Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»: Forskjell mellom sideversjoner

Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer» (vis kilde)

Sideversjonen fra 10. mar. 2017 kl. 12:23

234 byte lagt til , 10. mar. 2017

kategori:kjeldeskrifter

Olve Utne

Veiledere, Administratorer

114 951

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+<includeonly><onlyinclude>
+'''[[Hans Grøn Bull]]: [[Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»|«Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»]]'''<br/>
+</onlyinclude></includeonly>
 <p style="font-size:24pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:28pt">«Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»<br /><span style="font-size:15pt;font-style:italic">''af [[Hans Grøn Bull]]''</span></p>
 <p style="font-size:12pt;font-weight:bold;text-align:center;line-height:15pt">''Topografisk-Statistiske Samlinger<br />Udgivne af Det Kongelige Selskab for Norges Vel.''<br />Anden Deels Andet Bind. Christiania 1817.<br />Trykt hos Jacob Lehmann.<br />(Side 251&ndash;274.)</p>
@@ Linje 21: / Linje 24: @@
 == [Generell Beskrivelse. Præstegjeldets Historie.] ==
-[[Edøe-Præstegjeld]], som ogsaa kaldes [[Smølens Kald]], adskilles fra [[Hitterens Præstegjeld]] i [[Fosens Fogderie]] paa den nordøstre Kant ved [[Ramsøe-Fjord]], en bred Arm af Havet, og paa den vestre fra Øen [[Grip|Grib]] ved den vide Havaabning [[Gribhølen]], samt fra [[Qvernæss-Præstegjeld|Qvernæss]] ved den 1/2 Miil brede [[Talg-Søe]], som gaaer imellem [[Øen Tustern]] og Nordlandsøen samt den lille Øe [[Skorpa i Kristiansund|Skorpen]] i Dalesundet ved [[Christiansund]], paa den østre og søndre fra [[Oure-Præstegjeld|Oure]] og [[Stangvig-Præstegjeld|Stangvig]]; imod Nord er Havet. Dette Kald har fordum ligget under Oure <ref>[Oure:] Kaldet Øffre i et Kaldsbrev, udstædt af Thage Thott Andersen til Egede, Befalingsmand over [[Thrundhjems Lehn]] (Biskop M. Anders Arsboes store Forfølger), til Præsten Hr. Peder Krabbe, dat. Ørjelands Præstegaard den [[1. mai|1ste Mai]] [[1623]]; ligesaa i en Bevilgning af Oluf Padsbe[??]ig til Jernedtt, Ridder, Danmarcks Riges Raad og Befalingsmand over Thrundhjems Lehn, at en Gang maatte opbygges i Øvre-Fredøe-Bæk, dat. Øffre-Præstegaard den [[27. juli|27de Juli]] [[1641]]. Allerlængst tilbage i Tiden kaldtes det Aurum: Hr. Olaf Suarte, Sogneprester a Aurum a Nordmøre, [[1460]] i et Pergamentbrev paa Gaarden Aspen i Fredøe-Sogn.</ref>, da dets Annexer Odden, Bratvær og Veien bleve betjente af en residerende Capellan, som boede i Bratvær-Sogn, for en ring Løn af Sognerpræsten paa Oure, og denne betjente [[Aure kyrkje|Oure-]] og [[Edøy gamle kyrkje|Edøe-Kirker]]; Veien imellem disse to Kirker er haard og henved 2 Mile lang. Da Kaldet, naar deelt, blev taaleligt Levebrød for 2de Præster, og Oure kunde blive særdeles mageligt ved at faae ikkun een Kirke, som staaer paa Præstegaarden, hvortil hører en stor Almue, afgik Edøe-Sogn fra Oure ved Sognepræsten Hr. Christopher Vildsøes <ref>[Hr. Christopher Vildsøe:] En from og lærd Mand, som havde ei fyldt sit 25de Aar, da han fik dette store Kald, som han dog ikkun nød paa 9de Aar; thi han døde Langfredag den [[4. april|4de April]]. Giftede sig den [[21. januar|21de Januar]] [[1746]] med Marthe Angell, Enke efter Hr. Johan Plate, residerende Capellan ved [[Domkirken i Trondhjem]], fik med hende 3 Stifbørn, men efterlod sig ei Børn. Han var før Rector til Svendborgs latinske Skole paa Fyen, havde reist udenlands, og var en yngre Broder af Dr. Poul Mathias Vildsøe, som [[1764]] blev Biskop i Aarhuus.</ref> Død i Aaret [[1749]], og fik i samme Aar den [[30te Juni]] sin første Sognepræst i Hr. Jacob Arøe <ref>[Hr. Jacob Arøe:] Født [[1709]] den [[19. februar|19de Febr.]] i Thye, [[Aalborg-Stift]]. Hans Fader Otto Arøe. Dimitteret fra Aalborg-Skole [[1732]], og blev [[1747]] den [[30. juli|30te Juli]] residerende Capellan her, indviet i [[Trondhjems Domkirke]] af Hr. Biskop [[Ludvig Harboe]]. Sognepræst til Edøe [[1749]] den [[30. juni|30te Juni]], døde [[1774]] den [[22. desember|22de Decbr.]], gammel 65 Aar 10 Maaneder 3 Dage; en brav og virksom Mand, omtales med Berømmelse af Biskop Gunnerus i det Trondhjemske Vidensk. Selskabs Skrifter, 3die og 4de Deel; var gift med Anna Dorothea Thune. Deres Børn, 2 Sønner, Nicolai Otto og Immanuel, reiste begge efter Faderens Død ned til [[Danmark]]; om de leve og i hvilken Næringsvei, mig ubekjendt. Moderen, en Kone af fortræffelig Charakteer, indtraadte i nyt Ægteskab [[1776]] den [[27. mars|27de Marts]] med Capitain Augustinus Meldal til Halse-Gaard, og reiste nogle Aar efter hans Død, som indfaldt [[1782]], over til [[Island|Iisland]], for at være hos sin Stifsøn Amtmand Thomas Hammond Meldal paa Bessestads Kongsgaard, hvor han døde [[1791]] den [[29. juni|29de Juni]] og hun den [[19. november|19de November]] samme Aar.</ref>, som 2de Aar tilforn var beskikket til Capellan. Kaldet har nu 3 Kirker, nemlig Hovedkirken Edøe og Capellerne Hopen og Bratvær. Det bestaaer af 30 Spand 10 [[Marklag]] af [[Halse-Thinglaug]], 2 Spd. 2 Øre 18 Mkl. af Vigs, og af hele Smølens, som dog ei udgjør mere end 18 Spand 1 Øre 12 Mkl. Præstens Mensal er ikkun 4 Spand med Landskyld og 3 Spand 1 Øre 12 Mkl. med Bygsel, iberegnet baade Præstegaarden Rostvold Matr. No 31 2 Spand (de øvrige 12 Mkl. i Gaarden tilhøre Smølens Eier, Frøken Anne Maria Koren, hvilke Præsten bygsler og betaler Landskyld af) og Enkesædet Glasøen No. 27 1 Øre 12 Mkl. (Smølens Eier har de øvrige 12 Mkl. med Bygsel i denne Øe); men Præste-Enken skal tillige nyde Landskyld af 1/2 Spand i Edøe eller Tyrhoug. Af Proprietair-Godset i Smølens Thinglaug, der utgjør 14 Spd. 1 Øre, tilhøre Smølens Eier 13 Spand 2 Øre 12 Mkl., som beboes og bruges af Leilændinger.
+<onlyinclude>[[Edøe-Præstegjeld]], som ogsaa kaldes [[Smølens Kald]], adskilles fra [[Hitterens Præstegjeld]] i [[Fosens Fogderie]] paa den nordøstre Kant ved [[Ramsøe-Fjord]], en bred Arm af Havet, og paa den vestre fra Øen [[Grip|Grib]] ved den vide Havaabning [[Gribhølen]], samt fra [[Qvernæss-Præstegjeld|Qvernæss]] ved den 1/2 Miil brede [[Talg-Søe]], som gaaer imellem [[Øen Tustern]] og Nordlandsøen samt den lille Øe [[Skorpa i Kristiansund|Skorpen]] i Dalesundet ved [[Christiansund]], paa den østre og søndre fra [[Oure-Præstegjeld|Oure]] og [[Stangvig-Præstegjeld|Stangvig]]; imod Nord er Havet. Dette Kald har fordum ligget under Oure <noinclude><ref>[Oure:] Kaldet Øffre i et Kaldsbrev, udstædt af Thage Thott Andersen til Egede, Befalingsmand over [[Thrundhjems Lehn]] (Biskop M. Anders Arsboes store Forfølger), til Præsten Hr. Peder Krabbe, dat. Ørjelands Præstegaard den [[1. mai|1ste Mai]] [[1623]]; ligesaa i en Bevilgning af Oluf Padsbe[??]ig til Jernedtt, Ridder, Danmarcks Riges Raad og Befalingsmand over Thrundhjems Lehn, at en Gang maatte opbygges i Øvre-Fredøe-Bæk, dat. Øffre-Præstegaard den [[27. juli|27de Juli]] [[1641]]. Allerlængst tilbage i Tiden kaldtes det Aurum: Hr. Olaf Suarte, Sogneprester a Aurum a Nordmøre, [[1460]] i et Pergamentbrev paa Gaarden Aspen i Fredøe-Sogn.</ref></noinclude> da dets Annexer Odden, Bratvær og Veien bleve betjente af en residerende Capellan, som boede i Bratvær-Sogn, for en ring Løn af Sognerpræsten paa Oure, og denne betjente [[Aure kyrkje|Oure-]] og [[Edøy gamle kyrkje|Edøe-Kirker]]; Veien imellem disse to Kirker er haard og henved 2 Mile lang. </onlyinclude> Da Kaldet, naar deelt, blev taaleligt Levebrød for 2de Præster, og Oure kunde blive særdeles mageligt ved at faae ikkun een Kirke, som staaer paa Præstegaarden, hvortil hører en stor Almue, afgik Edøe-Sogn fra Oure ved Sognepræsten Hr. Christopher Vildsøes <ref>[Hr. Christopher Vildsøe:] En from og lærd Mand, som havde ei fyldt sit 25de Aar, da han fik dette store Kald, som han dog ikkun nød paa 9de Aar; thi han døde Langfredag den [[4. april|4de April]]. Giftede sig den [[21. januar|21de Januar]] [[1746]] med Marthe Angell, Enke efter Hr. Johan Plate, residerende Capellan ved [[Domkirken i Trondhjem]], fik med hende 3 Stifbørn, men efterlod sig ei Børn. Han var før Rector til Svendborgs latinske Skole paa Fyen, havde reist udenlands, og var en yngre Broder af Dr. Poul Mathias Vildsøe, som [[1764]] blev Biskop i Aarhuus.</ref> Død i Aaret [[1749]], og fik i samme Aar den [[30te Juni]] sin første Sognepræst i Hr. Jacob Arøe <ref>[Hr. Jacob Arøe:] Født [[1709]] den [[19. februar|19de Febr.]] i Thye, [[Aalborg-Stift]]. Hans Fader Otto Arøe. Dimitteret fra Aalborg-Skole [[1732]], og blev [[1747]] den [[30. juli|30te Juli]] residerende Capellan her, indviet i [[Trondhjems Domkirke]] af Hr. Biskop [[Ludvig Harboe]]. Sognepræst til Edøe [[1749]] den [[30. juni|30te Juni]], døde [[1774]] den [[22. desember|22de Decbr.]], gammel 65 Aar 10 Maaneder 3 Dage; en brav og virksom Mand, omtales med Berømmelse af Biskop Gunnerus i det Trondhjemske Vidensk. Selskabs Skrifter, 3die og 4de Deel; var gift med Anna Dorothea Thune. Deres Børn, 2 Sønner, Nicolai Otto og Immanuel, reiste begge efter Faderens Død ned til [[Danmark]]; om de leve og i hvilken Næringsvei, mig ubekjendt. Moderen, en Kone af fortræffelig Charakteer, indtraadte i nyt Ægteskab [[1776]] den [[27. mars|27de Marts]] med Capitain Augustinus Meldal til Halse-Gaard, og reiste nogle Aar efter hans Død, som indfaldt [[1782]], over til [[Island|Iisland]], for at være hos sin Stifsøn Amtmand Thomas Hammond Meldal paa Bessestads Kongsgaard, hvor han døde [[1791]] den [[29. juni|29de Juni]] og hun den [[19. november|19de November]] samme Aar.</ref>, som 2de Aar tilforn var beskikket til Capellan. Kaldet har nu 3 Kirker, nemlig Hovedkirken Edøe og Capellerne Hopen og Bratvær. Det bestaaer af 30 Spand 10 [[Marklag]] af [[Halse-Thinglaug]], 2 Spd. 2 Øre 18 Mkl. af Vigs, og af hele Smølens, som dog ei udgjør mere end 18 Spand 1 Øre 12 Mkl. Præstens Mensal er ikkun 4 Spand med Landskyld og 3 Spand 1 Øre 12 Mkl. med Bygsel, iberegnet baade Præstegaarden Rostvold Matr. No 31 2 Spand (de øvrige 12 Mkl. i Gaarden tilhøre Smølens Eier, Frøken Anne Maria Koren, hvilke Præsten bygsler og betaler Landskyld af) og Enkesædet Glasøen No. 27 1 Øre 12 Mkl. (Smølens Eier har de øvrige 12 Mkl. med Bygsel i denne Øe); men Præste-Enken skal tillige nyde Landskyld af 1/2 Spand i Edøe eller Tyrhoug. Af Proprietair-Godset i Smølens Thinglaug, der utgjør 14 Spd. 1 Øre, tilhøre Smølens Eier 13 Spand 2 Øre 12 Mkl., som beboes og bruges af Leilændinger.
 Afgangne Borger Rasmus Danielsøn Bratvær og Kone Anna Cathrina Hals, som eiede Smølens Gods, have gjordt sig fortjente af dette Præstegjeld ved et Testamente, som er confirmeret paa Fredensborg-Slot den [[9de November]] [[1761]], efter hvilket de have givet til [[Bratvær-Kirke]] 200 [[Rd.]], til Hopens 100 [[Rd.]], til [[Edøe-Skolecasse]] 400 [[Rd.]], til Bratværs og Hopens 600 [[Rd.]], tilsammen 1300 [[Rd.]]; til denne Summa lagde en Anonym 50 Rd. og Menigheden selv godvillig 150 Rd., saaat Kaldets Capeller og Skoler have en staaende Fond af 1500 Rd. paa Interesse.
@@ Linje 31: / Linje 34: @@
 Smølen ansees for at være omtrent 7 Mile i Omkreds, 3 Miile i Længden fra Syd til Nord <ref>[Smølen ... Længden fra Syd til Nord:] C.J. Pontoppidan siger i sin geografiske Oplysning om Norge, at den er 2 1/2 Miil lang og Averøen i Qvernæss Kald næsten 2 Mile; dette Sidste er formeget, det Første nok forlidet.</ref>, og paa sine Steder af 1 1/2 Miils Brede, et fladt og sommesteds bakket Land med adskillige smaae udyrkede Dale, mange Moradser og Myre, hvor ere Vande og smaae Elve, der løbe ned til Søen, i hvilke Ørreter gaae op om Høsten og fanges deels med Kastnøter deels i Teiner, besynderlig i Elvene ved Gaardene Schjelberg, Gjøstelen, Klakken, Dyrnæs, Lille-Næsse, der har en Fugle-Øe, ligesom mange andre, Hopen, Sæter, Reiraae, Roxvog og Nelvig. Denne Øe, som er den største af alle paa Nordmøer, og omgiven med mange andre  Øer og Holme, ligesom med en utallig, ja fast utrolig Mængde Skær og Tarer, synlige og usynlige, er temmelig bebygget rundtom ved Stranden til Beqvemmelighed for Folkets Søbrug, men burde være langt mere. Hele Gaarde kunde og burde opryddes og dyrkes langt høiere op, hvor Beboerne kunde leve for det Meste af Qvæg- og Korn-Avling, ligesom de til Hjælp kunde, fornemmelig om Vaaren, bruge Søen, naar Fiskeriet gik til. Den største Hinder er Mangel paa Skov og Træfang at bygge af. At denne store Øe har i fordum Dage havt nok deraf, bevise de hist og her fundne Fyrrerødder. Næsten paa alle Steder er ypperlig Tørv. Iblandt Gaarderne paa Samme anmærkes Dyrnæs i Bratvær-Sogn, under hvilken ligger 10 Huusmands-Pladser, hvoraf de fleste i senere Tid ere solgte fra Gaarden. Navnet har den af et Næs, der kaldes Kirke- eller Præst-Næsset, liggende lige indenfor Bratvær-Kirke, kun et Sva<ref>[Sva] Et Sva kaldes her ved Søkysten en Bugt af Fjord eller Hav imellem Øer og Holme.</ref> imellem, og af Dyr, nemlig Hjorte og Hinde, hvoraf nogle endnu gives, endskjøndt ikke Skov; i en temmelig lang Dal overfor Gaarden, kaldet Dyrnæs-Dalen, have de gjerne havt Tilhold; undertiden svømme de over til Smølen fra Tustern og Hittern. Paa denne Gaard indebrændte Præsten Hr. Christian Tonning den 21de November 1739, da han her, formedelst Uveir, maatte tage Natteherberge under Reisen til Veiens Kirke; han boede 1/2 Miil fra Dyrnæs, indenfor Skomsøen eller Ytre-Skomsøen, saakaldet af Havets Skum. Hopen paa Øens nordre Side, hvor Capellet af samme Navn staaer, hvilket og kaldes Smølens, fordi det staaer paa Smølens faste Land -- Samme er en lille ottekantet Trækirke med Taarn og Spiir, kom i Stand 1748, og er kaldet ved Indvielsen af Biskop Dr. Frederik Nannestad de 5te August 1749: den Herre Zebaoths Kirke, den har Lys nok, og Prædikestolen over Alteret, til hvilken en Opgang indeni Sacristiet. Kirken staaer paa et Veirhaardt Sted; Kirkegaarden, som bestaaer af Myr, er sumpig og vaad. Dette Capel ligger 3 Mile i Nord fra Præstegaarden. Paa bemeldte Gaard Hopen findes i en Bakke ved Stranden Steenhøre eller Asbest, en Steenart, hvoraf Bittersaltjord udgjør en Deel, forbunden med Kiseljord; den bestaaer næsten af ligeløbende, silkeglindsende Trævler, som ere bøielige, og lettelig skilles ad. Steensøe-sund, 1/2 Miil nordost fra Kirken, saakaldet af en stor Mængde Steen, Havet har oplastet paa en liden Øe, Steensøen kaldet, lige tværtoverfor og adskilt ved et lidet Sund -- dette er og har været Smølens Eiers sædvanlige Opholdssted, naar Godset besøges. Ved Reiraaen har man fundet i en Bakke hvide sexkantede Chrystaller eller chrystalliseret Qvarts. Fra denne Gaard er korteste Vei over Ramsøe-Fjord til Qværnvær paa Hitteren, henved 3/4 Miil. Paa Smølen findes tillige adskillige andre Steenarter, saasom Kalk- og Pimpsteen; denne Sidste er egentlig en vulkanisk Frembringelse, og findes i Askehøie omkring ildsprudende Bjerge. Bruunrødt (udludet Jernjord eller sød Vitrioljord, ''Terra vitrioli dulcis'') gives ved Gaarden Schielberg, hvor endnu Gruberne sees af et der anlagt Kobberverk, hvis Marsovn stod ved Gaarden Tyrhoug paa Edøen; det har nok aldrig været af Betydenhed, og intet Udførligt har jeg seet eller læst derom <ref>[Kobberverk ... intet Udførligt har jeg seet eller læst derom] Det af Hr. Etatsraad Fr. Thaarup anførte Manuscript paa Omslaget af den topographiske Journal for Norge, 5te Hefte, No. 27, nemlig Beskrivelse over mærkværdige Ting ved Øen Smølen, kjender jeg ikkun af denne Antegnelse men ei af Indhold. Procantsler Pontoppidan siger i sit Forsøg til Norges naturlige Historie, 1ste Deel, S. 326, at paa den Øe Smølen, ikke langt fra Lille-Fosen, som nu kaldes Christiansund, havde et Participantskab for 50 Aar siden (det er omtrent 1722) begyndt at bryde en der forefunden Kobbermalm, men at Uenighed og andre Aarsager hindrede Fremgangen.</ref>. Ved bemeldte Gaard Schielberg ligger tillige ved Søen et Marmorbjerg et Riffelskud fra Husene. Det indeholder hvid Marmor, som efter Sigende synes at være noget grov, men skal ei være meget haard. Den gode Gaard Rangnæs, bekjendt af en stærk Strøm, Rangnæs-Strøm kaldet, ligger i Nærheden, og begge disse Gaarde paa Øens søndre Side.
-Edøe, Matr. No. 58, i Halse-Thinglaug, af gammel Skyld 3 Spand 1 Øre 12 Mkl., formodentlig saakaldet af Edderfuglen, som saavel her som paa mange andre Steder i denne Egn har Rede, er en stor, flad, aflang og smuk Øe med god Jordbund til Høe, Korn og Potatos, af saadan behagelig Beliggenhed, at man seer hvert Skib og Fartøi, der gaaer Ledet til eller fra Trondhjem; den eies og beboes af ''Pastor emeritus'' Hr. [[Søren Hagerup Holck]]. Her staaer paa en liden Forhøining nær Søen, lidt østenfor Gaardens Huse, Hovedkirken, en gammel Steenbygning af een Længde, liden, lav, mørk, med smaae Vinduer. Efter gammelt Sagn skal Arbeidet være blevet standset med denne saavelsom Dolmøe-Kirkes Opbyggelse paa Hitteren formedelst den sorte Død, som borttog de fleste Mennesker, altsaa under Bygning i Midten af det 14de Seculum. Et Skriftehuus af Træe er i senere Tid bygget til dens nordre Side, til hvilket man maa gaae nede i Kirken; den har ingen betydelig Zirat eller anden Mærkværdighed. Dens Jordegods er ikkun 1 Spand 1 Øre 1 Mkl. med og uden Bygsel. Kirkegaarden, hvis Jord er fin Sand, ligesom paa Bremsnæss Kirkes ved Christiansund, er adskilt fra Kirken, ligger imellem denne og Gaardens Huse. Saavel Præstens som Kirkens Korntiende er ringe, men Fisketienden i gode Aar betydelig, naar man kunde faae Ret derpaa; thi den betales in natura.
+Edøe, Matr. No. 58, i Halse-Thinglaug, af gammel Skyld 3 Spand 1 Øre 12 Mkl., formodentlig saakaldet af Edderfuglen, som saavel her som paa mange andre Steder i denne Egn har Rede, er en stor, flad, aflang og smuk Øe med god Jordbund til Høe, Korn og [[Potatos]], af saadan behagelig Beliggenhed, at man seer hvert Skib og Fartøi, der gaaer Ledet til eller fra Trondhjem; den eies og beboes af ''Pastor emeritus'' Hr. [[Søren Hagerup Holck]]. Her staaer paa en liden Forhøining nær Søen, lidt østenfor Gaardens Huse, Hovedkirken, en gammel Steenbygning af een Længde, liden, lav, mørk, med smaae Vinduer. Efter gammelt Sagn skal Arbeidet være blevet standset med denne saavelsom Dolmøe-Kirkes Opbyggelse paa Hitteren formedelst den sorte Død, som borttog de fleste Mennesker, altsaa under Bygning i Midten af det 14de Seculum. Et Skriftehuus af Træe er i senere Tid bygget til dens nordre Side, til hvilket man maa gaae nede i Kirken; den har ingen betydelig Zirat eller anden Mærkværdighed. Dens Jordegods er ikkun 1 Spand 1 Øre 1 Mkl. med og uden Bygsel. Kirkegaarden, hvis Jord er fin Sand, ligesom paa Bremsnæss Kirkes ved Christiansund, er adskilt fra Kirken, ligger imellem denne og Gaardens Huse. Saavel Præstens som Kirkens Korntiende er ringe, men Fisketienden i gode Aar betydelig, naar man kunde faae Ret derpaa; thi den betales in natura.
 Paa den nordøstligste Ende af Øen ligger Tyrhoug, den eneste Gaard paa Samme, foruden Edøe, 1/2 Miil fra hinanden. Ved bemeldte Tyrhoug er en temmelig god Havn for Skibe; paa den nærliggende Otterholm er en Varpering for Fartøier.
@@ Linje 51: / Linje 54: @@
 == [Tustern, Stabben, Solskær og Ertvog-Øe] ==
-Vende vi os nu til de Steder paa den indre Side af [[Edøyfjorden|Edøe-Fjord]], som tilhøre Præstegjeldet, da forekomme først paa den sønderste og [[Talgsjøen|Talgsøen]] nærmest tilliggende Kant nogle smaae Øer, Holme og Sunde. Langholmen ligger noget langt ud, Stangdroget længer ind, hvor der er en Varpering; ogsaa i Hammersund en stor Fartøi- og en Varpe-Ring, til Nytte og Beqvemmelighed for de Fartøier, som her søge Havn. Strax der østenfor møder den 1 Miil lange og ligesaa brede <ref>[1 Miil lange og ligesaa brede ... Øe Tustern] Efter Pontoppidan; men Bønder ansee den ikke for at være meer end en god halv Miil bred.</ref>, høie og steile Øe [[Tustna|Tustern]] (Tussen eller Tustra), som har faaet Navn af Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her <ref>[Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her] See om dem G. Schønnings Indledning til den Norske Historie, 4de Capitel, S. 15-16.</ref>. Paa Øen ligge adskillige Gaarde, saasom: [[Ersvika på Tustna|Erritsvig eller Ersvig]], [[Sør-Halsnes på Tustna|Halsnæs]], [[Ljustad på Tustna|Liustad]], [[Jørenvågen på Tustna|Jørgenvog]], [[Lervågen på Tustna|Leervog]], [[Tømmervågen på Tustna|Tømmervog]], [[Linvågen på Tustna|Linvog]], [[Leira på Tustna|Leren]], [[Brandsvika på Tustna|Brandsvig]], [[Sandvika på Tustna|Sandvig]], [[Gullstein på Tustna|Guldsteen]], [[Hals på Tustna|Hals]]; foruden disse endnu faa. Ved den sidstnævnte samt ved Jørgenvog og Linvog staae Sauge. Naar Nordfarerne see Tusterns høie Fjeldtinder omgivne eller bedækkede med hvidgraa Taage, sige de: Skoudda paa Tusna, Nora Vind i Have.
+Vende vi os nu til de Steder paa den indre Side af [[Edøyfjorden|Edøe-Fjord]], som tilhøre Præstegjeldet, da forekomme først paa den sønderste og [[Talgsjøen|Talgsøen]] nærmest tilliggende Kant nogle smaae Øer, Holme og Sunde. [[Langholmen (Aure)|Langholmen]] ligger noget langt ud, Stangdroget længer ind, hvor der er en Varpering; ogsaa i Hammersund en stor Fartøi- og en Varpe-Ring, til Nytte og Beqvemmelighed for de Fartøier, som her søge Havn. Strax der østenfor møder den 1 Miil lange og ligesaa brede <ref>[1 Miil lange og ligesaa brede ... Øe Tustern] Efter Pontoppidan; men Bønder ansee den ikke for at være meer end en god halv Miil bred.</ref>, høie og steile Øe [[Tustna|Tustern]] (Tussen eller Tustra), som har faaet Navn af Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her <ref>[Tusser, Trold eller Jotuner, hvilke da og i senere Tid maae have boet her] See om dem G. Schønnings Indledning til den Norske Historie, 4de Capitel, S. 15-16.</ref>. Paa Øen ligge adskillige Gaarde, saasom: [[Ersvika på Tustna|Erritsvig eller Ersvig]], [[Sør-Halsnes på Tustna|Halsnæs]], [[Ljustad på Tustna|Liustad]], [[Jørenvågen på Tustna|Jørgenvog]], [[Lervågen på Tustna|Leervog]], [[Tømmervågen på Tustna|Tømmervog]], [[Linvågen på Tustna|Linvog]], [[Leira på Tustna|Leren]], [[Brandsvika på Tustna|Brandsvig]], [[Sandvika på Tustna|Sandvig]], [[Gullstein på Tustna|Guldsteen]], [[Hals på Tustna|Hals]]; foruden disse endnu faa. Ved den sidstnævnte samt ved Jørgenvog og Linvog staae Sauge. Naar Nordfarerne see Tusterns høie Fjeldtinder omgivne eller bedækkede med hvidgraa Taage, sige de: Skoudda paa Tusna, Nora Vind i Have.
-Paa den nordøstre Side adskilles denne bratte og mindre end smukke Øe ved det saakaldte [[Solåsundet|Solle-Sund]] fra den meget mindre men ogsaa høie og steile Øe [[Stabblandet|Stabben]], som ligger imellem Tustern og [[Ertvågsøya|Ertvogøen]]. Den har nogle Gaarde, iblandt hvilke endeel i Sundet, saasom: [[Fjelnesdalen på Stabblandet|Fjellingdal]], [[Karlsvika på Stabblandet|Carlsvig]], [[Nygarden på Stabblandet|Nygaard]], [[Ørbogen på Stabblandet|Ørboug]], [[Innerberg på Stabblandet|Inderberg]], [[Stabben på Stabblandet|Stabben]], som i Matriculen kaldes Ødegaard, er No. 67 i Halse-Thinglaug, af Skyld 18 Mkl., [[Nordheim på Stabblandet|Nouten]] og [[Soleim på Stabblandet|Sollum]], hvilken ligger yderst i [[Solåsundet|Sollesundet]], paa den nordre Side ved Edøe-Fjord. Professor Schønning mener rimeligen, at Øen har faaet Navnet Stabben af det derpaa liggende Fjeld, der er fladt ovenpaa og brat paa Siderne, af Skikkelse som en Stabbe eller Huggeblok, og kaldes Tusnastabben; af dets 3 Fordelinger kaldes det Stabben, Lille-Stabben og Lille-Øre eller Stab-Øre.
+Paa den nordøstre Side adskilles denne bratte og mindre end smukke Øe ved det saakaldte [[Sålåsundet|Solle-Sund]] fra den meget mindre men ogsaa høie og steile Øe [[Stabblandet|Stabben]], som ligger imellem Tustern og [[Ertvågsøya|Ertvogøen]]. Den har nogle Gaarde, iblandt hvilke endeel i Sundet, saasom: [[Fjelnesdalen på Stabblandet|Fjellingdal]], [[Karlsvika på Stabblandet|Carlsvig]], [[Nygarden på Stabblandet|Nygaard]], [[Ørbogen på Stabblandet|Ørboug]], [[Innerberg på Stabblandet|Inderberg]], [[Stabben på Stabblandet|Stabben]], som i Matriculen kaldes Ødegaard, er No. 67 i Halse-Thinglaug, af Skyld 18 Mkl., [[Nordheim på Stabblandet|Nouten]] og [[Soleim på Stabblandet|Sollum]], hvilken ligger yderst i [[Sålåsundet|Sollesundet]], paa den nordre Side ved Edøe-Fjord. Professor Schønning mener rimeligen, at Øen har faaet Navnet Stabben af det derpaa liggende Fjeld, der er fladt ovenpaa og brat paa Siderne, af Skikkelse som en Stabbe eller Huggeblok, og kaldes Tusnastabben; af dets 3 Fordelinger kaldes det Stabben, Lille-Stabben og Lille-Øre eller Stab-Øre.
 Ligeudfor Stabben ligger [[Solskjelsøya|Solskær]], og adskilles fra Samme ved det fra Øst til Vest løbende Nout-Sund. Paa denne Øe er Gaarden Solskjæl eller Solskær ude ved [[Edøyfjorden|Edøe-Fjorden]], ligefor Skibsledet til Trondhjem og for [[Edøy gamle kyrkje|Edøe-Kirke]]. Her er Havn for smaae Fartøier og en [[laksevorpe|Laxvorpe]].
@@ Linje 85: / Linje 88: @@
 </div>
+{{Q1}}
 {{DEFAULTSORT:Bull, Hans Grøn: Et og Andet om Edøe Præstegjeld på Nordmøer}}
-[[kategori:Hans Grøn Bull|Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer]]
 [[kategori:1817]]
 [[kategori:Smøla kommune]]
 [[kategori:Aure kommune]]
-[[kategori:kildeskrifter]]
+[[kategori:kjeldeskrifter]]

Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer»: Forskjell mellom sideversjoner

Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Et og Andet om Edøe-Præstegjeld paa Nordmøer» (vis kilde)

Sideversjonen fra 10. mar. 2017 kl. 12:23

Navigasjonsmeny

Søk