Lade Møbelfabrikk: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 22: Linje 22:
Fabrikken hadde ei god utvikling dei to neste tiåra. I 1961 var omsetninga 598.000 kroner. Ti år seinare var ho nær to millionar kroner, og i 1981 4,83 millionar kroner. Så byrja omsetninga å gå ned. Talet på tilsette var i 1970-åra rundt tretti. Fabrikkbygget vart utvida med 560 m2 i 1965 for å gje plass til den auka bemanninga og fleire maskiner.
Fabrikken hadde ei god utvikling dei to neste tiåra. I 1961 var omsetninga 598.000 kroner. Ti år seinare var ho nær to millionar kroner, og i 1981 4,83 millionar kroner. Så byrja omsetninga å gå ned. Talet på tilsette var i 1970-åra rundt tretti. Fabrikkbygget vart utvida med 560 m2 i 1965 for å gje plass til den auka bemanninga og fleire maskiner.


Møblane frå Lade Møbelfabrikk har lege i mellomklassa. Allereie på femtitalet hadde bedrifta arkitektteikna møblar i kolleksjonen. Modellar som Fresia, Filo og Prins. Ein av Lade-brørne, Martin, hadde eit særleg lag med å finne dei rette formene. Elles var ein av sønene til Arne Lade, Jan Lade, knytt til verksemda som formgjevar.
Møblane frå Lade Møbelfabrikk har lege i mellomklassa. Allereie på femtitalet hadde bedrifta arkitektteikna møblar i kolleksjonen. Modellar som Fresia, Filo og Prins var arkitektteikna og markerte overgangen frå den gamle oppbygninga med madrassering til den neste fasen med systemputer i setet. Nokre år seinare teikna interiørarkitekt Per Øie modellar som Lotte, Lolita, Lade-Jarl og Lade. Då med delar i nye materialar; gummiband, nosagfjører, skumgummi og polyether. Martin, ein tredje bror i bedrifta, hadde og eit godt lag med å finne dei rette formene, og vert spesielt hugsa for dei lette stolmodellane Lindis og Vigdis. Son til Arne, interiørarkitekt Jan Lade, teikna sin første modell, Solveig, til fabrikken i 1968.


Lade Møbelfabrikk var mellom dei første lokale møbelfabrikkane som satsa målmedvite mot institusjons- eller kontraktsmarknaden. Frå 1974 hadde dei ein agent i Oslo som var engasjert berre med dette. Mange sjukeheimar og eldreinstitusjonar i Oslo-området kjøpte møblar frå denne Sykkylvs-verksemda.
Lade Møbelfabrikk var mellom dei første lokale møbelfabrikkane som satsa målmedvite mot institusjons- eller kontraktsmarknaden. Frå 1974 hadde dei ein agent i Oslo som var engasjert berre med dette. Mange sjukeheimar og eldreinstitusjonar i Oslo-området kjøpte møblar frå denne Sykkylvs-verksemda. Desse møblane var formgjevne av arkitektfirmaet Rastad & Relling i Oslo.


== Omorganisering ==
== Omorganisering ==
I 1978 vart Lade Møbelfabrikk gjord om til aksjeselskap, med Arne og Hjalmar som aksjonærar. I 1983 vart aksjekapitalen utvida med ein tredjedel etter at [[SapDesign|Asbjørnsen & Lade A/S]] gjekk inn i selskapet. Året etter takka Hjalmar Lade av som disponent og overlet den stillinga til Magne Lade, son til Arne. Fram til om lag 1990 gjekk mykje av produksjonen gjennom Sicon, som spesialiserte seg på sal til kontraktmarknaden.  
I 1978 vart fabrikken råka av ein ny brann der heile loftsetasjen strauk med. Det vart igjen stopp i fabrikken. Eigarane sleit med å kome i gang igjen, også på salssida. Lade Møbelfabrikk vart då gjord om til aksjeselskap, med Arne og Hjalmar som aksjonærar. I 1983 vart aksjekapitalen utvida med ein tredjedel etter at [[SapDesign|Asbjørnsen & Lade A/S]] gjekk inn i selskapet. Året etter takka Hjalmar Lade av som disponent og overlet den stillinga til Magne Lade, son til Arne. Fabrikken hadde då ei tid produsert spesialmøblar. For å auke produksjonskapasiteten på ein balansstol for HÅG laga den kreative bedrifta, Industriservice AS ein spesialmaskin som utførte åtte operasjonar utan å flytte arbeidsstykket. Seinare vart dette kalla celleproduksjon. Lade Møbelfabrikk laga også konkurransemøblar for designfirmaet Asbjørnsen og Lade, der Jan Lade var ein av eigarane.
 
Lade Møbelfabrikk gjekk no inn som underleverandør, mellom anna til den nystarta bedrifta Sicon, som var ei fellessatsing for fleire sykkylvsbedrifter. Sicon vart leverandør til kontraktsmarknaden, i hovudsak hotell. Dette gjekk bra i 10 år. Då måtte Sicon gje tapt og Lade Møvelfabrikk måtte starte på nytt, denne gongen mot kontraktsmarknaden. Det viste seg vanskeleg for ei lita bedrift. Fram til om lag 1990 gjekk mykje av produksjonen gjennom Sicon, som spesialiserte seg på sal til kontraktmarknaden.  


I 1990-åra vart verksemda omorganisert og gjekk vidare under namnet Lade Møbler AS. Magne Lade var framleis disponent. Verksemda retta då mykje av merksemda inn mot innreiingar for større skip og fritidsbåtar. Etter å ha stridd med lønsemda ei tid la eigarane ned verksemda i 2002.
I 1990-åra vart verksemda omorganisert og gjekk vidare under namnet Lade Møbler AS. Magne Lade var framleis disponent. Verksemda retta då mykje av merksemda inn mot innreiingar for større skip og fritidsbåtar. Etter å ha stridd med lønsemda ei tid la eigarane ned verksemda i 2002.
Skribenter
1 484

redigeringer