Vis kilden til Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Jl. Væhler til datter 1867-04-12

{{NAHA korr}}
'''[[Kjeldearkiv: Norgesbrev fra Jl. Væhler til  datter 1867-04-12| Norgesbrev fra Jl. Væhler til  datter 1867-04-12]]'''

{{Infoboks brev
| målform       = 
| bgfarge       = 
| tittel        = Norgesbrev fra Jl. Væhler til  datter 1867-04-12
| bilde         = Konvolutt US philatelic 1925.jpg
| bildestr      = 
| bildetekst    = 
| dato          = 1867-04-12
| sted          = Nordre Land, Oppland
| fra           = Jl. Væhler
| til           =  datter
| nummer        = 935
| samling       = P0194, Andrew Johnson
| oppbevaring   = NAHA
| transkribert  = Nasjonalbiblioteket via Transkribus
| tagger        = 
}}
Kjære Datter Væhler den 12/4 67

Dit Brev af 1te Marts, modtog jeg den

9de April, og det glæder os saa meget

for hver gang vi kan faa underretning

fra Dig var inderlig Elskede kjær Basen,

og især da Du er saa Lykkelig, at den

Barmhjertige gud og var aller Kjære Fader,

er saa god imod Dig, at han skjenke Dig

Hilsen, og ledsage Dig paa Din gang

her i Verden, saa Du finder snille

Folk at være her nu Da Du Lever i

en Verdens Deel, saa langt fjernet fra

Deelde søskende og alle Dem fem her

været dens Legekammerater i Den Beskeden

Aar. Jeg han får ei men Deres til Dig

bedet Dig om at holde Dig til Den gud

som Du kan læst en i den Reiselæsdom-

Men jeg vil nu gjentage De femme Saa-

mindeliv. Jordet gode har jeg ikke er

giver hansker Dig eller nogen anden af

min Kjære Blisen, og omenskjønt jordiske

Ting er gode at have her i Verden, faa

har de intet at betyde, naar den stun

kommer at vi ere nødt til det sige Verden

Farvel. Om jeg var faa sky at jeg

kunde klæde mig. Silke og Purpur, og

Den tilsendte fine ring som Dina fik af Dig, kom netop paa rette Tiid. hun fik

dem paa Begravelses Dagen til min Farbroder Christian, og da syntes hun at hun var Pen

hun takker meget for finringen

bekenge mig med guld og ædelte,

faa vilde en fanden Klædning intet

betyde mod den Retfærdighedens Redning

faa var kjære Frelser Jesus Christie, hen-

ved fin Retter Død og dens forsvarer mig

og Dig og alle Menesker. Ja kjære Datter

elske Den Helfes, han elsker reist Dig. Men

vel faa inderlig gjerne frelse den fortalt

get. En Fader og Maler Elsker fik Ravn-

en Reisse Elsker fin Forældre. Men den

Kjærlighed som Den Bankjertig gud og han

kjære sin har til fin Skabninger; den er

overgaar langt den Kjerlighed som vi for-

ældre og Reiser kan have til hinanden, og

en det saaledes skulde gaa, at Du al-

drig fik for Dine Forældre her i Verden, saa

gud ger Det kunde gaa er paa Lykkelig.

naar, at Bettens Budskab hensen til er.

det Du og din kjære Brode kunde føje at

et fremtidigt gjert. Ja kan Du klig

Bad, Dig vedder jeg ikke. Jeg ved det jeg her

en gud i Jernsten. Men Mand overlader

i hans haand, hans som har betalt for

me, paa hans fortjeneste staler jeg, mit eget

Jeg kaster jeg fra mig, og sin og elsen

stole paa hans Mannkjertighed og forbun- hed

Faderen. Ja du vilde det blive let at forlade

Verden. Vi harer i disse Dage havt anledning

til at få veir fuldt det kunde hende si, at

Dødens budskab kunde heime. Men venterede

Christian Vakler en rigtignok reiset sygelig i

i en længere tid og lige til Mandagen saa

25 M. var han entrent den jamme fra

han har været i længere tid. Men se

Johans vei her, og Reist herifra den 250

1.M. De var Christian ikke mere sig en

han gik ud, da han bad dennes med Din

søn, men dette blev ogsaa det feste Beret-

thi allerede Onsdagen den 26 ven hen-

Bud, og Overdagen den 9 d. M. var

hans Begravelsedag. Hans kun blev

ogsaa syg strax efter en hendes Mand,

var Død, og det faa besten ud paa et

Redskaber den Menne til hen, og det kun-

herede Moment til sit følge fin Mand. Men

han er nu lit beden. Du spørger mig

Reisen Vahler skal Reip til Ameriker i Vaar,

men det bliver ikke noget at med hende nu.

Men Regn og hans Made Reise paa før

kammende Mandag og Dem kunde Du

muligens faa tale ved. Martinsen Skart-

lien er nu gift med Helene Sæther. Datter

til Sven Sæther, saa det blever vel ingen

hovede skal Ressi paa samme Skib som

Reise til Amerika med ham. Helene Saug-

Ingelien Væhlesveen. Christians Finsrud, og

ellers mange. Jeg haer vu meget travelt

med tiid og derfor blever Dette kort Brev.

jeg kom netop igjen fra Finstuen nu.

en staaf fatte jeg beer til aet tkrame til.

Dig, og nu stal Ingelien Væhlesveen og

venter paa Brevet. De jeg ikke han

faaet fet i 1 2 3 Skabetsen i en Nogs

faa fende jeg med Jugebei, 3de Skalstres

af De Bagn fom vi har treift. Kenske

det kunde være en mere for Dig at heve

Den Bag soa Du fåe efte Lort i indens

De ver her har Dem Gerolds, fae tag Da

med den saa lenge. iden er Dig godt undt.

sluf sender Dig ogsaa en sligg. Ingelien

Finstuen takker Dig fer Dit gode tilbud men

hende. Men tun Mrimmer berk ingen steds

i Vaar. Nummet paa dette Papeir er

nu farlei sig Derfor for jeg slutte med en

en 12p og 1 Merkerlikk følger

eg Besteforældre Alle er friske

kjerlig hilsen fra Dine Forældre og Søsken

JlWæhle

Fra ...

Dine Brev ... og bend og jagd, ... Fader, hils gunda

at jeg har faaet 2 Ved Lam af ... i som jeg fik af hende.

== Skannede brev==
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
<gallery>
NAHA_norgesbrev_p0194_00031.jpg
NAHA_norgesbrev_p0194_00032.jpg
NAHA_norgesbrev_p0194_00033.jpg 
NAHA_norgesbrev_p0194_00034.jpg
</gallery>
[[Kategori:Norgesbrev]]

[[Kategori:NAHAs brevsamling]]
[[Kategori:Nordre Land kommune]]