Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1811 nr. 27 til 29 (oktober, november og desember): Forskjell mellom sideversjoner

Kjeldearkiv:Norsk Landboeblad 1811 nr. 27 til 29 (oktober, november og desember) (vis kilde)

Sideversjonen fra 5. des. 2019 kl. 09:45

11 byte lagt til , 5. des. 2019

m

ingen redigeringsforklaring

Heidi Thöni Sletten (Thoni)

Skribenter

2 347

redigeringer

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 === Kometen af Aaret 1811 ===
-[teikning av komet]
 Kometen af Aaret 1811, hvis Hales Glands viste sig under afvigte Maaneds Tid tydeligst og til Siderne mest guul mellem mørke Hagelskyer den 11te og 12te Septbr. Men størst den 8 og 9 October.
-	Den blev ellers først seet fra nogle Fieldegne Natten mellem den 23de og 24de August, da den var i den lille Løves Stiernebillede, men siden formedelst tyk Luft ikke førend den 5te og 6te September, da Udgiveren først observerede Kometen, omtrent midt mellem Stiernerne i den store Biørns Baglaber (Fødder) endda med en liden og mat Hale, som den forestilles paa vedføiede Tegning over Himmelegnen og det Stykke af Kometens Bane den tilbagelagde fra 5te September til 1ste October.
+Den blev ellers først seet fra nogle Fieldegne Natten mellem den 23de og 24de August, da den var i den lille Løves Stiernebillede, men siden formedelst tyk Luft ikke førend den 5te og 6te September, da Udgiveren først observerede Kometen, omtrent midt mellem Stiernerne i den store Biørns Baglaber (Fødder) endda med en liden og mat Hale, som den forestilles paa vedføiede Tegning over Himmelegnen og det Stykke af Kometens Bane den tilbagelagde fra 5te September til 1ste October. [teikning av komet]
 	En Komet i vor Himmelegn er et mærkværdigt Syn. - Men Kometernes Sieldenhed, og de deels halelignende Lysningestraaler, som ved Soelstraalernes Brækning i en Kometes Dunstkreds, bliver synbare og forskiellig fra den blaa Himmelluft, har givet Overtroen og Uvidenheden Anledninger til at ansee dem, som Forbud paa Ulykker og Landeplager. Derfor høres ogsaa i vore Dage, at Mængden af Almuesfolk nævner en Komet med synbar Hale, for en Stierne som drager eller bærer Riis; ja Mange, frygtsom ved at see dem, lukker sig sørgmodig inde, som, hvis de følte sig vore Tiders Oplysning til Nytte, langt hellere og oftere vilde med en opmuntret Siel beskue disse, ved Almagten ordnede, og vore høitidelige Grandsknings Betragtninger værdige, Himmellegemer, der, hvis de ikke medførte sin blanke Hale, oftest havde gaaet vor Opmærksomhed forbi, og imedens de fra os ere bortfiernede (som nogle over eller i flere hundrede Aar) maa igiennemvandre et for Tanken vidløftigt Himmelrum.
 	De som haver spurgt: Hvoraf mener man Kometernes Hale bestaaer i, kan i Foranstaaende finde mine Tanker, for hvilke blandt mine Grunde Følgende kortelig fremsættes. For Ex. Først i det Smaae: Man seer naar Solen om Morgenen kommer frem, og ligesom pludselig skinner igiennem et Vindue, som endda har Dug og Vanddraaber paa sig, da fremkommer i et Værelse, hvor ellers ingen Dunst var tilsyne de saakaldte Solstrimer, i hvilke sees svævende en utallig Mængde Luftkugler ligesom smaa forgyldte Stierner, hvilke man kalder Solegran eller Solstøv. - Herfra til det Større, saasom: I klart Veir, naar i vore Dale eller paa Fieldheder Færskvandene uddampe og overhelles med en egen Taage, og Solen igiennem en Fieldkløft træffer an paa denne Taage, da seer man tidt blanke Strimer, som dog oftest tabe sig midt mellem Fieldet og Zenith. Men endnu tydeligere: Naar Solskinnet i Opgangen træffer en med Regnbyer ledsaget Skye, da sees ikke sielden blanke og med Skuen pyramidegaaende Lysninger og Strime, af hvis ?lige Stillinger Bonden veed at ville spaae Forandringer i Veirliget, ? slige Luftsyn ere hyppigst i tung og sammenpresset Luft, som snart vil briste til Forandring. De i visse Sags Veirligt ogsaa om ? synlige Lysstrimer, som man her helst kalder Solstaver, er og af samme Slags. Og hvad er vel Morgenrøden, der i klart Veir ofte breder sig i en Hast langt over vor Himmelegn, andet end oplyste Luftdele i Solens Skin, som i den østre Horizont igiennemgaaer vandagtige eller skyede Dampe.
 	At en Komets Dunstkreds maa være meget sammenpresset, er ? rimeligt, som den med en hastig Fart skal igiennemløbe en Himmelegn hvor den har ingen vanlig Bane, og dens Atmosfære indtrykkes paa alle Sider af en fast Himmelluft. At det er Solskinnet igiennem eller over Kometens Dunstkreds eller Atmosfære, som fremvirker Halens Lys, synes tydeligt ved denne Komet, hvis Hale ofte har havt en stærkere Glands ved Siderne, hvor en tykkere Deel Solstrimer faldt i Øiet, end for Midten, hvor de paa denne Side vare tyndere, og paa hiin Side af Kometens Skygge længer fra os fiernede.
-Paa vedstaaende tegning er Kometen forestillet paa 4 forskiellige Steder: 1) hvor den saaes den 5te og 6te September. 2) hvor den stod Natten mellem den 14de og 15de Septbr., og da gav dens Hale den stærkeste Lysning over den nordre Himmelegn, saa at de mindre Stierner bleve, ligesom i Fuldmaanestider, usynlige. I denne Tid var Kometen nærmest Solen. 3) Otte Dage derefter, en Løverdags Aften, da ved Halen saaes det Særsyn: at den vajede mod østre og vestre Sider, hvert 5te til 6te Sekund eller lidt mere eller mindre imellem, som ved Midten af Halen udgiorde omtrendt en halv Grad, og syntes tydeligst mellem den store og den bagenfor mindre Stierne, op imod den store Biørns Hos? Samme Tid syntes Halens Længde mellem 10 a 11 Grader - Det observerede vajende Syn i Kometens Hale, tross at have sine Aarsager fra en bølgeagtig Bevægelse i Kometens Dunstkreds. 4) Kometens Sted den 1ste October, da Fuldmaaneskinnet betog os Halens Glands, at den syntes mindre, hvilket og forestilles paa Tegningen.
+Paa vedstaaende tegning er Kometen forestillet paa 4 forskiellige Steder:
-	Den puncterede Linie bemærker Kometens Bane.
-[figur som dekkjer nesten ei halv side]
+) hvor den saaes den 5te og 6te September.
-	De buedannede Linier, som sees paa Tegningen, ere Stykker af nogle Cirkler man forestiller sig omkring Himmelkuglen, af hvilke hver 10de Grad, som tælles fra Linien der deler den sydlige fra den nordlige Halvkugle hen op imod Polen, derved skulle ... Saaledes anmærker den som findes under Jagthundernes Fødder den 30te Grad Nordre Bredde; den som naaer igiennem den blanke Stierne i Jagthundens Halsband, igiennem den lille Løves Hale og Hoved og under Biørnens Forfødder eller Labber, den 40de Grad N. V. den der gaaer strax under den yderste blanke Stierne i Biørnens Hale og videre frem mellem Stiernerne af 3die Størelse, som een i Biørnens høire Bov og to i venstre Forfod, er den 50de Grad; den igiennem Biørnens Ryg og Kiæft forestilles paa 60 Grader, den oven Biørnens Øie forbi?gende dobbelte Linie er af Polarcirkelen, der forefinnes 23 Grader fra Polen; den øverste i Biørnens Øre og Hoved gaaende Bue er paa 7 Grader Nordre Bredde.
-	De lige Linier, som fløde sammen imod Polen, tælles som Længde Grader, mellem og med Middags Kredsene, fra det Punct hvor Solen staaer ved Foraarets Begyndelse; saaledes fra Østen, gaaer den 130 Grads Linie ned hos de 2de Stierner i Biørnens venstre Forfod; den 140 Længdegrad bag Biørnens Øre og Stiernen i høire Bov, o. s. v.
+) hvor den stod Natten mellem den 14de og 15de Septbr., og da gav dens Hale den stærkeste Lysning over den nordre Himmelegn, saa at de mindre Stierner bleve, ligesom i Fuldmaanestider, usynlige. I denne Tid var Kometen nærmest Solen.
+) Otte Dage derefter, en Løverdags Aften, da ved Halen saaes det Særsyn: at den vajede mod østre og vestre Sider, hvert 5te til 6te Sekund eller lidt mere eller mindre imellem, som ved Midten af Halen udgiorde omtrendt en halv Grad, og syntes tydeligst mellem den store og den bagenfor mindre Stierne, op imod den store Biørns Hos? Samme Tid syntes Halens Længde mellem 10 a 11 Grader - Det observerede vajende Syn i Kometens Hale, tross at have sine Aarsager fra en bølgeagtig Bevægelse i Kometens Dunstkreds.
+) Kometens Sted den 1ste October, da Fuldmaaneskinnet betog os Halens Glands, at den syntes mindre, hvilket og forestilles paa Tegningen.
+Den puncterede Linie bemærker Kometens Bane. [figur som dekkjer nesten ei halv side]
+De buedannede Linier, som sees paa Tegningen, ere Stykker af nogle Cirkler man forestiller sig omkring Himmelkuglen, af hvilke hver 10de Grad, som tælles fra Linien der deler den sydlige fra den nordlige Halvkugle hen op imod Polen, derved skulle ... Saaledes anmærker den som findes under Jagthundernes Fødder den 30te Grad Nordre Bredde; den som naaer igiennem den blanke Stierne i Jagthundens Halsband, igiennem den lille Løves Hale og Hoved og under Biørnens Forfødder eller Labber, den 40de Grad N. V. den der gaaer strax under den yderste blanke Stierne i Biørnens Hale og videre frem mellem Stiernerne af 3die Størelse, som een i Biørnens høire Bov og to i venstre Forfod, er den 50de Grad; den igiennem Biørnens Ryg og Kiæft forestilles paa 60 Grader, den oven Biørnens Øie forbi?gende dobbelte Linie er af Polarcirkelen, der forefinnes 23 Grader fra Polen; den øverste i Biørnens Øre og Hoved gaaende Bue er paa 7 Grader Nordre Bredde.
+De lige Linier, som fløde sammen imod Polen, tælles som Længde Grader, mellem og med Middags Kredsene, fra det Punct hvor Solen staaer ved Foraarets Begyndelse; saaledes fra Østen, gaaer den 130 Grads Linie ned hos de 2de Stierner i Biørnens venstre Forfod; den 140 Længdegrad bag Biørnens Øre og Stiernen i høire Bov, o. s. v.
 	Under ethvert Stiernebilledes Forestilling begribes et vist Antal synbare Stierner. Saaledes, i den store Biørn, har nogle Astronomer beregnet 7 Stierner af 2den Størrelse (disse udmærker den i Fortiden saakaldte Karlsvogn, hvorhos man nævnte Hestene, Vognstangen, Vognen og Vognhiulene) 3 af 3die Størrelse, 14 af 4de Størrelse og 8 af 5te Størrelse.
 	Til Jagthundene, af hvilke noget forestilles paa Tegningen, har man regnet 1 Stierne af 2det Størrelse, 3 af 4de, 8 af 5te, 10 af 6te og 1 af 7de Størreøse.
 	Til den lille Løve, som heller ikke er tagen heel ind paa Tegningen, regner man 3 af 3die Størrelse, 3 af 4de og 9 af 6te Størelse.
 Mellem ungefærlig hvilke Grader og Stierner Kometen i September Maaned har gaaet frem, troer Udgiveren at de som for ikke nøie kiendte Himmelegnen herved kan erindres, og kun for saadanne er Dette arbeidet.
-	Over Kometens Gang i Oktbr. kan og ventes Tegning.
+Over Kometens Gang i Oktbr. kan og ventes Tegning.