Elveforbygging i Oldedalen

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Flaum på Kvamme i Oldedalen
Foto: Anna Kvamme Homdroms album/Jarl V. Erichsen

Elveforbygging i Oldedalen

Bøndene i Oldedalen i Nordfjord har i alle år arbeida med og mot naturkreftene. Der var mykje plage med flaum, og arbeidet med forbygging gjekk seint framover.

1856: Amtsagronom Christensens reiser

I Morgenbladet [1] rapporterer Agronom C. F. Christensen fra sine reiser - på offentlig oppdrag - i Søndre og nordre Bergenhus. Et av møtene var i Olden anneks, og ikring 60 var til stede. Bøndene kring Oldevatnet sørga for at dei vanskelege forholda med flaum vart undersøkte og drøfta. Christensen skriv slik i Morgenbladet i ettertid:

"Efter Forlangende af Opsidderne omkring Olden-Vandet bleve Forholdene for dette Vands Sænkning undersøgte og de foreløbige Arbeider tilraadede, hvilke bør foretages, førend der skrides til betydeligere og meget kostbare Arbeider, der ville gaa ind under Ingeniørers Ledning. Det er imidlertid i høi Grad at ønske, at det maatte lykkes i de nærmeste Aar at faa iværksat Olden-Vandets fuldstændige Sænkning, hvorved ikke ubetydelige Jord-Arealer ville indvindes, men hovedsagelig for derved og i Forbindelse med hensigtsmæssige Forbygningsarbeider muligens at forhindre Skade af Elven, som kommer ned fra Isbræerne og i den varmeste Del af Sommeren i meget kort Tid kan stige op til en truende og farlig Vandstand."

1867: Landbrugsingeniør Smiths Indberetning

I 1868 trykker Morgenbladet[2] Landbrugsingeniør Smiths innberetning til Indredepartementet.

"Efter Anmodning af Overretssagfører Steen i Førde foretog jeg en Undersøgelse af Udløbet fra Oldenvandet i Nordfjord, for at kunne afgive Erklæring angaaende en Dæmning, som en af Jordeierne har lagt tvers over Elven, hvorved man antager, at der fremkommer nogen Opdæmning i Oldenvandet, hvilket er til stor Skade for de ved Vandets øvre ende boende Jordbrugere, hvis Marker ligge meget fladt langs Vandet.

Resultatet af min Undersøgelse var, at Dæmningen rager omtrent 2 Fod op over Bunden i Udløbet (høieste Tverprofil), og det synes altsaa klart, at den maa have Indflydelse paa Vandstandsforholdene."

1869/1873: Elveforebygning i Oldedalen

I departementets arkiv er denne tidsfestet til 1873. Men i underliggende dokumenter brukes også årene 1869 og 1871....[3]

20. mai 1871 setter M. Christensen, Førde, opp regnskap for utført arbeid i perioden 17. april til 4. mai. Arbeidet omtales som "Elveforbygningen i Olden" og utgiftene er:

  • 1. for Steen 111 spd 13 1/2 sk
  • 2. til Arbeidslønning 64 - 36 1/2
  • 3. Arbeidets formand 15 - 35
  • Tilsammen 190 Spd 85 skilling

Christensen har tidligere mottatt 150 spd og det står 40 -85 til rest. Han begrunner dette med at oppsitterne sist vinter kun hadde frembragt stein i et omfang på 74 "Kbf" (kubikkfavn?). Christensen har også avtalt med oppsitterne at de kan levere stein fritt på vinterføre. Dermed kan restbeløpet brukes på direkte nedleggelse av steinen.

Forbygningsarbeidet for Oldedals elven i 1871

Arbeidsformand (B?) Indrebø utarbeider 15. mai 1871 en rapport om det utførte arbeidet:[4]

Venstre Bred (Kvamssiden)

  • 1. Den lange Brygge A : B der var paabegyndt i 1869 er nu udbedret indover hvor der er andbragt omk 6 Kubfavn Stengjitter. (?)
  • 2. Bryggen C: D (Krokuis 2) der ligeledes var paabegyndt 1869 er forlenget fra begge Ender hvor der tilsammen er nedlagt omtrent 6 Kubikfavn Stengjitter, desuden er der fra C: opover nedlagt omtr 5 Kubfv. ny Sten og mellem Krokuis 2 og 3 er der ogsaa nedlagt dels ny Sten dels Reparation af gamle Bryggen. -
  • 3. Fra Aaberget nedover (Krokuis 4) er nedlagt en ny Brygge av omt. 15 Kubfv. Sten hvis nederste Del ligger ret indover Granden (?) hvormod den øvre Del af Bryggen er lagt i Elvekanten, Dens Lengde er omt. 140 Alen, dens Bredde nedenfor Løken (?) der stikker ud af elven (se Kortet) er oml. 3 Alen og Høiden paa den Side der vender mod Elven er 3 Alen.
  • 4. For indre Aabreks Jorder er nedlagt indt. 10 Kubfav Stengjitter som var tilkjørt af Opsidderne paa Aabrækken uden Godtgjørelse for Steiner hvorimod Nedlægningen blev betalt.

Høire Bred (Rustøsiden)

  • 1. Ret under nedre Myklebustad er det Kar (Rumpeskaret) udbedret, og straks ovenfor samma var paabegyndt et Kar i 1869 som nu er forlænget til begge Ender, til Beskyttelse for Rumpeskoret, paa disse Steder er der tilsammen nedlagt omk. 3 Kubfv. Sten.
  • 2. Mellem Rumpeskaret og Krokiens 4 er paa forskjellige Steder tilsammen nedlagt 5 Kubfv. Stengjitter.
  • 3. I Viken J: K: og nedover fra K: er nedlagt omk. 12 Kubfv. Sten og desuden foretaget adskillige Reperationsarbeider af de gamle Brygger.
  • 4. Udstikkeren ved E. forlenget og forhøiet med omk. 6 Kubfv. Sten, samt bøiet lidt mere af mod Rustøisiden end den forrige Retning viste.
  • 5. Fortsettelse nedover af den i 1869 paabegyndte Brygge ved H. hvor der er nedlagt omt. 5 Kubfv. Sten.
  • 6. En Brygge der var forlenget fra begge Ender, samt forhøiet med omt. 7. kubikfv. Sten desuden adskillige Repperationer af den gamle Brygge."

Lønningsliste 1869

I regnskapene finner vi oversikt over dem som gjorde dette forbyggingsarbeidet og hva de fikk utbetalt. Her er lønningslista for uka 11. - 18. april 1869. Det ble arbeidet flere uker, også i 1874. Men denne kan stå som et eksempel. Her noteres navnet, antall dagsverk, dagslønn i skilling og totalt utbetalt (spd - skilling). De aller fleste er "haandlanger", men for de som har andre oppgaver tar vi med denne opplysningen.:

  • E Nielsen, Opsynsmand - 6 - á 96 - 4/96
  • Johannes Bendiksen Helsæt - 6 - á 48 - 2/48
  • Rasmus Rasmussen Augsburg - 6 - á 48 - 2/48
  • Fredrik Olsen Qvame - 6 - á 48 - 2/48
  • Anders Jakobsen Qvame - 4 - á 48 - 1/72
  • Markus Engebretsen Qvame - 5 - á 48 - 2/
  • Elling Andersen Møkliøen - 5 - á 48 - 2/
  • Anders Ellingsen Møkliøen - 4 - á 48 - 1/24
  • Rasmus Rasmussen Møklebustad - 6 - á 48 - 2/48
  • Siver Nielsen Høialmen - 6 - á 48 - 2/48
  • Ole Jensen Benæs - 5 2/3 - á 48 - 2/32
  • Knudt R. Aabrækk - 2 - á 48 - /96
  • Rasmus R. Aabrække - 2 - á 48 - /96
  • Kristian (?) R. Aabrække - 2 - á 48 - 2/
  • Rasmus O. Qvame - 5 - á 48 - 2/
  • Hans Nielsen Qvame - 5 - á 40 - 1/80
  • Anders Jahnsen Qvame - 5 - á 36 - 1/60
  • Jakob A. Aabrækk - 4 - á 48 - 1/72
  • Rasmus J. Augsburg - 5 - á 40 - 1/80
  • Elias O. Qvame - 5 - á 40 - 1/80
  • Jakob Jensen Hofrenning - 3 - á 48 - 1/24
  • Valdemar Rasmusen Løken - 4 2/3 - á 48 - 1/104
  • Ingebrigt Bendikss. Hellesæter - 4 2/3 - á 48 - 1/104
  • Knudt Gabrielsen Rustøen, gut - 1 1/3 - á 24 - /32
  • Arne Steffensen Løken, gut - 1 1/3 - á 24 - /32
  • Lars L. Skarsten - 4 2/3 - á 48 - 1/104
  • Anders E. Myklebustad - 5 - á 48 - 2/
  • Ole Monsen Jørven - 2 - á 36 - /72
  • Kristen N. Høialmen - 4 2/3 - á 48 - 1/104
  • Ole K. Høialmen - 5 - á 48 - 2/
  • Sjur R. Eidet - 5 - á 48 - 2/
  • Arne H. Møklebustad - 3 - á 40 - 1/
  • Rasmus R. Møklebustad - 3 - á 48 - 1/24
  • Gabriel Knudtsen Rustøen - 3 - á 48 - 1/24
  • Mons H. Rustøen - 1 - á 48 - /48
  • Anders A. Rustøen - 3 - á 48 - 1/24
  • Knudt O. Qvame - 4 - á 48 - 1/72
  • Kristian J. Qvame - 4 - á 48 - 1/72
  • Anders R. Jerde - 4 - á 48 - 1/72
  • Johannes Halvorsen Opland - 3 1/3 - á 48 - 1/40
  • Bernt Halvorsen Opland - 3 1/3 - á 48 - 1/40
  • Jørgen R. Qvame - 3 - á 48 - 1/24
  • Jakob A. Qvame - 1 - á 48 - /48
  • Anders M. Qvame - 2 - á 48 - /96
  • Niels K. Høialmen - 3 - á 40 - 1/
  • Anders Engebretsen Myklebustad - 1/3 - á 48 - /16
  • Iver O. Møklebustad - 1 - á 48 - /48
  • Knudt E. Melkevold - 2 - á 48 - /96
  • Abraham J. Jerde - 2 - á 48 - /96
  • Anders andersen Qvame - 2 - á 36 - /72
  • Samuel K. Sundet - 2 - á 48 - /96
  • Rasmus Abrahamsen Jerde - 2 - á 40 - /80
  • Elling Andersen Brigsdal - 1 - á 48 - /48

"Akkord paa Opbrytning og Transport af Sten Bønderne paa Gaarderne Qvam, Fredrik Olsen, Knudt Olsen, Markus Engebretsen, Jørgen Rasmusen og Anders Rasmusen fremført 32 Kubfavne Sten á 1 Sd 40; 42 80"

"Akkord paa Opbrydning og transport af Sten Bønderne på Gaardene Høialmen, Anders Nielsen, Kristen Nielsen, Ole Knudtsen fremført 16 2/3 Kubikfavne Sten á 1 Spd 70; 26 - 47."

"Akkord paa Opbrydning og transport af Sten Bønderne på Gaardene Rustøen, Gabriel Knudtsen, Mons Haraldsen og Anders Andersen fremført 20 Kubikfavne Sten á 1 Spd 70; 31-80."

Samla var dette 189 dagsverk til ein samla løn av 74/76. Akkordarbeidet var samla 100/87.

Fullføring 1874: I eit skriv frå lensmann G. Mugaas i Stryn og Innvik 31/8 1874, ser vi at det planlagde forbygningsarbeidet vart fullført våren 1874. Arbeidet var leia av Mugaas saman med Gabriel Knudsen Rustøen, Elling andersen Møkløen og Fredrik Olsen Kvamme.

1875: Flaum på Kvamme

Bergens Adressecontoirs Efterretninger melder 23. oktober 1875 om stri flaum på Kvamme

I en artikkel i Bergens Adressecontorirs Efterretninger for 23. oktober 1875 får vi en god skildring av dramaet i Oldedalen og på Kvamme 17. og 18. august 1875.

Sommeren 1875 var god, været var godt. Men 17. og 18. august gikk det et voldsomt nedbør over de øverste delene av Loen og Olden. Dette førte til at elvene som startet fra Jostedalsbren fikk stor vannføring, vokste raskt, gikk ut over sine bredder og dro med seg stein, grus og sandstøv. Dette gikk verst ut over gården Kvamme og Ytre Nesdal i Loen.

Vannet strømmet ut over jorder der kornet ennå ikke var høstet.

På Kvamme var Fredrik Olsens hus mest utsatt. Elven strømmet gjennom tunet og rundt tunet på alle kanter. For å komme til husene måtte man vade til langt over knærne. Etter hvert som naboene ble klar over skaden, kom mannfolkene til stede. De forsøkte å demme opp vannet slik at det fulgte sitt opprinnelige leie. Dette var et livsfarlig og helseskadelig arbeid, da man over lang tid vadet helt opp til hodet. Arbeidet varte i nær halvannet døgn.

Gårdene Rustøen og Storesunde ble også utsatt for elvebrudd, men dette førte ikke til vesentlige skader.

Årene før hadde man arbeidet med å bygge demninger for å begrense slike skader fra "Oldedalens Elv". Offentlige myndigheter hadde støttet dette. Dette bidro til at skaden ikke ble større. Men i august 1875 var det sideelver som skapte størst skade.

1887: Kanaldirektørens utredning om "Regulering av Oldenelven"[5]

I "Kanalvæsenets historie" del 9, utgitt 1888, finner vi en relativt omfattende utgreeing om flaum og vassdrag i dette området. Nedanfor gjengis denne teksten:

Regulering af Oldenelven."

I. Sagens administrative Behandling.

Den Del av Oldenvasdraget, der ligger ovenfor det ca. 1 Mil lange Oldenvand i Indvigens Præstegjeld i Nordfjord, kaldes Oldenelven. Den har sine Tilløb fra Justedalsbræen, der skyder tre Bræarme ned i Dalen nemlig Melkedalsbræen, Brixdalsbræen og Brendals- eller Aasbrakkebræen, og fører saaledes en Mængde Rullestene, Grus og Sand med sig i Flomtider. Da Flommene indtræfte om Sommeren, anrette de hyppig Ødelæggelse nede i Dalen navnlig derved, at de fylder Elven med grovere og finere Material, der foranlediger Oversvømmelser, Elvebrud og Gjennembrud af nye Leier. Flommenes største Vandføring er upaaregnelig, og Flomme kunne indtræffe næsten til enhver Aarstid, selv under langvarig Tørke med stærk Varme, da Bræerne ere uudtømmelige Vandbeholdere. De interesserede Grundeiere havde til Forebyggelse af disse Ødelæggelser opført Dæmninger langs Bredderne, hvilke Dæmninger, ettersom Elvebunden forhøiedes af det nedførte Material, vare blevne paabyggede. saaledes at Jordene f. Ex. i 1865 paa flere Steder viste sig at ligge lavere end Bunden i Elven. Eftersom Bunden voxer, tiltager Farerne for Digebrud. [ Oldenvandet angives Høideforskjellen mellem høieste og laveste Vandstand til 5.2'.

1864

Amtmanden i Nordre Bergenhus Amt oversendte under 14de Juni 1S64 til Departementet for det Indre en Forestilling, hvori anmodedes om, at der maatte blive anstillet Undersøgelser angaaende Forbygning og Oprensning af Oldenelven, samt angaaende Sænkning af Oldenvandet, og under 23de s. M. beordrede Departementet i den Anledning Kanaldirektøren Til at imødekomme Andragendet.

1865

Undersøkelsen overdroges Ingeniør Riis, som den 25de Oktober 1865 afgav et af Krokier og Profiler ledsaget Forslag til en Regulering af Elven og til en Sænkning af Flomvandstanden i Oldenvandet Reguleringen foresloges kun udført dels ved Opførelse af nye og dels ved Forhøielse at ældre Sænkninger, da Omkostningerne ved en fuldstændigere Regulering ved Udjevning af Elvens Faldforhold ikke vilde staa i rimeligt Forhold til de Fordele, som derved kunde opnaaes. De foreslaaede Reguleringsarbeider kalkuleredes til Kr. 1 980,00.

Sænkningen af Oldenvandets Flomvandstand ansaa Riis som et Foretagende, der ikke kunde lønne sig, idet kun nogle lavtliggende Jorder paa Gaardene Kvam og Rustøren øverst ved Oldenvandet vilde befries fra Oversvømmelse i Sommertiden. Sænkningsarbeiderne, som bestode i en Udvidelse saa vel af Afløbet fra som af et trangt Sund i selve Oldenvandet beregnede Riis til at koste Kr. 17 560,00 for en 4 Fods Sænkning og Kr. 7 600,00 for en 2 Fods Sænkning.

Kanaldirektøren bifaldt Riiss Anskuelser og idet han under 10de November 1865 oversendte hans Forslag til Departementet, anbefalede han reguleringsarbeiderne, men fraraadede Sænkningen af Oldenvandet. Han fremholdt, at de foreslaaede Dæmninger ikke vare nogen varig Sikkerhedsforanstaltning, da man derved ikke vilde standse Materialføringen og saaledes ikke kunde ophæve Aarsagen til Elvebundens Forhøielse. Paa Grund af den uheldige Stilling, Grundeierne her indtog, idet de i Mangel af Midler til at tage Sagen fra Roden maa leve i en stadig Kamp med Elven, anbefalede Kanaldirektøren paa det Varmeste et oftentligt Bidrag, som han i nærværende Tilfælde fandt passende at kunne sætte til Kr. 1 200,00. ,der med de at Amtet tidligere lovede Kr. 1 000,00 (som rigtignok vare knyttede til en samtidig Sænkning af Oldenvandet) vilde udgjøre Kr. 200,00 mere end Overslagssummen. Kanaldirektøren antog imidlertid, at de vilde trænges til Anskaffelse af passende Redskaber, hvoraf der ingen fandtes i denne afsidesliggende Dal. De af de 40 interesserede Opsiddere tegnede Bidrag, stort Kr. 688,00, der ligesom Amtets var knyttet til Sænkningen af Oldenvandet, formente Kanaldirektøren kunde anvendes til Arbeider paa forskjellige Steder, der ikke ere anførte i Forslaget, eller hensættes som et Reservefond, hvortil man senere kunde ty ved lignende Leilighed.

1867

Til Arbeidernes Udførelse var forudsat. at der ikke tiltrængtes nogen Ingeniør.

Under 14de August 1867 blev ved Kgl. Res. bestemt :

«At der af de til Oprensning- af Elvedrag- m. V. paa Budgettet opførte Midler naadigst tillades udredet et Bidrag- af Kr. 1 200.00 for i Forening- med det af Nordre Bergenhus Amtskommune bevilgede Beløb af Kr. 1 000,00 at anvendes til Forbygningsarbeider i Oldenelven i Indvikens Præstegjeld i det Væsentlige overensstemmende med det dertil af Civilingeniør Riis afgivne Forslag af 25de Oktober 1865."

1874

Arbeidet blev udført under Ledelse af en i desligeste Arbeider øvet Arbeidsfonnand etter en af Kanaldirektøren den 24de Marts s. A. udarbeidet Instrux. Den 15de Oktober 1874 blev efter Kanaldirektørens Anbefaling- af 24de September s. A. de af det Offentlige bevilgede Kr. 1 200,00 udbetalt.

1882/1883

I et Andragende af 7de December 1882 anholdt Opsidderne paany om, at en Ingeniør maatte blive afgiven til at besigtige Elven, som — efter deres Anførte — væsentlig i de senere Aar havde foraarsaget Opsidderne paa Rustøren. Kvamme, Møkloen, Høialm, Møklebostad, Melkevold og Aabrække med Aaberg et byrdefuldt Arbeide med at værge sig mod dens Indbrud paa Ager og Eng. Amtmanden lod i den Anledning først Amtingeniøren iagttage Forholden paa Stedet, og efter at han i en Betænkning af 17de Oktober 1883 havde skildret det Besvær og de uoverkommelige Omkostninger, Elven forvoldte Opsidderne. samt havde anslaaet det Beløb, som foreløbig tiltrængtes, til Kr. 4 000,00 og paa det Varmeste anbefalet det Offentliges Assistance, anbefalede Amtet Andragendet for Indredepartementet, idet det efter en kort Redegjørelse for Tilstanden bl. A. bemærkede, at Sagen vistnok var af den Vigtighed, at den kunde gjøre Fordring paa det Offentliges Opmærksomhed. Det oplyste, at der paa de nævnte Gaarde var 22 Opsiddere med til sammen en urevideret Skyld stor 27 Spd. 2 Ort 22 Skill.

Den 7de December 1883 gav Departementet i Henhold hertil Kanaldirektøren Ordre til ved given Leilighed at imødekomme Andragendet. Efter personligen at have befaret Terrænet og fundet Opsiddernes Stilling her fuldt værdig det Offentliges Bistand, lod Kanaldirektøren Løitnant Nysom optage Krokier og anstille de fornødne Maalinger for at kalkulere de enkle Forbygningsarbeider, hvorom der foreløbig alene kunde være Tale. naar man ikke skulde gaa til de uforholdsmæssige Omkostninger ved en rationel Regulering.

1885

Den 17de Juni 1885 afgav Nysom sin Indberetning ledsaget af Krokier over de 10 forskjellige Arbeidssteder. De samlede Omkostninger kalkulerede han til Kr. 17 000,00 og anførte, at Opsidderne til Arbeidernes Gjennemførelse havde delt sig i flere Grupper, som hver for sig overtog sine Arbeider.

Ved under 3die Juli 1885 at oversende Amtet denne Indberetning gav Kanaldirektøren en Redegjørelse for sin Opfatning af Sagen og dens Forhold til det Offentlige samt henstillede til Amtet at søge Distriktsbidragene og de sædvanlige Garantier for offentligt Bidrag bragt i fuld Orden, for at Bevilgning i Tilfælde kunde blive optaget paa den førstkommende Storthing forelæggendes Budgetproposition. Da Kanaldirektøren fandt det nødvendigt at faa Forbygningerne udført under sagkyndig Ledelse og til den Ende fandt det nødvendigt at sende en øvet Arbeidsformand fra Østlandet derhen, havde han forhøiet Omkostningsoverslaget til Kr. 18 000,00, hvoraf han antog, at Staten burde bidrage en Halvpart. Han oplyste derhos under Henvisning til Sth. Prp. No. 1 for 1885 Hovedpost VI Kap. 10 Tit. 2 og 3 Pag. 10 og l6 om, at han, for at forebygge Sagens Udsættelse et helt Aar, da havde foreslaaet Bidrag til Oldenelvens Forbygning udredet af Kanalbudgettets tilfældige Udgifter i den Tanke, at Omkostningerne ikke vilde andrage til noget væsentligt høiere Beløb end paaregnet af Amtsingeniøren. Da de senere Undersøgelser havde vist Nødvendigheden af en væsentlig større Udgift, saa maatte Bevilgningen opføres som særskilt Post paa Budgettet.

1885: Indvikens Herredsbestyrelse & Kanaldirektørens Indstilling

I Møde af Indvikens Herredsstyrelse den 28de November 1885 vedtoges de sædvanlige Garantier under Forudsætning af et Statsbidrag stort Halvparten af Omkostningerne; og idet Amtmanden erklærede at ville fremsætte for kommende Amtsformandskab Forslag til Bevilgning af en Fjerdedel af Omkostningerne, sendte han den 15de December Sagen direkte tilbage til Kanaldirektøren med et Andragende om, at der maatte blive forelagt førstkommende Storthing Proposition om Bevilgning af et Statsbidrag stort Halvparten af Omkostningerne. Som Supplement til sit Budgetforslag sendte Kanaldirektøren under 22de December 1885 Sagen til Departementet for de offentlige Arbeider, idet han anbefalede Halvparten af Omkostningerne bevilget med indtil Kr. 9000,00 paa Betingelse:

1. at Arbeiderne skulle være fuldførte efter Planen inden en af Departementet nærmere fastsat Frist,
2. at Statsbidraget først udbetales, ettersom saadanne Dele af Forbygningerne ere fuldførte, som kunne betragtes som uafhængige af de øvrige Dele,
3. at Kanaldirektøren kan kræve gjennemført saadanne Forandringer i Planen, som maatte vise sig nødvendige under Arbeidet eller som Følge af forandrede Tilstande,
4. at Arbeidets Administration henlægges under Amtsingeniøren, som har at afgive Kvartalsregnskaber over dets Kostende til Kanaldirektøren

1886

Overensstemmende med dette Forslag blev der fremsat Kgl. Proposition for Storthinget 1886 om et Bidrag stort Kr. 9 000,00, hvilket ved Storthingsbeslutning af 5te April s. A. blev bevilget, og hvilken Bevilgning ved Kgl. Res. af 16de April blev befalet taget tilfølge.

Desuden blev af Amtsformandskabet 1886 bevilget et Beløb stort Kr. 3 375,00 som Bidrag- til Arbeidet under Betingelse af, at Indvikens Herredsstyrelse bevilgede Kr. 1125,00. Indvikens Herredsstyrelse nægtede imidlertid denne sidste Bevilgning, men overtog Garantien for at Pengene skulde skaffes tilveie paa anden Maade, hvorfor Sagen paany gik til Behandling paa Amtsformandskabet i 1887.

1887

Under 13de August s. A. oversendte Kanaldirektøren Sagens Dokumenter til Amtsingeniør Borch med Bemyndigelse til at iværksætte Arbeidet. Af forskjellige Grunde blev imidlertid intet foretaget, hvorfor Løitnant Nysom i Februar 1887 blev beordret derhen at sætte Arbeidet i Gang. Han afgav derom Rapport under 14de Februar 1887, hvoraf fremgik. at der var afsluttet 12 Kontrakter med Opsidderne om Odførelse af forskjellige Dele af Arbeidet til en samlet Sum af Kr. 4 730.oo. Større Arbeider kunde paa Grund af den fremskredne Aarstid ikke dette Aar forventes udført før Vaarflommens Indtræden. Som Opsynsmand for Arbeidet blev ansat Veiassistent Alsaker.

Arbeidet blev i Mai 1887 inspiceret af Løitnant Nysom, som godkjendte de udførte Forbygninger og afsluttede nye Kontrakter for Vinteren 1887—1888 til et Beløb af Kr. 6 610,oo.

II. Forslag

Ingeniør Riiss Forslag af 25de Oktober 1865.

Løitnant Nysoms Forslag af 4de Juni 1885.

III. Arbeidernes Kostende

1. Statsbidrag
Bevilget ved Kgl. Res. af 14de August 1867 Kr. 1 200.oo
Bevilget ved Storthingsbeslutning af 5te April 1686 Kr. 9 000.oo
Kr. 10 200.oo
2. Distriktsbidrag
Bevilget af Amtskassen i 1867 Kr. 1 000,oo
Bevilget af Amtskassen i 1886 Kr. 3 375.oo
= Kr. 4 375.oo
Bidraget af Grundeierne i 1867 Kr. 688.oo
Bidraget af Grundeierne i 1886 Kr. 4 625.oo
9 688.oo
Kr. 19 888.oo

1904/05: Kanaldirektøren foreslår: Sænkning av Oldenvand i Indviken, Nordre Bergenhus amt[6]

"Spørsmaalet om sænkning af flom vandstanden i Oldenvand blev allerede i 1865 behandlet af kanalvæsenet i forbindelse med forbygning og oprensning af Oldenelven. Sænkningsarbeidet blev imidlertid dengang ikke fremmet, væsentlig fordi det ikke ansaaes lønnende. De interesser som dengang berørtes af sænkningen, var nemlig befrielse for oversvømmelse paa nogle lavtliggende jorder øverst ved Oldenvandet.

I 1887 udarbeidede kanalvæsenet paa foranledning af de interesserede en sænkningsplan i 2 alternativer, nemlig for 1 m. sænkning, beregnet til kr. 2 400,oo og for 1,25 m. sænkning, beregnet til kr. 3 900.oo.

Denne plan, der oversendtes amtet med kanaldirektørens skrivelse af 21de december 1887, blev 23de august 1894 tilbagesend kanaldirektøren fra amtsingeniøren, idet oplystes at den ikke har været forelagt de interesserede.

Paa grund af forandrede forhold og arbeidspriser siden planens afgivelse i 1887 udarbeidedes nyt overslag lydende paa kr. 4 900.oo, for det videstgaaende alternativ, der maatte vælges af hensyn til den i Oldenvand aabnede dampbaadsfart.

Sagen oversendtes derpaa til amtsingeniøren med kanaldirektørens skrivelse af 8de december 1894.

I 1901 indkom fra de interesserede fornyet andragende om bigtand til Oldenvandets sænkning. I andragendet, der anbefaledes af herredsstyret, fremholdtes, at sænkningen vil have stor betydning for eiendommene i øvre Olden, som nu er meget udsatte for oversvammeise af Oldenelven, der paa grund af den høie vandstand i Oldenvand ikke magter at føre materialet ud i vandet, men oplægger det i elveleiet, hvorved dette opgrundes og større og større oversvømmelser bliver følgen.

Paa foranledning af kanaldirektøren oplyser amtsingeniøren, hos hvem planen fremdeles beroede, at sagen endnu ikke har været forelagt de interesserede, og fremholder samtidig med planens indsendelse til kanaldirektøren ønskeligheten af ny undersøgelse, væsentlig fordi der siden overslagets udarbeidelse var anakaffiet en større dampbaad i Oldenvand.

Jeg lod der paa assistent Steen paa ny undersøge forholdene paa stedet, og han har i sin rapport til kanaldirektøren af 2den december 1903 udtalt, at det foreliggende forslag af 8de deceiaber 1894 fremdeles vil passe for forholdene.

Ved sagens oversendelse til departementet den 2den december 1903 anbefalede jeg et offentligt bidrag til disse arbeider af 2/3 af overslagssummen, naar de sedvanlige kommunale garantier forelaa overensstemmende med cirkulære af 8de mai 1894.

Under forudsætning at ef statsbidrag, som af mig foreslaaet, er den resterende trediedel overtaget af amtet, herredsstyret og de interesserede grundeiere med en trediepart hver, hvorhos Indvikens herredsstyre i møde den 6te juli 1904 har vedtaget de forlangte garantier med hensyn til arbeidets udførelse og vedligehold i planmæssig stand.

I henhold til det oplyste tillader jeg mig at foreslaa bevilget for kommende budgettermin 2/3 af de megaaende omkostninger eller indtil kr. 3 267,oo."

  • Elva Sulkja kunne til tider skape vanskar for folket på Kvamme. Nordre Bergenhus amtsting ga kroner 230 til forbygning av elva ikring 1911. Heile prosjektet er berekna til kroner 2100.- og amtstinget forutset at Indvik herred yter kroner 115.- og at staten dekker 2/3 av kostnaden.[7]

1920: Elveforbyggingsarbeidet i Olden efter flomskaden ifjor høst

De ødelagte jorder ryddes med dugnad.[8]

"I Øvre Olden i Nordfjord blev som tidligere meldt i »Bergens Tidende ifjor høst anrettet betydelig flomskade. Tyve a tredive maal dyrket mark blev dækket med grus og stein og en stor del av aarets korn- og potetesavling gik tapt.

Flommens aarsak antages at ha været et steinskred forvoldt av en bræforskyving.

Der er nu git statsbevilging til opmudrings- og forbyggingsarbeider med fire gaarder, nemiig Høialme, Rustøen, Yri og Gytri. Vasdragsvaesenet har netop sat arbeidet igang med en styrke paa ca. tredive mand. Der er bevilget ialt ca. 21,000 kroner.

Arbeidet antages fuldført i løpet av vinteren.

Det saa haapløst ut for opsidderne at faa ryddet de ødelagte arealer. Med de nuværende høie daglønner vilde det ikke svare sig. Men ved hjælp av den gode gamle dugnad-skik, som endnu tildels øpretholdes i Nordfjord, er omtrent halvparten av de ødelagte arealer nu ryddet ved velvillig hjælp fra hele Øvre Oldens befolking. Arbeidet var endog saa tidlig optat at der iaar kunde høstes en pen avling paa det som allerede var ryddet. Efter hvad vi erfarer er det meningen at fortsætte ryddingsarbeidet og faa ogsaa det resterende ryddet.

1934: Flom i "Nedre Oldendalen"

I august 1934 var det stor snøsmelting og det førte til mye vann i vannveiene og oversvømmelser i Oldedalen og nedeover. I Lofotposten [9]heter det eksempelvis:

"Oldendalen en eneste innsjø.

Bergen, torsdag. I de siste dager har der vært storflom i Oldendalen. Det har vært en voldsom varme slik at breene har smeltet og breelvene er steget kolossalt. Hele Nedre Oldendalen ligner en innsjø. Mange hundre mål aker og eng er oversvømmet."

1943: Senking av Oldenvannet[10]

Kunstmaler W. H. Singer reiser seg et nytt minnesmerke.

Arbeidet med å senke Oldenvannet for derved å skåne de mange flate, fine gårdene i øvre Olden mot oversvømmelse av elven fra Briksdalsbreen og Melkevoldsbreen er no nesten ferdigt. I sterk varme og regn blir elven så stor at den oversvømmer sitt leie, skjønt der er muret på begge sider av elven. Da der er for lite fall i elven, blir der liggende igjen sand og grus som elven fører med sig fra breen og elveleie heves for hyert år. For å hjelpe på dette ble no vannet senket så der kan bli større fall i elven så den kan føre med sig sand og grus ned i vannet istedet for at det ble liggende igjen i elveleiet, og elva oversvømmet flere hundred mål god jord.

Der har vært arbeidet i elveosen ved nedre enden av vannet, ved Eide, og en styrke har arbeidet med utgravning av "Sundet" ved gårdene Sunde, hvor vannet er meget smalt, — ca. 20—30 m. — og hvor der nu er bygget en bro over "Sundet". Brua som er 8 m. høi — så dampbåtene og motorbåtene kan passere under er utstukket og beregnet av ingeniøren og den er no ferdig. Jernbjelkene til brua er kommet fra Luksenburg, da vi her til lands ikke kan skaffe store nok dimensjoner.

Det forlyder at det er den bekjente kunstmaler og mæcen mr. W. H. Singer, som bor i Olden, der gir økonomisk støtte til å bygge denne bru som vil avhjelpe et lenge følt savn efter en bedre forbindelse over "Sundet", når der er storm og ishindringer på vannet.

Man har også begynt å bygge på vei langs Oldenvannet. Her er også planer oppe om å bygge nytt elektrisitetsverk i Agjeldsvassdraget, som ligger mellom Olden og Invik. Der er et vann oppe pa fjellet som kan demmes opp.

Det viser sig at det gamle elektrisitetsverk ikke kan tilfredsstille behovet til elektrisk kraft.

O. L.

Anna om elveforbygging

I desember 1917 valgte Innvik herredsstyre medlemmer av Elvetilsyn for Øvre Olden. Som medlemmer ble valgt Rasmus J. Kvamme, Jens J. Myklebust og Mons H. Rustøen.[11]

I 1925 drøftet Stortinget bevilgning til "Vassdrags- og elektricitetsvesenet". Representant Øen pekter da på at en ved senking av Oldenvatnet kan vinne inn ca 1200 mål.[12]

Referanser

  1. Morgenbladet 12/6 1858
  2. Morgenbladet 27/4/1868
  3. Indredepartementets kontor V, Regnskap, veikontoret. Riksarkivet
  4. Indredepartementets kontor V, Regnskap, veikontoret. Riksarkivet
  5. Kanalvæsenets Historie. 9 : Det Vesten- og Nordenfjeldske Norge fra og med Stavanger Amt : samt 2 Anhang
  6. Stortingsforhandlinger. 1904/1905 Del 1bStortingsforhandlinger. 54
  7. Nordre Bergenhus Amtstidende 28/6 1911
  8. Bergens tidende 9/10/1920
  9. Lofotposten 11/8/1934
  10. Folkebladet for Sogn og Fjørdane 25/5/1943
  11. Bergens aftenblad 15/1/1918
  12. Stortingsforhandlinger. 1925 Del 7bStortingsforhandlinger. 74