Bjørneslagsmålet i Setskog i 1739

I 1739 røk to bjørner i tottene på hverandre i ei rugbråte på gården Åmot i Setskog. Den ene bjørnen slo den andre ihjel, for så å spise den opp. Hendelsen er beskrevet i stiftamtmann Fredrik Otto von Rappes besvarelse av De 43 spørsmål fra 1743. Ifølge denne beskrivelsen ble hendelsen bivånet av oppsitteren på Åmot, oberstløytnant Fremmen, og mange andre. Gamle menn og kvinner begynte å snakke om at hendelsen ville forsårsake hunger og dyrtid i landet, og på begynnelsen av 1740-årene var det faktisk kriseår.

1739 arriverede een sær passage udi een rugbraate under gaarden Aamodt, Zitsskougs annex til Høeland, 2de biørne komme der i clammerie den eene slog den anden ihiel, som af overvinderen blef opædt og fortæret. Om detz sandfærdighed bære endnu levende vidnes byrd hr. obristlieutnant Fremmen, opsidderen paa gaarden Aamodt med mange fleere som saae og skiønnede denne tildragelighed, derover begyndte mange gamle mænd og qvinder at ominere, det denne synderlige hændelse ville aarsage hunger og dyrtiid i landet, hvad rimelighed det kand have eller iche, har dyrtiid som een bevæbnet sig udi afvigte 3de aar indtrenget.

Kilde

• Norge i 1743, bd 1, utgitt av Kristin M. Røgeberg, Riksarkivet (2003), s. 128.