Kjeldearkiv:Ole Christian Haugs noteringsbok (1860-1899): Forskjell mellom sideversjoner

Den 1. Juni var der afstemning i Gjøvik om oprettelse af det i 1895 nedstemte Samlag – af 1255 stemmeberettigede stemte 837 for samlagets oprettelse fra 1. Januar 1901. 5. og 7. Juni kjørte smaasten ifra Nordengageren borte i svingen paa Solbergskogen og nordover. 11. Juni kjørte Smaasten 1 ¼ Maal opi Stuen og rep Veien.- 17. Juni kjørte Anna og Kristian 1. gang paa [[Sykkel|Sykle]] til Steffensrud.- 28. slefte de Koen paa Breli. 20. 21. og 22. Juni Kirkebasar paa Breli til indtækt for Nordliens Kapell mange gjenstande forarbeidede af Nordliens Jenter og givet av forskjellige. Indtækt cirka 1100 kr. 26. og 27. Juni kjørte vi Grus paa gamle veien. 1. Dag 1 Hest og ifra [[Grosetbrubakken|Grosetbrobakken]] til Solbergsengen Jeg og Even 2. Dag 2 Heste og ifra Bergs Grustag over Eien her Jeg Even og Kristian. 13. Juli arbeide paa Kirkegaarden 8 Mand og 4 Hester Jeg Even og Kristian og 2 Hester 1 Mand og Hest ifra Berg 1 Mand og Hest ifra øvre Bjørnstad 1 Mand fra O. R. Nøkleberg. 1 Mand fra Groset. 1 Mand fra Sandager, meget varmt Veir byggedes nye Prommer paa gamle Veien 20/7 3 store= 1 ved Østli. Løverdag 21. Juli begynte at slaa. Torsdag 2 Augu slog vi ifra os og det var sidste aars vokst. 7. Augu første gang tog Fodring til Koen for med Mel. 10. August reiste til [[Trondheim|Trondhjem]] 2 Dage bort og 2 Dage Hjem overnatte paa [[Tynset|Tønset]] 1 Dag i Tronhjem besaa [[Nidarosdomen|Domkirken]] ved Høimessen 9. søndag efter Trefoldighed og 2 Børn Konfirmeredes. Konsert kl. 1 blant andet sjunget 2 Salmer Kirken er og Min Sjæl – af en Mand. Torsdag 15. høide ind i alt 96 Læs og 14 opifra søndre Stue frædag.

Fra Dragontiden i Gullovsens Skrift udgivet i anledning Oplandske Korps 150 Aars Fæst. Rytterkompagnierne skulde ved reskript af 26/2 1701 overgaa til Dragonkompanier og Kvarter antallet forøgedes. – De ælste Totenkompagnier der fra 1663 tilhørte Ritmester Trunks Kompagni paa Romerike, var følgende 25 Frøkkestad, 3 Gaarde Hvem, Ouren, Kjølset, Trogstad, Hammerstad, Fjørkenstad, Taraldrud, Oppegaard, Rognstad, Rognstad, Holstad, Helgestad, Sullestad, Skramstad, Rud, Vang med Skullerud, Overn Skjefstad nedre, Majer, Gaarder, nedre Kirkebalke. – I 1717 og 18 oprettedes Kvarterer var følgende paa Toten og Vardal Gihle Mehlum Bjerke Krabye Sigstad Smeby Narum Fyllingstad Alfstad Sukkestad Nordre og Søndre Skefs og Tambyrkvarter. – Gihle Kaptainskvarter. De øvrige Kvarterer var Ronneby, Grand, Gaarder, hoel, Molstad, Røse, Røse, Fjelstad, Dystad, Quigstad, Bjerke, Hexum, Sivesind, Sivesind, Hegernæs, Vestlien og Steffensrud, Rise, Schindstad, Seierstad, Stabu, Sogstad, Schlagsvold, Ronneby, Buruld og Skullerud Buruld og Faraas Li Tømmerhol Rustad og Evenrud, Rustad Igelsrud Faukald og Solberg Holter Berg Indal Finstad Gestrum og Kyset Elton og Lerud Hermanrud og Berg Bjørnstad Askim Baakind og Stensli Alm Fjeld. Da oprettedes det 2det Kompagni paa østsiden af Mjøsen. Kompagnierne havde 75 Mand og vare søndre østre mellem vestre nordre Hedemarken sømdre nordre Totenske og Biri Vardalske i alt 612 Kvarterer.- 1750 oprettedes et selvstendig Regimente ved Mjøsen 3. søndenfjelske Dragonregimente og havde Eskadronsindeling 4 Eskadroner. I 1767 blev Regimentet ophævet og oprettedes igjen 1768. Arkivet Standarterne Kvarterænderne Medicin[?]kisterne var i mellemtiden indleveret til Akershus Arsenal. I 1783 ble Regimentets Navn Oplandske Dragonregimente. Paa Vestsiden af Mjøsen fra begyndelsen af 1700 til Exerserplads Stabohagen og Gudderudvolden i østre Toten senere ved mitten av Aarhundret var [[Sukkestadsletta|Sukkestadsletten]] en række af Aar langt ind i dette Aarhundrede en meget anseet Exesjerplads. For det Biri-Vardalske Kompagni havde man dels [[Hunnsmoen|Hunsmoen]] ved Gjøvik dels en Plads ved Svennes paa Biri. I 1811 havde Opland følgende Pladse Vestadsletten i Stange Tofsrudmoen i Løten Stafsskogen i Furnæs Kvarbergsveen i Ringsager Sukkestadsletten Toten Hunsmoen i Vardal i mindre afdelinger paa Fredbærgsletten og Bjørkækeren i Furnæs og ved Svennes i Biri. Pladsene Dæhlisletten Ringsager Kristianslundmoen i Biri og Starumssletten Toten skriver sig fra det 19. Aarhundrede. – Kap. Darre skriver under 4. Mai 1766 fra Fodstad Toten at han og Kap Piro havde maalt Sukkestadsletten manuvere 2 Eskadroner var en firkant 420 Alen i nord og syd 200 Alen paa den Kant og 400 Alen den anden Kant Ø og V svares aarlig 20 Rdl. Tofsrudmoen 10 Rdl. Vestadsletten 3 Rdlr. Fredbergsveen 6 Rd. Qvarbergsletten 6 Rd. Hunsmoen ingen betalin daden var meget liden. Til at Exesjere med 4 Kompagnier fantes ingen Plads i Distriktet. Sukkestadsletten var større og kunde bruges for 3 Kompagnier der af og til samledes der. Beregning af Grundleie 1790. Sukkestadsletten 20 Rdl. efter Kgl. Res. 16/12 1772.

Lingning til 1901 Gaarden 15000 kr. Løsøre 3350 kr. Høster Fæe 1865 Kr. Udlaant 750=21.000 kr. Indtækt Personlig 600 kr. – 1450 – 2 Kl. 960.

== 1901 ==