Randulf Hansen

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til: navigasjon, søk

-> Skipsbygging på Fevik: | Fevik jernskipsbyggeri | Randulf Hansen | Skipsliste Randulf Hansen, Fevik |

Randulf Hansen (født 26. august 1858 i Bergen, død 5. september 1942 på Fevik ved Grimstad) var skipskonstruktør.

Han gikk i lære hos skipsbyggerne Ananias Dekke og Jens Gran, og var tømmermann i Philadelphia og New Brunswick. Etter en kort tid som skipstegner hos Flages verft i Bergen gikk han til Raylton i Middlesbrough. I 1882 begynte han hos det nystartede Martens, Olsen & Co. og konstruerte «Skomvær» (1890) og DS «Vøringen» (1891). Så meldte han overgang til det nye Fevigs Jernskipsbyggeri, der han frem til 1909 forestod 72 farkoster i jern, deriblant «Ragna» (1892), DS «Dronningen» (1893) og DS «Sand» (1898). Selv ledet han verftet Randolph A/S 1916-23 som laget to skip.

Notater fra Randulf Hansens liv

Før Fevik

  • I 1889 anbefales "skibskonstruktør Randulf Hansen, Bergen" et reisestipend på kr. 500.- [1]

Fevik-perioden

  • 28. januar 1890 melder bestyrelsen at "Fevig Jernskibsbyggeri" dannes som AS - og Randulf Hansen tilsettes som driftsbestyrer. [2]
  • 16. juni 1892 melder randulf hansen at "Fevigs Jernskibsbyggeri" er oppløst, at verdiene er overtatt av Robert Scrafton, og at forretningen skal fortsette under navnet "Fevigs Jernskibsbyggeri (Robert Scrafton)". Hansen undertegner som "adm. Direktør". [3]

Skipsliste Randulf Hansen, Fevik.

Annet omkring Randulf Hansen

  • I 1905 er Randulf Hansen en av underskriverne i et stort opprop i Dagbladet 2/11/1905 foran avstemningen om Prins Carl som konge i Norge. Randulf Hansen anbefaler et klart NEI til kongedømme og ja til republikk.[4]
  • I 1906 deltar Hansen i et selskap som skal utnytte infanterikaptein Schilbreds og apoteker Hansens oppfinnelse for konservering av levnetsmidler. Det hele dreier seg om bruk av kullsyre som kjøles ned til under null grader. Hansen er nestformann i styret.[5] Firmaet registreres som AS Kulsyre Preserving Co med sete i Brevik. Aksjekapitalen er på kr 25.000.-.[6]
  • I februar 1908 kjøper Randulf Hansen skipsbyggmester Johan Jørgensens skipsverft på Fevik. Prisen avtales til kr 25.000.-[7]
  • 5. juni 1909 inviteres det til tegning av parter for etablering av "Den norske Amerikalinje". Randulf Hansen, "direktør, Fevig", er blant underskriverne.[8]
  • I 1910 er direktør Randulf Hansen en av søkerne til et professorat i skipsbygning ved den tekniske høyskolen i Trondheim.[9]
  • Ved Jubileumsutstillingen i 1914 er Randulf Hansen medlem av juryen for gruppe 25; "Fartøier, baade, turistvæsen tilvands".[10]

Randulf Hansens familie

Randulf Hansen var gift med xx. De hadde barna:

  • Randulf Hansen jr, død 27 år gammel 6/8 1920.[11]

1918: Randulf Hansen skriver om Sørlandets Staalskibsbygning"

Sørlandets Staalskibsbygning av Randulf Hansen

Naar jeg efter anmodning skal skrive en oversigt over staalskibsbygningen paa Sørlandet, blir det nødvendigt at nævne Fevigs Jernskibsbyggeri som blev anlagt vaaren 1890. Da før dette anlæg var intet staalskib af oversøisk type bygget paa Sørlandet. I 20 aar byggedes 71 skibe og senere er et snes skibe blevet bygget af Sørlandets skibsbyggeri i samarbeide med Fredriksstad mek. Værksted. Udenom disse skibe er bygget en del mindre staalskihe ved Arendal og Christiansands mek. værksteder. Den samlede tonnage kan anslaaes til over 100000 register ton og mer end 100 skibe, hvoraf det væsentligste er bygget i Fevigkilen hvor fremdeles skibsbygningen vil florere saasnart der kan faaes staal til landet igjen, en stor virksomhed vil udfoldes ogsaa fra det nye anlæg Randolph a/s. som er blevet bygget op under krigen og staar rustet til at sætte op en flaade af moderne staalskibe paa sine 7 beddinger der vil kunne give plads for de største skibe som i fremtiden kan tænkes blive bygget i landet. Den elektriske kraft fra Nidelven som af Arendals elektrisitetsværk føres ned transformatationerne paa skibsbyggerierne i Fevig har lettet den store udvidelse og skibsværfterne vil istandsætte Sørlandet til at hjælpe hygge op igjen vort lands tonnage som gjennom u-baaternes hærjinger er blevet saa sørgelig reduceret under krigen.

Efter træskibsbygningens ophør i 80-aarene blev seilskibene af staal til en begyndelse bygget ved Sørlandet. hvor overgangen til dampskibsbygning begyndtc senere paa Vestlandet og Østlandet, men efter at en flaade af staalskibe var leveret væsentlig fra Fevigs Jernskibsbyggeri. kom man snart efter med staaldampskibsbygningen og i sidsle 1/4 aarbundrede er næsten udelukkende bygget dampskibe. Her ved Sorlandet var allerede ved aarhundredets slut de største dampskib gaaet af stabelen, som endda sidste aar har været bygget i vort land. Det vil være en overraskelse for maaske mange selv af amtets egne skibsinteresserede at staalskibsbygningen i sidstc generation har præsteret saadanne resultater. En fortegnelse over en del av disse skibe og Deres eiere tør have sin interesse i en oversigt som denne, og vil overbevise enhver om hvilken betydning Værftet i Fevig der som forannævnt blev anlagt i 1890 har havt for landets staalskibsbygnings udvikling, men det vil ogsaa sees at Sør- landets skibsredere har lidet nyttet den adgang at bygge tidsmæssige staalskibe som har lagt lige udenfor dørene. I disse 30 aar, ligefra første staalseilskib, barkskib «Od» og første staaldampskib passagerskibet «Dronningen» løb af stabelen og indtil idag er nemlig knapt 1% (en procent) af skibenes antal bygget for sørlandsredere medens ca hundrede tusind registertons er bygget for Øst- og Vestlandet. Ja selv amerikanske og britiske, finske og svenske skibsredere har fundet det fordelagtigt at lade bygge en stor tonnage her gjennem mange aar, og optaget værftets produktion, medens Sørlandets egne skibsredere har forsømt den billige anledning til anskaffelse af gode fortrinligc skibe som har vundet anerkjendelse overalt i skibsfartskredse, og været be- lønnet med høieste udmærkclse ved Verdensudstillingerne ja endog fra Paris 1900 blev Fevigs skibene tilkjendt guldmedaljen.

Værdien af den tonnage som indlil nu er leveret fra værfter paa Sørlandet udgjør efter dagens priser for skibene omtrent ligemeget som halvdelen af Norges handelsflaades værdi ved krigens udbrud i 1914. Dette vil bedst belyse den betydning denne virksomhed vil kunne faa for Sørlandet. og vort lands fremtid som sjøfarende og skibsbyggende nation.

Energisk maa nu fortsættes denne storindustri, som ved tonnage nøden vil kunne faa saadan udvikling efter krigen, at vi maatte paa dette felt en dag kunne opnaa selvhjulpenhed. Staalværk og valseværk for materialer til skibsbygningen som nu forberedes i distriktet, vil kunne paaregnes bidrage til end yderligere at hjælpe frem disse muligheder, og der maa kunne gjøres noget ogsaa fra landets regjering til fremme denne store opgave som ligger saa godt til for distriktet ogsaa grundet paa de klimatiske forholde i modsætning til mange andre steder i vort land hvor stærk kulde og ishindringer saavel som vedvarende regn lægger store hindringer i veien for skibsbygningen.

Fevig 10de september 1918. Randulf Hansen.

Utklipp og minner

Referanser

  1. Stavanger Amtstidende og Adresseavis 31/7/1889
  2. Norsk kundgjørelsestidende 1/2 1890
  3. Norsk kundgjørelsestidende 22/6 1892
  4. Dagbladet 2/11/1905
  5. Norges sjøfartstidende 1/6/1906
  6. Norsk kundgjørelsestidende 8/8/1906
  7. Norges Sjøfartstidende 10/2/1908
  8. Stavanger Aftenblad 5/6/1909
  9. Norges Sjøfartstidende 2/8/1910
  10. Aftenposten 9/6/1914
  11. Aftenposten 9/8/1920

Litteratur og kilder