Skribenter
208
redigeringer
Svartedauden og øydegardstida på Toten (vis kilde)
Sideversjonen fra 6. okt. 2020 kl. 14:10
, 6. okt. 2020ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring |
Ingen redigeringsforklaring |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Th. Kittelsen Mor der kommer en kjerring.jpg|miniatyr|Folketradisjonen vil ha det til at pesten kom som ei gammal kjerring med raud stakk. Ho hadde med seg ein soplime og ei rive. Andreas Faye samanfatta alle segnene han hadde høyrt om Svartedauden slik i 1833. ''I de fleste Fjeldbygder findes der Sagn om denne Landplage, der af Bønderne paa nogle Steder kaldes Storemannadouen, paa andre Svartdouen og Pesta. Stundom forestiller man sig «Pesta» som en gammel gusten Qvinde, der foer om i Landet med en Rive og en Lime. Hvor hun brugte Riven slap altid Nogle fra med Livet; men hvor hun «sopede», der døde hver Moders Sjel. […] Som oftest var hun iført et rødt Skjørt, og angest blev Folk ved at see hende.'' (Faye, 1833, s. 135).]] | [[Fil:Th. Kittelsen Mor der kommer en kjerring.jpg|miniatyr|Folketradisjonen vil ha det til at pesten kom som ei gammal kjerring med raud stakk. Ho hadde med seg ein soplime og ei rive. Andreas Faye samanfatta alle segnene han hadde høyrt om Svartedauden slik i 1833. ''I de fleste Fjeldbygder findes der Sagn om denne Landplage, der af Bønderne paa nogle Steder kaldes Storemannadouen, paa andre Svartdouen og Pesta. Stundom forestiller man sig «Pesta» som en gammel gusten Qvinde, der foer om i Landet med en Rive og en Lime. Hvor hun brugte Riven slap altid Nogle fra med Livet; men hvor hun «sopede», der døde hver Moders Sjel. […] Som oftest var hun iført et rødt Skjørt, og angest blev Folk ved at see hende.'' (Faye, 1833, s. 135).]] | ||
'''Svartedauden og øydegardstida på Toten, 1349 – 1700''' | '''Svartedauden og øydegardstida på Toten, 1349 – 1700''' | ||