Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Noget om Qvernæss og Grib paa Nordmøer»: Forskjell mellom sideversjoner

Den lille, lave Øe eller Holm [[Grip|Grib]] paa 63° 13' 30" Pol. Høide ligger 1 Miil 4130 [[alen|Al.]] i Nordvest fra [[Christiansund]], i det aabne og brusende Hav, er ikkun saa stor, at den der staaende [[Grip Stavkirke|Kirke]], Brygge, Huse og [[Naust|Nøste]] kan have Plads derpaa; Længden fra Syd til Nord neppe 450 [[Alen|Al.]], noget kortere fra Øst til Vest. Dens i haardt Veir farlige Landingssteder ere Indre- og Ydre-Vaagen, samt Oukan, ganske korte og smale Bugter, hvor faa Baade kunne komme ind; selv i Indre-Vaag ligger en Tare eller blindt Skær, ei altid roligt. Paa den søndre og vestre Kant er Stedet omgivet med adskillige smaae Holme, saasom: Grønningen, Klakken, Moholmen og Qvitingen; Korpholmen ligger strax nordenfor Ydre-Vaagen. Paa denne, saavelsom paa Oukan, Klakken og Grønningen tørres [[Klipfisk]]. Haarskollen 300 [[Favn]]e i Nord fra Grib, saa lav, at Havets Bølger i maadelig haardt Veir slaae ganske over de; her bleve Jernringe for omtrent 15 Aar siden indsatte for Skibe, men hvor intet kommer, og kan ei heller trygt ligge, da Bugten er aaben for næsten alt Slags Veir. Af de mange Skær anmærkes ikkun Tikan udenfor Korpholmen; Steika, et lidet Fald i lige Linie og tætved Tikan; Præsten, hvor en Præst fra [[Odden paa Smølen|Odden]] paa [[Smølen]], som i fordum Dage vilde til Grib for at holde Kirketjeneste i en [[Vacance]], skal have sat Livet til; &mdash; her er et godt Indløb for kjendte Folk, som komme Nord af Havet, Præstleia kaldet. Østenfor ligger Iverflissa og Langfallene; Vest-Nordvest udenfor Været: Galsbøien, Galsbohouen og Flissa samt Jevle, Skindstakken og Tvesbøuen, som ere 3de Skær, desuden Ydre- og Indre-Foskan. [[Konge|Kong]] [[Frederik den 4de]] solgte hele Grib til Raadmand [[Hans Horneman]] i [[Trondhjem]] for 336 [[Rd.]], ved [[Skjøde]], dateret [[Fredensborg-Slot]] [[den 28de Septbr.]] [[1729]], og Kjøbmand [[John Ramsag]]<ref>[John Ramsag] trykkfeil for [[John Ramsay]] [red.]</ref> [[den 12te Mai]] [[1753]] til [[Handels-Compagnon]]s [[John Moses]] og [[John Ord]] for 800 Rd.; disse til Kjøbmand [[Georg]] de Totrediedele for 1066⅔ Rd. [[den 15de Decbr.]] [[1764]], og Kjøbmand [[William Leslie]], ved Skjøde af [[24de Jan.]] [[1803]], sin Trediedeel for 4100 Rd. til Handelshuset [[Isaach & Thomas Moses]], hvilket før eiede de Totrediedele. En af de største Uleiligheder ved Stedet er Mangel paa Vand, der ei anderledes kan haves, end enten ved at samle Regnvandet i Klippernes Huller, hvilket dog ofte fordærves og bliver salt, naar Bølgerne i stor [[Søgang]] bryde ind over dette lave Land, saa det ofte har en Hinde over sig af Farve som [[Spanskgrønt]], eller det maa hentes fra Holmen Grønningen, hvor det er nogenledes men ingenlunde ret godt; i Storm og Søgang kan man end ikke med stor og velbemandet Baad komme derhen, skjønt ikkun 3de [[Bøsseskud]] derfra, og er man da i stor Forlegenhed. Grib har forhen været det vigtigste [[Fiskevær]] i [[Nordmøers Fogderie]]; alerede [[1589]] havde det Kirke og 46 Opsiddere, som et gammelt bekjendt Manuscript, kaldet [[Kirke-Reformats]], tydelig viser. Den nærværende Kirke eller [[Capel]], en liden [[Stavbygning]] med Taarn, er bygget [[1621]].<ref>[Den nærværende Kirke ... er bygget 1621] Dette stemmer ikkje: 1621 var ombygningsåret &mdash; det rette byggjeåret er truleg kring midten av [[1400-talet]]. [red.]</ref> I samme Aar blev ogsaa her bygget en Jagt til Gaarden [[Aspen paa Aspøe paa Nordmøer|Aspen]]; de kunde altsaa da derude bygge store Fartøier; men Skov var her aldrig. I de allerældste Tider  boede Stedets Præst her: [[1635]] [[den 24de Juni]] blev det den daværende Hr. Peder Pedersen Stadel]] bevilget, at flytte herifra og boe andensteds, til større Beqvemmelighed. Efter [[Rescriptet af 24de Decbr. 1642]] har Præsten af Kirkerne paa Nordmøer aarlig 18 Rd. Embedet er forenet med det residerende Capellanie til Qvernæss. Aldrig var Grib<ref>[Grib] Hr. [[Commandeur]] og [[Indrullerings-Chef]] [[Peter Grib]]s Forfædre boede paa Grib, og have taget Tilnavn af Stedet.</ref> saalidet beboet som nu, da det ikkun har 12 Fiskere, hvoraf nogle [[Lods]]er, og desuden nogle Enker; de Fleste er yderlig fattige, hvortil mange Aars mislykkede Fiskerier, Krig og Dyrtid vare medvirkende Aarsager. Natten til [[den 28de Novbr.]] [[1797]] truedes Stedet med Undergang, da en forfærdelig Nordvest-Storm, som er den farligste, da Øen meest er blottet paa den Kant, forenet med usædvanlig høi Flod og svær Søgang, borttog i en Tid af 4 Timer næsten alle de Huse, hvori Opsidderne havde deres Levnetsmidler, samt alt deres [[Brænde]], der var indkjøbt for hele Vinteren, saavelsom mange Baade og andet Søredskab; 3de Mennesker, som gjorde Forsøg paa at bjerge, tilsatte ynkelig Livet i Bølgerne. I Aaret [[1804]] [[den 22de Febr.]] gjorde atter Storm fra samme Kant og høi Flod stor Skade paa Huse, Baade samt Fiskeredskaber, og borttog den ene af Bryggene. Naar Søgangen er meget stor, deler den Været i 3 Dele; de, som boe paa de farligste Steder, søge da betimelig hen til de mindre farlige. Aar [[1801]] [[den 1ste Febr.]] var det hele Folketal 167 Personer, og [[1815]] den [[0te April]] [[declineret]] til 59. Stedet har den Fordeel fremfor alle andre Fiskevær i Fogderiet, at [[Follet]] i Vaarfiskets Tid ei ligger længer borte, end at man kan see Baadene fra Øen, og Fiskerne altsaa snart i de korte Vinterdage komme paa Fiskegrundene og igjen til Landet; dog meer end langt nok ved opkommende Storm og Uveir. Disse [[Fiskemed]]er udenfor Grib ere: Skreisetta, Gjutegga, Nordbakkan, Vestbakkan, Saan, Breigrunden, Longjypa langt ud, en god halv eller trefjerdedeel Miil. Været har været besøgt i Vaarfoskeriets Tid fra [[Kyndelmisse]] til Midt i [[April]] af andre Steders Almue, nemlig endeel af [[Qvernæss Hovedsogn]], nogle af [[Bremsnæss Sogn|Bremsnæss]], af Folk i [[Batnefjorden]], fra [[Fredøe paa Nordmøer|Fredøe]], [[Langholmen ved Tustern|Langholmen]] og den sydvestlige Side af Øen [[Tustern]]; for derude at fiske [[Skrei]]; men; da Fiskerierne i de senere Aar have været saare ringe, har den største Deel af den fiskende Almue ikke indfundet sig.