Veum Handelslag: Forskjell mellom sideversjoner

Hopp til navigering Hopp til søk
ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
(6 mellomliggende revisjoner av samme bruker vises ikke)
Linje 3: Linje 3:


==Historikk==
==Historikk==
I 1898 vart forbruksforeininga i Fyresdal delt, og det oppstd dermed ei '''Veum Forbruksforening''' i Veum.<ref>Marvik, 1992, s. 1476.</ref> [[Ivar Tveiten]] var den drivande krafta, og var også den fyrste formannen i laget. [[Gunnar Jakobson Breivik]] vart tilsett som handelssvein. Elles bestod det fyrste styret av [[Gjermund Veum]], [[Olav Hærstad]], [[Torleif Veum]] og [[Olav Kvasfjord]]. Handelslaget hadde ein filial i [[Hauggrend]], men denne gjekk inn i 1935.  
I 1898 vart forbruksforeininga i Fyresdal delt, og det oppstd dermed ei '''Veum Forbruksforening''' i Veum.<ref>Marvik, 1992, s. 1476.</ref> [[Ivar Tveiten]] var den drivande krafta, og var også den fyrste formannen i laget. [[Gunnar Jakobson Breivik]] vart tilsett som handelssvein. Elles bestod det fyrste styret av [[Gjermund Veum]], [[Olav Hærstad]], [[Torleif Veum]] og [[Olav Kvasfjord]]. Handelslaget hadde ein filial i [[Hauggrend]].  


I 1907 bygde forbruksforeininga nytt forretningsbygg på Øyane i Veum og flytta inn året etter.<ref>Marvik, 1992, s. 1476.</ref> [[Hans Jakobson Bjørnestad]] vart handelsstyrar nokre år. Deretter vart [[Hans Rasmusson Austad]] frå [[Gjøvdal]] tilsett. Han slutta i 1946 då han starta sin eigen [[Fyresdal Landhandel]]. John A. Dale tok over etter dette. Her fanst eige bakeri som var i drift i mange år. [[Torjus Nøra]] var den fyrste bakaren. Elles omsatte forretninga assorterte landhandelvarer og hadde mykje turisthandel i sesongen.<ref>Sætherskar, 1949, s. 769.</ref>  
I 1907 bygde forbruksforeininga nytt forretningsbygg på Øyane i Veum og flytta inn året etter.<ref>Marvik, 1992, s. 1476.</ref> [[Hans Jakobson Bjørnestad]] vart handelsstyrar nokre år. Deretter vart [[Hans Rasmusson Austad]] frå [[Gjøvdal]] tilsett. Han slutta i 1946 då han starta sin eigen [[Fyresdal Landhandel]]. John A. Dale tok over etter dette. Her fanst eige bakeri som var i drift i mange år. [[Torjus Nøra]] var den fyrste bakaren. Elles omsatte forretninga assorterte landhandelvarer og hadde mykje turisthandel i sesongen.<ref>Sætherskar, 1949, s. 769.</ref>  
Linje 26: Linje 26:
I same møte vart vedtekje som '''Lov fyr Veum forbruksforening'''.
I same møte vart vedtekje som '''Lov fyr Veum forbruksforening'''.


$.1. Foreningens formaal er ved en tilveiebragt driftskapital af mindst 4 a 8000 Kr.
"$.1. Foreningens formaal er ved en tilveiebragt driftskapital af mindst 4 a 8000 Kr.
a. at skaffe distriktet i størst mulig udstrækning  livsfornødenheder og andre nødvendige artikler paa en saa billig maade som muligt..  
a. at skaffe distriktet i størst mulig udstrækning  livsfornødenheder og andre nødvendige artikler paa en saa billig maade som muligt..  
b. ved omsetningen av indkjøbte varer søge at indskrenke kreditthandelen og
b. ved omsetningen av indkjøbte varer søge at indskrenke kreditthandelen og
c. faa i stand en indretning som give anledning til en sikker og frugtbringende anvendelse af spareskillinger.
c. faa i stand en indretning som give anledning til en sikker og frugtbringende anvendelse af spareskillinger."


Her er i alt 21 paragrafar som detaljert skildrar formålet med drifta av dette laget.
Her er i alt 21 paragrafar som detaljert skildrar formålet med drifta av dette laget.
Linje 56: Linje 56:
'''Styremøte 10. september 1945'''. "Sak 1. Brev frå arbeidsnemnda for koprativen i Veum med tilbod om å gå saman om forretninga slik at Veum Handelslag gjeng yver til koprativ forretning. Vedtak: Styret finn ikkje for tida å kunne gjera noko med saka, men skal legge den fram på fyrste årsmøte."
'''Styremøte 10. september 1945'''. "Sak 1. Brev frå arbeidsnemnda for koprativen i Veum med tilbod om å gå saman om forretninga slik at Veum Handelslag gjeng yver til koprativ forretning. Vedtak: Styret finn ikkje for tida å kunne gjera noko med saka, men skal legge den fram på fyrste årsmøte."


'''Styremøte 3. januar 1946'''. "Sak II. Det vert sagt at forhaldi ved Handelslaget er usikre med tanke på å tilsetje betjent. ---" Sak IV. Det vart utarbeidt eit forslag til ordning med Veum Samvirkelag som vart oversendt styret i dette til handsaming.  
'''Styremøte 3. januar 1946'''. "Sak II. Det vert sagt at forhaldi ved Handelslaget er usikre med tanke på å tilsetje betjent." --- Sak IV. Det vart utarbeidt eit forslag til ordning med Veum Samvirkelag som vart oversendt styret i dette til handsaming.  


'''Styremøte 3. januar 1946'''. "Sak II. Det vert sagt at forhaldi ved Handelslaget er usikre med tanke på å tilsetje betjent."
'''Styremøte 3. januar 1946'''. "Sak II. Det vert sagt at forhaldi ved Handelslaget er usikre med tanke på å tilsetje betjent."
Linje 80: Linje 80:
'''11/6 1966. Styremøte'''. Torkjell Skeie vart innsatt som styrar av Veum Handelslag. Av protokollen med referat frå styremøter m. m. går det fram at det vart mykje fram og attende i drøftingar før det vart vedteke ei avtale mellom Veum Handelslag og NKL. Veum Handelslag er stadig nemninga.  
'''11/6 1966. Styremøte'''. Torkjell Skeie vart innsatt som styrar av Veum Handelslag. Av protokollen med referat frå styremøter m. m. går det fram at det vart mykje fram og attende i drøftingar før det vart vedteke ei avtale mellom Veum Handelslag og NKL. Veum Handelslag er stadig nemninga.  


'''1967.'''  '''Avtale mellom Veum Handelslag og Norges Kooperative Landsforening'''. 29/6 1967 vart det av dåverande formann Bendik Myrvang underteikna ei avtale mellom Veum Handelslag og NKL. I denne vart det inngåande gjort greie for NKL sine forpliktelsar og Handelslaget/Samvirkelaget sine forpliktelsar.  
'''1967.'''  '''Avtale mellom Veum Handelslag og Norges Kooperative Landsforening'''. 29/6 1967 vart det av dåverande formann Bendik Myrvang underteikna ei avtale mellom Veum Handelslag og NKL. I denne vart det inngåande gjort greie for NKL sine forpliktelsar og handelslaget/samvirkelaget sine forpliktelsar.  


'''1968'''. Referata framover inneheld mykje merknader til vareoppteljingar, uteståande krav og skuldig omsetjingsavgift. Det vert arbeidd med å få mest mogleg klarlagt, mellom anna nøyaktig revisjon som handelslaget er mest mogleg hjelpsam med.
'''1968'''. Referata framover inneheld mykje merknader til vareoppteljingar, uteståande krav og skuldig omsetjingsavgift. Det vert arbeidd med å få mest mogleg klarlagt, mellom anna nøyaktig revisjon som handelslaget er mest mogleg hjelpsam med.
Linje 140: Linje 140:




Bakeribygninen kan vi sjå på eit oversiktsbilete av Øyane, det er ein bygning med fasaden ut mot hovudvegen og rausta parallelt med den. Den vart '''bygd 1895''' og det skulle bakast tre dagar i veka.. I 1904 vart vedskjolet her utvida, det vart det og i 1912,  og samtidig bakeribygningen utbetra. Då den fyrste forretningsbygningen var selt i 1913 skulle det i ettertid betalast kr.2 i årleg grunnleige for bakeriet. '''I 1928 vart så bakaren sagt opp og bakarbustaden pussa opp'''.  
Bakeribygninen kan vi sjå på eit oversiktsbilete av Øyane, det er ein bygning med fasaden ut mot hovudvegen og rausta parallelt med den. Der var tre samanhangande hus, bustad, bakeri og vedskjol. Den vart '''bygd 1895''' og det skulle bakast tre dagar i veka.. I 1904 vart vedskjolet her utvida, det vart det og i 1912,  og samtidig bakeribygningen utbetra. Då den fyrste forretningsbygningen var selt i 1913 skulle det i ettertid betalast kr.2 i årleg grunnleige for bakeriet. '''I 1928 vart så bakaren sagt opp og bakarbustaden pussa opp'''.  


'''Styremøte 12. august 1939'''.  Det vart samrøystes vedteke å '''"omregulere det gamle bakeriet til bustad for handelssveinen'''. --- Styremøte 8. februar 1941: Stova i bakeriet vert å reparera slik: Stova blir og måla; like-eins å reparera golvet det som trengst. Innkjøp av omn."
'''Styremøte 12. august 1939'''.  Det vart samrøystes vedteke å '''"omregulere det gamle bakeriet til bustad for handelssveinen'''. --- Styremøte 8. februar 1941: Stova i bakeriet vert å reparera slik: Stova blir og måla; like-eins å reparera golvet det som trengst. Innkjøp av omn."


Styremøte 25. august '''1951'''  Det var eit ynskje om å leige bakeriet, men styret kom til at Handelslaget trong dette sjølv. (Dette vart likevel leigd ut i 1952)  I 1958 vart det konkludert med at '''"Handelslaget trong roma i bakeriet som lager."'''
Styremøte 25. august '''1951'''  Det var eit ynskje om å leige bakeriet, men styret kom til at Handelslaget trong dette sjølv. (Dette vart likevel leigd ut i 1952)  I 1958 vart det konkludert med at '''"Handelslaget trong roma i bakeriet som lager."''' Dette vart det nytta som i tida vidare. I 1997 vart '''hovudbygningen rive''',flytta til Birtedalen og satt opp der som fritidshus. Vedskjulet og lageret for bakeriet er nytta som lager og står i 2019 på sin opphavlege plass.




Linje 166: Linje 166:
Styremøte 12. januar 1954  Sak 1 Skjøte på tomta til filialen i Hauggrend tinglyst  21/11 1953.  Styremøte 17. juni 1954  Innreiingsrabeidet i butikklokalet vart godkjent
Styremøte 12. januar 1954  Sak 1 Skjøte på tomta til filialen i Hauggrend tinglyst  21/11 1953.  Styremøte 17. juni 1954  Innreiingsrabeidet i butikklokalet vart godkjent


'''Årsmøte 20. februar 1960'''  "Sak 4/3 Reparasjon av Filialen, utvendig kledning med ny utgangsdør, tetting av glas m. m. vert å overføre reguleringsfondet. Kr. 6131,98  1963: Filialen til handelslaget i Haugrend vart '''halde open kvar dag'''." På møte 2. september vart det vedteke å kle filialen med eternittplater på to sider og måle pakkbua.
'''Årsmøte 20. februar 1960'''  "Sak 4/3 Reparasjon av Filialen, utvendig kledning med ny utgangsdør, tetting av glas m. m. vert å overføre reguleringsfondet. Kr. 6131,98  1963: Filialen til handelslaget i Hauggrend vart '''halde open kvar dag'''." På møte 2. september vart det vedteke å kle filialen med eternittplater på to sider og måle pakkbua.


'''Styremøte 9/5 1964. Vedtak om stenging av Filialen i Hauggrend frå 16/5 1964.''' Karen Moen, Berge, vart kontakta om eventuelt sal eller leige av filialen. I styremøte 20/6 1964 vart det '''vedteke eit sal''' til Karen Moen for kr. 8500,00.
'''Styremøte 9/5 1964. Vedtak om stenging av Filialen i Hauggrend frå 16/5 1964.''' Karen Moen, Berge, vart kontakta om eventuelt sal eller leige av filialen. I styremøte 20/6 1964 vart det '''vedteke eit sal''' til Karen Moen for kr. 8500,00.
Linje 179: Linje 179:
{{thumb|No-nb digibok 2011011006030 0023 1.jpg|Øyane med Veum Handelslag midt i biletet.|Bendik Taraldlien / [http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011011006030 "Fyresdal" skannet side nr. 23. nb.no]<br>
{{thumb|No-nb digibok 2011011006030 0023 1.jpg|Øyane med Veum Handelslag midt i biletet.|Bendik Taraldlien / [http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011011006030 "Fyresdal" skannet side nr. 23. nb.no]<br>
Nasjonalbiblioteket}}
Nasjonalbiblioteket}}
'''Epilog'''
Kristoffer Mandt dreiv forretning i nabobygget Øyosen, denne verksemda flytta han over til handelslaget sin tidlegare bygning og heldt fram med drifta der. 20. mars 1990 vart sonen Bjarne Mandt dagleg leiar, juli 1993 vart han eigar og i januar 1997 vart så verksemda nedlagd. 9. mars 2004 vart bygningen seld til ein privatperson og  20. september 2004 brann den så ned til grunnen. Området er no ein plen framom kyrkja slik det vel var før dette bygget vart satt opp, og eit viktig kapittel i tettstaden Øyane si soge er no retteleg soge blitt.


'''Biletgalleri'''
'''Biletgalleri'''
Linje 185: Linje 191:


<gallery>
<gallery>
Øyane mot syd 1909 eller tidlegare .jpg | Øyane sett mot syd før 1909. På venstre side av vegen ser vi det fyrste forretningsbygget til Veum Handelslag. Litt lengre nedover på same side er bakeriet til handelslaget. På høgre side er Øyosen der det og var forretning.
Veum i Fyresdal .jpg | Her er det nye bygget til Veum Handelslag til venstre for kyrkja og det fyrste bygget til forbruksforeningen/handelslaget til høgre i biletet. Foto: Ole Olsen Skarbø, Stavanger
Veum i Fyresdal .jpg | Her er det nye bygget til Veum Handelslag til venstre for kyrkja og det fyrste bygget til forbruksforeningen/handelslaget til høgre i biletet. Foto: Ole Olsen Skarbø, Stavanger
Veum Handelslag og Veum Kyrkje .jpg | Veum Handelslag med Veum kyrkje i bakgrunnen. Foto: Wergelands kunstforlag, Porsgrunn
Veum Handelslag og Veum Kyrkje .jpg | Veum Handelslag med Veum kyrkje i bakgrunnen. Foto: Wergelands kunstforlag, Porsgrunn
Øyane i Veum 1947.JPG | Øyane 1947. Fremst ved hovudvegen og rausta langs denne er handelslaget sitt bakeri. Vidare er Åbø der handelslaget var før 1907, her nytt hus. Lengst oppe i denne vegen er bygningen til handelslaget bygd 1907. Foto: Widerøe
Øyane i Veum 1947.JPG | Øyane 1947. Fremst ved hovudvegen og rausta langs denne er handelslaget sitt bakeri. Vidare er Åbø der handelslaget var før 1907, her nytt hus. Lengst oppe i denne vegen er bygningen til handelslaget bygd 1907. Foto: Widerøe
Tofte på Øyane i Fyresdal .jpg | [[Tofte (Fyresdal gnr. 85/6)|Tofte]] på Øyane 2019, her heldt Veum Meieri til i fyrste høgda til venstre. Bygningen vi ser ein del av heilt til venstre er vedskjulet til bakeriet. Foto Tore Samuelsen 2019
Bergesbua i Hauggrend .jpg | Filialen/Bergesbua ved bygdevegen, Berge oppe i bakken nærast. Foto: Widerøe
Bergesbua i Hauggrend .jpg | Filialen/Bergesbua ved bygdevegen, Berge oppe i bakken nærast. Foto: Widerøe
Veum Handelslag .JPG | Veum Handelslag. Truleg i 1957. Utvendig kledd og med "store glas". Foto: Lars Veum
Veum Handelslag .JPG | Veum Handelslag. Truleg i 1957. Utvendig kledd og med "store glas". Foto: Lars Veum
Linje 193: Linje 201:


==Arkiv==
==Arkiv==
Arkivet etter Veum Handelslag blir oppbevart ved [[Fyresdal bibliotek]]. Sjå [[Privatarkiv frå Telemark|lista over privatarkiv frå Telemark]] for meir informasjon.
Arkivet etter Veum Handelslag blir oppbevart ved [[Fyresdal folkebibliotek]]. Sjå [[Privatarkiv frå Telemark|lista over privatarkiv frå Telemark]] for meir informasjon.


==Kjelder og til utdjupande lesnad==
==Kjelder og til utdjupande lesnad==
Skribenter
4 115

redigeringer

Navigasjonsmeny