Nashaugsameiet i Vang på Hedmarken
| Side 1 Hans Henrich Schwabe Sorenskriver over Hedemarchen Giør Vitterligt at Anno 1755 Den 2den Maii blev Rætten med efternævnte 8te Laug-Rættesmænd Lars Lille Dørum, Lars Olsruud, Peder Hubred, Knud Hanum, Niels Wold, Knud Krafteruud, Johannes Rogstad og Ole Hubred, sadt ved en Grind strax Norden for Hoxset Haugen, for at afhandle een af Qvarteermæster Helstad med fleere indstævnt Aastæds Sag, Contra Ole Tomter; mens da der indfaldt et stærck Snee vejer, saa Protocollen ej kunde være aaben, blev Rætten forfløtted og sadt paa Gaarden Hoxset. –
Hvor da Side 2 Citanterne Qvarteermæster Christopher Helgessøn Helstad, samt Peder Schraastad med fleere vare tilstæde, der ved Procurator Sr Gregers Lund Lod fremlægge deres Skrifftlige Stævning af 7de Augustii afvigte Aar hvorved i følge Rættens berammelse og seenere skeede Udsættelse til denne Tiid og Stæd er indstævnt Ejeren og beboeren af Gaarden Tomter Ole Gudmundssøn fordi Hand skal have fløtted de rætte Skielne Giærder, og derved tillige indlagt endeel Jord til sit eget Citanterne tilhørende, samt indrætted en Ræxsel Vej Citanterne til skade med videre, hvorom Haand er Stævnt Vidner og beviisligheder at anhøre, udviisning og begrandskning at bievære, og Dom til undgieldelse og omkostningers svarelse at mod tage Side 3 Til Vidner er Stævnt under Faldsmaals Straf Jens Kiøs Stuen med fleere, for at Vidne og Giøre udviisning, Endelig er indstævnt som Angrendsende Ole Carset med fleere, ligesom og Stævningen er ankyndiget for Amtet, Krigs Bogholder Buchier, og Sogne Præsten Hr Dohn alt effter Stævningens videre formeld, der Lyder saaledes som effterfølger Nemlig: Side 4 bemeldte Vor Ejendom, indlagt et Støcke til sit Jorde Haver Hand og i afvigte Vaar fløtted den Skielne Gaard, som Separerede Tomters Ejendeele fra Vores, og derved indheignet en anseelig Deel af Vores Marck, os til største fornærmelse; hvilcket Vii saa meget mindre kand lade upaatalt Passere, som Vii ellers ved den almindelige Sætter Vei lider adskillig fortræd og skade, indtil Man ved Giærder i saa maade kand see sig Conserveret; Og som Ole Gudmundssøn Tomter ej i mindelighed er at formaae at rætte saadan sin forgribelse mod os paa wores Side 5 Ejendom, ere Vii nødtvungne derfore at indkalde ham for Rætten, for ved Lov og Dom see Ham imponeret til hvad Rætt er; Thi er det Wii hermed Giver atterbemeldte Ole Gudmundssøn Tomter lovlig Kald og warsel herom at møde os eller Fuldmægtig udi Rætte paa Aastæden, først paa det Stæd, hvor Hand i afvigte waares haver forfløtted den gamle og Ham tilhørende Giærdes-Gaard ind paa os, Side 6 og siden paa Alle Andre fornødne Stæder, hvad dag og Tiid Stædets Sorenskriver til denne Sags foretagelse behager at beramme, for der da at anhøre alle i denne Sag fornødne Vidner og Beviisligheder, være sig enten ovenommeldte eller videre til Sagens oplysning i alle dens Parter og deele betræffende, samt Vidnernes udviisning tilligemed Rættens opgang, begrandskning og beskrivelse paa alle fornødne Stæder at bievære effter nærmere faldende Proposition og begiær inden Side 7 Rætten; Og dereffter Dom at modtage, hvorved bemeldte Ole Tomter bør vorde tilpligted icke alleene at fløtte og holde den ommeldte Giærdes Gaard, til og paa sit sedvanlige Stæd, og saaledes i alt udlægge hvad Hand af wores Skov og Marck sig haver tileignet, fra kiendes Rexsel igiennem wores Ejendeeler, for sin opførsel herudinden at ansees effter Loven, og endelig betahle os Processens omkostninger, alt under Nam og Execution, hvorom Vii nærmere Reserverer os, at lade falde fornøden paastand inden Rætten til wores vedbørlige Rættes nydelse i et og alt. – Til Vidner Stævnes til bemeldte tiid og Stæd at møde under Faldsmaals Straf Jens Kiøs Stuen, Erich Svencheruud, Gudmund Hoxet, og Hans Findboerud, Side 8 med fleere denne Stævning vorder forelæst, for under Eed og lovlig Examen deres viidende i Sagen at forklare, og paa Spørsmaal at svare samt fornøden udviisning at giøre, hvilcke Vidner med fleere enten Stævnte eller Godvillig mødende, deres Giørende forklaringer og udviisninger, Ole Tomter Stævnes at anhøre og bievære. Endelig Stævnes til forbemeldte tiid og Stæd, som Angrendsende, at møde Ole Dyressøn Karset, Lars Baardssøn Eigner, som bruger af Ejgnerødegaarden, Bent Olssøn, og Jacob Joenssøn Palleruud, Mogens Olssøn Mangerud, Ole Olssøn Bersvendsruud, og Erich Johanssøn Houg Sveen, for at anhøre Vidnernes forklaringer, bievære deres udviisninger og Rættens begrandskning, samt den faldende Dom, at anhøre. Og som de fleeste af oven Side 9 meldte angrendsende ere Wangs Præstebord allernaadigst beneficeret, samt gaarden Tomter Dragon Qvarteer, saa vorder denne Stævning tillige ankyndiged for Amted, Hr Justice Raad og Krigs Bogholder Buchier, og Sogne Præsten for Wangs Meenigheder Hr Peder Dohn, om de skulle behage at anhøre hvad i Sagen Passerer og indkommer af Vidner og videre tilligemed den endelige Dom. Nashoug i Wangs Præstegield den 7de Augustii 1754. –
Erich Schraastad, Peder Schraastad, Ole Hermanssøn Kiøs, Ole Nielssøn Blystad, Simen Olssøn Blystad, Ole Gulbrandssøn Blystad, Jens Larssøn, Ole Pederssøn Myhr. –
Lovlig anviist
Side 10 Anviist for Amted udi Christiania d: 21de Aug: 1754.
Som Constitueret Amtmand. N: Michelsen. –
Som Land Herjnde for Gaarden Myhr og effter aftale med opsidderne underskriver, da hand effter Gaardens skyld svarer til Processens omkostning Christine Sophie Vagel Encke af Jentoft. Lars Christensen Hoxset. –
Anno 1754 Den 25de Septembr er denne Stævning lovlig læst og forkyndt for alle de indbemeldte paagieldende for deres Boepæl, for endeel i eget, og endeel i andre godt folckes paahøer, undtagen de som Selv har paaskrevet, Vidner Jørgen Hubred, Ole Gihle. –
Denne Sag vorder hermed berammet til foretægt Onsdagen den 23de Octobr førstkommende, hvilcket wedkommende holder sig effterrætlig
Saxlund den 17de Aug: 1754 –
Dernæst indgav Lund Rættens skeede udsættelse af 12te octobr 1754, hvilcken saavelsom Stævnemaalet Hand begiærede afhiemled.
Bemeldte udsættelse er af saadan formeld. – Side 11..Efter forlangende af Citanterne da saavel den faldne Snee hindrer Aastædens Begrandskning, som andre aarsager, udsættes denne Sag til den 2den Maii næstekommende Aar 1755, da Sagen skal vorde foretagen, hvilcken udsættelse og nye berammelse Citanterne for alle wedkommende Lovlig haver at forkynde. Saxlund den 12te Octobr 1754. –
Indstævnte Ole Gudmundssøn Tomter mødte, samt tillige paa Hans veigne Procurator Sr Peder Andersen, der sagde at Ole Tomter forundrer sig over Hans Naboer Citanterne deres fremfart ved at anfange denne Process; Thi Hand haaber de lige saavelsom Hand er bekiendt den i Stævnemaalet ommeldte Ræxsel-Vej, Side 12 har været fra ældgammel Tiid benyttiged af Tomters Opsiddere saavelsom og at fast ad Samtlig Samejerne har Tiid efter anden ved Jndheigninger af Samejen formindsked den havning derudi, som Gaarden Tomter med rætte tilkommer, at altsaa Hand kunde hafft større Aarsage saadant at paaAncke end de, at tiltahle Ham for den Liden Fleck Hand har fundet fornøden af den fælleds Sameje til Tomter Haugen at indlægge, Ole Tomter sagde Andersen ville have sig forbeholden sin og Gaardens Rætt udi alle maader, og dens oplysning til sin Tiid efter lovlig omgang, hvilcket Hand og lod være nock sagt nærværende Tiid Sagens Realité betræffende, fandt derhos fornøden til underrætning for Rættens Side 13 Betiente, og alle ulovligheders forekommelse, at anmelde, at effterdi Hand finder ved Stævnemaalet indkaldet, som angrendsende østre Karsets, Ejgner Ødegaardens, Paleruuds, Mangeruds, Bersvendsruuds, og Houchsveens Bruugere, og Man derimod icke finder Ingersruuds, Sudteruuds, og Findboeruuds Bruugere, som alle ere Land Bønder af Wangs Præstebord, ej heller Myhr Encken effter Niels Joenssøn, beboer, at være udi Sagen tilkaldet, da dog alle disse Gaarder er ligesaanær paagrendsende som de øvrige, besynderlig Gaarden Findboruud, Wangs Præstebords Gods, der ligger saa godt som inden udi Samejen, det var derfore Comparenten, næst Protest mod alt ulovligt, overlod til Side 14 Rættens Lovforsvarlige Eragtning om noget udi denne Sag bør eller kand foretages forinden fornævnte Gaarders Bruugere tillige i Sagen vorder indvarslede. –
Lund svarede, at Citanterne ingenlunde anseer Tomter eller dens Opsiddere berættiget til bruug i noget tilfælde udi deres Gaarder tilhørende Skoug, saa at den Anmeldelse i saa maade paa Ole Tomters veigne er giordt, bliver af Citanterne anseed for mislig, det de alt inden Sagens slutning agter at see oplyst; Hvad angaaer den af Sr Andersen fremsadte exception, da er den af ingen betydning. Thi foruden, at det aldrig skal beviises, at de ommeldte Gaarder angrendser den wæstre deel af Sam-Ejen, som af Ole Tomter er fornærmed, som Side 15 paastævnt, hvorom Hand anviiste en oprætted Contract af 27de Septembr 1738, saa er og baade Amtmanden samt beneficiarius Hr Peder Dohn indvarsled effter Stævningens formeld, foruden at Tale om, at Gaarden Findboerud effter Contractens udviisende haver faaed sin deel af Samejen, og ellers er en Citant i Sagen, følgelig icke kand Stævne sig selv, Hand paastod derfore med Sagen fortfared, effterat den forlangte afhiemling er skeed. –
Andersen vedblev sit forrige, og sagde at siden Hand finder Jens Larssøn at være teigned under original Stævningen, som den Ole Tomter meddeelte Copie ej var forsyned med, saa maatte Hand forlange det Rætten ville tilspørge Jens Side 16 Findborud om det Navn Jens Larssøn er Hans, og hvad Tiid Hand samme har underteigned, da Ole Tomter, i fald saa er Jens Larssøn Findborud har Gived sig paa Citanternes siide i Sagen, forbeholder sig sin Rætt mod ham ligesom mod de øvrige Citanter. –
Paa tilspørgende svarede Jens Findborud, at det under Hoved Stævningen teignede Navn Jens Larssøn er af Ham Skrevet, ligesom Hand og vedbliver Sagen tilligemed de øvrige Citanter, sagde ellers det Hand haver underteigned sit Navn siden Stævningens forkyndelse. –
Lund henholdt sig til sit forige. –
Andersen fandt endnu fornøden at melde, at ihvorvel Hand icke finder den fremlagde Contract at kand være af nogen værdie til følgelighed, saasom samme'' Side 17 hvercken er Skeed ved Rættens middel paa Lovlig maade, ej heller af Tomters opsiddere i nogen maade vedtagen, saa dog maatte Hand melde, at samme med fører den oplysning, at de anmeldte Gaarder Myhr Encken beboer, og Suderud er udi den omtvistede Sameje Lodtagne; Thi henholdt atter Andersen sig til sin giorde Protest og anførdte Meening om Anlægget, samt udbad Rættens Eragtning. –
Lund sagde, at den fremlagde Contract viiser, at Samtlig Samejerne er forbunden denne Sag at forfølge og ere alle Citanter i Sagen, og er det derfore Contra Parten uvedkommende enten en eller alle Stævningen har underskevet, mens det er alt Side 18 nock, at de som har underskrevet Stævningen tilligemed de andre er for Sagen, og ikke kand Stævne sig selv, Hand vedblev ellers sit forige, uden at bruge videre vitløfftighed. – Andersen Alligerede til Rættens betragtning Lovens 1te Bogs 4de Capituls 1te Articul, samt 3de Bogs 12te Capituls 15de Articul. –
Den anviiste Contract viiser, at de anmeldte angrendsende Gaarder ej haver Lod eller deel i denne Sameje, og hvad Anmeldelsen Gaardene Myhr og Suderud betræffer, da, ligesom Citantene ej kunde Stævne samme Gaarders Opsiddere, som deres virkelige medejere i Samejen, saa kand det heller icke hindre Sagens fremgang, at de ej Stævnemaalet, tillige har underskrevet, saasom Citanterne Side 19 saavel søger at forsvare deres, Som sin egen deel i SamEjen, Altsaa haver Parterne med Sagen at fortfare. –
Dereffter afhiemlede Stævne Vidnerne Jørgen Hubred og Ole ibid: Stævningens Lovlige forkyndelse for alle derudi benævnte, undtagen for dennem som samme egenhændig haver paateigned; ligesom de og under Eed afhiemlede udsættelsens Lovlige forkyndelse for alle wedkommende. –
Paa Frue Justice Raadjnde Jentofts veigne var tilstæde Hendes Fuldmægtig Monsieur Jens Wessel, deels for at Observere Fruens Rætt for Hendes Gaard Myr, deels og for at Reservere Hendes Rætt Sigt og Sagefald Angaaende. – Side 20 Lund begiærede Vidnerne paaraabt og afhørdt og derhos tilkiendegav, at have tilstæde, foruden de i Stævningen benævnte Hans Schaalleruud. –
Andersen, næst at forbeholde Ole Tomter ancke i sine tilfælde om Hand det fornøden eragter paa det allereede passerede udbaed og haabede Rætten ved de Personher Citanterne til Vidner lader fremstille, ville behage at indhendte og i Protocollen anteigne deres Omstændigheder, hvorvit de maatte være enten beslægtede eller besvogrede til Citanterne, eller være dem undergiven som Huusmænd med videre. –
Derpaa blev Eeden af Lov-Bogen forelæst de mødende Vidner, og de Advaret til Sandheds udsiigende. – Side 21 Hvoreffter fremstod som 1te Vidne Erich Svencherud 27 Aar gammel, der gav tilkiende det Hans Fader og Citanten Ole Blystads Hustroe ere Sødskende børn, og dereffter forklarede, det Hand veed at indstævnte Ole Tomter forleeden Aars Vaar fløttede Skiigaarden for Hans Hauge noget i øst, og derved indlagde et Støcke Marck af Samejen som paastævnt er. –
Lund Reserverede sig Qvestioner til Vidnet ved udviisningen. –
Det 2det Vidne Gunmund Hoxset 65 Aar gammel, provede lige det samme som første Vidne, med den forskiel at Hand ej veed hvo der har fløtted den omprovede Skiigaard. –
Det 3die Vidne Hans Schaaleruud 41 Aar gammel provede det samme som første Side 22 Vidne, med det tillæg at Hand veed det Ole Tomter for omtrænt 3 Aar siden til sit Jorde af Samejen ind lagde et Støcke. – Paa Rættens tilspørgende svarede det 2det Vidne, at Hand er i Huus og haver sit tilhold hos Citanten Ole Nielssøn Blystad, og 3die Vidne sagde det Hand er Sødskende barn til Lodsejeren Erich Sudderud. – Lund begiærede Sagen udsadt til een belejlig Tiid, og de nu udeblevne Vidner til den Tiid given Laugdag. –
Denne Sag udsættes til den 5te Septembr førstkommende, som wedkommende holder sig effterrætlig, til samme Tiid forelægges de nu udeblevne Vidner Jens Kiøs-Stuen og Hans Findborud under Faldsmaal at møede for at aflægge Vidnesbyrd i Sagen, effterat dette Forelæg dem lovlig er forkyndet; ligesom de nu Side 23 afhørdte Vidner sig samme tiid uden videre varsel indfinder. – Anno 1755 Den 5te Septembr blev Rætten efter udsættelse fra næstleeden 2den Maii igien sadt paa Gaarden Hoxset i Wang Sogn, saasom man ej formedelst indfaldne Reignvejer kunde aabne Protocollen paa den tilstævnte Aastæd, og blev nu Rætten betient med efternævnte 8te Laug Rættesmænd, Nemlig Lars Lille Dørum, Lars Olsrud, Niels Wold, Peder Lille Hubred, Johannes Rogstad, Ole Dystvold, Knud Krafterud, og Ole Wold. –
Procurator Sr Gregers Lund edskede igien udi Rætte paa Citanterne Qvarteermæster Christopher Nashoug og de fleeres veigne, Sagen Contra Ole Side 24 Gudmundssøn Tomter, og derhos fremlagde 1te den Passerede Laugdag af 2den May sidst afvigt, af indhold, som forindførdt, men desen paaskrifft Lyder saaledes:
Lovlig forkyndt den 18de Augustii 1755 ved Jørgen og Ole Hubred. –
Og for det 2det indgav Hand deres udfærdigede Continuations Stævning af 5te Passato, hvorved paa-Anckes endeel Bahrhugst, som af Ole Tomter forgangne Vinter skal være begaaed, med videre effter Continuations Stævningens indhold som Hand tillige med Laugdagens forkyndelse begiærede afhiemled. –
Bemeldte Continuations Stævnemaal er saa lydende: Side 25 indlagt Endeel af wores SamEje Skoug, men endog i andre maader fornærmed os, desuagted haver Hand dog, siden Sagen saaledes ved Stævnemaal var anhængig Giordt, i afvigte Vinter behaget i bemeldte Sameje Skoug og paa den Lod, som for Gaarden Nashoug, i henseende til hugst er uddeelt, at lade hugge endeel Tallbahr, og saaledes klarlig udviiser, at Hand herudinden er fremturende, Thi er det Vii i Continuation af Hoved Stævningen, hermed Giver atterbemeldte Ole Gudmundssøn Tomter, Lovlig Kald og Varsel at møde i Rætte paa den i Hoved Stævningen benævnte Aastæd, for saavel at anhøre alle fornødne Vidner betræffende baade hvad Hoved Stævningen indeholder, som ovenmeldte hugst, med videre, som til Sagens oplysning fornøden Eragtes, og inden Rætten vorder Side 26 proponeret og paastaaed, som og at bievære Vidnernes udviisning og Rættens opgang og begrandskning over allting, paasee Situations Chart og bievære dets Confrontation med Aastædernes beskaffenhed som alt anstundende 5te Septembr effter den i Sagen seeneste Session faldne Eragtning, tager sin begyndelse og videre vorder fuldførdt, og derfore Ole Gudmundssøn til anmeldte Tiid at møde, Gives ovenmeldte varsel, alt til paafølgende Dom effter Lov, Forordninger, Hoved Stævningen og videre paastand inden Rætten; Til Vidner Stævnes til samme Tiid og Stæd at møde under Faldsmaals Straf Ole Olsssøn, Tollef Joenssøn Ilsetejer, Jacob Gudmundssøn Tomter, Niels Jenssøn ibid, Hieronimus Gudmundssøn Tomterejer, og Anders Helgessøn Helstad, med fleere denne Stævning vorder Side 27 forelæst, for under Eed og Lovlig Examen deres viidende i Sagen at forklare, og fornøden udviisning at giøre. Nashoug den 5te Aug: 1755. Peder Schraastad; Christopher Helgen; Simen Blystad, Ole Hermanssøn Kiøs, Ole Blystad, Ole Nielssøn Blystad, Ole Myhr Lars Hoxnæs, Erich Schraastad; Side 28 paaskriffter udviiser. – Side 29 Rættens Betientes Salaria, en Anden, og Separat Sag der icke udi denne kand indlæmmes, allerhelst da bemeldte Continuations Stævnings med følgende ophold, oplyser, at hvis derved paatahles, skal have sig tildraget, efter at denne Sag er vorden anlagt, altsaa, Ligesom forbemeldt, formodentlig ej derudi kand indlæmmes, ligesom nu sagde Andersen forbemeldte, effter Hans meening, er uforgribelig, meente Hand og dernæst, at Citanterne ved Continuations Stævningen har effterladt, at indstævnte alle vedkommende som bydes udi Lovens 1te Bogs 4de Capituls 1te Artl:, det Rætten behager at see, naar ickun betragtes det i Sagen ergangne Hoved Stævnemaal, hvorved adskillige fleere i Side 30 Sagen er indstævnt end ved Contiuations Stævningen, den meldte, hvilcke alle da icke har nødt nogen Comunication, eller warsel, om hvis der ved denne Indstævning til Dragon Qvarteeret Tomters Præjudice intenderes under denne Sag at føre. Comparenten vilde da med Protest mod alt ulovligt og alle fornødne Reservationers tagelse, have indstilled under Rættens forsvarlige Eragtning om den Sag Continuations Stævningen medfører, under denne kand indlæmmes eller icke, samt hvorvidt alle vedkommende er varsled eller icke. – Side 31 med denne Sag, da bliver det vel befunden, at saadant alleene er at see den ommeldte SamEje Conserveret for Ole Tomters indgreb, derfor kand det vel icke kaldes 2de diversse Sager om hugst, Jndheigning og des lige, under et vorder paatalt, da Citanterne ere de samme, Contra Parten den samme, og den sidste fornærmelse saavelsom den første i den selvsamme Skov. Hvad angaar, at de øvrige i Hoved Stævningen benævnte icke ved Continuations Stævningen ere indkaldede, da, naar deres omstændigheder Observeres, befindes vel at deres indkaldelse nu var udfornøden, siden de ved Hoved Stævningen har nødt fuldstændig varsel, Hand paastod derfore med Sagen fortfared og at Vidnerne maa vorde paaraabt og examineret. – Side 32 Seigr Andersen Replicerede, Hand nægter aldeeles icke det jo maatte være og blive Lovlig, at belangende Jndheigning, hugst og videre Aavircke, af en og den samme udi en Marck, kunde af de samme paatalere paastævnes, under et examineres og paadømmes udi en Sag, dog meenende, som før, at paatalelsen maatte skee paa en Tiid, Thi naar en Sag ligesom her er anlagt, og dertil lige maatte tilfalde, som og her er Anseende til, desen examination og fornødne befahring, ville medtage Tiid til Toe Tre, ja maaskee fleere Sessioner, og des imidlertiid ville begive sig adskillige nye Contrivertier imellem Persohnerne entstaaende, enten af hugst, Jndheigning, Grandskning eller andet; Naar da Side 33 sagde Andersen saadants paatale skulle indlæmmes under først anlagde Sag, var det udisputerlig, som før anførdt, til allerhøjst benævnte og andre ommeldte wedkommendes defraudence. Side 34 uden at staae til Rætte derfor i den selvsamme Sag, naar saadant, som her er skeed ved Continuations Stævning blev paa-ancked, Ja det ville blive imod Lov og Forordningers Reene hensigt om det, som saaledes under en Sag bør afhandles, skulle, som Sr Andersen paastaar, Multipliceres; Hand vedblev derfore sit forige og paastod med Sagen fortfared. –
Da det af Citanterne udstædde Hoved Stævnemaal viiser, at deres anlagde Sag angaaer de fornærmelse som Ole Tomter haver tilføjed dennem udi deres Sameje, og den nu i Rættelagde Continuations Stævning Consernerer det samme, Saa seer Rætten icke at kand paabyrde Citanterne herom at føre 2de Sager,
Side 35 ligesom heller icke de øvrige Exceptions Poster er af den beskaffenhed, at Continuations Stævningen derfore kand kuldkastes og altsaa nyder Sagen sin fremgang, saavel efter Hoved, som Continuations Stævnemaalet. – Side 36 tilstædeværende Vidner saavel effter Hoved, som Continuations Stævnemaalet fremkaldede, og dennem Eedens forklaring af Lov Bogen forelæst med alvorlig formaning til Sandheds udsiigende under vedhængende Timelig og ævig Straf. – Side 37 Huus eller Jordleing og icke heller hos dem nyder nogen Føderaad, og dereffter anlangende Sagen forklarede, at næst afvigte Aars Vaar begiærede Ole Tomters Huusmand Hannem til at Giærde i stædenfor sig hos Ole Tomter, hvilcket Vidnet og giorde, og fløttede Hand tilligemed 3de andre en Giærdesgaard, som Skillede Tomter Haugen fra Nashoug Samejen, ved hvilcket Giærdes fløtning i øster blev indlagt til Tomter Haugen et Støcke af bemeldte Sameje, og sagde en af de som arbejdede med Vidnet fra Tomter, at en Svee som iblandt andet var indheigned fra Samejen til Tomters Haugen var hugget af Lars Hoxset. Vidnet sagde end videre, at som Ole Tomter ej var hiemme udviiste en af Hans Brødre, som ej er Stævnt, Side 38 og derfore icke Kand nævnes; hvor de skulle gierde. – Side 39 Huusmand, forklarede, at Hand Veed, det af Nashoug Sameje er indlagt omtrent for et Aar siden et støcke til Tomter Haugen, og for omtrent 3de Aar siden er et Støcke af bemeldte Sameje indlagt til Tomters Jorde; Men hvo samme haver Giordt veed Hand icke, siger og at Hand kand udviise hvor de gamle Giærder imellem Tomters ejendeeler og Samejen stod, førend de som omproved er, blev fløtted; Hand har ej hørdt, at Tomter Opsiddere har tilhørdt nogen Andeel i Samejen; men har altiid hørdt at Nashoug, Schraastad, og de fleere Citantere skulle være samme tilhørende; ligesom Hand og af sin forige Husbond Salig Sorenskriver Hieronimus Jensen, som boede paa Nashoug første gang for 36 Aar siden, og siden adskillige Gange hørdte at Tomter ingen Ejendeeler haver udi Side 40 Sam Ejen; Saa siiger og Vidnet, at Hand aldrig har hørdt, seed, eller veed, at Tomters opsiddere har taged noget i Samejen, eller der hafft Havning, undtagen Vaar og Høst, naar Leederne og Skiigaardene har været aabne, har Gjesle barnene iblandt været i Samejen med Tomters Smaae Creature, men enten Tomter Opsidder vidste deraf eller icke, er Ham ubekiendt; men dette veed Hand at Samejerne knurrede eller Ankkede(!) derover. Hand veed saa længe Hand har været paa Nashoug og dens ejendeeler, som er 37 Aar, har Citanterne stædse hafft sin hugst og Havning udi Samejen, Vidnet sagde end viidere, at saavidt hugsten, saavelsom Havningen angaar er denne Sameje ved Giærdes Gaard deelt i 2de deele Nemlig østre og væstre kaldet, hvilcken væstre deel, saavidt Side 41 hugsten Angaar ved opblinckning (som Hand kand udviise) er deelt imellem Nashoug, Schraastad, og Hoxset, men i Havnen er fælleds, hvilcket deele skeede for omtrent 16 a 17 Aar siden, og var da ingen Andre Mænder end Lodsejerne med, men da Hoxset skulle tildeeles sin Lod var Gudmund Tomter med paa Salig Sorenskriver Hieronimus Jensens veigne, for at udviise hvad deel Hoxset. Vidnet hørdte icke at Gudmund Tomter bemeldte Tiid tileignede sig noget af Samejen; Endelig siiger Vidnet at Hand effter Salig Sorenskriver Jensens ordre var hos Gudmund Tomter og begiærede, at Hand, som en fremmed Mand, ville være med Side 42 for at deele til Hoxset den deel samme gaard skulle tilkomme Af Samejen, hvilcket og Gudmund Tomter og Vidnet Giorde. – Side 43 heller om noget hvad Sorenskriver Jensen anlangende Tomters Opsiddere har talt til 6te Vidne, veed og icke om Leedene eller Giærdes Gaarden stod aaben, naar Tomters Smaae Creature var der i Samejen Høst eller Vaar; Vidnet var ej heller med da den væstre deel af Samejerne imellem Lodsejerne blev deelt, og altsaa ej veed nogen beskeed hvad 6te Vidne derom har proved. Endelig sagde Hand det Hand icke har Tient eller været Huusmand paa Nashoug, men er fød og opvoxsen paa Gaarden Myhr, som er lodsejere i denne Samejes østre deel. Bemeldte Gaard Side 44 Myhr brugte Vidnet indtil for nogle faae Aar siden, da Hand fløttede derfra. – Side 45 Det 9de Vidne Johannes Nielssøn Hæstehaugen, ej beslægted eller Besvogret til nogen af Parterne, ej heller er paa deres ejendeeler, gammel 66 Aar, forklarede at Hand over 20 Aar var paa Nashoug som Huusmand, og nu er det 4 Aar siden Hand kom derfra, men har ej Tient paa Nashoug, provede Eenstemmig med det 6te Vidne Ole Nashougejer, undtagen at Hand icke hørdte Sorenskriver Jensen siige, at Tomter ej havde lod eller deel i Samejen, og hvad enten Leedene eller Giærdes Gaardene stod oppe naar Tomter Smaae Creature var i Samejen, det veed Hand ej. – Side 46 Gudmund Tomter ved den Uddeeling Vidnet omtaler, Hand bieværede for at tillægge Gaarden Hoxset sin deel af Samejen til hugst, egentlig sagde, de ord; at Hand icke for Gaarden Tomter tileignede sig nogen deel af Samejen. – Lund sagde at Sr Andersen har ingen hiemmel af Contra Stævning at fordre Svar af Vidnerne paa denne eller deslige Qvestioner, og derfore fandt sig anleediget imod dens besvarelse at excipere. – Andersen med forbehold af Vederpartens Rætt i alle maader, ved blev sin giorde begiæring, og indlod alting under Rættens Lovmedholdige behandling. -
Da intet Contra Stævnemaal er indkommen, saa kand Vidnets Svar, imod skeede Protest paa den fremsadte Qvestion ej indhentes denne sinde; Men Contra Parten Reserveres dets angaaende sin Rætt effter foregaaende Contra Stævnemaal, Side 47 Det 10de Vidne Friderich Pedersen Schattumsejer, noget over 80 Aar gammel, ej beslægted eller besvogret til nogen af Parterne, ej heller nu paa nogen af deres Ejendeeeler, forklarede, at være fød paa Nashougs ejendeeler, hvor Hand opvoxte og var der, undtagen 2 Aar som Hand var paa Nyehuus, indtil for hen imod 40 Aar siden, da Hand fløttede derfra, og i all bemeldte Tiid Hand var paa Nashougs ejendeeler, hørdte Hand at Samejen alleene tilhørdte Citanternes paa boende gaarder, hvis opsiddere og derudi havde sin hugst og Havning, men hørdte aldrig at Tomter derudi havde nogen deel, eller fornam at derfra skeede Side 48 noget Aavircke, eller havde i Samejen nogen Havning. – Side 49 Lund sagde, at Hans Principaler denne sinde icke har fleere mødende Vidner, men næst at have dem Reserveret saavel fleere Vidner at fremstille i fornøden eragtende tilfælde, som og behøvende Qvestioner til de allereede afhørdte ved udviisningen, fremlagde den Constituerede Conducteur Hr Lieutenant Einersens udfærdigede Stævning af 6te Juny Afvigt, hvorved alle wedkommende til afvigte 15de Passato ere varslede til at bievære et Situations Charts optagelse over Aastæden. – Hvilcket Stævnemaal er saalydende: -
Ejner Ejnersen Premier Lieutenant ved det første Oplandske National Infanterie Regiment og Constituered Conducteur udi Gulbrandsdahlen, Hedemarchen, og Side 50 øvre Romeriges Fogderier; Giør vitterligt at Qvartermæster Christopher Helgessøn boende paa Nashoug, Erich Schraastad, Peder Schraastad, Ole Hermanssøn Kiøs, Ole Gulbrandssøn Blystad, Simen Olssøn Blystad, Jens Larssøn Findborud, Ole Pederssøn Myhr, og Ole Nielssøn Blystad, haver forlanget en Opmaalings Forrætning til et Situations Charts optagelse, som de vil betiene sig af udi en Aastæds Sag de har været nødsaged at anlægge imod Ole Gudmundsøn Tomter, fordi at Tomters Opsiddere ej alleene har anlagt en Rexelvej igiennem Citanternes SamEje, Hiemhauge, dem til fornærmelse, men end og for ungefær 4 Aar siden af deres ejendom indLagt et Støcke til sit Jorde, og dereffter fløtted den Skielne Gaard, som Separerede Tomters Ejendeeler fra Citanternes, og derved Side 51 Jndheigned en temmelig deel af deres March, samt i Afvigte Vinter hugget Bahr i Citanternes Sameje, og da de for saadan omgang finder sig fornærmet, saa er de beføjed til at erhverve sig et Lovforsvarligt Situations Chart til fuldstændig opLysnng og Afbeviisning paa vedbørlige Tiider og Stæder, og til den ende haver forlanget dette Stævnemaal, hvilcket paa Grund af Hans Excellence Hr Vice Stadtholderens Constitution i Hr General Conducteur Hammers fraværelse, er bleven udstæd; Altsaa i følge den allernaadigste Forordning om Cituations Charters optagelse, indkaldes og varsles Ole Gudmundssøn Tomter at møde til anfang først paa det Stæd hvor Hand forige vaar haver forfløtted den gamle Ham tilhørende Giærdes Gaard ind paa Citanternes ejendom og dernæst paa alle Side 52 Fornødne Stæder anstundende 15de Augustii, da opmaalings Forrætningen, næst Guds hielp er berammet at foretages, for der da ej alleene at vedvære og bievaane Forrætningen og Situationers Anteignelse til et fuldstændig Charts optagelse, effter den af Citanterne paa Aastæderne giørende udviisning, men endog til opmaaling og Anteignelse paa Chartet at anviise hvad Hand til Sagens oplysning paa sin siide kand finde og agte fornøden at anføre; til forbemeldte Tiid og Stæd at møde varsles som Angrændsende Ole Dyressøn Karset, Lars Baardssøn Egner som bruger af Egnerødegaarden, Bendt Olssøn og Jacob Pallerud, Mogens Olssøn Mangerud, Ole Olssøn Bersvendsrud, og Erich Side 53 Johannessøn Hougsveen, og siden endeel af angrendsende Gaarder, er Wang Præsteboel allernaadigst beneficeret, samt Gaarden Tomter Dragon Qvarteer, vorder denne Stævning underdanigst anviist for Høj og Velbaarne Hr Cammer Herre og Amtmand Baron Gersdorff, Højædle og Velbaarne Hr Justice Raad og Krigs Bogholder Bukier samt Sogne Præsten Velædle og Velærværdige Hr Peder Dohn, i fald de ved Forrætningen skulle have noget at erindre. Hvoreffter til et fuldstændig Situations Charts optagelse Forrætningen skal blive foretaged og fuldførdt. Tronhuus Bachen den 6te Junii 1755. – Ejner Ejnersen (LS)
T: Bukier. –
Peder Dohn. – Side 54 Forkyndt den 23de Juny 1755 Testerer Jørgen og Ole Hubred
At da Aftenen var paa Haanden, beroer med Sagen og Begrandskningen til i Morgen, da Rætten vorder sadt paa Gaarden Nashoug Klocken 7, som tiener saavel Parterne som Laug Rætted og Provene til effterrætning. – Side 56 udfarer paa udviisning og Begrandskning, som Hand forventer, ville Lade Vidnerne forklare sig, hvad de kand være viidende, angaaende den paastævnte Ræxselvej. – Side 57 Hoxset Haugen til en Grind, derfra et lidet Støcke over Samejen til Tomters Hauge Leed, og da Vidnet kom til Hoxset, begiærede Gudmund Tomters Hustroe Kari at Ræxselvejen maatte blive ligesom den i Hermans Tiid effter Hans tilladelse havde været, hvortil Vidnet svarede, at naar det kunde skee uden Hans Skade af Tomters Creaturer kunde det giærne tillades, ligesom det og forblev derved saa længe Vidnet var paa Hoxet. Vidnet sagde endnu, at det er 20 Aar siden Hand kom til Hoxet og 11 Aar siden Hand kom derfra. Endelig sagde Vidnet at Tomter Ræxelvejen nu vel gaar igiennem Tomter Taje, men længere Sør ind i Samejen end før, over endeel af Samejen ind i Tomters Hauge, hvorhen de driver deres Side 58 Creature til Havn. Endnu sagde Vidnet paa Lunds tilspørgende, at da Hoxet blev tildeelt sin deel af Samejen, saa var Gudmund Tomter paa Salig Sorenskriver Jensen (som da ejere og beboere af Nashoug) Hans veigne med; Vidnet hørdte og om Morgenen da denne uddeeling, som ungefær er 17 Aar siden, skeede, at Gudmund Tomter da sagde, det Hand som en fremmed Mand var af Sorenskriver Jensen formaaed til denne uddeeling. – Side 59 andet Vidne Gudmund Hoxset nu Blystad har forklared, at Ræxlevejen gick til Tomter Haugen i Hermans og Hans Tiid paa Hoxset, men hvorledes Ræxselvejen tilforn gick veed dette vidne icke, ligsom Hand heller icke veed hvor den paastævnte nye Ræxsel vej er. – 9de Vidne Svarede ligesaaa paa Lunds Qvestion, at i fra den tiid Hand blev Huusmand til Nashoug har Ræxselvejen gaaed ligesom 6te Vidne Ole Olsøn Nashoug forklared haver og det saa længe Hand var der, men om den nye paastævnte Ræxsel Vej veed Hand ingen beskeed. – Det 3de Vidne Hans Schaallerud svarede i ligemaade paa Lunds tilspørgende, at i fra den Tiid Hand Side 60 kom til Tomter som er 24 Aar siden, hvor Hand Tiennede i 8 Aar, og var Huusmand dertil i 16 Aar, havde Tomter deels og under tiiden Ræxsel omkring Hoxset til Tomterhaugen, ligesom forige Vidner har forklared, og under tiiden igiennem sit eget Taje øster til Samejen, siden Langs med Hoxset Skiigaard til og igiennem et Leed paa Tomter Haugen, og siiger Vidnet at Tomter-Tajed, som Tomter Opsiddere, efter Vidnets forklaring Ræckede over med deres Creature er nu indlagdt til Ager til Tomter, og siden Ageren blev optagen, er Tomter Ræxselvej lagt længere i Søer og længere ind i Samejen. – Side 61 end at den for 60 Aar siden gick om Hoxset, og saa fremdeeles ind til Tomter Haugen, som de forige Vidner har forklaret. - Side 62 Eragted Side 63 Vidner Jacob Gudmundssøn Tomter, Niels Jenssøn ibid, og Hieronimus Gudmundssøn Tomterejer, samt de afhørdte og nu udeblevne Vidner Erich Svencheruud, og Christopher Pederssøn Dæhlie, ligesaa under Faldsmaal samme Tiid og Stæd at møde; og endelig forelægges de afhørdte og nu tilstædeværende Vidner uden videre varsel til ermeldte Tiid og Stæd at møde. –
Citanterne, som tilstæde Lod ved Procurator Sr Gregers Lund edske Sagen igien Side 64 Udi Rætte mod Ole Tomter, og fremlagde den Passerede Laugdag af 6te Septembr 1755, af indhold som før indførdt; Men desen forkyndelses paaskrifft er saa lydende: – Side 65 Broder til indstævnte Ole Tomter, Nemlig at Ole Tomter fra den Tiid Hand har brugt Gaarden Tomter, som ungefærlig er 5 Aar, har Aarlig hugget Tall Bahr udi den omtvistede Sameje, hvilcke Stæder Vidnet veed at udviise. Paa tilspørgende svarede Vidnet det Citanterne i denne Sag ej haver anden udmarck end den paastævnte og omtvistede Sameje, sagde og det Ole Tomter ej har anden udmarch end en Jndheignet Hauge. Vidnet veed og at effternævnte af Citanterne nemlig Qvarteermæster Nashoug, samt øvre og Nedre Schraastads opsiddere, saavelsom Findboruds opsidder haver indheigned Hauger til deres Gaarder, men Side 66 hvad enten samme er indtagen af Samejen, eller ej det ved Hand icke, dog veed Hand at indbemeldte Opsiddere til deres Hauger haver indlagt endeel af Samejen, det Hand kand udviise. –
Andersen dereffter fremlagde indstævnte Ole Tomters Contra Stævning udi Sagen af 2den Martii sidstafvigt, med begiæring om dens oplæsning for Rætten, samt fornøden Afhiemling, da Hand naar saadant er foreløben forbeholder sig fornødne Qvestioner til dette og de fleere fremkommende Vidner. – Bemeldte Contra Stævning er saaledes lydende: -
Uanseed at Opsidderne paa Gaardene Nashoug og Schraastad med de fleere der participerer udi den imellem deres Beboende Gaarde og min Gaard Tomter værende Sam Eje March, vel er viidende, at benævnte min Gaard Tomter Side 67 tilkommer sin Lod og Andeel udi Marcken, lige saavelsom de øvrige, saavelsom og at mine Formænd paa Gaarden Tomter alle tiider, naar de det har behøvet, har benøtted sig Sam Ejen, og derudi hafft hugst og Havn, Ja at Tomters opsiddere lige saavelsom de øvrige Samejere for deres indgiærdede Ejendeeler, der støder mod Samejen, eene har holdt Giærder for de Gaardens ejendeeler der Støder mod Samejen, hvilcket ingenstæds skeer, med mindre Vedkommende er lodtagne, der og med Loven er Conform; har de dog (uden at ihukomme det de fast ad alle paa nogen Tiid har foretaged sig store og betydelige indheigninger udi Samejen til deres Separate og Particulaire Bruug, hvorved Sameje bruget for min Side 68 Gaard, besønderlig i henseende til Havningen er vorden indskræncked, mig til skade, det jeg hidindtil for at forekomme Trædte og uEenighed, har med Taalmodighed ladet Passere upaatalt) Jcke undseed sig fore mig med Process at antaste, foregivende, at jeg skulle indlagt et Støcke af Sam Ejen til mitt Jorde, samt anlagt en Ræxselvej igiennem Samejen, fløtted Giærdes Gaarden fra Tomter Haugen ind paa Samejen, og hugget endeel Tallbahr i Samejen; Men ligesom saadan deres foregivende for det meste er mislig og annerledes beskaffen end de anmelder, var og alt dette formeentlig noget mig med rætte kunde til komme og i Side 69 ingen maade utilbørlig i Betragtning de øvrige Samejeres ommeldte indlægninger; Og alt skiøndt de icke endnu har førdt sin Sag saavidt, at jeg jo endnu kunde trainere min Contra tiltale til dem i Sagen, Saa dog for at see Sagen skyndeligst til endskab befordret, er det jeg under Reservation af Ancke i fornødne tilfælde paa de allereede under Sagens behandling Passerede Eragtninger og det derpaa fulgte denne contra Stævning udstæder, hvorved Lovlig Contra Kald og Varsel gives Citanterne Qvarteermæster Christopher Nashoug, Erich Nedre Schraastad, Peder øvre Schraastad, Ole Kiøs, Ole Gulbrandssøn, og Ole Nielssøn Blystad, Simen Blystad, Ole Myhr, Lars Hoxset, Gulbrand Myhr, og Land Herjnde Frue Side 70 Justice Raad Jentofts, samt Jens Findborud, Til den Tiid og Stæd Sagen effter Rættens seeneste Eragtning er berammet igien at foretages, Nemlig anstundende 10de Junii paa Gaarden Nashoug, at møde mig eller fuldmægtig udi Rætte, for der da under Sagens fremgang, at anhøre mine fremførende Vidner og Beviisligheder betræffende Gaarden Tomters Berættigelse til Samejen ligesaavelsom de øvrige, samt mit og Formænds udi Samejen haffte Bruug af hugst og Havn med meere, ittem om Giærdets holdelse mod Samejen, som ommeldt er, saa og betræffende deres udi Samejen giorde indlægninger, med hvis videre som jeg til Sagens oplysning agter fornøden, dereffter at bievære og paasee Vidnernes udviisning, Side 71 samt Rættens beskrivelse og Begrandskning, og saa endelig at være Dom undergiven, hvorved jeg vil forvente for deres Tiltale i denne Sag aldeeles at vorde friekiendt, samt Gaarden Tomter tilkiendt fyldest Sameje Bruugs Rætt, fælleds med dennem udi den omtvistede Sameje, og tillige dennem tilfunden, een for Alle og alle for een skadesløs at erstatte mig denne mig paaførdte Processes omkostning, alt effter yderligere demonstration og paastand for Rætten. Til Vidner udi Sagen indstævnes til for benævnte Tiid og Stæd under Faldsmaal at møde, deres vidende udi et og alt til denne Sags oplysning for Rætten effter Lovlig examen at udsiige, fornøden udviisning at giøre, og det alt Lovmæssig med Eed at Side 72 besande, efftermeldte Nemlig Erich Larssøn Ormsæter Gunnild Erichsdaatter ibid, Ambiør Thoresdaatter Galaasejer, og Anne Larsdaatter med fleere, hvilcke Vidner med fleere enten Stævnte eller til møde formaaed, som herudinden for Rætten fremstilles, det er Citanterne, som ind bemeldt Stævnes at paahøre; Saa Stævnes og til benævnte Tiid og Stæd under Faldsmaal, saavel til disse og fleere mine førende Vidners Anhøer, som og til nærmere Examination til Sagens oplysning, de af Citanterne førdte saakaldede Vidner Erich Svencherud, Gudmund Hoxset, Hans Schaallerud, Jens Kiøs Stuen, Hans Findborud, Ole Olssøn Nashougejer, Tollef Joenssøn Ilset, Anders Helgessøn, Johannes Nielssøn Hæsthagen, Friderich Pederssøn Schattumsejer, og Christopher Pederssøn Dæhlieejer, saavelsom og de seeneste med Laugdag plejede nemlig Jacob Gudmundsøn og Niels Jenssøn Side 73 Tomter, Samt Hieronimus Tomter ejer. Denne Contra Stævning anviises og ligervis som Hoved Stævningen for eftermeldte som Angrendsende Nemlig Ole Karset, Lars Eigner for Ejgnerødegaard, Bendt og Jacob Palerud, Mogens Mangerud, Ole Bersvendsrud og Lars Houchsveen; ligesaa og fordi endeel af indbemeldte Gaarde og Pladser ere Wangs Præsteboels, samt endeel af Citanternes Gaarde Dragon Qvarteerer, for Hans Høj Velbaarenhed Hr Kammer Herre Gersdorff, Krigs Bogholderen Hr Justice Raad Bukier, og Sogne Præsten her til Wang Hr Peder Dohn, om enten af alle maatte Behage noget i Sagen at Svare. Da det og befindes at 2de af de Garder som virckelig participerer i den Side 74 omtvistede Sameje, saa som Myhr Encken og Sudterud Erich beboer, dessen besiddere icke ere iblandt Citanterne, eller har medværet i Sagens Anlæg, saa, for at undgaae exceptioner, vorder og denne Stævning Encken Myhr og bemeldte Erich Sudterud anviist og ligesaa i henseende samme Gaarde, for Amted og Sogne Præsten; Endelig anviises den og for Lars Ansteenssøn Deglum som Formynder for Qvartermæster Christopher Nashougs Stæddaatter, samt tillige for Myndtlingen, ittem og for Ole Guldbrandssøn Blystads Børn, de Hand Selv værger fore, om de noget med Ham udi Gaarden skulle være deelagtig; forbeholdende mig i øvrigt Continuations Contra Stævning i fornøden eragtende tilfælde. Tomter den 2den Martii 1756. – Ole Gudmundssøn Tomter.
Side 75 Ligeledes mig anviist den 8de Aprilis 1756. –
For Justice Raadjnde Jentoft paa Hammergaard Lovlig anviist den 22de Maii 1756
Anviist lovlig
Anno 1756 den 21de og 22de Maii er denne Stævning lovlig læst og forkyndt for alle indbemeldte wedkommende for deres Boepæl, for endeel i eget paahøer, og endeel i andre Godt Folckes paahøer
Mig anvist den 22de Maii
Mig Lovlig anviist
Lund forbeholdt sig exception mod dette fremlagde saa kaldede Contra Stævnemaal. – Side 76 Dereffter afhiemlede Stævne Vidnerne Erich og Peder Huuse Stævningens lovlige forkyndelse for alle dem som samme ej Selv haver paateigned, hvorhos og under samme Eed de forklarede, det Ole Nielssøn Blystad før Stævningens forkyndelse var fløtted til Hans tilforhandlede Gaard i Stange Sogn Blaarud, hvor Stævningen blev Ham den 22de Maii forkyndet, mens i Hans Stæd blev efftermanden paa Gaarden Christopher Jacobsen den 21de Maii indvarsled, ligesaa forklarede de at Ole Karset før Stævningen blev forkyndet, ved døden var afgaaed, hvorfore de for Gaardens nu værende Bruugere Ole Bierche har forkyndet Stævningen. Endvidere forklarede Stævne Vidnerne det de ej har forkyndet dette Stævnemaal for Erich Schraastads Encke, som dette Aar udi Gaarden Karset ved Skiffte effter Side 77 Ole Dyressøn er bleven Lodtagen, ej heller for Hendes Laugværge i nogen tilfælde. – Endelig sagde de at da Encken Myhr blev Stævnt, tilkiendegav Hun at Procurator Lund var Hendes Laugværge, men saadant uagted, og endskiønt Hun samme Tiid bad dem at indkalde Ham til et forsvar for sig, er det dog icke skeed. – Side 78 Andersen hertil svarede: Hand icke kand forestille sig det ovenstaaende fra Citanternes siide indkomne exceptioner kand hindre den fornødne og tilstævnte Examination fra Contra Citantens siide udi Sagen paa nærværende Tiid; Thi i almindelighed er det saa, at alt hvis exceptionerne deriveres af, haver her Reist sig siden Contra Stævningen den 2den Martii sidstleeden, blev udfærdiged, og udi særdeeleshed bliver dette som Hand haaber denne Respective Rætt behager at Observere ved den første exceptions Post, baade at Encken Myhr icke som en virckelig paagieldende i Sagen er bleven Stævnt, saa og at baade Hun og Hendes Navngivne Laugværge begge nu ere in Loco. Betræffende den anden Post Side 79 angaaende Encken Schraastad, da endskiøndt vel icke kand nægtes Hun jo er ejer af endeel udi Gaarden østre Karset, er Hun dog icke saadant bleven førend effter at Stævnemaalet var udstæd, som meldt, ligesom og den største ejer udi Gaarden, Nemlig Ole Jenssøn Bierche, har faaed lovlig varsel, Sagen og derforuden icke Gaarden Karset meere paagielder, end blaat at desen Ejendeeler paagrendser den omtvistede Sameje for det 3die Betræffende Ole Nielsssøn Blystad, da viiser den skeede afhiemling, at Hans efftermand paa Gaarden Christopher Jacobssøn har nødt lovlig varsel, samt at Contra Stævnemaalet til over flød er benævnte Ole Nielssøn paa Hans Boepæl bekiendtgiordt, og meente Side 80 Comparenten samme Ole Nielssøn nu er tilstæde for at melde at ligesom Hand er skildt fra Gaarden Blystad Hand før brugte, er og icke Hand Sagen længere wedkommende, men bemeldte Hans efftermand paa Gaarden; Thi formeente Comparenten ligesom foranførdt, at de anmeldte Exceptioner, og hvad derunder hviiler ingenlunde kand eller bør hindre Contra Citanten udi Hans Sags oplysnings fremme, men sagde Andersen, om denne Respective Rætt skulle falde paa de Tancker, som Hand ej formoder, at enten alle de udi exceptionerne meldte, nemlig Encken Myhrs Laugværge, Encken Schraastad og Laugværge, og Ole Blaarud eller nogle af dem burde have anden Varsel end skeed er, forinden nærmere examination i Sagen skeer, da ligesom Contra Citanten ved den producerede Side 81 Contra Stævning har forbeholdt sig Continuations Contra Stævnemaal i Sagen, vil og Comparenten have Ham nu forbeholden saadant til disses indstævning, saafremt det af Rætten fornøden eragtes, og da Contra Citanten fornødiger ved tilbørlig examination, besynderlig under Begrandskningen til Sagens oplysning af samtlig Citanternes Vidner, saavelsom og udviisning af de fleeste, saa var Hand aarsaged i det sidstommeldte tilfælde, aldeeles at Protestere imod Sagens videre behandling paa nærværende Tiid, sagde tillige, at siden saadant nu alleene beroer Side 82 paa Rættens Eragtning, saa var Hand og samme begiærende, ej paatvivlende at i fald Sagen nu icke fremgaar, de indstævnte Vidner der har nødt Lovlig varsel, til en anden og belejlig Tiid vorder forelagt under Faldsmaal at møde. – Side 83 forbeholder Hand sig nærmere og inden Sagens slutning at fremføre hvis ernødiges paa Citanternes siide. –
Da det indkomne Contra Stævnemaal indeholder de feiler, at icke alle Side 84 Vedkommende, som skee burde, ere indstævnte, saa kand dereffter ej nogen examination skee, førend alle paagieldende lovlig er vorden indkaldet, og da Contra Citanten har exciperet mod Sagens videre behandling, saafremt de fremsadte exceptioner skulle Regarderes, allerhelst Hand ved begrandskningen og udviisningen haver Citanternes Vidner adskilligt at tilspørge; Saa kand Sagen dennesinde ej nyde videre fremgang, mens udsættes til den 4de Octobr indeværende Aar, til hvilcken Tiid Contra Citanten haver ved Continuations Stævning at indkalde alle wedkommende, ligesom og de effter Hoved Side 85 Stævnemaalet indkaldede Vidner herved forelægges uden videre varsel samme tiid sig her igien at indfinde, for Vidnesbyrd at aflægge, og fornøden udviisning at giøre. –
Procurator Sr Gregers Lund edskede igien udi Rætte for Citanterne Qvarteermæster Helstad, Peder Schraastsd, med de fleeres veigne, Sagen Contra Side 86 Ole Gudmundssøn Tomter, og derhos begiærede, at de ved den indkomne Continuations Stævning indstævnte, og ved Rættens Eragtning forelagde Vidner maatte vorde paaraabt og examineret. Side 87 Sagen saavidt paa Citanternes siide er Proceqveret, at Hans indstævnte Vidner kand vorde tagne til forhøer, da samme at faae examineret, med det videre, som fra Hans siide fornødiges at fremføre; Ellers maatte Hand og i forhaanden ydmygst beede, at ved Citanternes tilbageværende Vidners forhøer, maatte tages den Observation, at den af Hans Fuldmægtig Sagens seeneste Session til Vidnet Jacob Gudmundssøn fremsadte Qvestion, maatte af Ham og de fleere Vidner nu besvares, ligesom Hand under deres examination forbeholder sig fleere fornødne Qvestioner at fremsætte. – Side 88 No 18 6 s. – Side 89 Myhrs Lougværge icke var Stævnt, som Hun havde anmeldet at være Procurator Sr Gregers Lund, (2) at Erich Nedre Schraastad, der ved døden skal være afgangen siden Contra Stævnemaalets udstædelse, Hans Encke, der ved et Skiffte paa østre Karset afvigte in Maio arvelig skal være tilfalden en Andeel effter sin Broder i bemeldte Gaard østre Karset, icke i særdeeleshed for samme Hendes arvede Andeel, med Laugværge var varsled, da dog Hendes Salig Mand, som en virckelig Citant for Schraastad ved Contra Stævnemaaled var indkaldet; Og for det (3) at Ole Nielssøn, der nu boer paa Blaaruud i Stange Sogn, men forhen boede paa Blystad, icke skulle faaed Maaneds varsel, da det dog var Rigtig og Side 90 uimodsiigelig, at Hand effter den Tiid Contra Stævnemaalet var udfærdiged, og allerede for endeel forkyndt, fløttede fra Blystad, samt at baade Hand og Hans eftermand paa Blystad var bleven Contra Stævningen forkyndt den 21de og 22de Maii afvigt, Eragted Rætten det Sagen skulle udsættes til 4de Octobr nærværende Aar, samt at jeg ved Continuations Contra Stævning maatte indvarsle til den Tiid alle wedkommende altskiønt nu forhen beskrevne fra Citanternes siide indkomne exceptioner vare saa ubetydelige, hvorover jeg billig aarsages at forbeholde mig Ancke i sine tilfælde paa den ommeldte derpaa fulgte Rættens Eragtning, er det dog jeg som attraaer Sagens befordring, dette Continuations Contra Stævnemaal udfærdiger, hvorved paa nye alle Sagen vedkommende, alt ligesom hoshæfftede Side 91 Contra Stævnemaal Exprimerer (hvorfore og dets indhold paa nye enhver ankyndiges) gives lovlig Contra Kald og varsel til forbenævnte Sagens Tægte Tiid anstundende 4de Octobr udi Rætten at anhøre hvis Moveret og tilstævnt er, aldeeles Conform Contra Stævnemaalets ord og indhold. Hvorhos og de Stævnte Vidner, der Aparte af Rætten har faaed Faldsmaals forelæg Erindres om møde under Faldsmaal. Derforuden vorder og i Anleedning af exceptionerne, og den ergangne Rættens Eragtning til forbenævnte Tiid og Stæd, som for det første er Gaarden Nashoug indstævnt Encken Anne Myhrs Laugværge fornævnte Sr Side 92 Gregers Lund, Encken Schraastad for Karset, Tilligemed Hendes Laugværge, ittem i den henseende Ole Bierche, med alle Hans Børn, som lodtagne i bemeldte Østre Karset, og endelig Ole Nielssøn Blaaruud, samt efftermand paa Blystad, alle i Conformitee oftmeldte herhoshæfftede Contra Stævnemaal, at anhøre Sagens Procedur med alt hvis lovligen forerætted vorder, til paafølgende Rættens Kiendelse; og da mig icke er beviist hvem Encken Schraastad tager til Laugværge, Saa endskiønt Laugværges indstævning formeentlig er unødig, ville Hun dog behage ved forkyndelsen at navngive hvo det er, paa det dette Ham som ovenmeldt kand vorde ankyndiged, overladende saa til Citanterne, om derved fleere opfindende Krog Love vil søge Sagen udhaled, alt med Reservation af Side 93 Regress hos dem for de mig paabyrdende unødvendige bekostninger. Tomter den 11te Junii 1756. –
1756 den 9de og 10de Julii er denne Stævning lovlig læst og forkyndt for alle indbemeldte, for endeel i eget paahøer, og endeel i andre godt Folckes paahøer; det Vidner Vii
Lovlig anviist mig
For Frue Justice Raadjnde Jentoft lovlig anviist vedgaar
Mig lovlig anviist
Den Indleverede Continuations Contra Stævning blev derpaa oplæst, og af Stævne Vidnerne Erich og Peder Huuse afhiemled under Eed for alle derudi Side 94 benævnte Undtagen Hans Høj Velbaarenhed Hr Kammer Herre Baron Gersdorff, samt Hr Justice Raad Bukier, for hvilcke Stævvnemaalet ej er forkyndet, desligeste for Justice Raadjnde Jentoft, Procurator Sr Lund, Sogne Præsten Hr Peder Dohn og Lars Stoer Deglum, hvilcke 4 sidste Stævnemaalet egenhændig har paateigned. – Side 95 angaar den saakaldede Continuations Stævning Da maatte Lund beede observeret, at vel finder Hand i den første saakaldede Contra Stævning af 2den Martii næstleeden det derudi er indkaldet Hr Kammer Herre Gersdorff, samt Bogholderen Hr Justice Raad Bukier, men da Stævningen formedelst Vitiis i formaliteten er bleven afviist, finder Rætten Selv at samme Contra Stævnemaal er intet, hvorfore for det 2det de og, naar den indgivne Continuations Contra Stævning eftersees derved ere indkaldede som noget der var nødvendigt, da den første Contra Stævning ved Rættens Eragtning blev underkiendt og tilsidesadt, og dog er denne Continuations Contra Stævning dem icke ankyndiged, som Absolutement maatte være fornøden; Thi ellers havde Contra Citanten icke hafft behov dennem Side 96 derudi at inddrage, og da Rætten saaledes seer at de ved ingen lovlig Contra Stævning har nødt varsel altskønt saadant effter det skeede Contra Anlæg var fornøden, saa flyder deraf som et Necessarium at ingen examination af Vidners førelse eller andet kand foretages efter denne saakaldede Continuations Contra Stævning, da den icke for alle wedkommende, og de derudi inddragne, er bleven forkyndt, og ligesom da at Citanterne protesterer imod alt ulovligt herudinden, som de indstillede under en lovforsvarlig behandling, vedbliver de at begiære Vidnerne efter deres Continuations Stævning paaraabte, samt tagen under examination og udviisning af dem og de forhen afhørdte, af Rætten modtages til paafølgende Eedfæstelse effter Loven. – Side 97 Ole Tomter hertil svarede at effterdi Hoved Contra Stævnemaaled er saavel Høj Velbaarne Hr Kammer Herre og Amtmand Gersdorff, som Hr Justice Raad Bukier ankyndiged, saa holder Hand for at det var unødig Continuations Contra Stævnemaalet for dennem at forkynde, formodede altsaa det Hans dereffter indstævnte Vidner bliver afhørdte med videre. – Side 98 hug endeel Tallbahr og samme til sig hiemkiørdte. Vidnet veed og det, at Ole Tomter har for nogle Aar siden af bemeldte Sameje indlagt et Støcke til sin Hauge, og et Støcke til sit Jorde, hvilket Hand kand udviise. – Side 99 Faldsmaal, og ved Rættens Eragtning af 6te Septembr bleven forelagt at møde under Faldsmaal, ittem afvigte 10de Junii, da de her var in Loco, bleven tilholdet at møde, saa kunde Han icke andet end paastaae Faldsmaals Bøders udreedelse for deres udeblivelse, allerhelst da det, som nu dem angaaende er anmeldet, icke kand sættes i Paralel med hvis Loven udi 1te Bogs 10de Capituls 1te Articul indeholder, foruden at Thale om, at blaat Anmeldelse uden Eed er intet, foruden dette bad Lund at Rætten nu ville Imodtage Vidnernes udviisning og Aastæden begrandske, samt derom Confrontere det producerede Situations Chart med Stædernes beskaffenhed og alle Ting Lovgemæs at beskrive, Side 100 Ole Tomter dereffter fremstillede Erich Huuse, og Niels Jenssøn Tomter, hvilcke med Saligheds Eed bekræfftede det Jacob og Hieronimus Gudmunds Sønner for en Tiid siden er bortreist i sine lovlige erende, og ej endnu hiemkomne. – Side 101 Den paafølgende 5te Octobr blev Rætten igien til denne Sags Continuation sadt paa Gaarden Nashoug, og betient med samme LaugRætte som i gaar. –
Procurator Sr Gregers Lund edskede Sagen udi Rætte paa Citanternes veigne, og Refererede sig til sin i gaar giorde begiæring. – Side 102 Sameje fra Gaarden Karsets Hauge, denne Skiigaard følgede da Rætten, og antraf hvor Tomters ejendeeler modstøder, paa den væstre siide, Videre følgede Man bemeldte deele Giærde et Støcke opeffter, hvorda Vidnerne Hans Schollerud, Ole Nashougejer, Johannes Hæstehaugen og Niels Jenssøn Tomter udviiste det støcke, som af Samejen er udlagt til Tomter Jordet, saavelsom hvor Skiigaarden forhen havde staaed, før Indlægningen skeede, som den nye oprættede Giærdesgaard. Man følgede end videre Deele Giærdet imellem Samejen og Tomters Jorder indtil Man antraf det stæd hvor Ræxselvejen var forandret. Hvorda Vidnerne som derom haver proved udviiste hvordan Side 103 Ræxselvejen fra Tomter fra gammel Tiid haver gaaed, Nemlig først over Tomter Tajed, som nu er anlagt til Ager, efter at Tomters Opsiddere betiente sig af Ræxselvejen om Gaarden Hoxset, som omproved, og forklarede Vidnerne, at den Tiid som Ræxelleien(!) gick over Tomter Tajed, fulgte samme Ræxsel vej strax ved Giærdet, som adskiller Samejen og Tomters ejendeeler, og for det andet udviiste de den for en 12 a 14 Aar siden anlagde nye Ræxselvej, som gaar ud fra Tomter saaledes som den paa Chartet findes anteigned længere Søer ad, og skiær længere ind udi Samejen. Videre begav Rætten sig da langs for bemeldte deele Giærde indtil Man antraf det Stæd hvor indstævnte Ole Tomter haver ladet Side 104 fløtte det gamle Deele Giærde, og indlagt et Støcke af Samejen til Tomters Hauge, og effter Vidnernes nu giorde forklaring er indtaged af den part af Samejen, som Gaarden Hoxset til hugst er uddeelt, og udviiste da Vidnerne saavel hvor den gamle deele Skiigaaard havde staaed før den omprovede Indlægning, som den af Ole Gudmundssøn oprættede nye Giærdes Gaard, Paa dette Stæd svarede Vidnerne paa Sr Lunds tilspørgende, at den af Rætten beseede og beskrevne Giærdes Gaard, som gaaer fra Karsethaugen, hidindtil, alt saa længe de kand mindes, stædse været deele imellem Citanternes Sameje og Karset, samt Tomters Ejendeeler, efftersom det nu staaer og forhen haver staaed, førend Jndlægningen skeede, forklarede og at Tomter haver sin Skoug og Marck Side 105 Nordvæstlig fra dette Stæd, Nock udviiste Vidnerne det deele som i Samejen er skeed og omprovet, hvorved Hoxet har faaed sin part deraf; Rætten tog dereffter og i øjesyen, effter Vidnernes udviisning saavel det deele Giærde som er sadt langs Samejen og skieller den wæstre og østre deel fra hinanden, som det deele der er giordt imellem Nashoug og Schraastad Gaardene for saavidt Hugsten angaar, og endelig udviiste Vidnerne Anders Helgessøn og Niels Jenssøn den paastævnte Talle-bahr Hugst, som befandtes at være skeed paa en liden Houg og den deel af Samejen som Gaarden Nashoug er tilhørende, under denne opgang og begrandskning blev det optagne og producerede Side 106 Situations Chart Confronteret, og befandtes Stæderne derpaa Rigtig anteigned og i alle maader Conform med Aastæderne og desen beskaffenhed. Ved forbemeldte udviisning befandt Rætten at paa det Støcke som Ole Tomter til sin Hauge af Samejen haver indlagt, var hugget Svee for endeel deraf, hvilcken endnu ej er brændt; Da nu Parterne ej havde videre paa Aastæderne dennesinde at erindre eller paastaae, begav Rætten sig igien til Gaarden Nashoug, og der paa nyt blev sadt. – Derpaa blev Samtlig Vidner forelæst deres Provning og udviisning, da de med Saligheds Eed bekræfftede ej Rættere eller Sandere at viide end af dem omproved og udviist er. – Side 107 Paa Sr Lunds tilspørgende Svarede Vidnet Hans Schollerud, at Hand veed og Saae det Lars Hoxset havde hugget Svee paa det støcke som Ole Tomter haver indlagt til sin Hauge førend samme af Ham, nemlig Ole blev indlagt, og Vidnet Jens Kiøs provede ligesaa under før aflagde Eeds Krafft, at da Hand efter Ole Tomters begiæring, tilligemed andre, indgiærdede dette paastævnte Støcke til Tomter-Haugen, hørdte Hand Vidnet Niels Jenssøn siige det Lars Hoxset paa samme Støcke tilforn havde hugget Svee, hvilcket Hand og Saae at være sked. – Vidnet Niels Jenssøn Tomter dereffter provede ligesaa paa Lunds tilspørgende, det Hand Saae at Lars Hoxset Aaret før den omprovede Jndleigning til Tomter Side 108 Haugen skeede paa samme Nye indlagde Støcke hug Svee, hvilcket Støcke blev indgiærdet. – Paa Lunds tilspørgende provede efftermeldte Vidner Ole Nashougejer, Tollef Ilsetejer, Johannes Hæstehaugen, Hans Findborud, Friderich Schattumsejer, og Christopher Dæhlieejer under før aflagde Eeds krafft det de har hørdt, og som her paa Stædet vel bekiendt, veed det den paastævnte Nashoug Sameje tilhører Citanterne Alleene, og at Tomters opsiddere derudi med Rætte ej haver nogen lod eller deel. – Side 109 publiceret den paafølgende 4de Novembr, som Hand begiærede udi Acten indtagen, og som da Citanterne med de førdte Vidner og Beviisligheder har oplyst deres Sag, paastoed Lund derudi Dom efter Lov og Forordninger og de passerede Stævnemaaler. – Den fremlagde Contract lyder som følger
Vii under og efterskrevne Christine Sophiæ Wagel til Hammer Gaard, Ejere for de Toe Trede deele i Gaarden Myhr, Tollef Joenssøn Bruger, Raphael Lund Juel, Sogne Præst for Wangs Meenigheder, Land Herre for Gaarden Findborud, Hans beboer, og Gaarden Sudterud Erich paaboer, som allernaadigst beneficeret til Wangs Præsteboel. Hieronimus Jensen, Sorenskriver over Hedemarchen, Ejere Side 110 og beboere af Gaarden Nashoug Johannes Povelssøn og Simen Erichssøn Ejere og beboere af Gaarden Nedre Schraastad, Erich Olssøn og Peder Larssøn, Ejere og beboere af Gaarden øvre Schraastad, Gudmund Jenssøn Ejere og beboere af Garden Hoxset, Simen Olssøn og Ole Gunbiørnssøn Ejere beboere af Gaarden østre Blystad, Ole Gulbrandssøn ejere og beboere af Gaarden wæstre Blystad, Gunder Joensøn, og Ole Hermanssøn Ejere og beboere af Gaarden Kiøs, Ole Pederssøn og Niels Joenssøn Ejere og brugere af en Tredie deel i ovenmeldte Gaard Myhr, Samtlig lodsejere udi den Sameje Nashoug Samejen kaldet, Kiendes og hermed vitterliggiør, det Vii samtlig, effter Venlig forEening og Raadføring, er Side 111 bleven Contraheret det Vii i bemeldte Sameje haver os imellem deelet saaledes, effterat heele Samejen er bleven opmaalt, er den deelt i 2de deele, og gaaer dette deele fra Findboruds Hauge gaar ved en der værende Dam, og Stræng Ræt derfra til østre Lee Hauge i Nashoug Sveerne. Paa wæstre siide denne Stræckning skal tilhøre Gaardene Nashoug, Nedre Schraastad, øvre Schraastad, og Hoxset, og paa østre siide bemeldte Stræckning Gaardene Myhr, Blystad, østre og wæstre Kiøs og Sudterud; effter denne foresadte Stræckning skal til Foraaret af os samtlig opsættes en lovlig Giærdes Gaard, Vii som haver vores Lod paa wæstre siide den halve deel, og Vii paa østre siide den anden halve deel, og haver dertil at tage Giærdesfang paa hver sin bekommende lod, og siden samme Giærdes Gaard Side 112 Vedligeholde og i saa Maade effterdags at beholde hver sin Andeel baade til hugst og Havn men Gaarden Findborud haver bekommet sin andeel alleene, og derom holder Giærdes Gaarden nogen hielp af andre; foruden dette findes et lidet Støcke østen Nashoug Sveerne Tangen Kaldet som icke kand deeles og heller icke er værd at holde Giærde om, er alle Lodsejerne tilhørende, undtagen Findborud som har faaed sin deel alleene, dog dette Støcke er af ingen wærdie, det er og aftalt, at om nogen, imod all forhaabning skulde indtrænge sig i Samejen, enten paa østre eller wæstre siide, denne deele Stræckning med Hugst, Havn eller andre maader af hvad navn haves kand, saa derpaa skulle fornødiges at føre Process, Trætte og Side 113 Bekostning, da skal Vii samtlig forpligted være enten saadant maatte indfalde paa østre elle wæstre siide Stræckningen, samme at udføre og dertil Contribuere hvis dertil maatte fornødiges. Endelig er og aftalt og forpligted, det ingen paa nogen af siderne forsættelig skal tilføje den anden mindste skade eller fortræd i nogen maade, men hver holde sig denne Deele Stræckning effterrætlig, og sine Giærder i forsvarlig Stand; og at denne Contract saaledes ubrødelig skal holdes, have Vii samtlig samme med egne Hænder og Signeter underskrevet og forseigled, saa og venlig vil have ombeedet de 2de tilstædeværende Dannemænd Peder Olssøn Side 114 Nyelund og Povel Jngebretssøn Lille Opsahl med os til Vitterlighed ville underskrive og forseigle. Actum Øvre Schraastad den 27de Septembr 1738. – Side 115 Den 4de Novembr Anno 1738 til almindelig Sage Tings holdelse udi Kongelig Majts Foged Sr Lars Hvidtes overværelse og Tingsøgende Almues Anhøer, Saavel extraheret i Ting Protocollen folio 358½, som ord efter Andet indført i Contract Bogen folio 100½
Ole Tomter dereffter sagde at effterdi Hand maa fornemme at det ved Hans Continuations Contra Stævnemaal er foreløbet den forseelse, hvorimod Citanternes Fuldmægtig har protesteret, Nemlig Hr Kammer Herre og Amtmand Gersdorff samt Hr Justice Raad og Krigs Bogholder Bukier ej er paa nye indkaldede, Hand og nu uventelig maa formærcke det Hans ved sidste Side 116 Stævnemaal indkaldede Vidner udebliver, saa var Hand nødsaged at begiære Sagens anstand til saadan Tiid at Hand kand faae alle wedkommende paa nye lovlig indvarsled. –
Effter de anmeldte omstændigheder kand Rætten ej nægte Contra Parten den Side 117 forlangte udsættelse Altsaa berammes denne Sag herved til nye foretægt her paa Gaarden Nashoug den 12te Maii førstkommende Aar 1757, da Contra Parten haver at indkomme med lovlig indrætted Contra Stævnemaal. – Side 118 Nærværende Præstegieldets lænsmand Velagtbahre Tosten Bye. –
Citanterne Qvarteermæster Christopher Helgessøn og Peder Schraastad med de fleere som vare tilstæde, lod ved Procurator Sr Gregers Lund edske Sagen igien udi Rætte mod Ole Gudmundssøn, og ville afvarte hvad fra Ham nu maatte indkomme. –
For at see fra min siide befordret den Sag som Opsidderne paa Side 119 Nashoug, Schraastad og de fleere har anlagt og fører mod mig og min Gaard Tomter, haver jeg der udi ladet Passere mine Contra Stævnemaale de datis 2den Martii og 11te Junii 1756, af effterfølgende indhold. – Men som samme forhen udi denne Act er inddragne, saa bliver de nu forbiegaaed. – Side 120 første Stævnemaal, hvorved Sagens forfølgning var bleven Amtet og Krigs Bogholderen bekiendt, Men Sagen atter udsadt til anstundende 12te May paa titmeldte Gaard Nashoug igien at foretages, Saa vorder da min Contra tiltale udi Sagen til alle wedkommende aldeeles Conform foranførdte mine Stævnemaale, herved Cotninueret, og saaledes enhver vedkommende, som derudi findes meldet, ligesom samme indeholder paa nye givne lovlig Kald og warsel til benævnte 12te Maii paa Gaarden Nashoug at møde, og der samtalle fornødne Stæder at bie være og anhøre alt hvis der udi foreskrevne Stævnemaalers Anleedning til Sagens oplysning, fremføres og forrættes af Vidners førelse, Side 121 udviisning, Begrandskning, Demonstration og Dom, Alt som titmeldt Conform foreskrevne Stævnemaales ord og indhold, hvorhos samtlig widner, saavel de afhørdte, som uafhørdte, hvilcke alle ligesom Stævnemaalerne formelder paanye til attermeldte 12te Maii førstkommende paa Gaarden Nashoug indkaldes, herved erindres møde under faldsmaals brøde. Endelig efterdi Encken Else Nedre Schraastad nu er fæsted til ægteskab med Ansteen Olssøn fra Dobloug, saa vorder og dette alt Ham ankyndiged, saavelsom Hans Stæd børn og deres Formyndere. –
Mig anviist den 25de Febr 1757
Mig lovlig anviist den 13de April 1757. –
Side 122 Mig lovlig anviist
Mig anviist den 22de April 1757 –
Mig lovlig anviist
Mig lovlig anviist
Mig anviist
Anno 1757 Den 13de April er denne Stævning lovlig læst og forkyndt for Ole Nielssøn Blaarud for Hans Boepæl i Hans Hustroes paahøer Vidner Tosten Bye, Peder Hubred
Stævne Vidnerne Peder Larssøn Huuse og Ole Povelssøn Lille Hubred Side 123 afhiemlede ved Eed at have forkyndet dette oplæste Contra Stævnemaal den 20de, 21de, og 22de April sidstleeden for alle de derudi benævntes Boepæle, Nemlig saa mange som ej Selv har paateigned Stævnemaalet, saa og Mundtlig indkaldet under Faldsmaals Straf Ole Guttormssøn Farmenejer, og Ingebor Knudsdaatter Kallerudsejer, at widne udi denne Sag. Ligesaa afhiemlede ved Eed Lænsmanden Torsten Bye og Peder Hubred at have forkyndet den oplæste Contra Stævning effter deres paaskrifft paasamme. – Side 124 denne Gaard. 2: Om de har oplæst og forkyndt den for Ole Karset eller Bierches Børn, og hvor saadant er skeed baade paa Gaarden Bierche og Karset, hvor Hans Søn og en af Hans Døttre haver sin Boepæl og bruger bemeldte Gaard. Og 3de Om de under den aflagde Eeds Krafft kand gestændige at alle 3de sammenhæfftede Stævnemaale for enhver er bleven oplæst eller endeel deraf. – Stævne Vidnerne fornævnte Peder Huuse og Ole Lille Hubred under den aflagde Eed svarede til 1te Spørsmaal, at de ej forkyndte Contra Stævningen her paa Nashoug for Qvarteermæsterens Stif Daatter, som ickun er 7 til 8te Aar gammel, men Hendes Stif Fader Qvarteermæsteren læste den Selv og teignede derpaa Til Side 125 2det Spørsmaal: Ja! Baade paa Bierche og Karset. Til 3: Spørsmaal: Ja! Ord for ord, som de sammenhæfftede Stævnemaale lyder. – Side 126 icke i sær ere Læste for Barnet Qvarteermæster Nashougs Stifdaatter Da Stævnemaalets paateigning viiser, at samme lovlig er anviist og forkyndt for Stif Faderen her paa Gaarden, saavelsom for Formynderen Lars Deglum, formodede derfore at denne saa aldeeles ubetydelige exception icke kand hindre Sagens fremgang for Contra Citanten, maatte og, næst at paastaae Contra Citantens indstævnte Vidner fremkaldede og examineret, melde dette: at Citanterne, formedelst deres forhen frembragte exceptioner og derved givne Aarsage til at Contra Citanten ej forhen har faaed førdt sine widner, har bragt det saavidt, at endeel af widnerne des imidlertiid ved døden ere afgangne, hvilcket og vel muelig Side 127 kand skee med fleere om længere udhael skulle skee. Alt saadant Hand indlod til Rættens overvejende. – Side 128 saa at alle, Som foran forklared er, har faaed Lovlig varsel. – Side 128b fremførte Reservationer af Fruens Rætt i alle maader, i henseende til Sigt og Sagefald, om noget ulovlig af Ole Tomter at være begaaed, ved denne Sag overbeviises. – Side 130 Hauge, end over den omtvistede Marck, uden alleene en Gade ved Hoxset, som de dog ej foer igiennem uden til Sætters, og om de end havde fared denne Gade, maatte de dog fare over en liden deel af den omtvistede Marck. At der er skeed hugst i Hendes Tienestes Tiid der, det er Hende ubekiendt, saasom Hun ej var med Mandfolckene, naar de forrættede nogen hugst. Ellers siiger Vidnet at Creaturene gick opeffter som de var vandt til, og havde sin Ræxsel til Pallerud Grinden, og Havnede indtil de kom ind i Tomter Haven. Til 2det Spørsmaal: derom veed Hun intet. – Side 131 var ingen Folck med de Andres Creature, som havnede der. Og drev Hun aldrig Creaturene Sydeffter i Sam Ejen, men de gick af sig selv Nordeffter, ligesom Hun og heller aldrig drev dem igiennem Sam Ejen eller østeffter. Ellers giorde Vidnet om denne Post denne tydeligere forklaring: at saa snart Creaturene kom i Samejen drev Vidnet dem hvercken nord eller Sydeffter, men de gick af sig selv Nord og østlig igiennem Samejen, og Havnede som omproved er, indtil de kom til Tomters Have. – Side 132 8te LaugRættesmænd som i Gaar. Nærværende begge Parters Fuldmægtiger Procuratorerne Srs Lund & Andersen. – Hvorda Procurator Sr Peder Andersen begiærede de øvrige Vidner fremkaldede og afhørdte. Derpaa fremstod 2det Vidne Simen Halvorssøn Gaalaas-Ejers Hustroe Ambiør Tordsdaatter 53 Aar gammel vandt og svarede paa forindførdte Sr Andersens Spørsmaale saaledes: Til 1te Spørsmaal: at for 30 Aars Tiid siden Tiente Vidnet paa Tomter i 15 Aar hos Contra Citantens afgangne Bæste Moder, udi hvilcken Tiid Hun i 3 Aars Tiid vogtede sin Mad Moders Creature, som havnede over en deel af den omtvistede Sameje Nord og østlig indtil de kom til Tomter Haugen, da de gick der ind og Side 133 havnede der, og var der ingen anden Ræxselvej til Tomter Haven end over bemeldte Stæd af Samejen, med mindre de gick om Gaarden Hoxset. Vidnet siiger og, at om Morgenen, naar Creaturene skulle ud at Havne, gick de først udi Samejen hvor de forblev at æde saa længe de ville, og derfra Nord og østlig, indtil de som meldt kom ind i Tomter Haugen, uden at de blev drevet over Samejen, men Syd effter i Samejen gick de aldrig, og gick Tomters Creature altiid iblandt Citanternes Creature i Samejen, uden at hun hørdte nogen Ankede derpaa. Den øvrige Tiid af Hendes Tieneste gick Creaturerne og over Samejen, skiønt Hun ej var med dem men Hun veed det deraf at Creaturene blev locked og drevet til Side 134 Samejen, saasom Creaturene ingen anden Vej havde at gaae til Tomter Haven med over Samejen, dog siger Vidnet, at Hun undertiiden i bemeldte Hendes øvrige Tienestes Tiid vogtede Creaturene, naar vogterne derfor var befried, da Hun Saae Creaturene ligeledes som Hun forhen har forklaret, gick og Havnede over Samejen, og ind i Tomter Haven. – Side 135 over Tajed, eller slupped ud fra bemeldte Jorder lige i Samejen? Vidnet Svarede: Naar de blev slipped ud af Træet; gick de uden at Havne lige indtil de kom til Tajed vejen, som alt ligger i Samejen, men da de kom op til bemeldte Taje, da begyndte Creaturene først at Havne som omproved. – Side 136 eller nogen dag til ende. Til 2: Spørsmaal, Derom veed Hun intet til visse at forklare. – Side 137 Aar, udi hvilcken Tiid samme Gaards Hæste og Fæe Creature Havnede alleene i den omtvistede Sameje, og under tiiden først der, og siden i Tomters Have, saasom de havde ingen anden Havn eller Ræxsel end i Samejen; Thi Tomter Haven var ej tilstræckelig nock for dem, dog vogtede Hand aldrig Creaturene der, men Hand Saae offte Creaturene som meldt havnede i Samejen, og mest paa den Sydrere deel deraf. Vidnet forklarede ogsaa, at i bemeldte Hans Tienestes Tiid hugde fra Tomter baade Stør og Skiiveed samt Tall-bar hvor de fandt den i Samejen, og saa ofte de trængte dertil. Til 2det Spørsmaal: Tomters opsidder alleene. –
Lund sagde at Citanterne gandske imodsiiger denne Persohns forklaring Side 138 som mislig, da det er Laug Rætted og de andre tilstædeværende bekiendt, at Hand er et Menniske, som icke har Sensum comunem, hvorom Hand begiærede at Laug Rætted maatte føje sin declaration, hvad de derom er viidende. – Side 139 snart hvad Hun Selv siiger, Hvilcket er en bekiendt Sandhed, og af Rætten allereede erfaret, hvorfore hand kunde icke andet end excipere imod Hende, og hvad Hun kunde komme til at udtale mod det som Sandt og Rigtigt er, hvilcket er en Sandhed som med Tings Vidne kand oplyses og beviises, og derfore bad, at Rætten ville have de fornødne Ting i opagt, at dette Stakels Menniske icke skal vildfare. – Side 140 betænckning om hvad Hende af Rætten omspørges, Hun da vel giver Rætten sit viidende udi Sagen Sandfærdeligen tilkiende. – Side 142 Andersen dereffter forlangede de fra Citanternes Siide forhen førdte Vidner fremkaldede og examinerede effter de til disse Vidner fremførdte Qvestioner, forbeholdende derhos saavel nærmere examen af de nu førdte Contra Citantens Vidner ved og under Begrandskningen, som og at melde ved de forhen førdte Citanternes Vidners Examen hvad Hand ellers lovlig kand finde fornøden, tillige og fornødne Qvestioners fremsættelse til dem ved Begrandskningen. – Side 143 aflagde Forklaringer; hvoreffter Hand under forhen aflagde Eeds Krafft vandt og Svarede paa Monsieur Andersens 2de generale Spørsmaale saaledes: Til 1te Spørsmaal, Hand veed ej videre derom, end Han har omproved, har vel og hørdt Tomters opsiddere har begaaed hugst i Samejen, men har dog tillige hørdt Citanterne har ancked paa deres sc: Tomters opsidderes tiltagne bruug af hugst og Havn, som er skeed imellem dem uden Tiltale ved Rættergang eller paa andre lovlige maader. Til 2det Spørsmaal: Hand har ej andet hørdt i en Tiid af 55 Aar, end Tomter har holdet omspurgte Skiigaard, og at de har været onde for, at Citanterne ej har været deelagtig udi med dem at opsætte samme Skiigaard. – Side 144 Andersen forlangede Vidnet endnu tilspurgt: om det er Ham bekiendt, at Citanterne Schraastads, Nashougs og de fleere Gaarders besiddere har indheigned noget af Samejen til deres Separate bruug? Side 143 aflagde Forklaringer; hvoreffter Hand under forhen aflagde Eeds Krafft vandt og Svarede paa Monsieur Andersens 2de generale Spørsmaale saaledes: Til 1te Spørsmaal, Hand veed ej videre derom, end Han har omproved, har vel og hørdt Tomters opsiddere har begaaed hugst i Samejen, men har dog tillige hørdt Citanterne har ancked paa deres sc: Tomters opsidderes tiltagne bruug af hugst og Havn, som er skeed imellem dem uden Tiltale ved Rættergang eller paa andre lovlige maader. Til 2det Spørsmaal: Hand har ej andet hørdt i en Tiid af 55 Aar, end Tomter har holdet omspurgte Skiigaard, og at de har været onde for, at Citanterne ej har været deelagtig udi med dem at opsætte samme Skiigaard. – Side 144 Andersen forlangede Vidnet endnu tilspurgt: om det er Ham bekiendt, at Citanterne Schraastads, Nashougs og de fleere Gaarders besiddere har indheigned noget af Samejen til deres Separate bruug? Side 145 Samejerne, som de og blev tilladt, dog paa den maade, at om nogen af Samejerne ankede derpaa, maatte de ej viidere befatte sig dermed, da de siden fick tilladelse af deres Landherrer at opsaætte en Skiigaard for bemeldte Houchroe. – Side 146 at det enten skeede med eller mod Ole Tomters Faders villie, dog var Hand derom bekiendt. Vidnet veed og, at siden Contra Citanten fick Tomter i bruug har en af Hans Drenge hugget 2de Sveer sig selv til nytte og med Contra Citantens tilladelse; Vidnet imedens Hand var Huusmand under Tomter, for over 8te Aar siden, adskillige Gange hug Stør for Contra Citanten, og for 5 Aars Tiid siden fick tilladelse at hugge, som og skeede, for sig selv et par Favner Kostveed, saa og nogle Aar tilforn hug for sig selv effter Ole Tomters Tilladelse nogle Læss Reissveed. Hvad Havningen i Samejen betræffer, da Saae Hand vel at Creaturene blev locked i de før omvundne Ræxselveje til Samejen, men enten de havnede Side 147 derudi eller icke, Saae Hand ej; Men Souver og Killinger har Vidnet seed er bleven vogted der siden den blev deelt. Til 2det Spørsmaal: Tomters Opsiddere alleene. – Side 148 Citanternes 4de Vidne Jens Kiøs Stuen, effter at Ham var bleven forelæst Hans forhen i Sagen aflagde Vidnesbyrd vandt og Svarede paa Sr Andersens 3de Spørsmaale til Contra Citantens 1te og Citanternes 2det Vidne i gaar og dag, under den forhen aflagde Eeds Krafft, saaledes: Til 1te og 2det Spørsmaal, derom veed Hand intet. Til 3die Spørsmaal, Eendeel af Samejerne veed Hand har Indheigned den part af Samejen som er dem tildeelt, saasom Ole og Niels Myhr, Simen og Christopher Blystad, og Ole Kiøs. – Side 149 Citanternes 6te Vidne Ole Olssøn Nashougejer indfandt sig icke efter paaraab. – Side 150 Spørsmaal. Enhver af Citanterne har indheigned deres deel som de fick af SamEjen, da den blev deelt. Side 151 Christopher Dæhlieejer, og denne Session hidtil udeblevne Ole Nashougejer. – Side 152 forhen aflagde forklaringer ham var forelæst, under den forhen aflagde Eed vandt og svarede paa Sr Andersens bemeldte 3de Spørsmaale saaledes. Til 1te Spørsmaal Refererede sig til sin forhen giordte Forklaring. Til 2det Spørsmaal: Tomters Opsiddere alleene. Til 3die Spørsmaal: I den østre part af Samejen, har Citanterne som derudi haver deel, Jndheigned hvad dem er tildeelt ved deelingen til Havn, og af den væstre part har Schraastads opsiddere indgiærdet et Støcke ligeledes til Havn. Til 4de Spørsmaal til Citanternes 7de Vidne, svarede dette Vidne eenstemmig med samme Vidne. – Side 153 Ham var forelæst sine forhen giordte forklaringer, under den aflagde Eed vandt og Svarede paa de samme 4 Spørsmaale, som Citanternes 7de Vidne i dag har Svaret paa, saaledes: Til 1te Spørsmaal: Derom Refererede sig til sin forhen giordte Forklaring. Til 2det Spørsmaal Tomters Opsiddere alleene og ingen anden, saavit Hand har hørdt. Til 3die Spørsmaal ligesom næst forhen førdte Vidne. Til 4de Spørsmaal ligesom samme Vidne. – Side 154 Eedfæste, eller videre forklaring af Ham at paastaae, om det da kand være lovligt sagde Lund at Hand kand være Vidne paa sin Broders siide indlod Hand til Rætten, med protest mod alt lovstridigt, og for Citanterne fornærmeligt. – Side 155 icke lovligen undtages fra at frembære sit Vidnes byrd til Sagens oplysning udi alle deele. Og da Hand nu tillige af Contra Citanten lovlig er bleven indstævnet, saa paastod Andersen Hans forklaring indhentet paa de til de øvrige Vidner fremsadte 3de Qvestioner. – Side 156
Ikke at kunde modtage forklaring af den fremstillede Jacob Gudmundssøn, som en Broder af Contra Citanten Ole Gudmundssøn; Thi Loven Selv i 1te Bogs 13de Capituls 17de Articul kalder Ham et willigt Vidne, som ej ansees skulle, saa meget mindre, som Citanternes Fuldmægtig derimod protesterer, og Contra Citanten haver mange andre Vidner til førelse paa sin siide. – Side 157 til Citanten Qvarteermæster Nashougs Hustroe og Contra Citanten, under den aflagde Eeds Krafft vandt og svarede paa Sr Andersens 3de Spørsmaale til Contra Citantens 1te og Citanternes i dag atter afhørdte 2det Vidne saaledes: at Hand som er 20 Aar, og har været paa Tomter siden Hand var et halv aar gammel, veed, at foruden den hugst Hand forhen har omproved, har Tomters opsidder for 3 a 4 Aar siden i SamEjen hugget Tall-bahr, saa og saa længe Hand kand mindes, og fornødenheden det har udfordret, hugget Stør sammestæds. Hvad Havningen angaar, da er saadant i Hans Tiid ej skeed der med Fæe Creaturene, saasom de Side 158 formedelst de Udlagde en Eng for Fæe fod, ej har trænget dertil, men Souver og Giedder har Vidnet der selv vogted Høst og waar, saa og om Sommeren Souver og Killlinger, naar Giedderne har været i Sætteren. Til 2det Spørsmaal: Tomters opsiddere alleene. Til 3die Spørsmaal: Nashoug og Schraastad har paa den wæstre siide af Samejen indlagt endeel til Havn, men paa den østre deel er widnet ej bekiendt. – Side 159 første Tiid af Hand kom did Iblandt, og saa ofte det har været fornøden har ladet hugge Støer og Talbar; Vidnet har og Selv til egen nytte, effter Ole Tomters og Moders tilladelse; hafft en Svee i SamEjen for 9 a 10 Aar siden, saa og effter et par Aars forløb paa samme maade hafft en dito. Vidnet har seed Tomters Creaturer bleven locket til Samejen, men om de har havned derudi, veed Vidnet icke, dog har Hand Seed Souver og Killinger har Havned der. Til 2det Spørsmaal: Siden Vidnet kom did har Tomter alleene holdet Skiigaarden. Til 3die Spørsmaal: Hand veed at i den østre deel af Samejen er indlagt til Havnstøcker af Ole og Niels Myhr, alle 3 opsidderne paa Blystad og Ole Kiøs, og i den wæstre deel af Schraastad og Nashoug. – Side 160 Nu indfandt sig for Rætten Citanternes 6te Vidne Ole Olssøn Nashougejer, som blev forelæst Hans forhen giorde Forklaringer. – Side 161 Andersen dereffter sagde: at som Vidnet Friderich Schattumsejer udebliver, saa maatte Hand for Contra Citanten forlange Faldsmaals forelæg for Ham til møde en anden belejlig tiid, som Sagen kand vorde udsadt til, Til hvilcken Tiid Contra Citanten og forbeholder sig at fremstille til Vidnesbyrds aflæg hvad fleere Vidner Hand kand faae udspurgt, der haver tient Hans Fader udi Hans brugs Tiid paa Tomter. Og som der ickun vil blive Rætten, Parter og Vidner til byrde, at udviisning skeer af de nu førdte Vidner, samt begrandskning, da saadant atter en anden tiid, dog efter de siden fremkommende Vidners udsiigende, maaskee udviisning og begrandskning, der og vel muelig fordi Dagen nu næsten Side 162 er forløben Ikke for Rættens Betiente, der Comparenten vitterlig har en anden Berammed Forrætning i Morgen, Saa er Contra Citantens forlangende, at samtlig afhørdte Vidner vorder af Rætten tilholdet og paalagt til den igien berammede Sagens Tægte Tiid, at indfinde sig til udviisnings Giørelse og det videre fornødne, vedblev og tillige forhen anførdte Reservation af fornøden examination ved Begrandskningen. – Citanterne tog fornødne Reservation mod de af Contra Citanten førdte saakaldede Vidner af Tienere, Giærningsmænd, og fleere saadanne vedhængende omstændigheder, og agtede til sin Tiid over alle Ting at lade falde lovgrundet beskrivelse, og for nærværende Tiid protesterede i Side 163 Krafftigste maader Imod videre udsættelse, og paastod Dom, holdende det for en ubillighed, at Contra Citanten opholder Sagen den eene Tiid efter den anden dem til stoer besvær og bekostning. – Side 164 havde behaget og følget hvad Loven byder. For Ræsten Vedblev Citanterne at protestere imod Sagens videre udsættelse. –
Den af Contra Citanten begiærdte anstand kunde Rætten icke nægte, men bevilgede samme til Mandagen den 8de Augustii næstkommende, da Sagen igien bliver foretaged her paa Gaarden Nashoug; Til hvilcken Tiid det indstævnte og nu udeblevne Vidne Friderich Pederssøn Schattumsejer forelægges under Faldsmaals Straf at møde til Vidnesbyrds aflæg i Sagen effter Loven, hvilcket Side 165 Contra Citanten Hannem paa Lovlig maade lader forkynde. Og bliver de baade i gaar og Dag afhørdte og ej fra faldne Vidner herved advaret og paalagt til berørte Tiid og Stæd sig at indfinde, til udviisnings Giørelse og videre. – Side 166 Citanterne lod ved Procurator Sr Gregers Lund i Rætte edske Sagen Contra Ole Gudmundssøn Tomter og paastod Dom i Sagen effter Stævnemaalet og forhen giordt pastand. Side 167 Rætten mødende Vidne Friderich Pederssøn Schattumsejer, uden videre varsel haver at møde, ligesom og Contra Citanten haver at fremkomme med alt hvis Hand nødig eragter til Sagens endskab og befordring paa sin siide, hvilcket Citanterne for Hannem paa lovlig maade lader forkynde. – Side 168
Citanterne lod ved Procurator Sr Gregers Lund i Rætte edske denne Sag og derudi fremlægge den sidstleeden 8te Augustii Passerede forelæggelse med Forkyndelses paaskrifft. – Forelæggelsen er af samme indhold som indførdt, og derfore forbiegaaes, men desen Forkyndelses paaskrifft lyder saaledes
Ole Gudmundssøn Tomter mødte og tilstod at den skeede forelæggelse eller udsættelse er Ham i lovlig Tiid forkyndet, Hvoreffter Hand fremlagde sine 2de i Sagen forfattede Jndlægge af 8de Augustii sidstleeden, og dags dato, tilligemed Side 169 den næstleeden 13de Maii Passerede Forelæggelse for Vidnet Friderich Pederssøn Schattumsejer, som Hand fremstillede til afhør. –
Ved en Raaddeelegangs Forrætning udi Fieldet imellem den Nordre deel af Hedemarchen, samt endeel Sogner udi Gulbrandsdahlen, er min til denne Sags beopagtning paa min siide antagne Fuldmægtig for nærværende Tiid forhindret fra møde her. Thi maa jeg som udi Rættergangsmaade ukyndig, insinuere dette Side 170 Skrifft, hvorved, naar Citanterne har indedsked Sagen, jeg tillige lader følge Rættens seeneste Forelæggelse for Vidnet Friderich Schattumsejer udi lovllig forkyndt tilstand, og naar Hand er vorden afhørdt ligesom de forhen førdte Vidner, og har aflagt sit Sandheds viidende betræffende følgende Sagens omstændigheder Nemlig 1t hvad Hannem viidende er om Gaarden Tomters beboeres bruug af hugst og Havn fra gammel Tiid udi den omtvistede Sameje. – 2det Angaaende Giærderne imellem Tomters Enge og Jorder samt Samejen, hvorledes de samme fra gamle Tiider er blevne holdne, hvad enten samme er Side 171 skeed af Tomters besiddere alleene, eller om SamEjersmændene Citanterne eller deres Formænd har medværet samme Giærder at vedligeholde. – Og for det 3die Hvad Hand er viidende om Citanternes Nashougs, Schraastads og de fleere Gaarders besiddere deres indlægninger udi SamEjen den omtvistende. – Saa er min ydmygste begiær, at de Vidner som jeg nærværende Tiid har tilstæde effter godvillig formaaende, de jeg agter udi Protocollen at Navngive, maatte ligeledes belangende de indbemeldte 3de Sagens omstændigheder, vorde examinerede, og naar det er skeed, da forlanger jeg de af Samtlig Vidnerne effter min Jndstævning Side 172 Og effter den examination som fra mn siide er skeed, omprovede Stæder udviist og af Rætten begrændsked og beskreven, under hvilcken Begrandskning og beskrivelse jeg og beedre til den fornødne oplysning, opmaalt saavel Tomter Tajeds Størrelse af længde og brædde, som og de omprovede Schraastads samt de fleere Citanteres indlægninger i Samejen atl Accurate som vedbør, og naar saadant Lovforsvarligen er forrætted, at da mine førdte Vidner maatte Eedfæstes. Da jeg dereffter, næst at forbeholde mig fornøden Demonstation Betræffende de Side 173 adskillige misligheder der følger det af Citanterne fremlagde Situations Chart, og det i alle fornøden agtende Tiider og tilfælde, mundtlig vil melde udi Rætten, om jeg udi denne Sag finder nødig nogen længere Tiid paa Grund af Lovens 1te Bogs 13de Capituls 15de Articul til Vidnesbyrds Søgning om dens sande oplysning, eller icke, at forlange; eller og jeg alleene for at faae Sagen lovformelig under Dom deduceret, kand fornødige nogen føje Andstand derudi at forlange. Jeg venter mig til min Rættes nydelse som indbemeldt Lovligen plejed og med Ærbødighed forbliver Rættens Betientes ydmygste Tiener d: 8de Aug: 1757. – Ole Tomter. – Side 174
Det er Mssr Sorenskriver saavelsom Laug Rætted bekiendt, at jeg næstafvigte 8de Aug:, da Rætten i denne Sag var sadt paa Nashoug, kom til Stædet det samme Rættens Eragtning blev aflæst, og at jeg før om dagen, effterat jeg samme dags Morgen havde faaed viide, det min antagne Procurator i Sagen var tilbagekommen fra Field-marcken, var behæffted med at see ham hænted derhen, saa at min udeblivelse paa den Tiid og om en føje Stund havde været Traineret, icke kundet Side 175 Aarsage nogen udsættelse; Mens da jeg nu er i lige Situation, som til den forige Tiid, fordi min Procurator ej kand møde, Saa har jeg herved hæffted mit til forige Session forfattede Jndlæg, hvortil jeg mig aldeeles Refererer, og haaber hvis derudi forlanged er i alle maader Lov og Rætmæssig behandled, samt mig i fornøden eragtende tilfælde af Rætten bevilget den Tiid Lovens alligerede Articul hiemler, forblivende i ærbødighed
Anno 1757 den 18de Julii er denne Lavdag lovlig læst og forkyndt for Vidnet Side 176 Friderich Pederssøn Schattums Ejer for Hans Boepæl i eget paahøer
Jens Larssøn Findboruud og Erich Erichssøn Sudterud mødte og sagde: det de veed ej at siige af noget Deele og nogen Contracts oprættelse derom i Nashoug Sam Ejen Kaldet, eller at noget saadant er skeed med Stifft Amtmanden og Biskoppen, som det beneficerede Godses forsvar, deres tilladelse, Anordning og Approbation; De har ej heller indgaaed eller indladt sig udi nogen Process med de øvrige Samejere mod Ole Tomter; At Jens Findborud har underskreved Stævningen med dem, er alleene skeed effter deres begiær, men ej paa den Side 177 maade at giøre noget udlæg med dem til Processen; I det øvrige Reserverer de sig og deres paaboende Gaarder, som Wangs Præstebords Gods sin Andeel efter Gaardenes Skyld udi Samejen, saaledes som den har været af gammel Tiid, naar noget lovlig Skiffte og deele skulle skee; Hvilcken deres paastand de havde Skrevet paa et Støcke Papir, og begiærede samme Protocollen tilførdt. - Lund paastod at bemeldte Papir maatte blive i Rætten og ej blive disse 2de tilbageleveret, hvorhos Hand tog alle fornødne Reservationer; Thi forblev og berørte Papir, effter Sr Lunds paastand udi Rætten. – Side 178 forbeholdt sig at fremstille 2de godvillig mødende Vidner. – Derpaa Contra Citantens 7de Vidne Friderich Pederssøn Schattums Ejer over 80 Aar gammel vandt og svarede paa Contra Citantens 3de Spørsmaale under aflagde Eeds Krafft (da Hand som 10de Vidne effter Citanternes Stævnemaal havde aflagt sin forklaring, som blev Ham forelæst, og Hand tilstod at være Rigtig) saaledes: Til 1te Spørsmaal: derom veed Hand intet, men henholdt sig til sin forhen giorde forklaring. Til 2det Spørsmaal: Tomters Opsiddere alleene holdte omspurgte Giærde. Til 3de Spørsmaal: Derom veed Hand intet. – Side 179 Huusmand under Øvre Schraastad, og Kierstie Gulbrandsdaatter Hustroe til Ole Erichssøn Nedre Schraastad Ejer, med begiæring at deres Svar maa indhentes paa de 3de Spørsmaale udi Hans Indlæg af 8de Augustii sidstleeden. –
Derpaa blev Eedens forklaring af Lov Bogen for disse 2de Vidner oplæst. – Hvoreffter Contra Citantens 7de Vidne fornævnte Ole Jenssøn 51 Aar Svarede til bemeldte 1te Spørsmaal: derom veed Hand intet. Til 2det Spørsmaal, ligesom næstforige Vidne. Til 3die Spørsmaal: Nashoug og Schraastad har indlagt af hver sin deel af SamEjen, som de fick, da SamEjen blev deelet; Hand veed og de Side 180 andre Citanterne har hver indlagt noget derudi, men derom veed Hand ingen underrætning at Give; og siiger Vidnet at Nashoug og Schraastads Opsiddere har indheigned bemeldte deres deele, fordi der er mange som har Sætterdrifft igiennem SamEjen, og deres Creature Havner og beskadiger samme. Side 181 skeede før eller effter Samejens deeling erindrer Hun icke, dog meener Hun det skeede før; ligesaa veed Hun, at Citanten Erich Schraastad har indheigned et Støcke i Samejen, effter at deelingen derudi var skeed. – Side 182 forelæst deres forhen giordte Depositioner og skeede udviisning, paa hvis Rigtighed de med oprackte Fingre efter Loven aflagde deres Corporlige Eed. – Lund tilspurgte Vidnet Gudmund Hoxset om Hand har hørdt nogen misfornøjelse af Tomters Opsiddere, fordi de har maatted holde Skiigaarden alleene imellem Tomters Ejendeeler og SamEjen, efterdi de i Samejen icke havde nogen Lod eller deel? Vidnet svarede Ja! Baade af Ole Tomters Bæste Moder og Fader. Ole Tomter henholdt sig til det indgivne Indlæg, og var Anstand udi Sagen begiærende paa nogen føje Tiid. - Side 183 tilligemed de dem følgende Omstændigheder, Kand deraf icke Lovgemæs uddrages noget til Skaar for Citanterne eller Ole Tomters fordeel, da det er og maa blive en Reen Sandhed, at den omtvistede Sameje er og maa blive Ham uvedkommende, fremlagde derhos en gammel Passeret Commissions Forrætning, bestaaende af 26 pagina, den Hand begiærede ord for ord i Acten indførdt; Og ligesom Hand for øvrigt Refererede sig til Citanternes Stævnemaale og skeede paastand, og dereffter paastod Dom, protesterede Hand i Krafftigste maader imod videre udsættelse paa Grund af Loven og den seeneste Session faldne Eragtning. – Side 184 Side 185 Kiende og dømme; Hvilcken Hans Strængheds Skrifftlig Befahling Verbaliter Lyder saaledes: Side 186 Ombedet, og paa Hans Kongelig Majts veigne anbefaled Velviise Hr Laugmand udi Oplandene Jens Bang, at være paa Juel Nashougs siide, og Hans Kongelig Majts Foged Niels Bentssøn, paa Peder og Erich Schraastads veigne, for at møde med det forderligste paa Aastæden og der at foretage sig samme Tvistighed, og Kiende og Dømme Parterne imellem, som de billigt og forsvarligt skal eragte, og som Salige Velviise Hr Laugmand Otte Mogenssøn skall have fælled en Dom udi samme Sag, da Befales Velbemeldte Salig Otte Mogenssøns Effterleeverske, at lade til samme Tiid og Stæd møde Hendes Laugværge med samme Dom til videre Side 187 oplysning og efferrætning. Hvoreffter Parterne og de interesserte Ville samtlig viide sig at rætte, og hermed være Gud befahled, af Issum den 17de Aug: 1662. –
Samme Vores Gunstige Øvrigheds alvorlig Commission og Befahling underdanigst at effterkomme haver Vii Os til Aastæderne den 20de Octobr udi løbende Aar 1662 begived; Hvorda efter foregaaende lovlig Varsel, lod sig for os udi Rætte finde (udi Fogdens over Hammers gaard og gods Ærlig og Velforstandig Mand Carsten Henningssøns og fleere Dannemænds nærværelse) de herom stridende Parter, Nemlig Juel Nashoug og Simen Blystad paa den eene og Peder og Erich Side 188 Schraastad paa den anden siide; desligeste effter forindførdte Strænge Hr Statholders høj anseelige Befahling, haver paa forige Hr Laugmand Salig Otte Mogenssøn Hans Effterleeverskes, Børns og Arvingers Laugwærges veigne Velagte Morten Pederssøn til Jtsige Tiid og Stæd med Fuldmagt Compareret den Salig Mands Forrætning og Dom herudinden at tilsvare. Er saa iblandt andre vitløftigheder, Parternes paa begge sider havende Breve og Documenter os Anviist og indleveret for det første en Herredags Dom til Christianiæ Herre dage den 30te Augustii Anno 1661 af de Højædle Kongelig Deputerede Højviise Raad og Commissariis udstæd angaaende denne tvistige Action frameldte Parter Side 189 imellem Passeret, og lyder samme af Højeste Rætt afsagde Dom formaliter som efftermeldes: Side 190 Befahlingsmand over Møens land, Niels Trolle til Trolleholm, Ridder Kongel: Majts Raad, Stadtholder udi Norge, og Befahlingsmand over Aggershuus Læhn. Ove Bielche til Østeraad, Kongel: Majts Raad, Norges Riges Canceller og Befahlingsmand over Bergenhuus, Hans Svane Kongel: Majts Raad Assessor udi Collegio Status, President udi Consistorio og Ercke Biskop, og Pieter Bøllche Kongel: Majts Cammer Raad og Assessor udi Collegio Status. Giøre alle vitterligt at Anno Christi 1661 den 30te Augustii paa Aggershuus Slott kom for os udi Rætte Peder og Erich Schraastad som ind lagde en Riigens Stævning, som effter Tittullen var saaledes lydende: - Side 192 medhavende Domsmænds Dom, udstæd paa fornævnte Aastæd den 2den og 3die Augustii Anno 1658, hvorudinden fornævnte Peder og Erich Schraastad skal være tilfunden af Kongens Grund at udlægge en Rydning sammestæds, som de langsommelig Tiid hidindtil Roeligen skal have brugt og indheigned over 30 Aar, som effter Loven formeenes at være roelig hævd, ej anseende de dertil at være Lejlændinger og fremmede, forbiegaaen Kongens ombudsmand, som højeste herudi er interesseret, og burde til Sagen at svare og handthæve, og det effter nogle Prov og Vidnesbyrds Anleedning, som forskrevne Aastæd til samme ejer, imellem deres paaboende Gaard, og fleere deres Granders og Naboers Gaarder Side 193 bevidne og Prove skal, uanseed at forbemeldte Prov af fornævnte Citanter Ikke alleeneste er blevne beskyldte, mens end og overbeviist og forklaret endeel Partisk og endeel i andre maader utilbørlig imod Loven at være passeret, som endog adskillig og icke eenstydende bekiendelse tilstaar, ittem icke lovlig førdt endeel af dennem, deres Prov udeluckt, nogle gaaende paa samme Aastæds Bruug, som til samEjer Kiendt ere, hvilcket lejlændingerne Selv i lige maader ogsaa giøre, som sig ingen deel eller Lod derudj har eller vil tilkiende, endog Dommen dennem det tilholder, effterdi de ingen Rætt eller føje dertil have, hvilcket yderligere i Dommen er at fornemme, og altsammen findes stridig imod Norges Lov, O:B:, at læse, som udtrøckeligen siiger, at de skulle icke, alleeneste være Side 194 ærlig og uberygted Dannemænd, mens skulle Selv afviide hvem den Jord de provede om, og der Tales paa, med rætte tilhører, og overalt skal forskrevne paaskadende Dom være imod Citanternes Lovlig udviis, Velforseiglede Pergaments Breve, udi Salig Høj-Lovlige Konning Eriches tiid for nogle Hundrede Aar forleeden udgiven, hvorudi udtrøkligen indholdes, Nock siiges at fornævnte østre Schraastads Ejendeeles, med Enge hugst og Havn velder sig nord hen op ad Raabachen, hvor som helst fornævnte Aastæd befindes, hvilcke Breve ucasseret, ved sin fulde magt staar, som altsammen udi Dommen er at efftersee, og til fremdeeles Sagens oplysning skal findes udi beredskab, imod hvilcke Breve Side 195 ingen Prov med rætte burde tilstædes, helst effterdi at Odelsmænderne og Landdrotterne icke Selv særdeeles derom talt eller Procederet, mens alleeneste Lejlændingerne, som Godset og ejendommene icke tilhører, foruden den roelige hævd, som Citanterne paa samme Ejendom og aavircke nydet og hafft haver Langt over den Tiid, som Norges Lov udviiser; hvilcket icke heller i det Ringeste skal være eragted eller anseed, hvorfore de formeener, at samme Eders Dom ingen fynd eller Krafft bør at have, dennem paa deres Gaards tilliggende ejendom og bruug i paatalende maader at hindre eller fraskille, mens med rætte bør død og magtesløs kiendes, og derfore at stande tilrætte, samt og dennem all deres paa Side 196 udover erliidende Skade, Kost og Tæring, som billigt bør tilfindes at oprætte, hvilcken lejlighed de ydermeere ved sig selver eller deres Fuldmægtige for Rætten agter tilkiende Give; Thi vil jeg derfore paa Højst bemeldte Kongelig Majts min allernaadigste Herres veigne Eder hermed alvorligen have anbefahled, at J rætter Eders lejlighed effter at møde Citanterne til førstkommende Herredage, her udi Norge holdendes vorder, for alles wores allernaadigste Herre Kongelig Majt og Riigens Høj Viise Raad udi Rætte, havendes med Eder til samme Tiid og Stæd alt hvis J agter Eders Sag med at forsvare, udi Rætte lægge, og da en Rætfærdig Dom være undergiven, Sammeledes biue og anbefahles Eder Hederlige og Vellærde Mand Hr Laurids Pedersen, den Gaard Kiøses forige besiddere Juel Nielssøn, som Laurids og Michel Schraastad, Erich og Tollef Meyers Arfvinger, Simen og Daniel Blystad, deres Arvinger der sammestæds vorder parter i denne Side 197 Sag, samt alle interesserende vederparter som denne Citation lovlig bliver forkyndt, deres Vederparter som Dommen forhvervet haver, og endnu i samme Sag fremturer, og sig fra Sagen icke Sandere, at møde med Dommen in Original, ittem anbefahles ærlig og agtbahre Gelius Marselius, som samme Gods paa Hans Kongelig Majts veigne udi Haand og følge nu haver at møde og Comparere Ejendommen at forsvare, ladendes det ingenlunde under hver Eders Faldsmaal. Actum Aggershuus den 19de Septembr Anno 1660. – Dernæst den paastævnte Laugmands Dom, dets afsigt saaledes formeldende: - Da denne Sags Leilighed ved tiltahle og Giensvar flitteligen overvejed og betragted, og efftersom Peder og Erich Schraastad ved Riigens Stævning for mig Side 198 haver indkaldet Sorenskriveren Niels Muus og 12 Mænd af Laugretted udi Wangs Præstegield Oluf væstre Haarstad, Jacob Hoxnæs etc: Consortis, for en deres udstædde og afsagde Dom, endeligen slutted paa Nashoug der ibidm den 3de Aug: 1658 imellem dennem paa den eene og Hr Laurids Pedersøn, Juel Nashoug, Lavridts Skraastad, Amun Myre, Tollef ibidm, Simen Blystad og Daniel sammestæds paa den anden siide, hvorudinden de skal have dømt og paasagt paastævnte og omtvistende Ejendom, icke at være Schraastad alleene under liggende, mens følges de Citerende deres Sameje, og fordi endeligen beslutted, det igien at udlægges til fælleds brugelighed, og bemeldte peder og Erich at indstaae for Skadegield, Landnam, samt anvendte bekostning, det de formeener Side 199 at være uRætt, som samme deres Stævning vitløfftigere indeholder etc:, udinden hvilcken Tvist gives rætteligen at forstaae og fornemme, at endog Peder og Erich Schraastad formeener ufeilbar, at beviisliggiøre, med det gamle Pergements Brev, som de haver ladet fremlægge, at østre Schraastads udrast med Enge hugst og Hauger veldet sig nør hen opad Raabackene (hvorhelst den omtvistende Slott Svee er indheigned) som er Søndenfor Jarene, og ræcker fra øster og atter til væster, med alle sine Lunder og Eigner, da end og paastaar, at formedelst den paastævnte Rødning, Gaarden Schraastad at være forhøjed til en fiærding Tunges Landskyld, med videre, hvorimod er at agte at de Citerende Parter ved tvende Side 200 Laugværdige samhørende(!) Prov, Nemlig Karen Christophersdaatter Mæhlum, og Kierstie tilholdende paa Riug, lovligen haver beviist, og endnu nogenledes beviiser med fleere Prov, saasom Birgitte Pallerud, Karen Kattomten, Sigri Karset, Ingeri Melbye, Birgitte Hønningstad, at paatalende Rødning befindes anrætted og Jndheigned udi fælleds Samejer Skoug og Marck, det Peder Schraastad ej heller med rætte kand benægte. – 2: Foresiiger forskrevne omtalte gamle Pergements Brev icke heller hiemler og saa østre Schraastad noget sammestæds ved særdeeles indheignelse at nyttiggiøre, mens alleene at atternævnte østre Schraastad, med Enge og all dets udrast, hugst og Havn stræcker sig hen op til Raae backen, hvorom forhen videre er omrørt. – Side 201 3 att østre Schraastad formedelst samme Rødning Een Fiærding skyld skal være tillagt, som af en Besigtelse dateret Schraastad den 25de Novembr 1747 skal være at fornemme, udaf hvilcken Besigtelse rætteligen ej forstaaes kand, at Gaarden Østre Schraastad derfore alleene skal være forhøjed; Thi den derom ej noget særlig Specificerer, tilmed haver omtalte Besigtelses udstædere ej samme dag og tiid været paa Aastæden, nemlig omtvistende Rødning, effter Sorenskriverens Niels Muuses egen tilstand for Rætten, som de rætteligen, formedelst den enten den Gaarden kunde forhøje eller afsætte paa Landskyld efter Loven. – 4 De beskyldninger Citanterne forebringer, hvorved de Vederparternes Prov meener at faae Svecked, kand icke eragtes saa nøjagtig effter Loven foresiigelse Side 202 Absondres eller fraviises bør, helst efterdi icke befindes samme Prov at være beslægted eller besvogret til nogen som sig samme Ejendom for Odel agter at tilvinde, mens alleene Lejlændingerne imellem. – 5: Citanternes paastaaende meening Recessen Slig Rødnings wærck skulle bevilge, saa naar Bogstavernes Lydelse angaaende Rødnings værck ræt udtales, forstaaes icke derved saadan Rødning at magt Give; Thi først er saadan Rødning af tilsynsmænd ej paalagt. 2. icke fuldbyrdet saa meget inden den Tiid Recessen paabyder. 3de Rødet i Samejermarck. 4: Ej Røddet formedelst de medejendes Nachlæssighed, efftersom de derom icke er bleven advaret, langt mindre noget Side 203 paalagt tillige Arbejde. 5te Ej Røddet paa fortag, mens meere end en fiærding vejs fra deres paaboende Gaard. 6: Samme Rødning at have hafft udi bruug effter egen bekiendelse udi 38 aar, og dog icke Ringeste Engeland i værckstilled sammestæds, mens Stubbene endnu er bestaaende, med meere uagtsomhed foregiives kunde. Af forskrevne tilfældige Aarsager, haver ieg icke vidst effter Loven og Rættens maade den indstævnte Dom at underkiende, saavidt nu paastævnt er og denne Process angaaer, det jo den paatvistende Rødning nu som af Arilds tiid til Samejer at bør være og forblive, dog saaledes, at enhver derudi med rætte Lodsejere til deres Gaarder at nyde, af samme Rødning saavidt Side 204 deres paaboende Gaarders Landskylds stoerhed kand paaløbe, Peder og Erich Schraastads Lod til deres bruugende Gaard ubetagen, som af Dommere og Dannemænd dennem imellem er at ligne; Angaaende denne Processes bekostning i Sig selver, samt paafordrende Skade gield og Landnam, da effterdi Peder Schraastad sin Sag icke annerledes haver forstaaen, Hand jo effter fremlagde gamle Pergementes Brev samme Rødning derudi Samejerne op under Raae backerne at skulle være berættiged som hans Formænd Lejlændinger, dog for Hannem icke beviises at have fulgt eller sig nøttiggiordt, ansees Hand dog sin medejer nu til brugelig Engeland ved sin bekostning haver i værckstilled, som dog udi saa rum Tiid førend nu af dennem haver været upaatalt, og af Hannem icke Side 205 uden dom været at afstaae, hvorfore de nu paa Processens bekostning, ittem omtalte Skadegield og Landnam og ingen(!!) bekommede Gavn og nøtte, saaledes tilbørligen kand være at slætte, saa sidstgedagte Peder og Erich Schraastad for denne Søgning bør være entleediged. Dets til Vidnesbyrd under mit Signete og egen Haands Skrifft. Actum Anno die & Loco ut Supra. –
Paa indstævnte og nu afgangne Laugmands Arvingers veigne mødte Fuldmægtigen Morten Pederssøn, som fremviiste Hans Skrifftlige Protest, og er den af følgende Jndhold: Side 206 Mogenssøn anlangende en Hans afsagde Dom paa Aastæden Raabachen den 14de Junii 1659 imellem dennem paa den eene og Sogne Præsten Hr Lauritz Pedersøn, den tiid den gaard Kiøses besiddere, samt Juel Nashoug, Laurids Schraastad, Amund Myhr, Tollef ibid, Simen Blystad og Daniel Blystad paa den anden siide, anlangende en Rødning bemeldte Peder Schraastad ulovligen udi Samejer Skoug og March skal have anrætted og indheigned, hvorom Dommens afsigt Videre forklarer, over hvilcken Hand foregiver adskillige beskyldninger, da er derimod paa det allerunderdanigste og korteste dertil at svare. 1te foregiver at dennem skal være frakiendt den ejendom, som haver ligget under deres paaboende Gaard Schraastad 30 Aar, som de meener at være lovlig hævd; Hvortil Side 207 Svares: det som lovlig beviises at være fratagen andres ejendom; ja indheigned i Samejer Skoug og Marck, kand eller bør icke kaldes nogen Lovlig hævd, eftersom Peder Schraastads formænd aldrig haver hafft nogen Aavirckning paa den Stæd, som ligger over een Fiærding Vej fra Hans paaboende Gaard, og overgaar tvende Gaarders ejendom førend Hand did kommer, Nemlig Tomter og Hoxset, til med er der ickun 28 Aar siden hand først anfanged med samme ulovlige bruug effter derom Eedtagne Prov og Vidnesbyrd i Dommen indførdt. – 2 : Siiges at skal være forbiegaaed og ej Stævnt Hans Kongelig Majts Ombudsmand til Sagen at svare og Handthæve; Dette haver Peder og Erich Schraastad, deres egen forseelse at tilskrive; Thi de selv haver Stævnt i Sagen, dog dette opfindes usandfærdigt Side 208 efftersom Hammergaard og Godses Forpagtere Salig Thomes Evenssøn(!), saasom en Rætt Ombudsmand var nærværendes; og Sagen paa Samtlig deres veigne handthævede og forsvarede paa Hans Principal Sr Selio Marselius veigne, som alle Parternes Gaarder nu følger. – 3: Forregiver at Provene skal være beskyldt af Citanterne hvorpaa Dommen er funderet, hvilcket nock er vidst, mens efftersom samme deres beskyldning icke kunde ansees saa krafftige, at Provene derved kunde dempes, er de effterfuldt, hvorom Dannemænds Afsigt videre forklarer, at de nogen Partiskhed skal være overbeviist er usandfærdigt. – 4de At endeel af Vederparterne icke skal kiende sig nogen Lod i Rødningen, som dennem dog er tildømt, herudinden siiger Citanterne sin villie og Sparer sin Side 209 Sandhed; Thi samtlige forbemeldte Vederparter haver Stævnt Citanterne Peder og Erich Schraastad, forbemeldte Sorenskriver og 12 Mænd samme omtvistende indlagde Sveer at igien vinde, hvilcket de og haver bekommet, tilmed haver de og ladet sig hver sin Lod og Andeel derudi tilskiffte og effter derom en særlig Beskrivelses tilhold af Sorenskriveren og 6 Mænd udstæd, og dersom nogen af dennem nu det vil fragaae effter Citanternes overtale og saaledes samtøckte ejendomme fra Kongel: Majts Gaarder, som derunder haver ligget af Arilds Tiid, vil jeg underdanigst formoede ej med rætte samtøckes. 5te At den Gaard Nashoug altiid og af Arilds tiid haver hafft sin ejendom der paa stæden, beviises Rigtigen med en gammel 6 Mænds dom dateret Nashoug den 29d May Anno 1582. – Side 210 Effter forskrevne Motiver og forsætte puncter, saa og Dommerens egen forklaring, vil jeg, saasom den Salige Mands fattige effterladte Tienere, Allerunderdanigst formode Citanterne ej nogen uræt at være skeed, mens Dommen rættelig at være funderet effter min Ringe forstand effter L:L:B: 20 Capit:, saa og effter Eed tagne Prov og widnesbyrd; hvorfore jeg underdanigst beeder samme dom icke alleene ved sin fulde magt maa blive bestaaende, medens end og saa Citanterne som altiid haver været Trættekiær for saadan deres ulovlige paaførdte Stævnemaal Kost og Tæring at erstatte, den Almægtige Gud bevare Eders Kongel: Majt, samt de Højviise Kongel: Raad fra all ulycke Evindeligen Side 211 Eders Kongel: Majt samt det Højviise Kongel: Raad Allerunderdanigste og Pligtige Tienere Morten Pederssøn Side 212 andbragt, den herudinden seeneste ergangne og paastævnte Laugmandsdom in Originali af forige Laugmand Salig Otte Mogenssøn under sin rætte behørige testification, de Nashougs og Schraastads besiddere imellem udstæd, hvoraf fornemmes at denne tvistigheds lejlighed haver for Velbenævnte Salig Laugmand, samt 12 Laug Rættes mænd været udi rætte først den 14de Juny 1659 her paa Aastæden, som oppe i Aasen ved Raabachen er beliggende, siden effter Opsættelse den 25de næstfølgende Julii videre forhørdt, og af de udi denne Sag interesserende Parter ydermeere Agteret her ibid, og saa endeligen herom paa det Oplandske Laug Tinghuus den 22de Aug: Anno 1659 Slutted og afsagt, Hvilcken Doms final Slutning og medførende Afsigt er udi forindtagne Herredags henfindelse Verbaliter indførdt, der fore icke nødigt er anseed, (vitløftighed dermed Side 213 at forbiegaae) samme doms Indhold her at indtage. – Forgedagte Salig Otte Mogenssøns efterleeverske og Arfvingers fuldmægtige meerbemeldte Morten Pederssøn foregav sin Protestation herudinden, at den omrørte Hans afgangne Principalis afsagde og udstædde Dom, burde ved sin Æsche og formedelst Andres herom paa disse Stæder videre Forrætning utilbagedrevne forblive, efftersom den er for højeste Rætt af de Høj Viise Kongelig Raad icke vorden Casseret, mens Sagen til egentligere og yderligere Grandskning og paaskiøn henfunden for Commission paa Aastædene igien at antages, det og Juel Nashoug med de fleere paa Hans siide som Dommen forhverved havde Side 214 Eenstemmende paastod og formeente deres Anpart udi omtvistende SamEjermarch, saavelsom de Andre at burde nyde, og derom til meere beviislighed fremstillet et Sex Mænds Brev af Wangs Sogn her paa Hedemarchen udstæd den 29de Maii Anno 1582, hvilcket til indhold medfører saaledes: Side 215 Anpart og Oluf Tamper bruget sin egen part Bundegods dog beviiste Christopher Ruud samme Tiid for os, Fogden overværendes med Tvende Skiellige Prov ved Navn Laurids Stange og Peder Hanum, at fornævnte Olluf havde paalagt en hag Giærde, udi Hans Hiem Skoug og Fæedrifft, hvilcket fornævnte Olluf meente sig at have Odels Breve derfore, var da fornævnte wores Foged af Hannem begiærendes at Hand vilde lade sine Breve tilsiune, paa det at Kongelig Majt og Bonden icke paa nogen siide skal skee for kort, da frembar fornævnte Olluf nogle Kiøbe Breve lydende om Gaardens Lutter og Lunder, var end og Fogden icke Alleeneste engang eller toe gange, mens Fem eller Sex Gange begiærendes, at Side 216 see Hans udvejs Breve, Paa det seeneste frembar fornævnte Olluf et Brev som lyde fra Steen som ligger ved Hogstener og væster i som kaldes Rodestien, og der fra op til Steenen som ligger wæsten Kaal graven, og siden tilbage tl Steenen som de først begyndte, der hand frembar samme Brev, tilspurgte fornævnte Erich, om Hand havde fleere Breve hand Kunde sig med forsvare, paa det Hand een anden tiid icke skulle have sig at beklage, eller og mine Kongel: Majts Gaarder at forvirckes ud af Bondens, Soer Hand da om Gud Hand icke havde fleere Breve, end Hand samme Tiid havde frembaaret, var da fornævnte Vores Foged af os begiærendes at Vii effter Hans Breve og Christophers Prov og Klagemaal paa Kongelig Majts og sin Kiære Husbonds veigne give Hannem nogen beskeed at Side 217 Kongel: Majt icke skulle skee for kort paa sine ejendeeler og Bunden Ingen uRætt, kunde Vii da icke rættere effter Vores forstand forefinde efter Lejlighed som Vii Saae, og effter Christophers prov og Klagemaal og Ollufs Breve som Vii hørde og forfarde, end at fornævnte Haggardt skulle igien afskaffes, og fornævnte Skoug og Fæe drifft effter denne dag frelseligen følge Kongelig Majts Gaard Nashoug og Olluf fornævnte ingen Lod eller ejendeeler have derudi, med mindre Hand videre kunde det sig enten med Odels Breve eller bædre Prov tilvidne. Til ydermeere Vidne trycke Vii Vores Jndseigler her needenfore, som giordt var paa Nashoug den 29de Maii Anno 1582. – (LS) (LS) (LS) (LS) (LS) (LS) Side 218 gammelt Pergements Brev under Trende hængende Seigl Som udi høj lovlig i hukommelse Konning Erich femte Aars Regierings Tiid er udstæd, som medfører udi korteste hoved meening befatted, at Østre Schraastads Ejendeeler skulle stræcke sig nord hen opad Raabackene fra øster og i Væster Synden for Jarene, og haver samme Brev baade for denne Højeste Rætt saa og til Laug Ting og hiem Ting paa anordnede Stæder og Tiider, været udi Rætte, hvilcket af dets paa teignede opskriffter er at fornemme. – Side 219 beslutning findes udi Omrørte Laugmands Dom indførdt, og for sine Aarsager saa vidt underkiendt, som i den salig Laugmands Afsigt ommeldes, og ellers og saa for højeste Rætt paa Aggershuus den 30te Augustii 1661 været udi Rætte fremviist, som Norges Riiges Skriver Velfornemme Mand Laurids Pederssøn Brix med egen Haands Skrifft testerer; Side 220 Indhold, som og i Salig Laugmands Dom er indførdt, Side 221 Skiffte skeede paa samme anrættede Rødning fornævnte Gaarde imellem, effter derom ærlig, vis- og Velfornemme Mand Otte Mogenssøn Laugmand herudi Oplandene, Hans Velforseigled Doms udførlige tilhold, hvilcken Dom des endelig afsigt var nu tilstæde og lydelig oplæst; Samme Dom dateret oppe i Aasen her udi fornævnte Wang Sogn den 14de Junii 1659, og er formeldende, saavidt nu denne Stæd og Forrætning vedkommer, udi samme Afsigt som følger. - Side 222 at bør være og forblive, dog saaledes at enhver derudi med rætte Lodsejere til deres Gaarder at nyde, og samme Rødning saavidt deres paaboende Gaarders Landskylds Stoerhed kand paaløbe, Peder og Erich Schraastads Lod til deres brugende Gaarder ubetagen, som af Dommer og Dannemænd imellem er at ligne etc: Effter omtalte Stævnemaal var fornævnte Erich Schraastad tilstæde udi førsten som Vii der paa Aastæden ankom havde Jndsiigelse, at intet saadan ligning eller Skiffte paa deres Stæder arbejde og store bekostning kunde foretages dennem til afbræck med mindre Juel Nashoug med de fleere Consorter, Gaardene var Rætte Lodsejere, som Laugmandens Dom foresiiger og hver deres Gaarder Side 224 ogsaa tilforne vare Besigtede og opmaalte, thi det nogenledes skulle dennem vedkomme eller være derudi Lod tagne, til med var deres Fuldmægtige Christen Sande icke endnu fremkommen, ville fordi icke blive nærværende des midler Vi omtalte Vores over Dommers udfærdige Dom udi ord og Bogstaver kunde som tilbørligen effter komme, men entvegte(!), de Citerende Juel Nashoug og de fleere, som nu vare tilstæde, endelig paastod og formeente, at effterdi de samtligen til dets for Skriveren og Laugmanden er optagen for rætte Lods ejere, og icke for dennem anderledes beviist, da de endnu fremdeeles at være, og Peder Schraastad med sin Søn saaledes med løse paaskud skulle en tiid effter anden Side 225 deres Rætt dennem frasnelde(!) til yderligere skade end forhen vederfared, begiærte derfor endelig at Laugmandens afsigt maatte vorde fyldestgiordt uden videre besværing og bekostning, hvilcket wii os foretaged haver, og den gandske Rødning baade udi sin længde og bræde med Stang 7 Allen lang overslaget udi effterfølgende maade. – Først er opmaalt Nørdre Væg Giærdes Gaard ved Raabachen fra væster til øster hiørne befandtees 83 Stænger. 2. Opmaalt fra væster Hiørne den væstre Væg giærdes gaard imod der som Rødningen bliver noget Smalere til en Tør Gran befandtes 70 Stænger 3de Øster vægs giærdes gaard var 65 Stænger til hiørned ved dette Leed. 4de Atter fra den tørre Gran langs Giærdes Gaarden til Søndre hiørne af Rødningen er 60 Stænger. 5te Fra omtalte Side 226 leed langs Øster ved Giærdes gaard befandtes 60 Stænger 6 Tvergaden fra Østre til Søndre hiørne 9 Stænger. Gaardene som derudi berættiges enhver effter Landskylds stoerhed vare disse effterskrevne nemlig Nashoug Skylder aarligen 8 Huuder, Schraastad som Peder og Erich paaboer 1½ Huud bereigned udi denne ligning, saasom 3 Huuder, Schraastad som Laurids paaboer 5 Huuder, Blystad som Simen paaboer 3 Huuder, Blystad, som Laurids paaboer 4(?) Huuder, Kiøs, 4 Huuder. Myhr 5½ Huuder. Beløber sig til haabe 33 Huuder. Overværende samme Gods og Gaarders nu betroede Fuldmægtig ærlig agtbahre, og Vel discrete Mand Johan von Capeln, Velforordned Skriver over Wiigs Jernværch, og effter forberørte Side 227 overslaug beløber forskrevne lænngd paa samme Rødning 245 Stænger over alt paa begge sider, og Nørdre og Søndre Vægge Giærds Gaarde 92 Stænger af samme Rødning paaløber hver Huud udi Længden 8½ Stænger og udi hver Vej paa hver Huud 3½ Stænger. Er in alis paa Peder Schraastads anpart effter Hans gaards Landskylds Stoerhed som er 1½ pund bereigned udi 3 Huuder af Længden 22½ Stænger, og af hver Vægge 10½ Stænger, hvilket blev Hannem tilmaalt med samme Stænger over og icke under, som er samtyckt af de nærværende, saa at forblive fra Søndre wægs Giærdes gaard og Nørd ad udi første Lade, til Norderste Laffte paa baade ender af samme lade, hvoreffter Giærdes gaarden Peder Side 228 Schraastad og dennem imellem tvert over Rødningen skal oprættes. Og derefter at dette var endiged, ankom fornævnte Christen Sande, havde adskillige Jndsiigelser om dette som Vii nu effter overdommerens endelig Afskeed forrætted, som ueragted blev forbiegaaen. Til Vidnesbyrd saaledes Passeret Vidnes med undertrøckte Signeter. Actum ut Supra Niels Muus (LS) (LS) (LS) (LS) (LS) (LS) (LS). – Side 229 Herredag Højstanseenlige Henfindelse, omtvistende Rødnings Plads besigted, befunden da dets Lejlighed lige efter Salig Laugmand Otte Mogenssøn vel udgrandskede Doms slutnings indhold at være beskaffed, Nemlig 1te Samme Rødnings Plads af Sameje March, efftersom de Schraastads besiddere hvercken haver beviist eller kand beviise det dennem alleene at tilkomme, Een fiærding vejs fra Gaarden at være Røddet og Jndheigned, dog ej endnu effter saa lang paaberaabede bruug, som Høj lovlig Jhukommelses C: 4: Recess Byder vel udrøddet. 2: At de Schraastads besiddere foregiver deres Gaard den 25de September Anno 1647 formedelst samme Ringe Rødnings Plads skal være Side 230 forhøjed en Fiærding Tunge, er ubeviisligt; thi hvercken kand samme Plads eragtes god for en fiærding, ej heller haver Skriveren med Besigtelse mændene den tiid været paa Aastaæden, som Laugmandens Dom forklarer; Af dets Lejlighed haver Vii icke rættere herom kundet Skiønne, end Salig Laugmand Otte Mogenssøn jo effter Loven og Recessen, Parterne ved Rætmæssig Dom haver Adskildt, hvormed de billigens bør være fornøjed, og ingen af dennem videre hereffter at rødde og Jndheigne af fælleds marck sig foretage, med mindre det dennem først af ombudsmanden eller tilforordnede Rødningsmænd vorder saa lovligen udviist, og saa af dennem fuld dreven, som Loven og Recessen udførligen Side 231 byder, paa det icke hereffter som nu er skeed af en Ringe Ting stoer uEenighed og vitløftigt Trætte Lodsejerne skal imellem opvoxse. Hvad belange Kost og Tæring, da effterdi Salig Laugmand Otte Mogenssøn den udi sin Dom haver ophævet, have Vii og icke Annerledes kunde anseed, for de Motiver Sal: Laugmand udi sin Dom indfører Joe beroer saavit til samme doms dato forhen Passeret er, dog effterdi de Schraastads Besiddere haver siden den tiid Sagen igien for Højeste Rætt indstævnt, og dermed været Aarsag til den og denne unødvendige bekostning sine wederparter at paaføre, er det billigt de Vederparterne, naar de derfore til Hiem Ting søges og Rigtig forteignelse fremlægger, erstatte. Effter at dette saaledes paa Aastæden var Slutted er Side 232 Parterne med Ombudsmandens villie og tilladelse saaledes Om samme Rødnings Plads bleven foreenede at der skulle opsættes et Giærde i fra en Furu og lige tvert over en houg paa Giærdet, hvilcken Linje Stræcker sig effter Compasen fra Syd Sydost til Nord nordvæst, og skal Schraastads Besiddere beholde den wæstre siide og Nashoug paa den østre siide, og begge Parterne at holde den giærde ved liige, og ellers udi alt anden udmarck, hereffter som hidindtil at blive Lodsejere, hvorom de udi wores Nærværelse bleve ved haanderbaand Venlig og vel forligte, at de sig paa alle sider saa ville og skulle effterrætte og uryggeligen holde. Dets til Side 233 Vitterlighed under wores Signeter hos wores underskrevne hender Side 234 Anno 1737 Mandagen den 28de Novembr blev Rætten sadt paa Lænsmands Gaarden Hiellum i Wang Sogn til Doms afsiigelse udi denne Sag effter skeede optagelse fra sidtleeden 10de Octobr, og betient med effterskrevne 8te Laug Rættesmænd Nemlig Johannes Olssøn Rogstad, Ole Mogenssøn Wold, Christen Pederssøn Hegvinds Opsahl, Lars Nielssøn Lille Dørum, Niels Jenssøn Wold, Knud Erichssøn Krafterud, Lars Pederssøn Olsrud, og Jens Jenssøn Stoer Ingeberg. –
Den største Deel af Citanterne vare nærværende, saa mødte og Ole Gudmundssøn Tomter, i hvis overværelse, effter Eenstemmige meeninger udi denne Sag saaledes blev Kiendt og afsagt
Side 235 Om den Sam Eie Hiem mark Som kaldes Nashoug Samejen og af gammel tiid har været til og underliggende Citanternes Gaarder, hvilcket Ole Gudmundssøn Tomter ej heller har benægted, men tilstaaer, er imellem forige og Jtzige Ejere deraf, samt forige Sogne Præst til Wang Sogn af gangne Hr Raphael Juel som Land Herre og beneficiarius for Gaarden Findborud og Sudderud den 27de Septembr 1738 indgaaed og slutted forEening og Contract saaleedes, at Gaarden Nashoug, øvre og Nedre Schraastad, samt Hoxset, effter at Samejen var opmaalt og inddeelet i 2de Parter, Nemlig wæstre og østre Part, skulle tilhøre den wæstre, og Gaardene Myhr, østre og wæstre Blystad, Kiøs og Sudderud, den østre deel, men Gaarden Findborud fick sin andeel alleeene, og om nogen skulle indtrænge Side 236 sig i SamEjen enten paa østre eller wæstre deel med Hugst, Havn eller i Andre maader, saa derpaa fornødiges at føre Process og bekostning, skulle de samtlig dertil Contribuere; hvilcken Contract er publiceret paa næste Ting efter, nemlig den 4de Novembr 1738 uden modsiigelse. Udj denne Sameje tileigner sig Ole Gudmundsøn for sin Gaard Tomter brugs Rætt af Hugst og Havn, og at være Lodtagen derudj med Citanterne, I saadan henseende Hand og effter Citanternes 3die, 4de, 7de, 9de og 13de Vidnes forklaring ha fløtted Skiigaardene om sit Jorde og Have længere ud, og indlagt noget af Samejen til samme Jorde og Have for nogle Aar siden; Ligesom og 3de og 13de Vidne Siiger: at Citanten Lars Hoxset havde hugget en Sve paa det Stæd af bemeldte Have nyelig førend Jndlægningen Side 237 skeede; og effter 8de og 13de Vidnes forklaring har Ole Tomter hugget Tallbahr i den wæstre deel af Samejen, hvilcke Stæder de tilligemed de Stæder hvor de gamle Skiigaarde om Tomter Jordet og Haven havde staaed, haver udviist. Hvad Rætt Ole Gudmundssøn til dette Hans forøvede haver, derom er intet med de førdte Vidner fra Hans siide tilstrækkelig oplyst, eller det, at Hand og forige Opsiddere paa Gaarden Tomter effter Hans Vidners forklaring, har holdet Skiigaarden om deres Jorder, der støder imod Samejen, kand eller vil blive noget Beviis, at Hand er nogen Lodejer i Samejen; Heller icke Taler forbemeldte imellem Samejerne oprættede Contract noget derom; Thi om saa havde været, at Tomters opsiddere kunde eller brude tilkomme nogen Rætt dertil, maatte vel Contra Side 238 Citantens Fader, som leevede paa den tiid Contracten blev oprætted, i det mindste urgeret derpaa, eller paa nogen maade seed den forandret, siden Hand derfra var udelucket, som ej er beviist; Men at Ole Gudmundssøn har Rætt til den paastævnte Havning i Samejen derom har Hand førdt tilstræckelig Beviis; Thi hans første Vidne Gunnild Erichsdaatter, 2det Vidne Ambiør Tordsdaatter, og 3die Vidne Anne Larsdaatter, forklarer alle 3 Eenstemmig: at de for over 30 Aars tiid siden, dog paa diversse Tiider, tiente paa Tomter hos Ole Gudmundssøns Bæste Moder, da de vogtede Tomters Creature, som Havnede over endeel af den omtvistede Sameje, saa længe de vilde, Nord og østlig, indtil de kom til Tomters Have, da de gick der ind og Havnede; Hvoraf sees, at Tomters Opsiddere endog Side 239 for saa Lang tiid siden har hafft Havning udi Nashoug Samejen Hvorpaa for Gaarden Tomter er fanged hævd, effter Lovens 5te Bogs 5te Capituls 4de Artl: Side 240 Saaledes at være Passeret Testeres med Haand og hos trøckte Signeter. Actum Annis Diebus & Locis ut Supra.–
med fleere mod Jacob Tomter, d: 4 Aug: 1778. –
Side 241 Anno 1758 den 1 Juni Er denne Dom Louglig læst og for Kyndt paa gaarden Tomtter for Ole Tomtter i hans Eget paa hør det vidner Vi under Skrefne
Produceret i Laugtings-Retten d: 1 Septbr 1760. –
|