Syvert Ommundsen Eeg: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
({{nn}})
Ingen redigeringsforklaring
 
Linje 7: Linje 7:
I tillegg til å drive gardsbruket var Syvert Ommundsen kjend og respektert som skipsførar. Han tok [[Leksikon:Borgerskap|skipperborgarskap]] i Kristiansand i 1796, og seila i langfart. Han førde på det tidspunktet «Strandmaagen» og [[briggen]] «Anne Marie». Seinare var han skipper på [[galeas|galeasane]] «Emanuel» og «Peter», som båe vart [[prise|prisedømde]] i England i krigstida 1807-1814. På folkemunne har det vore fortalt mykje frå Syvert Ommundsens sjømannsliv. Han skal ha fått med seg heim på skuta si sonen Amund og ein annan ved namn «Jan Kokk», da desse hadde greid å rømme frå [[Leksikon:Prison|Prisonen]] i England. Ein annan gong var han i konfrontasjon med sicilianske sjørøvarar.
I tillegg til å drive gardsbruket var Syvert Ommundsen kjend og respektert som skipsførar. Han tok [[Leksikon:Borgerskap|skipperborgarskap]] i Kristiansand i 1796, og seila i langfart. Han førde på det tidspunktet «Strandmaagen» og [[briggen]] «Anne Marie». Seinare var han skipper på [[galeas|galeasane]] «Emanuel» og «Peter», som båe vart [[prise|prisedømde]] i England i krigstida 1807-1814. På folkemunne har det vore fortalt mykje frå Syvert Ommundsens sjømannsliv. Han skal ha fått med seg heim på skuta si sonen Amund og ein annan ved namn «Jan Kokk», da desse hadde greid å rømme frå [[Leksikon:Prison|Prisonen]] i England. Ein annan gong var han i konfrontasjon med sicilianske sjørøvarar.


Ved [[val til Riksforsamlinga 1814 i Søgne|valet i Søgne prestegjeld]] vart han ein av valmennene frå prestegjeldet, og på [[valg til Riksforsamlinga 1814 i Mandals amt|amtsforsamlinga]] i [[Mandals amt]] den 19. mars vart han amtets tredje representant. Dei to andre var [[Erich Haagensen Jaabech]] og [[Osmund Andersen Lømsland]]. Amtet ved det einaste som sende tre bonderepresentantar til [[Eidsvoll]]. Under forhandlingane røysta han med [[unionspartiet]]. I følgje Koht (1938) skal dette ha vore «resultat av en parole fra stiftamtmann Schouboe, som mente at bøndene vilde være de letteste redskaper for prins Christian Frederiks politikk». Men som Koht også påpeikar, stiftamtamannens berekningar slo ikkje heilt til. For ilikskap med Lømsland og Jaabech, og i motsetnad til mest alle andre av allmugen på Eidsvoll, røysta Syvert Ommundsen helst med [[Unionspartiet]].  
Ved [[val til Riksforsamlinga 1814 i Søgne|valet i Søgne prestegjeld]] vart han ein av valmennene frå prestegjeldet, og på [[valg til Riksforsamlinga 1814 i Mandals amt|amtsforsamlinga]] i [[Mandals amt]] den 19. mars vart han amtets tredje representant. Dei to andre var [[Erich Haagensen Jaabech]] og [[Osmund Andersen Lømsland]]. Amtet ved det einaste som sende tre bonderepresentantar til [[Eidsvoll]]. Under forhandlingane røysta han med [[unionspartiet]]. I følgje Koht (1938) skal dette ha vore «resultat av en parole fra stiftamtmann Schouboe, som mente at bøndene vilde være de letteste redskaper for prins Christian Frederiks politikk». Men som Koht også påpeikar, stiftamtamannens berekningar slo ikkje heilt til. For i likskap med Lømsland og Jaabech, og i motsetnad til mest alle andre av allmugen på Eidsvoll, røysta Syvert Ommundsen helst med [[Unionspartiet]].  


Dei tre reiste i lag til Eidsvoll, og etter Lømsland er det bevart ei notisbok frå turen. Der står det mellom anna om Syvert Ommundsen som brakk armen og måtte ha doktor. Dei måtte kjøpe høvelege klde, og Syvert kjøpte seg jamvel briller. Det vart rekneskapsført 2200 dalar i utgifter på turen for dei tre til saman, og dei fekk i alt 2600 dalar av amtmannen for utgifter og påskjøning. Summane må sjåast i lys av den galloperande inflasjonen i tida, men dei skal iallfall ikkje ha lide økonomisk ved det oppdraget dei vart tiltrudde.
Dei tre reiste i lag til Eidsvoll, og etter Lømsland er det bevart ei notisbok frå turen. Der står det mellom anna om Syvert Ommundsen som brakk armen og måtte ha doktor. Dei måtte kjøpe høvelege klde, og Syvert kjøpte seg jamvel briller. Det vart rekneskapsført 2200 dalar i utgifter på turen for dei tre til saman, og dei fekk i alt 2600 dalar av amtmannen for utgifter og påskjøning. Summane må sjåast i lys av den galloperande inflasjonen i tida, men dei skal iallfall ikkje ha lide økonomisk ved det oppdraget dei vart tiltrudde.
Veiledere, Administratorer
173 140

redigeringer