksten var den samme i landet for øvrig. <br/>
+I tillegg kom det inntekter fra brudefolk og bidrag fra Finnemisjonen.
+{|
+|-
+| Gårdbrukere skulle betale || align="right"|12 || skilling
+|-
+| Husmenn og inderster || align="right"|8 || skilling
+|-
+| Tjenestedrenger || align="right"|6 || skilling
+|-
+| Tjenestejenter || align="right"|4 || skilling
+|-
+| Konfirmanter || align="right"|1 || ort
+|}
+<br/>
+Brevet som var skrevet med gotisk handskrift, er transkribert av Gunnar Melbøe.
+<br/>
+<br/>
+''"Nu jeg til min største Harm og Sinds Urolighet maae erfare, uagtet alle baade lemfeldige kjærlige og alvorlige Erindringer, den skammelige Koldsindighed og Efterladenhed de af Fogden opnævnte Oppebørsels Mænd viiser i at inddrive Skole-Pengene hos Almuen, hvorover lidet eller intet indkommer af det, alle og enhver bør yde til Skolen, foregivende at de Ydende vægre sig ved at betale Skole-Tolden, under adskillige grundede og opdigtede Forevendinger, hvorforuden er og dette: <br/>
+''at naarjeg paa Tinget har leveret Fogden den af mig forfattede Restance-Liste, og han har paategnet den til Exsecution af Lensmanden, har den bleven liggende hos Lensmanden og slet intet gjort derved, uagtet ald Fogdens alvorlige Befaling, ja, hvem har været mer seendrægtig til at betale Skole-Tolden end han? <br/>
+''Denne Lensmandens uforsvarlige Efterladenhed kan og beviises af hans Forsømmelse i at exsequere afsagde Domme, hvorved Skole- og Fattig-Cassen ogsaa have lid tab, naar Sagvolderen tillige er tildømt at bøde noget til Sognets Fattige og Skole-Cassen, hvoraf dog intet er indkommen, til hvilket at beviise: en Niels Thomasøn Lappes Sag, ej at nævne flere, er nok, og er noksom bekjendt; saa er jeg over alt dette, med alle mine - gudveed det - reedelige og alvorlige Bestræbelser, sat i den harmeligste Forlegenhed til Skolemæsterens Løn at bestride. Af den Aarsag har jeg da efter bedste, mig mulig, Overlæg med Medhjelperne, greben til den Beslutning: at jeg vil lade Skole-Tolden inddrive, i min Nærværelse, med Medhjelperne, i den samme tid, jeg tager min Rettighed efter at tilforne er skeed Tillysning af Prædikestolen, paa det sig ingen med Uvidenhed skal have at medskylde; og da enhver af disse Menigheder vil have sin Skole-Casse for sig selv, at da den Told og Skole-Indkomme som falder ved Hoved-Sognet Evenæs, af Medhjelperne annammes og lades i en Blok, som bestandig bliver i Præstens Forvaring, men Nøgelen dertil forvares af en af Medhjelperne, indtil Blokken aabnes i deres Nærværelse for at betale Skolemesterne deres Løn. Derimod den ved Annexet forefaldne Skole-Told, samt hvad Confirmations Ungdommen og Brude-Folk betale til Skole- Cassen, annammes og forvares af en af det Sogns Medhjelpere, der er paalidelig og vederhæftig tilligemed Fortegnelse over det Indkomne, siden nu ej haves nogen Blok ved Anchenæs, hvori Skole-Pengene under Laas kunne forvares. <br/>
+''Jeg har og gjort mig det til en Lov ej at røre ved Skilling af Skole-Pengene, enten at indsamle eller udtelle det mindste deraf, uden det kan skee i Medhjelpernes Nærværelse og Paasyn, og dette af for mig meget vigtige Aarsager. Mig tykkes efter min ringe Indsigt, at dette er den bedste Maade paa dette Sted er mueligt, til at faae Skole-Indkomsterne indsamlede. <br/>
+''Det vil nu for det meeste komme an derpaa: om Hans Højædle Højærværdighed Hr. Professoren som Provst hertil vil forunde sit Højstgunstige Bifald og Samtykke. I dette underdanige Haab fordrister jeg mig da til at gjøre i dette Aar en Begyndelse til Skole-Toldens Inddrivelse paa denne Maade. <br/>
+''Herren give Hæld og Lykke til det bedste Udfald og Fuldførelse af dette, mit velmeente Foretagende da det sigter til Hans Navns Ære, og de Unges aandelige og
+evige Bedste." <br/><br/>
+{| Width="100%"
+|-
+| align="center"|''Evenæs d. 7. Julii 1783
+|-
+| align="center"|''Arctander''
+|}
+<br/><br/>
+I årene som fulgte hanglet og gikk skolen i Ofoten under kummerlige forhold, så på tross av den gode tanken bak Arctanders brev, kom det lite penger inn til å betale skolemestrene med, og i 1785 nektet allmuen i annekset Ankenes å betale skoletollen da de var misfornøyd med skolemesteren. <br/>
+Ved begynnelsen av 1800-tallet ble det stigende misnøye med skoleordningen. Opplysningstidens prester mente at allmuen måtte få bedre skolegang, og det viste seg også at det var vanskelig å få skolerte lærere til å si seg villig til å gå fra hus til hus for ei beskjeden årlig lønn på mellom 10 og 20 Spesiedaler. Men der var også prester som ante en fare i en opplyst lærerstand. Disse prestene ønsket at skolen fortsatt skulle ligge direkte under kirken, og undervisningen besørges av skoleholdere som kirken kunne tilsette og føre tilsyn med. Målet for undervisningen var først og fremst at elevene klarte å tilfredsstille prestens konfirmasjonskrav så noenlunde. Konfirmasjonen ble i lange tider den egentlige skoleeksamen. Den var et nåløye alle måtte igjennom for å kunne leve et fullverdig liv som voksen - å bli behandlet som voksen - og dessuten, uten å komme igjennom konfirmasjonen kunne man ikke gifte seg. <br/>
+<br/>
 === Litt om etterslekta til Evenes-presten Aron Pedersen Arctander ===
 ''av Alfred Arntsen'' <br/>